Kapitel 2. Sammenfatning

Aviser
Nettodækningen med hverdagsaviser faldt fra 85% i 1984 til 74% i 1994, d.v.s. et relativt fald på 13%, mens oplaget faldt med 11%. Provinsaviserne og de landsdækkende avisers oplag faldt med henholdsvis 13% og 9%. Oplagsnedgangen for de landsdækkende aviser kan dog alene forklares med markant tilbagegang for BT og EkstraBladet. De 20-29 årige har lavest avisdækning, mens dækningen topper i alderen 40-59 år. Der tegner sig et klart portræt af ikke-brugere af hverdagsaviser: Ældre og pensionister uden uddannelse, arbejdsløse og unge travle småbørnsfamilier.
Søndags- og weekendavisernes oplag er steget med ca. 20% siden 1983.Den primære årsag er tilgangen af BT/EB´s søndagsudgaver i 1987. Nettodækningen med søndagsaviserne er til gengæld faldet med 6% fra 68% i 1984 til 64% i 1994.
Der er sket et klart skred i retning af færre, der foretrækker nyhederne i avisen frem for i TV, og der er klart færrest blandt de 13-29 årige, der foretrækker nyhederne i avisen.

Ugeblade
Den samlede ugebladslæsning er reduceret med 16% i perioden. "De 9" ugeblades oplagstal er faldet med 12 %, hvor dameugebladene er den helt store taber med en tilbagegang på 43%. Nettodækningen med "de 9" ugeblade er faldet stort set tilsvarende i 10-året, nemlig med knap 9%, mens bruttodækningen er faldet med 16%.
Hver sjette voksne dansker læser ugeblade, men ikke hverdagsaviser, svarende til 700.000 personer, og andelen er vokset med 45% siden 1984, hvor 11% var enelæsere af ugeblade.

Distriktsblade
Distriktsbladenes oplag er steget fra ca. 6 mio. stk i 1984 til ca. 8,2 mio. stk i 1993. I 1990 toppede oplaget med knap 10 mio. En husstand modtager således i gennemsnit 3,5 distrikts- blad ugentligt. Ni ud af ti voksne læser distriktsblade, og langt de fleste læser 2 blade.

Fagblade, tidsskrifter og medlemsblade
Antal reklamebærende fagblade har været faldende siden 1988, hvor antallet toppede med 609 titler. I 1992 var antallet reduceret til 578 stk. Denne udvikling gælder også oplaget, som i 1994 var 12,5 mio. eksemplarer, d.v.s. ca. 5,5 blade pr. husstand og 3,0 blade pr. voksen dansker. Der findes ingen analyser, der kan belyse det samlede forbrug af fagbladsgruppen.

TV
I gennemsnit kan en dansk husstand tage 9,8 TV-stationer, og den har gennemsnitligt 1,4 TV-apparater. Flere og flere danskere kan således tage et stigende antal udenlandske TV-kanaler på stadigt flere og teknisk forbedrede TV-apparater.
Danskerne har siden 83/84 fået næsten 4 gange så meget dansk TV at vælge imellem. Fra 2.800 timer til 11.300 timer årligt udbudt af DR-TV, TV2 og TV3. Herudover udbyder de 60 lokal-TV stationer ca. 870 timer ugentligt i 1993.
I 1994 ser hver voksen dansker i gennemsnit TV i 2 timer og 40 minutter dagligt, hvilket er en stigning på godt 1 time om ugen siden 80´erne. DR-TV og TV2 tegner sig for ca. 70% af den samlede seertid i 1994.
De ældre ser mest TV, og der er klart stigende TV-sening med alderen efter ca. 30 års alderen. De yngste på 4 - 12 år ser mindst TV, nemlig 1 time og 35-40 minutter om dagen i 1994, mens personer på 61 år og derover gennemsnitligt så TV i 3 1/2 time dagligt i 1994.

Radio
Det samlede DR-udbud målt i antal sendetimer er øget med 39% siden 1983, fra knap 15.400 timer årligt i 1983 til ca. 21.300 timer i 1994. Herudover udbyder de ca. 300 lokalradioer 10.500 timer ugentligt i 1993. Der lyttes gennemsnitligt til radio i 2 1/2- 3 timer pr. dag, og det er samme niveau eller måske en anelse lavere end i 80´erne.
Alle husstande har en radio, og i gennemsnit har en husstand 3 radioer (excl. bilradio).

Biograf
Antal biografsale er faldet med godt 30%, og antal foreviste film er faldet med godt 70%. Billetsalget eksploderede i 1993 til ca. 10,2 mio. solgte billetter, hvilket er en stigning fra 1992 på hele 18% og samtidig det største antal siden 1987.
Biografmediet har størst dækning blandt de yngste med kulmination i 18-19 års alderen og herefter faldende biografbesøg med stigende alder. I de seneste 3-4 år har der været en svag tendens til øget biografbesøg hos de ældre traditionelle lavforbrugere. Noget kunne tyde på, at biograferne har fået "nyt liv".
Det understøttes af fremgang i billetsalget også i andre lande.

