Kapitel 11. Resume

Danskerne har side 1983/84 fået næsten 4 gange så meget dansk TV at vælge imellem. Fra 2.800 til 11.300 sendetimer årligt sendt af DR-TV, TV 2 og TV 3. Det er dog ikke en jævn forøgelse af sendetiden på tværs af programkategorier. Udbudet af udenlandsk fiktion er mere end 8-doblet i perioden. Siden 1990 har derudover 50- 60 lokal-TV stationer forsynet danske husstande med TV-programmer af meget forskellig karakter.

Forsyningen med udenlandsk TV er mangedoblet fra 1983 til l984. I 1994 skønnes det, at 1,3 mio. husstande kan modtage satellit TV enten via hybridnet, fællesantenne eller egen parabol. I gennemsnit kan en dansk husstand tage 9,8 TV-stationer, og den har 1,4 TV-apparater. Der er 2 TV-apparater i næsten hver tredje danske husstand. Tendensen til mere og bedre TV-hardware viser sig også i stigende antal apparater med fjernbetjening (84%) og med stereolyd (50%). Flere og flere danske husstande kan tage et stigende antal udenlandske TV-kanaler på stadigt flere og teknisk forbedrede TV-apparater.

TV seningen lå igennem 80`erne meget stabilt på ca. 1 1/2 time om dagen (voksne). I 1994 ser hver voksen dansker gennemsnitligt TV i 2 timer og 40 minutter om dagen, men en væsentlig del af stigningen fra 80`erne skyldes metodemæssige forhold. Et realistisk skøn er, at TV-seningen er steget med ca. 27% siden 1990, og at stort set hele stigningen er på sening af andre stationer end DR-TV og TV2. Den seermæssigt største enkeltstation udover DR-TV og TV2 er TV 3, hvis andel af seertiden er steget markant fra 1992 til 1994. Af de 2 timer og 40 minutters daglige TV sening er 46 minutter på andre stationer end DR-TV og TV 2.

De ældre ser mest TV, og der er klart stigende TV-sening med alderen efter ca. 30 års alderen. De yngste på 4 - 12 år ser mindst TV, nemlig 1 time og 35-40 minutter om dagen i 1994, mens personer på 61 år og derover gennemsnitligt så TV i 3 1/2 time dagligt i 1994. Der er også en klar sammenhæng bestående i mindre TV-sening med stigende skoleuddannelse og jo ældre man bliver, jo større andel af TV-seningen er på nyheds- og aktualitetsprogrammer. Danskerne er ikke storforbrugere af TV - endnu. Sammen med Norge, Sverige og Finland indtager vi de sidste 4 pladser på en rangliste efter TV forbrug i lande, vi normalt sammenligner os med. Både England, Frankrig og Tyskland har 40-50 minutters mere daglig TV-sening.

Radioudbudet målt i sendetimer er steget med 39% siden 1983. Det er specielt regionalradioerne, der har øget sendetiden. Siden 1988 har mellem 300 og 350 lokalradioer derudover forsynet danskerne med radioprogrammer. Ca. 50-60 af disse radioer er egentlige kommer cille reklamefinansierede lokalradioer. Det gennemsnitlige antal sendetimer for en lokalradio var 35 timer ugentligt i 1993 - med betydelig spredning mellem stationene.

Alle husstande har en radio, og de fleste husstande har flere radioer. I gennemsnit har en husstand 3 radioer, halvdelen stationære og halvdelen bærbare.Vi lytter gennemsnitligt til radio 2 - 3 timer pr.dag, og det er samme eller måske en anelse lavere niveau end i 80`erne Lokalradioerne toppede lyttermæssigt i 1989/90 men er nu "ved at tabe pusten" med svagt faldende antal lytterminutter. DR har faldende daglig dækning i løbet af perioden og specielt stort fald i dækningen blandt de yngre. Radiolytning stiger markant med alderen og er mindst blandt personer med studenterex./HF.

Hardware til musikafspilning har stigende udbredelse, mens software salget (CD`ere,bånd etc.) er stabilt. Der er i 1993 færre, der lytter til musik på eget anlæg end i 1987.