Kapitel 10. Radio m.v.

10.1. Udbud

Danmarks Radio
Radiomediet har undergået sin strukturelt største forandring i perioden med starten af lokal-radioforsøgsordningen den 1.april 1983. Men også DR udviklede sig specielt med større fokus på regionalradioerne og i 1992 med stærkt forøget sendetid på både P2-, lands- og re gionalprogrammer. I modsætning til TV er der forsvindende lidt udenlandsk radio-lytning. Lytterundersøgelserne fra 1991-1993 viser en daglig dækning med udenlandsk radio på 2-3%.

Den eneste anden radiolytning af betydning - ud over til DR - er til danske lokalradioer. Det er således kun DR og lokalradioernes udbud, der belyses.


1) Den samlede sendetid for P2 regionalprogrammer er fordelt gennemsnitligt på de 9 regionalradioer
Kilde : Dansk kultur- og mediestatistik 1980 -1992 og materiale fra Danmarks Radio

DR-sendetiden er øget fra knap 15.400 timer årligt i 1983 til 21.300 timer i 1994, svarende til en stigning i den udbudte sendetid på 39%. På en gennemsnitsdag ser tallene således ud:

                       
                      DR sendetid pr. dag

____________________

1983 1994

______ ______

42 timer 58 1/2 time + 39%

_______ _______

Den største andel af sendetiden har igennem hele perioden været på P3, hvor der nu sendes døgnet rundt. Regionalradioernes andel er klart steget gennem perioden fra gennemsnitligt 1 time 20 minutter pr. dag i 1983 til godt 3 timer i 1994, d.v.s. en stigning på hele 131%.

Lokalradioer: antal og sendetimer
Forsøgsordningen med lokalradioer startede 1.april 1983, og i 1986 kom en permanent ordning. Ca. 350 lokale radiostationer startede i perioden op til 1990, hvor antal radioer kulminerede. Herefter er antal ibrugtagne sendetilladelser faldet til godt 300. Program og størrelses mæssigt er der kolossal spredning. Som den ene yderlighed kan nævnes den kommercielle Radio Viborg, der dækker 10 kommuner med nyheder, sport, service og populærmusik døgnet rundt, og i den anden ende af spektret eksempelvis "Nørrebro Radio", der er en "åben, brugerstyret, uafhængig græsrodsradio" uden reklamer med en sendetid på 17 timer ugentligt.

Tabel 10.1. Antal sendetilladelser til lokalradioer 1984 - 1993
198419851987198819891990199119921993
Tilladelser
i brug
8290226299341349342333 303
Tilladelser
ikke i brug
- -846138 371033 -
Kilde : Lokal radio og TV 1993, Kulturministeriet 1993

De ca. 300 lokalradioer kan fordeles således efter 
type (finansieringsform/ programflade):

Helt reklamefinancieret 50-60

Delvist reklamefinancieret 90-100

Græsrodsradioer ca.150

Der foreligger først oplysninger om antal sendetimer fra 1987. Tallene viser en stigning på godt 80% i det ugentlige antal sendetimer fra 6.275 timer i 1987 til 11.477 timer i 1989. Herefter er udbudet stabilt i et par år, hvorefter antal sendetimer falder til 10.516 i 1993. Det gen nemsnitlige antal sendetimer pr. lokalradio er steget fra 32 timer i 1990 til 35 timer i 1993.


Anm.: Sendetimer er uoplyst for mellem 7 og 28 radioer i nogle af årene.
Kilde : Statistisk tiårsoversigt 1994 og Statistisk Årbog 1994

10.2. Hard-ware: Danskerne har 7,2 millioner radioer = 3 radioer pr. husstand

Alle husstande har en radio, og de fleste husstande har flere radioer. Radioen er et individuelt medium, forstået på den måde, at hjemmeboende børn/unge og voksne for det meste har hver sin(e) radio(er), og ligeledes har også forskellige rum i boligen hver sin radio, f.eks. opholds- stue, soveværelser, køkken etc.

Bestanden af radioer i danske husstande (excl. bilradioer) skønnes ultimo 1993 at være ca. 7,210 mio.,hvilket er en stigning på hele 47% siden 1983. Og der er kun kommet ca. 10% flere husstande i denne periode. Flere husstande har fået flere radioer. I gennemsnit har en husstand ca. 3 radioer.


