Kapitel 12. Biografer

12.1. Udbud - biografer, film, premierer m.v.

Antallet af egentlige biografsale er faldet med godt 30% i perioden, nemlig fra 453 til 309, og halvdelen af landets 275 kommuner er i 1994 uden biograf. Lukningerne har specielt fundet sted i kommuner uden for de egentlige byområder. Tabel 12.1. viser således, at mere end seks ud af ti af disse kommuner i 1994 var uden biograf, mens det gjaldt fire ud af ti i l983.

Tabel 12.1. Antal biografsale og %-andele kommuner uden biograf
198319871990199219931994
Biografsale

indeks

453

100

397

88

347

77

318

70

310

68

309

68

Andel kommuner uden biograf33%48%50%50%52%51% (140)
Hovedstadsregionen34%30%36%34%38%36%
Bykommuner iøvrigt3%5%8%8%10%13%
Øvrige kommuner39%61%62%63%64%63%
Kilde : SE, Uddannelse og kultur, 1994:5, Dansk kultur og mediestatistik 1980-1992 og oplysninger fra DS.

Udviklingen er langt fra lineær, idet lukningerne af biografer er koncentreret til årene 1984-1992. Herefter dæmpes tilbagegangen, og tallene stabiliserer sig, både hvad angår antal biografsale og kommuner uden biograf. Årsagerne er dels stigende interesse fra både kommuner og private borgere i bevaring af den lokale biograf også som mere generelt kulturelt samlingspunkt, og dels - specielt i de sidste par år den strukturelle stigning i billetsalget.

Efter en permanent rolig tilbagegang i billetsalget siden 1983 med en "bundrekord" i 1992 på 8,6 mio. billetter nærmest eksploderede billetsalget i 1993 med en hidtil uset stigning på 18% til 10,2 mio. billetter. Det største antal siden 1987. Og det er interessant, at 1994 - tallet ligger på samme niveau og endda med en svag stigning (se også tabel 12.2.).


Kilde : SE - Uddannelse og kultur, 1994:5 samt oplysninger fra DS

Figur 12.1. viser endvidere, at antal solgte billetter til danske film er steget både i absolutte og relative tal de sidste 4 år. Amerikanske film har i hele perioden klart solgt flest billetter, nemlig ca. 7 mio. pr. år med udsving på +/- 1/2 mio. Billetsalget fordelt på oprindelsesland for perioden 1991 - 1994 viser dog en markant udvikling i relativt færre solgte billetter til ameri- kanske film og en stigning i danske films andel fra "bundrekorden" på 13% i 1991 til 23% i 1994, d.v.s næsten hver fjerde solgt biograf billet (tabel 12.2.).

Tabel 12.2. Billetsalget 1991-1994 fordelt på filmenes oprindelsesland
1991199219931994
Billetsalg i alt
(i 1.000)
9.2188.64810.22210.298
heraf danske film13%18%17%23%
- amerikanske 80%75%72%65%
- øvrige7%7%11% 12%
Kilde: SE - Uddannelse og kultur, 1994:5 samt oplysninger fra DS

Ser man på premierefilm er udviklingen klart gået i retning af færre film, specielt stort fald i italienske/franske film indtil 1992 og også film fra andre lande, men - bortset fra 1988-89 - konstant 10 - 12 danske premierer om året. Tabellen viser også, at det samlede antal viste film er faldet betydeligt mere nemlig fra 2.009 til kun 540, d.v.s. godt 1/4 af 1984-niveauet.

Tabel 12.3. Antal foreviste premierefilm og film, fordelt på oprindelsesland/nationalitet
1983 1994 1985 1986 1987 1988 1989 1990 19911992 1993 1994
Dansk 11 11 10 10 12 16 16 13 11 10 11 14
Amerikansk 127 129 139 144 144 171 129 120 103 92 109 137
Fransk/Ital. 34 20 23 17 15 16 11 8 9 5 12
Iøvrigt 72 49 55 49 48 38 45 31 24 27 20
I alt 244 209 227 220 219 241 201 172 147 134 152 151
Film i alt 2.009 1.625 1.566 1.377 1.182 1.216 1.027 841 771 696 611 540
Kilde: SE.Uddannelse og kultur 1994:5

I takt med den stigende konkurrence fra videomarkedet, hvor biograftitler allerede udsendes 1/2 til 1 år efter biopremieren, tegner premierefilmene sig for en stærkt stigende andel af de solgte billetter igennem perioden. I 1993 blev hele 95% af billetterne solgt til film med premi- ere inden for de sidste 2 år. "Bagkataloget" eller repriserne giver ikke meget omsætning, når de kan fås på video. Der blev i 1993 solgt flere billetter til premierefilm end i 1984 !

