Indledning

"I den seneste halve snes år er der sket en markant ændring af mediebilledet i Danmark. Et landsdækkende TV 2 og lokale radio- og TV-stationer er blevet etableret, udbuddet af satellitkanaler er øget, hvorimod antallet af dagblade er faldet".
Således indledes Statsministeriets "Kommisorium for Medieudvalget" fra marts 1994. Og de fleste danskere kan formentlig nikke genkendende til den beskrevne udvikling - nogle måske først ved nærmere eftertanke. For selv om det forløbne tiår har budt på nærmest dramatisk større og mere mangfoldigt medieudbud sker forandringerne naturligvis glidende og ikke fra den ene dag til den anden. Spørger man "Hr. og Fru Jensen" om ændringer i deres hverdag og herunder specielt forbrug af aviser, ugeblade, TV og radio fra det ene år til det andet, vil de næppe kunne give et hverken særlig nøjagtigt eller pålideligt svar på spørgsmålet.

Denne rapport har til formål at give et så relevant og objektivt billede som muligt af medie- udviklingen fra 1983 til 1994. En kvantitativ opgørelse baseret på tilgængeligt materiale, der skal sætte tal på udviklingen i medieudbud, medieindhold og befolkningens medieforbrug. Hvor meget mere TV udbydes, hvilken type TV-programmer er øget, hvor mange ser, hvor lang tid benyttes og hvem ser ? Hvor stort er faldet i antal dagblade og hvordan er udviklingen i antal læsere. Tilsvarende oplysninger for 10-året findes for ugeblade og magasiner, distrikts- blade, fagblade, radio, biograf og video. Endvidere er belyst udbud og forbrug af musikkilder samt PC`ere.

Jeg har tilstræbt at give et relevant billede ved at fokusere på nøgletal, der er ensartet målt mindst 2 gange i perioden og ved kun at illustrere og gengive interessante tendenser i befolkningen som helhed og i specielle befolkningsgrupper. Datamaterialet har været stort. Sorteringen tidskrævende. Resultatet er forhåbentlig læseværdigt og nyttigt.

Det er ambitiøst at satse på at give en objektiv fremstilling af store datamaterialer. Men i dette tilfælde er det ganske realistisk: Alle oplysninger er indsamlet på forhånd. Forfatteren har ikke haft indflydelse på opgørelsesform eller indhold. Hvor det har været muligt er benyttet forskellige kilder til at beskrive retning og styrke af udviklingen. Den afbalancerede saglighed er søgt videreført i beskrivelse, tolkninger og sammenfatninger - forhåbentlig på en måde, der ikke tangerer kedsommelig gengivelse af tal og tendenser.

Rapporten kan både læses fortløbende som en dokumentation af den stedfundne udvikling, men den kan med lige så stort udbytte benyttes som håndbog/opslagsværk, når "løse" udsagn og postulater om udviklingen i en mediegruppe skal be- eller afkræftes.

Men læseren skal under alle omstændigheder "advares" om, at rapporten er ganske massiv og kompakt. Fyldt med tabeller og figurer - og mindst èn på hver side! Det er en nødvendig form for at undgå "murstensformatet", når udviklingen i 10 mediegrupper skal belyses over 10 år i op til 10 demografiske og livsstilsmæssige opdelinger af befolkningen.

God læselyst !

Virum, 28. juni 1995
Ole E. Andersen