Kapitel 15. Børn og unges medieforbrug

I det følgende fokuseres på aldersgruppen 7-18 år med et billede af medieforbruget på tværs af de enkelte hovedmediegrupper. Kilderne er fortsat DMGI undersøgelserne og Gallups TV-meter målinger men nu suppleret med DR analyser om børn og unges TV-sening og AIM`s børne- og ungdomsbusser.

15.1. Trykte medier

Aviser.
Læsning af hverdagsaviser er stærkt stigende fra 13-14 års alderen til kulminationen i 18-19 års alderen, hvor avislæsning (læst avis i går) er mere udbredt end i befolkningen under et, nemlig 78%. Dette niveau er på højde med de storforbrugende voksengrupper 40-59 årige.

Øget avislæsning med stigende alder findes i hele perioden dog med den ene markante for- skel, at stigningstakten er øget siden 1984 eller med andre ord, langt færre 13-14 årige læser avis nu sammenlignet med 1988 og specielt med 1984, mens de 18-19 årige stort set læser i samme udstrækning som før. Det er en interessant iagttagelse, at generationen, der i 1988 var 13-14 år er repræsenteret i 1994-tallene med aldersgruppen 18-19 år, og også med denne betragtningsmåde holder sammenhængen: avislæsningen øges indtil 18-19 års alderen.


Kilde : DMGI

Det konstaterede fald i dækning med hverdagsaviser i aldersgruppen 13 19 år fra 81% i 1984 til 71% i 1994 (kapitel 4.2) kan nu specificeres til et voldsomt fald i læsning blandt de 13-14 årige, et ganske stort fald blandt de 15-17 årige og kun svag tilbagegang for de 18-19 årige.

Ser man på alle aldersgrupper fra 7 år til 18 år, foreligger der kun oplysninger vedrørende de landsdækkende aviser (se figur 15.2 næste side). Tendensen er helt den samme som for samtlige hverdagsaviser, og sammenhængen kan derfor udvides til at omfatte hele aldersspek- teret fra 7 år og opefter: Flere og flere læser avis med alderen indtil 18-19 års alderen.


Kilde : AIM Børne- og ungdomsbusser

Der er nøjagtig samme sammenhæng med hensyn til søndags- og weekendaviser og også den samme tendens til relativt størst tilbagegang over tid for 13-14 årige(figur 15.3.). I 1994 havde kun 36% læst en søndags-eller weekendavis inden for den sidste uge mod 59% i 1984.


Kilde : DMGI

Og ligeledes analogt til hverdagsaviserne kan sammenhængen udvides til at gælde hele aldersgruppen 7 - 18/19 år: stigende læsning, der kulminerer i 18-19 års alderen.

Ugeblade
Læsning af ugeblade i løbet af en uge faldt for hele gruppen 13-19 år fra 75% i 1984 til 68% i 1988 og 66% i 1994. Tilbagegangen er ikke så forskellige i aldersgrupper som tilfældet var med aviserne, men tallene efterlader dog et indtryk af færre ugebladslæsere blandt de 13- 17 årige og stort uændret andel læsere blandt de 18-19 årige.


Kilde : DMGI

Ser man på hele aldersgruppen børn og unge, er der klar tendens til stigende læsning fra 7 til13 års alderen, hvorefter andel læsere holder sig nogenlunde uændret jfr også ovenstående.


Kilde : AIM - børne- og ungdomsbusser - speciel databearbejdning

Flere og flere 7 - 12 årige læser hverken aviser eller ugeblade
Undersøgelserne viser, at der i 1994 er 3 gange så mange 7-18 årige, der hverken læser landsdækkende hverdagsaviser, søndagsaviser eller ugeblade, som i 1987, nemlig 21% mod 7%. Som de tidligere resultater har vist, har de unge i aldersgrupperne 13 -19 år ikke ændret avislæsevaner. Børne- og ungdomsundersøgelserne viser da også helt i overensstemmelse hermed, at signifikant flere børn i alderen 7 - 12 år ikke læser nogle af disse mediegrupper. Som figur 15.6. viser, læste 16% af de 7-9 årige i 1987 hverken landsdækkende aviser, søndags- aviser eller ugeblade, mens det i 1994 drejede sig om hele 51%. De tilsvarende tal for de 10-12 årige er 6% i 1987 og 29% i 1994.


Kilde : AIM Børne - og ungdomsbusser - specialle databearbejdninger

Kurverne peger entydigt på, at aldersgrupperne 7 - 12 år i 1990`erne i langt mindre udstræk- ning end tidligere er eksponerede for de traditionelle trykte voksen- medier. Det interessante spørgsmål er, hvordan deres læsevaner udvikles i løbet af de næste år. De, der var 7 - 9 år I 1987, er 14 - 16 år i 1994 og kun èn ud af ti læser ingen af de trykte voksen- mediegrupper. Men i 7-9 års alderen (i 1987) var mange af dem allerede læsere.