Entreindtægten passerede både i 1993 og 1994 300 mio kr., hvilket er den største omsætning i perioden. Reguleret for generelle prisstigninger (+ 45%) kan omsætningen naturligvis ikke følge med på grund af faldet fra knap 14 mio. solgte billetter i 1983 til 10,3 mio. i 1994.

Tabel 12.4. Entreindtægt (= "box-office") i danske biografer (excl. moms)
1983 1985 1987 1989 1991 1992 1993 1994
Entreindtægt i mio. kr.

Indeks

287

100

253

88

293

102

289

101

271

94

253

88

312

109

325

113

Forbrugerpriser 100 111 120 131 138 141 143 145
Kilde : Dansk Kultur-og mediestatistik 1980-1992 og SE Uddannelse og kultur, 1994:5

Entreindtægten er ca. 13 % højere i 1994 end i 1983, mens forbrugerpriserne i perioden er steget med 45%. Biografdøden i løbet af perioden har en klar økonomisk baggrund. Overlevelsen af specielt de mindre lokalsamfunds biografer har været betinget af kommunale eller andre sikkerhedsnet og/eller en betydelig mængde frivillig arbejdskraft.

12.2. Forbrug af biografen

I perioden 1984 - 1992 havde ca. hver tiende dansker- og lige mange mænd og kvinder- været i biografen inden for de sidste 14 dage dog med små variationer i takt med billetsalget. Bio grafen har nemlig som det eneste medium en tæt sammenhæng mellem salg og publikumsstørrelse: Hver solgt billet genererer èn og kun èn seer (modsat de trykte medier, hvor hver solgt eksemplar giver mere end en læser).

Tabel 12.5. Andel 13 årige og derover, der har været i biografen inden for 14 dage
1984 1986 1988 1990 1992 1994
Alle 9% 11% 11% 12% 11% 15%
Mænd10% 11% 10% 12% 12%14%
Kvinder 9% 11% 12% 11% 11% 15%
Kilde: DMGI

I rekordåret 1994 har 15% af befolkningen været i biografen inden for de sidste par uger svarende til ca. 600.000. Opregninger af dækningstal til antal personer i hele befolkningen, der har været i biografen, resulterer i større tal end antal solgte billetter. Forklaringen er dels mange biografforestillinger for f.eks. filmklubber, skoler og pensionister, hvortil der ikke sælges billetter og dels den metodiske erfaring, at en del personer mere eller mindre ubevidst "skubber" biografforestillinger frem i tid, når de bliver spurgt. Oplevelsen ligger så at sige tættere på i tid, end den faktisk er.

De unge går mest i biogafen
Biografmediet har en overordentlig klar aldersprofil: størst dækning blandt de yngre voksne med kulmination i 18-19 års alderen og herefter faldende brug med stigende alder.


Kilde : DMGI 1992

Selv om denne klare alderssammenhæng med biografbesøg nærmest er en lovmæssighed både over tid og over lande viser figur 12.3., at der er en tendens til øget biografgang hos de ældre traditionelle lavforbrugere. De tæller dog fortsat lidt i forhold de yngre storforbrugere.


Kilde: DMGI

Årsagerne til denne udvikling er dels, at mange af de store populære spillefilm i stigende udstrækning er udpræget voksenfilm, at nogle af kæmpesuccesseerne er Walt Disney tegne film, hvor børn ofte ledsages af forældre eller bedsteforældre, og dels at flere voksne i almin delighed har indset, at tidligere tiders mere rå og voldsomme film er afløst af filmpremierer, hvis kvalitet gennemsnitligt er langt højere end for 10-15 år siden, jfr.tidligere afsnit om video og filmpremierer. En yderligere faktor er måske også en vis snigende træthed af at se spillefilm i beskåret format på fjernsynet i dagligstuen. Med øget udbud og faldende priser på surround-lyd og "biografformat" på fjernsynet vil træthedseffekten dog formentlig aftage.