Kilde : Dansk kultur- og mediestatistik 1980 - 92 og oplysninger fra Audio/video leverandørforeningen

Til disse tal skal lægges autoradioer, der udgør knap 2,0 mio. stk.,og et formentlig ikke helt beskedent antal mindre radioer, walk-men m.v. købt som firmagaver, i udlandet m.v. Ved udgangen af 1994 er det derfor et realistisk estimat, at danske husstande (og sommerbo- liger) i alt råder over ca. 10 millioner radioer.

Disse store tal udtrykker klart, at danskerne nødigt vil undvære radioen - uanset hvor vi befinder os. Og vi vil selv vælge, hvad vi vil høre. Det er i stigende udstrækning blevet et individuelt styret og kontrolleret medium, men samtidig må det antages, at stadig flere lyttesituationer bliver "flygtige". Mere radiolytning finder sted på transportable medier og - alt andet lige - vil vi i flere situationer høre radio, mens vi foretager os noget andet.

Disse karakteristika ved radioen som en slags "lyd-tapet" i mange situationer betyder, at måling af radiolytning er en vanskelig disciplin. Variationer i interviewform, spørgsmåls-formulering og hjælpeværktøjer til støtte for hukommelsen vil influere på resultaterne. Hvor TV-sening i vore dage er det medium, der måles mest præcist og pålideligt, er radioen måske det vanskeligste medium på grund af de mange brugssituationer.

10.3. Lytning til radio

Stort set uændret radiolytning. 2 - 3 timer pr. dag i 1993.
Hver voksen dansker lyttede til radio i 2 timer 27 min. på en gennemsnitsdag i 1993 ifølge Danmarks Radio`s lytterundersøgelser. Perioden 1985 - 1990 var præget af nogenlunde stabilitet i den målte radiolytning (på dagbogsbasis en uge om året), nemlig gnstl. 2 timer og 40 min. pr. person pr. dag. Nettovirkningerne af et metodeskift fra 1990 til 1991 er ikke helt afklaret, men synes at pege på et lidt lavere registreret niveau for radiolytning. Det kan derfor forsigtigt konkluderes, at der er uændret forbrug af radiomediet i perioden. Figuren viser endvidere tydeligt, at lokalradioerne fra starten har været et supplement til lytning på DR. Lokalradioernes egentlige start på landsplan i 1985 betød 40 minutters ekstra radiolytning pr.dag - uden at det førte til nævneværdigt fald i lyttetiden på DR. Fra 1991 og frem synes lokalradioerne at miste lidt terræn. I 1991 var den gennemsnitlige daglige lyttetid 35 minutter pr. person. I 1993 er den faldet til 29 minutter.


Anm.: Ny målemetode i 1991 betyder, at tallene herefter ikke er direkte sammenlignelige med tidligere målinger
Kilde : DR-medieforskningsafdelingen

Et metodisk forhold, der skaber uklarhed er, at lokalradioernes egne landsdækkende under søgelser viser langt højere dækning og daglige lyttetider pr. person end DR-målingerne. For klaringen er den klassiske, at "som man råber i skoven, får man svar". I lokalradioundersøgelserne fokuserer interviewet på lokalradioer: de nævnes eksplicit ved navn og i tilfælde af

Forbrug af lokalradioer : to metoder - to sæt resultater                          
_________________________________________________________

daglig dækning gnstl. lyttetid

_________________________________________________________

1993: Lokalradio Indeks 30% 42 min.

1993: DR-lytterundersøgelse 17% 28 min. _________________________________________________________

Kilde : 1993 : Dansk Lokal Radio Indeks 1993 1993 : DR-lytterundersøgelse

tvivl om identifikation af en lokalradio hos en svarperson, afspilles stationens jingle. Det fører nødvendigvis til højere tal end DR-undersøgelsen, der registrerer lokalradiolytning uden tilsvarende hjælp til hukommelsen. De forskellige resultater afspejler problemerne med præcis og pålidelig måling af radiolytning. I modsætning til TV-sening er radiolytning ofte en sekundær aktivitet. Man laver tit noget andet, "mens radioen kører". Bevidstheden, om hvor lang tid radioen er tændt, er selv med dagbogsregistreringer næppe stor. Ved udspørgning om "lytning i går" vil et flygtigt medium som radioen tit blive tidsmæssigt fejlvurderet. SFI-undersøgelsen fra 1993 viser, at 16 årige og derover lytter til radio 3 timer13 minutter "på en normal dag", hvor DR målingen 1993 om hverdagslytning siger 2 timer 43 minutter Når forskellen mellem lokalradioernes og DR-målingerne også tages i betragtning, kunne det tyde på, at DR-tallene undervurderer den samlede radiolytning. Konklusionen er, at hver voksen dansker gennem- snitligt har åbent for radioen ca. 3 timer dagligt.