Det er næppe realistisk- selv med effektfulde tiltag - at bringe ikke læserprocenten på 51% hos 1994-generationen af 7 - 9 årige ned på vore dages niveau for 16-18 årige. Med andre ord, kan forbruget af aviser og ugeblade forventes at blive strukturelt mindre efterhånden som de ikke printtilvænnede årgange vokser ind i voksenalderen.

15.2. Elektroniske medier

TV-sening udvikling 1983 - 1990
Belysning af udviklingen over tid er vanskelig, fordi aldersgrupperne ofte varierer mellem forskellige undersøgelser. De få sammenlignelige analyser, kan dog give et dokumenteret svar på spørgsmålet om, hvorvidt børn/unge ser mere eller mindre TV nu end tidligere.

DR har i 1983, 1989 og 1990 med rimeligt ensartet metode belyst børn og unges TV-sening. Hovedtallene for aldersgruppen 7-12 årige viser, at TV seningen kun synes at være steget med ca. 6-8 minutter om dagen fra 1983 til slutningen af 80`erne (hvor TV2 er i gang), svarende til ca. 1 time om ugen. I 1983 så 7-12 årige TV i 1 time 23 min., mens de to undersøgelser fra 1989 og 1990 viser henholdsvis 1 time 33 min. og 1 time 28 min.

Daglig TV-sening pr. person: 7-12 årige
_____________________________
1975 : 		1: 12 min.
-----------------------------
1983 : 	  	1: 23 min. 
1989 :		1: 33 min
1990 :		1: 28 min.
_____________________________
De 7 - 12 årige minder således om de voksne m.h.t. TV-forbrugsændringer. Ingen ændringer i perioden 1983 til 1988 og en stigning på ca. 1 time om ugen, da TV2 startede. Undersøgelser- ne viser, at TV seningen blandt de 7 - 12 årige steg langt mere i årene før 1983 end årene efter nemlig med ca. 11 minutter pr. dag. Forklaringen på den meget større stigning var, dels at sendetiden for børn og unge blev udvidet, og dels at flere kunne se udenlandsk TV. Figur 15.7. viser, at det specielt var TV- seningen hos de 9-10 årige, der steg fra 1983 til 1990, mens de yngste og de ældste kun øgede forbruget med nogle minutter. Tallene illustrerer også klart stigende TV-forbrug med stigende alder (se også senere).


Kilde : DR- Medieforskningen "Børn -TV, radio og musik" 1984 og "Børn ser TV" 1990

Fra og med 1992 er målemetoden for TV-sening ændret radikalt, således at tallene ikke kan sammenlignes med tidligere undersøgelser. Nedenfor er for hvert af årene 1992, 93 og 94 vist den gennemsnitlige daglige TV sening pr. person for aldersgruppen 4 - 12 år.


Kilde : Gallup TV-meter - speciel databearbejdning

Det gennemsnitlige daglige TV-tidsforbrug er ca. 1 time 38 minutter pr. person, og langt den største del af TV-seningen, nemlig 1 time 10 min. er på DR eller TV2. Børn og unge 4 -12 år ser således 50 minutters mindre TV pr. dag end de voksne på 13 år og derover.

Undersøgelsen (med helt anden metode) fra 1990 viste et dagligt TV forbrug for 7-12 årige på 1 time 28 min.,d.v.s.10 minutters mindre TV sening pr. dag. Ud fra det forhold, at 4 -6 årige, der er inkluderet i TV meter tallene, ser mindre TV end de 7-12 årige (se senere), og det forhold at TV-meter teknikken giver ca. 20% højere registreret forbrug (se kapitel 10), peger tallene på uændret TV-forbrug i løbet af 90`erne i aldersgruppen 7 - 12 år.

TV-forbruget stiger indtil 12-13 års alderen
Alle foreliggende undersøgelser viser samstemmende to forhold om omfang af TV -sening blandt børn og unge i alderen 4 - 12 år:

Figur 15.9. viser fra en undersøgelse i 1989 at TV-seningen stiger med alderen, nemlig fra ca. 1 time 9 minutter dagligt i 4-6 års alderen til 1 time 43 minutter pr. dag pr. person blandt de 10-12 årige.


Kilde : DR- Medieforskningsafdelingen. Børns TV-sening 1989

En tilsvarende undersøgelse fra marts 1990 viser, at drenge i alderen 7 12 år på en gennemsnitsdag ser 12 minutters mere TV end piger. TV forbruget for aldersgruppen er iøvrigt stort set det samme som i 1989 undersøgelsen, nemlig ca. 1 1/2 time pr.dag. Kun ca. 30% af børnene kunne se satellit TV, og seningen er gennemsnitligt for alle derfor kun 7 min.