Video/PC
Danmark har Europas næsthøjeste dækning med videobåndoptager (60%) og er samtidig Europamestre i husstandsdækning med hjemmecomputer/PC´er (33%). PC´eren er mest udbredt i familier i alderen 30-39 år med børn og hos højere funktionærer. Meget få i alderen 60 år og derover har en PC´er.
Unge ser langt mere video end ældre, og mænd ser mere video end kvinder.

Børn og unges medieforbrug
Læsning af hverdagsaviser er stærkt stigende fra 13-14 års alderen til kulminationen i 18-19 års alderen. Men langt færre 13-14 årige læser avis i 1994 sammenlignet med tidligere. Der er flere og flere 7-12 årige, der hverken læser aviser eller ugeblade. Med de høje ikke-læserprocenter er det - alt andet lige - realistisk at forbruget af aviser og ugeblade vil blive strukturelt mindre, når disse ikke printorienterede årgange bliver media-disponenter.
Der er klart stigende TV-forbrug med stigende alder for de 7-12 årige, og den kulminerer i alderen 12-13 år. I 1990 så en 7-12 årig TV knap 1 1/2 time om dagen.
De 7-12 årige har et gennemsnitligt dagligt tidsforbrug på 12 minutter på computerspil, og tallet falder til 8 minutter i aldersgruppen 13-18 år.

Medieforbrug i "elektronik/satellit-husstande"
Der er en svag tendens til, at personer i elektronisk veludstyrede husstande læser en anelse mere og flere hverdagsaviser og søndagsaviser og lidt mindre ugeblade end øvrige. Personer i "satellit-husstande" bruger 20 minutter mere om dagen på TV-sening end de uden satellit-TV.

Undersøgelserne viser således, at bestand af hardware, der forøger mulighederne for brug af elektroniske medier, ikke i sig selv har nogen sammenhæng med niveauet for læsning af aviser og ugeblade. Personer i den elektronisk fuldt udstyrede husstand afsætter også tid og ressourcer til de traditionelle printmedier.

Et relevant spørgsmål i forlængelse af denne konklusion er naturligvis, om tidsforbrug og anvendelsesform for trykte medier forandrer sig i takt med nye visuelle mediemuligheder i hjemmet. Svaret er formentlig "ja", men kvalitative analyser om tidsforbrug og brugssituatio- ner for medier er nødvendige for at give en mere kvalificeret besvarelse af spørgsmålet.

Aviser

Udbud

1993 (94)

Titler Oplag

Ændringer

‹ 83/84 - 93/94

Titler Oplag

Forbrug

1993 (94)

Netto Brutto

Ændringer

‹ 83/84- 93/94

Netto Brutto

- dagblade i alt 39 1,61 mio - 9 - 11% 74% 117%-13% - 7%
landsdækkende 10 0,90 -- 1 - 9% 50% 72% + 6% +6%
- morgenaviser 8 0,56 -- 1 + 6% 35% 46% +17% +21%
- formidd.aviser 2 0,34 - 0 - 25% 22% 25% - 12% - 17%
- provinsaviser 29 0,71 - - 8 - 13% 43% 46% - 22% - 21%
- søndagsaviser 11 1,48 - 0 + 20% 64% 94% - 6% + 7%

Magasiner
- alle mag.+ugeblade139 15,3 mio+ 93 + 119% … … … …
- betalte spec.magas. 30 1,30 -+ 11 + 36% … … … …
- "de9" ugeblade 9 1,68 - 0 - 12% 64% 94% - 9% - 16%
- dameugeblade 3 0,25 - 0 - 43% 19% 24% -24% - 27%
- tegneserier 10 11,5 1) - 5 - 28% 23% 2) … - 44% …

Distriktsbla de
- distriktsblade i alt303 8,25 mio- 19 + 36%86% 112% uændret
- regionalblade 9 1,06 -+ 5 + 157% … … … …
Fagblade, tidsskrifter m.v.
- alle fagblade m.v.578 12,5 mio. + 100 + 8 % … … … …

TVUdbud

1993 (94)

‹ 1983- 1993/94Forbrug 12)

1993 (94)

‹ 1983- 1993/94
DR-TV,TV2,TV3 4 11) 11.300 3) 4 gange mere 130 min. + 25-30%
Lokal TV60 900 *) NYT 9 - NYT
Udl.TV/satellit TV9,8 9) 1,3 mio 4) 5 gange flere 21 - ca.5 gange mere

Radio
- DR 3 21.300 3) + 39 % 118 min. ca.uændret
- lokal-radio303 10.500 *) NYT 30-45 min. NYT

Egne musikkilder
- software 10 mio 5) +10% 11 min. faldet 10 20%
Biograf151 6) 309 7)- 38% - 32% 10,3 mio 10) - 25 %
Video
- hardware60% 8) 5 gange højere 11 min. steget markant
PC`er
- hardware33% 8) 7 gange højere steget markant
Anm.: … = oplysninger findes ikke *) ugentlige sendetimer