De veluddannede går i biografen
Lærlinge/elever/studerende er klart de flittigste biografgængere idet ca. 30% har været i bio grafen inden for de sidste 14 dage. Blandt de med stud.ex./HF har ca. hver femte været i biografen dog med en meget høj dækning på 27% i 1.halvår 1994. Højere funktionærer går endvidere langt mere i biografen end ufaglærte arbejdere, og "grønne" og "blå" forbrugere er mest bioaktive. Alt i alt er biografgængere unge, aktive, veluddannede udemennesker.

Tabel 12.6. Andel i forskellige befolkn.grupper, der har været i biografen inden for 14 dage
1984 1986 1988 1990 1992 1994
Lærl /elev /stud. 29% 31% 29% 30% 29% 32%
S tu d.examen /HF 18% 21% 22% 22% 21% 27%
Højere funktionær 8% 11% 12% 14% 11% 18%
Ufaglært arbejder 7% 7% 7% 7% 8% 12%
RISC-grønt segm. 16% 22%
RISC-rosa segm. 5% 6%
Kilde: DMGI

Hvorfor er biografmarkedet faldet - og i vækst igen ?
Faldet i antal filmpremierer og solgte billetter set over hele perioden skal naturligvis ses i lyset af det voksende videomarked, hvor der nu er et betydeligt antal "filmpremierer", det øgede udbud af film på de lokale og nationale TV-kanaler og stigende antal husstande med mulighed for modtagelse af udenlandske TV-stationer.

Stigningen i billetsalget i 1993 og fastholdelsen af niveauet i 1994 skyldes et positivt samspil af nogle konkrete udbudsforhold og markedsføringstiltag og - som konsekvens heraf - måske nogle mere vedvarende sociologisk interessante forhold :

Specielt de to førstnævnte titel-specifikke forhold har accelereret den ny livscyklus for biograferne. Biografen er blevet genopdaget og har måske skabt nye mere varige holdninger og adfærdsformer hos bredere befolkningsgrupper. En ny biograf-kultur. Hypotesen støttes af iagttagelser og tal fra en række betydende europæiske lande.

12.3. Danmark i internationalt perspektiv

De lande vi normalt sammenligner os med, har med større eller mindre styrke og med tidsmæssige forskydninger oplevet samme generelt faldende tendens på biografområdet, og de har - analogt med Danmarks 18% stigning - oplevet en voldsom opblomstring i 1993.

_______________________________

Billetsalg

1992 - 1993

________________________________

Canada og USA : + 6%

Vesteuropa (gnst): + 13%

-------------------------------------------

Tyskland + 23%

Holland + 16%

Frankrig + 15%

Norge + 14%

England + 10%

(Danmark + 18%)

________________________________

Kilde : Screen Digest, sept. 1994

De fleste af disse lande har for første halvår 1994 rapporteret om enten svag yderligere vækst eller stabilitet i billetsalget sammenlignet med 1993. Danskernes biografvaner sammenlignet med andre lande kan bedst illustreres med nøgletallet "antal solgte biografbilletter pr.person", der er vist i nedenstående figur for 1993.


Kilde: Screen Digest- september 1994

Figuren viser, at amerikanere klart er de mest biografaktive med 4,82 biografbesøg i gennem- snit pr. år (1993), mens nordmændene er på andenpladsen med 2,56 biografbesøg. Disse to lande har også de sidste 5 år indtaget første- og andenpladsen. (Det skal dog retfærdigvis næv- nes, at Island ligner USA med 4,74 biografbesøg pr. indbygger i 1993).

Danmark ligger i "midten af feltet" med 1,99 biografbesøg pr. indbygger, hvilket er niveau -mæssigt på linje med England og lidt højere end Sverige, Tyskland og Italien. Lande som Finland og Holland med meget små biografmarkeder er bl.a. kendetegnet ved nedslidte og gammeldags biografer.