Tabel 15.1 : 7-12 åriges TV sening i minutter på en gennemsnitsdag marts 1990
AlleDrengePiger
TV-sening i alt1 time 28 min1 time 34 min.1 time 22 min.
Dansk TV1 time 20 min.1 time 25 min. 1 time 15 min.
Nabolands TV1 -1 -1 -
Satellit TV7 -8 -6 -
Kilde : DR- Medieforskningsafdelingen. Børn og unges TV sening 1990

Satellitbørn ser kun lidt mere TV end andre - men mindre DR-TV /TV 2
Samme undersøgelse giver også mulighed for at se på eventuelle forskelle i omfanget af TV-sening hos børn og unge, der kan se satellit TV i husstanden, sammenlignet med alle, uanset

TV-modtageforhold. Figur 15.10 næste side viser, at "satellit-børnene" kun så ganske lidt mere TV end gennemsnittet, nemlig 1 time 32 min. mod 1 time 28 min, altså 4 minutter mere. Men "satellitbørn" så 11 minutter mindre dansk TV end gennemsnittet.


Kilde: DR- Medieforskningen - børn og unges TV-sening 1990

Tallene fortæller dog også, at den langt den største del af "satellitbørnenes" TV-forbrug i 1990 var på dansk TV, nemlig 75% af seertiden mod kun 24% af tiden på satellitTV. Det skal understreges, at undersøgelsen er gennemført før TV3 begyndte med udsendelser på på dansk (oktober 1990).

TV-meter tallene fra 1994 viser, at satellitbørnene i alderen 4 - 12 år kun ser 7 minutters mere TV pr. dag end ikke-satellitbørn og - nøjagtig som i 1990 - 4 minutter mere TV-sening om dagen end gennemsnittet for aldersgruppen. Figur 15.11. viser også, at satellitbørnene fortsat ser mest DR/TV2, nemlig 53 minutter om dagen, men "markedsandelen" for de to public- service kanaler er skrumpet ind til kun 52% mod 75% i 1990.


Kilde: Gallup - TV-meter. Speciel databearbejdning

Imponerende stor elektronisk hardware- bestand hos børn og unge
Mange af pengene fra konfirmationsgaverne går tilsyneladende til investering i forskellige former for lyd/billedapparatur til ens eget værelse. Det viser undersøgelser blandt henholds- vis 7-12 årige og 13-18 årige. jvf. figur. 15.12. Kun 18% af de 7-12 årige har egen CD`er, mens det er hele 65% af de 13 - 18 årige. Tilsvarende øges videodækningen fra 7% til 33%.


Kilde : AIM Børne- og ungdomsbus - Maj 1994.

Undersøgelsen viser også, at mange børnefamilier har en PC`er (se også kap. 13.1). 38% af de 7 - 12 årige og 41% af de 13 - 18 årige har en PC`er /hjemmecomputer i husstanden (gennem- snit for alle husstande var 27%). Næsten samtlige disse PC- husstande har også spil til computeren, og de 7-12 årige er klart de flittigste spillere. Tabel 15.2. viser, at 30% af de 7-12 årige spiller computerspil mindst 1/2 time dagligt, mens det "kun" drejer sig om godt hver femte af de 13-18 årige (21%). Gennemsnitligt bliver det til henholdsvis 12 og 8 min. pr. dag.

Tabel 15.2. Dagligt tidsforbrug på computerspil for 7 - 18 årige 1994
Aldrig- 1/2 time 1/2 - 1 time 1 time + Gnst. Alle Gnst.Har PC
13 - 18 årige 51%15%11%10%8 minutter21 minutter
7 - 12 årige43%15%20%10%12 minutter29 minutter
Kilde: AIM Børne og ungdomsbus - Maj 1994

Spillelysten er stigende for begge aldersgrupper. I 1992 spillede 35% af de 7-12 årige compu- terspil mindst 1 gang om ugen, mens andelen var steget til 42% i 1994 naturligvis som følge af stigende dækning med PC`ere. Tabel 15.3. viser også, at spillehyppigheden falder drastisk til aldersgruppen 13-18 årige - analogt med tidsforbruget. Sammenfattende viser disse tal, at introduktion af en PC`er i en børnefamilie mere eller mindre automatisk giver børn i alderen 7 - 18 år gennemsnitligt 20-30 minutters mindre tid til andre gøremål .

Tabel 15.3. Andel, der spiller computerspil mindst ugentligt
19921994
13 - 18 årige19%25%
7 - 12 årige35%42%
Kilde : AIM Børne- og ungdomsbusser Juni 1992 og Maj 1994