Færre lyttere til DR i løbet af en dag (faldende dækning)
Selv med forbehold for metodeskiftet fra 1990 til 1991 er det en klar tendens, at antal voksne, der lytter til DR i løbet af en dag (hverdag eller lørdag/søndag), er faldet siden 1985. På hver- dage er dækningen faldet med ca. 13%, nemlig fra 85% til 74% og på lørdag/søndag med ca. 25% eller næsten det dobbelte, nemlig fra 71% til 53%.


1) Metodeskift, så tallene ikke er direkte sammenlignelige med tidligere målinger
Kilde : DR- lytterundersøgelser

Iøvrigt viser figuren det generelle fænomen, at langt flere lytter til radio på hverdage end i weekenden. Det gælder også tidsforbruget til radiolytning, således som vist nedenfor:

                    ___________________________

Radiolyttetid pr. voksen 1993

___________________________

Hverdag 2 timer 43 min.

Lørdag 1 time 47 min.

Søndag 1 time 45 min.

___________________________

Markant fald i DR-dækning blandt de yngre
Faldet i den daglige DR- dækning er først og fremmest en følge af relativt færre lyttere i de yngre aldersgrupper igennem perioden. I 1985 var hverdagsdækningen mellem 80% og 90% i alle aldersgrupper, men for 15 19 årige er den i 1993 faldet til 51% på en gennemsnitshverdag og for de 20 - 29 årige er dækningen i 1993 faldet til 61%. De øvrige aldersgrupper har strukturelt samme daglige dækning gennem perioden dog med svagt faldende tendens.


1) : metodeskift, så tallene ikke er direkte sammenlignelige med tidligere målinger
Kilde : DR-lytterundersøgelser

Stigende radiodækning med alderen - men mest lyttetid blandt 30-49 årige
Med stigende alder øges dækningen med DR, mens lokalradioernes dækning falder. For lokal radioernes vedkommende er der tale om et næsten lineært fald, mens dækningen med DR sti ger voldsomt fra 13-19 års alderen (42%) til 30-49 års alderen (73%), hvorefter niveauet holdes med svagt stigende tendens med alderen. Figur 10.7. er tal for en gennemsnitsdag.


Kilde : DR- lytterundersøgelse 4.kvartal 1993

Hvad angår den gennemsnitlige lyttetid pr. person, viser figur 10.8. klart, at radiolytning stiger markant med alderen og topper i aldersgruppen 30 - 49 år med en gennemsnitlig lyttetid på næsten 3 timer dagligt. Blandt de 13-19 årige er lyttetiden kun 1 time 9 min. dagligt. Efter 50 års alderen falder radiolytningen med stigende alder, men dog kun til et lidt lavere niveau end for de 30 - 49 årige. Lokalradiolytning topper blandt de 20 -29 årige med 42 minutters daglig lyttetid og falder så voldsomt til kun 9 minutter dagligt blandt de på 67 år og derover.


Kilde : DR - lytterundersøgelse 4.kvartal 1993

Mest radiolytning blandt de med mindst skoleuddannelse
Uanset skoleuddannelse lytter mere end syv ud af ti til radio i løbet af en gennemsnitsdag. Der er dog en svag tendens til faldende dækning med stigende skoleuddannelse, både hvad angår DR og lokalradiolytning.


Kilde : DR-lytterundersøgelse 4.kvartal 1993

Lyttetiden til radio er størst blandt de med op til 9 års skolegang, nemlig ca. 2 timer og 40 minutter dagligt, og klart mindst blandt personer med studenterex./HF, der lytter knap 1 time mindre til radio, nemlig 1 time 45 minutter på en gennemsnitsdag.


Kilde : DR-lytterundersøgelse, 4.kvartal 1993

Afslutningsvis skal det nævnes, at lige mange mænd og kvinder hører radio på en gennem snitsdag, og de har også samme lyttetid dog med et par minutter mere lytning blandt kvinder.

1,4 mio. voksne lytter til (kommerciel) lokalradio i løbet af en dag (31%)
Som det fremgik tidligere, viser lokalradioernes egne undersøgelser højere dækningstal- og længere lyttertid end DR-målingerne på grund af mere detaljeret udspørgning. Nedenfor er vist lokalradiodækningen i aldersgrupper, således som de fremgår af Dansk Lokalradio Indeks. Tabellen viser nøjagtig samme tendens som DR tallene: størst dækning blandt de yngste og derefter faldende daglig dækning med stigende alder.

