Kapitel 16. Medieforbrug i "elektronik/satellit-husstande"

Som konsekvens af de stadigt flere hardware-installationer i husstandene med henblik på bedre muligheder for udnyttelse af de elektroniske medier er det en relevant problemstilling, om personer med disse muligheder har et større eller mindre forbrug af trykte og elektroniske medier end andre.

16.1. Trykte medier

Personer i "elektronik-husstande" læser lidt mere avis end andre
Overskriften er den klare og overraskende konklusion på de foreliggende undersøgelser fra 1994. Og konklusionen gælder både samtlige voksne på 13 år og derover og aldersgruppen 13-19 årige. Definitionen af forskellige typer "elektronik-husstande" fremgår af nedenstående figur. Det fremgår bl.a., at i alt 2,9 mio.voksne bor i husstande med video, 2,5 mio. har adgang til satellit-TV via fællesantenne, hybridnet eller egen parabol og 1,9 mio. bor i husstande med 2 eller flere TV-apparater.


Kilde: DMGI

Endvidere fremgår det, at ca. 700.000 voksne danskere bor i "høj elektronik" husstande, d.v.s. husstande, der både har PC`er, video og adgang til satellit-TV, mens 1,2 mio. ikke har satellit- TV, men dog video og PC`er. Specielt de 2 sidste definitioner har til formål at udskille mulige "storforbrugere" af elektroniske medier. De har i det mindste de hardwaremæssige forudsætninger for at være storforbrugere.

De efterfølgende tabeller og figurer viser dækning med hverdags-og søndagsaviser samt "de 9" ugeblade, dels hver mediegruppe for sig, dels i kombinationer med læsning af flere medie-grupper og dels slet ingen blade læst i mediegrupperne.

Tabel 16.1. Netto- og bruttodækning med aviser og "de9" ugeblade hos personer i "elektronik-husstande" 1.halvår 1994
Hverdagsaviser

Netto Brutto

Søndagsaviser

Netto Brutto

"de 9"ugeblade

Netto Brutto

Alle 13 år og derover74% 117%64% 94%64% 135%
Har video75% 122%65% 98%66% 140%
Har satellit-TV74% 117%65% 96%66% 144%
Har 2 TV apparater77% 125% 64% 96%64% 137%
Har PC`er75% 124%66% 101%58% 113%
Har PC`er og video77% 128%67% 102%61% 120%
Har PC`er, video og satellitTV75% 127%67% 104%64% 130%
Kilde : DMGI

Tabellen viser for det første stort set ens dækning på tværs af elektronikgrupperne og for det andet procenter, der stort set svarer til befolkningsgennemsnittet. De mest markante afvigelser fra dette generelle billede er, at personer i de elektronisk veludstyrede husstande læser en anelse mere og flere hverdags- og søndagsaviser og lidt mindre i ugeblade.

Heller ikke på læsning af flere mediegrupper er der forskelle mellem grupperne (figur 16.2). Godt halvdelen, mellem 51% og 55%, læser både hverdags- og søndagsaviser, og mellem 36% og 40% læser både hverdags, søndagsaviser og ugeblade. Med andre ord er der relativt lige mange dobbeltlæsere uanset elektronik-udstyr. Det interessante er, at flest dobbelt-og triple læsere findes i "højelektronik-husstandene", nemlig henholdsvis 55% og 40%. Figurens nederste 2 kurver viser strukturelt samme andel ikke-læsere både med hensyn til hverdags/søndagsaviser og aviser/ugeblade, nemlig henholdsvis ca.11%-13% og 4%-6%.


Kilde : DMGI

Alt i alt viser denne kvantitative opgørelsesform ingen markant forskel i læsning af aviser og ugeblade mellem befolkningsgrupper med forskelligt elektronisk hardware i husstanden. "Høj-elektronik" personer læser dog lidt mere aviser end andre.