1) årsoplag 2) månedligt 3) årlige sendetimer 4) kan modtage 5) solgte CD ère m.v. 6) premierefilm 7) biografsale 8) husst. dækning 9) kanaler i gnst.pr. husstand 10) billetsalg 11) 3 (næsten) landsdækk. + 1 reg. TV 12) min./dag pr. person

Perspektivering
"Og hvad så ?" er et relevant spørgsmål at stille i forlængelse af denne sammenfatning med status over udviklingen. Spørgsmålet kan blandt andet besvares på basis af en mere subjektiv påpegning af "foruroligende" udviklingstendenser. En nærmere definition af, hvad der kvali- ficerer et resultat til at blive omtalt i denne perspektivering, skal jeg ikke trætte læseren med.
Nogle henvisninger til Medieudvalgets kommisorium er dog relevante. Her tales nemlig om:


"samfundets behov for en flerhed af medier"

"at medierne må dække behovet for alsidige og engagerende oplevelser og højne informationsniveauet"

"at sikre spredning, mangfoldighed og alsidighed i nyhedsformidlingen og sikre de bedst mulige rammer for et kvalitetspræget medieudbud"


Set i dette lys, og underforstået at medier primært er dansksprogede medier, finder jeg, at nedenstående 10 tendenser i medieudviklingen kan give stof til eftertanke:
1. Faldende læsning af hverdagsaviser: fra 85% i 1984 til 74% i 1994.
Ikke brugere er specielt ældre, pensionister, arbejdsløse og unge travle småbørnsfamilier.

2. Avislæsning blandt de 13-14 årige er faldet dramatisk: fra 77% i 1984 til 59% i 1994.

3. Færre og færre foretrækker nyheder i avisen fremfor på TV - specielt blandt de13 - 29 årige.

4. Stærkt stigende antal voksne, der hverken læser hverdag savis eller søndagsaviser: fra 8% i 1984 til 12% i 1994.

5. Flere og flere 10-12 årige læser slet ikke trykte voksenmedier (aviser eller ugeblade): fra 6% i 1987 til 29 % i 1994.

6. Udbudet af udenlandsk TV-fiktion er 8-doblet: fra ca. 663 timer årligt i 1984 til 5.544 timer i 1994.

7. Stigningen i den daglige TV-sening på ca. 27% siden 1990 er stort set sket på andre kanaler end public-servicekanalerne DR-TV og TV2.

8. I gennemsnit ser de 12-19 årige en videospillefilm om ugen og bruger derudover 1 time på computerspil.

9. Markant lavere og faldende DR-TV og TV2 markedsandel blandt børn i satellithusstande: i 1990 var det 75% af seertiden mod 52% i 1994.

10. Faldende DR radiodækning blandt de yngre, samtidig med at lokalradioerne også er ved at "tabe i pusten" i kampen om de unges opmærksomhed og tid.


Mulige indsatsområder
Og så kan man stille spørgsmålet "hvad kan man gøre ved det ?" Jeg skal ikke på dette sted opstille konkrete handlingsalternativer men pege på nogle nærliggende områder, hvor såvel en styrket økonomisk indsats som en større mental bevidsthed kan stimulere aktiviteter til imødegåelse af nogle af de både kulturelt, politisk og socialt mindre heldige tendenser og støtte igangværende positive udviklinger:
1. Avislæsning- og forståelse bør inddrages mere aktivt, systematisk og målrettet i skoleundervisningen allerede i 10-12 års alderen.

2. Allerede i folkeskolen skal "nyheds-begrebet" debatteres, således at nyheder ikke bare bliver "TV-nyheder", og eleverne skal motiveres til at læse og sætte sig ind i dyberegående og "tungere" baggrundsartikler.

3. Øgede midler til produktion/financiering af danskproduceret fiktion, faktaprogrammer m.v.- specielt programudbud, der kan fastholde de unge/yngre seere.

4. Styrkelse af radioudbudet herunder forbedrede sendemuligheder for lokale/regionale radiostationer.

5. Forbedrede muligheder for støtte/financiering af danske spillefilm.


Mulighederne er mange, beslutningsprocesserne lange og statens midler trange. Men sikkert er det, at offentlige midler/aktiviteter er en nødvendighed for at stimulere en ønskværdig udvikling og dæmme op for kulturelt, socialt eller politisk foruroligende tendenser.

Danmark har - endnu ikke - iøjnefaldende store og markante informationssvage grupper. Tre ud af fire læser avis hver dag. På trods af de strukturelle ændringer i mediebilledet. Mere end seks ud af ti læser ugeblade. Man skal lede godt og grundigt for at finde markante profiler på ikke læsere og lav forbrugere. Vore to nationale TV-stationer tegner sig fortsat for godt 70% af seertiden. Radiolytningen har været stort set stabil de sidste 10 år.

Så der er mange positive ting at holde fast på. Men mange faktorer udfordrer disse forhold. Og med tiltagende styrke. Vil vi bevare og styrke de mediemæssigt positive sider af vores hverdag, skal indsatsen komme snart.