Tabel 10.2. Daglig dækning med lokalradio (lyttet i går) 1990, 1992 og 1994.
1990: 67 radioer

1992: 56 radioer

1994 1): 57 radioer
Alle 13 år +39%35%31%
13 - 19 år57%56%42%
20 - 24 år55%47%45%
25 - 29 år48%42%38%
30 - 39 år39%33%33%
40 - 49 år37%34%32%
50 - 59 år32%30%27%
60 år +24%23%19%
Antal interviews15.49815.00623.442
1) på grund af ny metode er tallene ikke direkte sammenlignelige med tidligere resultater
Kilde : Dansk Lokalradio Indeks (særkørsler)

Tabellen viser også - analogt med DR- målingerne- men på et højere niveau- at lokalradioerne "er ved at tabe pusten" i løbet af 90`erne. Selv om et metodeskift mellem 1992 og 1994 alt andet lige skulle resultere i lidt lavere dækningstal, er tendensen ikke til at tage fejl af. Antal daglige lyttere til lokalradio er faldet fra 39% i 1990 til 35% i 1992 og 31% i 1994 (2.halvår). Og den daglige dækning er faldet i alle aldersgrupper.

Et relevant spørgsmål for lokalradioer er dækningen i forskellige geografiske regioner. Figur 10.11. viser, at Nordjylland klart har den største dækning i 1994, hvorefter følger Øst- og Vestjylland. Der er strukturelt mindre dækning i de øvrige områder med Sydjylland som det dårligst dækkede område, nemlig 15%. (De geografiske regioner er rangordnet efter faldende dækning i 1994).


Kilde : Dansk Lokalradio Indeks

Figuren viser endvidere, at Nord- og Østjylland har den mest standhaftige lytterskare. Dæk ningen er faldet både absolut og relativt mindst i disse egne af landet, nemlig 6 - 8%. Det er endda sandsynligt, at den svagt mindre dækning skyldes den metodemæssige ændring fra 1990 til 1994 undersøgelsen.

10.4. Danmark i internationalt perspektiv

I modsætning til TV-sening foretages målinger af radiolytning med langt mere forskelligar- tede metoder. Det betyder, at sammenligninger mellem lande skal tages med et langt større forbehold end tal om TV-sening. Selv med forsigtighed for effekt af metodiske variationer, viser figur 10.12. på næste side store ligheder mellem landene. Bortset fra Spanien og Italien med meget lidt radiolytning, (ca.1:40 min.pr.dag) og Finland med et betydeligt radioforbrug (3: 40 min. pr. dag), varierer landene mellem 145 og 168 minutter, d.v.s med kun ca. 20 minutters forskel i radiolytningen pr. person pr. dag.


Kilde: GEAR 1994 Hard-ware & Audience data

I figuren er landene rangordnet efter faldende daglig TV-sening således, at man får et samlet billede af dagligt forbrug af disse to elektroniske medier. Og med mulighed for at konstatere eventuel sammenhæng mellem forbrug af de to medier. Danmark indtager en 8.plads i det udenlandske selskab, hvilket er samme placering som med hensyn til TV forbrug.Generelt kan det konstateres, at europæiske lande med betydelig mere TV-sening end andre lande - Italien og Spanien - har meget mindre radiolytning, men at der derudover ikke er den store samvariation. Radiolytningen fylder ikke konsekvent og proportionalt tidsmæssigt op, hvor der kun er et relativt lille TV-forbrug. Der er dog en svag tendens til udjævning mellem landene, når det gælder samlet forbrug af TV og radio.

10.5. Egne musikkilder, CD`ere, plader og bånd

Radioen/forstærkeren benyttes også til individuel tilrettelæggelse af musikprogrammer i form af afspilning af bånd, plader og CD`ere under den forudsætning, at husstanden har det nød- vendige hard-ware. Tabel 10.3. viser husstandsdækningen med pladespiller, kassettebåndop tager og compact disc fra 1984 til 1994. Alle musikkilderne har stigende udbredelse. Ikke overraskende har compact disc`en den hurtigst voksende dækning, nemlig fra 12% i 1986 til hele 44% af husstandene i 1994. Også pladespiller og kassettebåndoptager har øget dækning, men markedet er ved at være mættet. Stigningen skyldes først og fremmest introduktion af hele musikanlæg med indbygget dobbelt-kassettebåndoptager og ofte pladespiller og ikke mindst "ghetto blaster`en" - den transportable kombinerede radio og kassettebåndoptager. Figur 10.13. næste side viser salget af musik-software, d.v.s. plader, bånd og CD`ere.