Unge i elektronikhusstande læser en anelse mere søndagsavis end andre
Et specielt interessant spørgsmål er, om unge 13 - 19 årige i "elektronik husstande" læser mere eller mindre aviser og/eller ugeblade end andre. Svaret er det samme som for de voksne under et: De læser i samme omfang som alle 13-19 årige - med en svag tendens til mere læsning af søndags- og weekendaviser. Tabel 16.2. viser, at dækningen med hverdagsaviser kun varierer mellem 69% og 73%, og dækningen med søndags- og weekendaviser er ligeledes meget ens i alle grupperne, nemlig mellem 55% og 60%. Ugebladene har det lidt svært hos unge i husstande med PC`ere, hvor netto- og bruttodækning er noget lavere end hos andre.

Tabel 16.2. Netto- og bruttodækning med aviser og "de 9" ugeblade hos 13-19 årige i "elektronik-husstande", 1.halvår 1994
Hverdagsaviser

Netto Brutto

Søndagsaviser

Netto Brutto

"De 9" ugeblade

Netto Brutto

Alle 13-19 årige (458.000)71% 107%56% 83%66% 136%
Har video (365.000)71% 107%58% 88%68% 143%
Har satellit TV (257.000)70% 109% 55% 80% 66% 141%
Har 2 TV apparater (356.000)73% 111%57% 85%67% 141%
Har PC`er (274.000)69% 102%58% 86%62% 122%
Har PC`er og video (236.000)71% 107%60% 90%65% 131%
Har PC`er, video
og satellit TV (140.000)
71% 108%59% 89%69% 139%
Anm.: tallene i ( ) angiver antal personer opregnet til hele universet af 13-19 årige.
Kilde: DMGI

Tilsvarende billede med meget ensartede læsevaner fremkommer ved kombinationer af mediegrupperne og opgørelser af, hvor mange, der ikke læser mindst et af bladene i gruppen. Eneste svage tendens er lidt flere dobbelt- læsere i "højelektronik- husstande" sammenlignet med 13-19 årige under èt, nemlig 47% der både læser hverdags- og søndagsaviser mod gennemsnitligt 44%.


Kilde: DMGI

16.2. Elektroniske medier

"Satellit-personer" ser 21 minutters mere TV om dagen
Mere end halvdelen af de voksne på over 12 år kan se satellit-TV (53%). Disse 2,4 mio. personer har en gennemsnitlig daglig seertid på 2 timer 53 minutter mod 2 timer 32 min dag- ligt for de, der ikke kan se satellit-TV, d.v.s. 21 minutter mere daglig TV-sening eller knap 2 1/2 times mere TV-sening om ugen. Figuren viser, at mer-TVseningen er relativt størst for de 13-30 årige og de 51-60 årige med henholdsvis 27 og 42 minutters mere TV-sening, svarende til ca. 25-30% mere TV-sening hos "satellit"-personerne. De ældre satellit-personer ser også en del mere TV i antal minutter, men i alt for aldersgruppen 61 år og derover relativt mindre forøgelse end for de yngre.


Kilde : Gallup TV-meter- speciel databearbejdning

Med hensyn til skoleuddannelse er det iøjnefaldende, at satellit-personer med kortest skole- uddannelse d.v.s. folkeskole indtil 7 år og med realeksamen/10.klasse har klart mest mer-TV-sening, mens personer med studentereksamen/HF stort set har samme lave TV-forbrug uanset om de har satellit-TV adgang eller ej.

Tabel 16.3. Gennemsnitlig daglig TV-sening pr. person i grupper med forskellig skoleudd.
AlleHar satellit-TVIkke satellit-TVSatellit +/-
Alle ( 3,9 mio.)163 min173 min.152 min.+ 21 min
Folkeskole - 7 år198 min.216 min.181 min+ 35 min.
Folksskole 8 - 9 år176 -171 -184 -- 13 -
Realeksamen /10.kl.158 -174 -137 -+ 37 -
Stud.ex./HF115 -117 -113 -+ 4 -
Kilde : Gallup TV-meter - speciel databearbejdnng

Sammenfattende peger disse resultater på, at bestand af elektronisk hardware, der øger mulighederne for brug af elektroniske medier, ikke påvirker omfanget af hverken voksne eller unges læsning af aviser og ugeblade. Men personer, der kan modtage satellit-TV, bruger 20 minutter mere om dagen på TV sening end de, der ikke kan tage satellit-TV.