Kapitel 14. Resume

Antal biografsale er faldet med godt 30% i perioden og halvdelen af landets kommuner er uden biograf. Efter en permanent rolig tilbagegang i billetsalget siden 1983 eksploderede billetsalget i 1993 med 18% flere solgte billetter. Niveauet holdt sig i 1994 med 10,3 mio. solgte billetter. Danske film har siden 1991 øget sin andel af billetsalget fra 13% til 23%. Antal biografforeviste film er faldet drastisk siden 1983. I 1983 blev i alt vist ca 2.000 forskellige film i biograferne. I 1994 var det 540. I 1993 og 1994 har ca. 150 film haft premiere i biografen.

Biografmediet har en markant aldersprofil: størst dækning blandt de yngre med kulmination I 18-19 års alderen og herefter faldende biografbesøg med stigende alder. I de seneste 3-4 år har der været en svag tendens til øget biografbesøg hos de ældre traditionelle lavforbrugere. Årsagen til væksten i biografmarkedet er dels udbud af store populære amerikanske spillefilm med appel både til unge og til lidt ældre og dels generelle forbedringer af biografernes lyd,- billed- og miljømæssige forhold. Noget kunne tyde på, at biograferne har fået "nyt liv". Det understøttes af tilsvarende fremgange i billetsalget i mange andre lande.

Danmark har Europas næsthøjeste dækning med videobåndoptager (60%) og vi er ligefrem Europamestre i husstandsdækning med hjemmecomputer/PC`er (33%). PC`eren er mest udbredt i familier i alderen 30-39 år med børn og hos højere funktionærer. Meget få i alderen 60 år og opefter har en PC`er.

Markedet for købevideo-spillefilm er nærmest eksploderet de sidste 3 år. I 1991 blev der solgt 1,5 mio. videofilm, mens salget nåede 5,4 mio. i 1994. Den helt store vækst ligger på børnefilm-genren. Detailomsætningen med video-spillefilm var i 1994 ca 1 mia. kr., hvilket er 3 gange så meget som entreindtægten i biograferne. Langt de fleste bruger videoen til at optage TV-programmer og afspille tidsforskudt, men målt i tid er det afspilning af købte og lejede videofilm, der dominerer. En voksen gennemsnitsdansker ser video 10-11 minutter dagligt, hvoraf de 7 minutter er anden videosening end forskudt TV-sening.

Unge ser langt mere video end ældre, og mænd ser mere video end kvinder. De 12-20 årige ser gennemsnitligt 1 videospillefilm om ugen (ca 98 minutters video). Det er også de unge, der oftest spiller computerspil, men helt op i aldersgruppen 30-39 årige er det over halvdelen af de, der har en PC`er, der (bl.a.) bruger computeren til spil.