Tabel 10.3. Husstandsdækning med pladespiller, båndoptager m.v.
1984 1986 1988 1990 1992 1994
Pladespiller 50% 53% 56% 60% 63% 62%
Kassettebåndopt ager 64% 68% 69% 75% 81% 73%
Compact Disc - 12% 8% 17% 31% 44%
Walk-man - - - 34% 42% 44%
Kilde : DMGI


Anm.: Opgørelsen omfatter ca. 85-90% af det samlede salg (medlemmer af IFPI)
Kilde : Dansk kultur- og mediestatistik 1980 - 1992 og oplysninger fra IFPI (International Federation of the Phonographic Industry)

Figuren afspejler klart 4 forhold på dette marked i den betragtede periode:

Målt i omsætning (i producentledet) er markedet vokset næsten 2 1/2 gange på de 10 år, nemlig fra 233 mio. kr.i 1983 til 567 mio. kr. i 1993. Heraf tegner de prismæssigt dyre CD`ere sig for 86%, mens singlerne står for under 1/2 % af omsætningen i 1993.

Tabel 10.4. Omsætning pr.år i producentledet (excl.moms) fordelt på plader, bånd og CD`ere
1983 1985 1987 1989 1991 1993
Samlet oms.(mio.kr.) 233 288 362 489 543 567
Singler 11% 9% 5% 3% 2% 0%
LP-plader 67% 64% 47% 39% 27% 5%
Kassetter 22% 20% 15% 15% 13% 8%
CD`ere - 7% 33% 43% 58% 86%
Anm. : Opgørelsen omfatter ca. 85- 90% af det samlede salg (medlemmer af IFPI)
Kilde : Dansk kultur- og mediestatistik 1980-1992 og oplysninger fra IFPI(International Federation of the Phonographic Industry)

Tabellen viser, at udviklingen henimod CD-alderen specielt har taget fart siden1989. I 1989 havde LP-plader fortsat 39% af omsætningen på markedet og CD`erne 43%. I 1993 - 4 år senere - er LP`ernes omsætning faldet dramatisk til 5% og CD`ernes andel fordoblet til 86%. Alt i alt ingen stor mængdemæssig stigning i salg af indspillet musik i perioden - kun en omlægning til nyt, forbedret og dyrere lagringsmedium.

Færre lytter i 1993 til musik på eget anlæg
Der er ikke sammenlignelige oplysninger over tid i DMGI om musikforbrug på eget anlæg. SFI-analyser peger på et fald i andel voksne med daglig musikafspilning på "egen eller familiens grammofon/ båndoptager/CD afspiller" fra 1987 til 1993. I 1987 sagde 50% af de 16 årige og derover, at de lytter til musik fra eget/familiens anlæg dagligt, mens det kun er 37% i 1993. Undersøgelserne viser også, at der i 1993 er flere end i 1987, der sjældnere end ugentligt eller aldrig spiller musik derhjemme.

Figur 10.14 viser, at der er færre højfrekvente musiklyttere i alle aldersgrupper. Tallene afspejler endvidere for begge årene den ventede klare sammenhæng med alder: Daglig musiklytning falder hastigt med stigende alder.


Anm: 1987-undersøgelsen omfattede kun 16 - 75 årige
Kilde : Fridberg,"Kultur og fritidsaktiviteter 1993", SFI

Med hensyn til tidsforbrug pr.dag viser DR-lytterundersøgelsen fra 4.kvartal 1993, at den gennemsnitlige lyttetid til egne musikkilder er 11 minutter pr. dag for personer på 13 år og derover. Også denne undersøgelse viser klar sammenhæng med alder:

              Gnstl. lyttetid pr. dag.1993

Egne musikkilder

______________________________

13-19 årige : 26 minutter

20-29 årige : 25 minutter

-------------------------------

50-59 årige : 5 minutter

60 år + : 3 minutter

______________________________

Kilde : DR-lytterundersøgelse 4.kvartal 1993

På trods af det uændrede salg af musiksoftware og endda til højere gennemsnitlige priser pr. stk. og de øgede muligheder for at afspille musik er det tankevækkende, at forbruget af musik er faldet. Andre spændende aktiviteter har i nogen grad udkonkurreret musikaflytning.