Kapitel 3. Danmark 1983 - 1994: nye vilkår for medieforbrug

Udviklingen i medieforbruget kan ikke ses og slet ikke forklares løsrevet fra eventuelle ændringer i strukturelle forhold eller befolkningens daglige adfærdsmønstre. Dette afsnit indeholder en kort gennemgang af relevante demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige ændringer i det danske samfund, der må antages at have haft indflydelse på vilkårene for medieforbrug. Visse af tallene går længere tilbage i tiden end den analyserede periode. De vedrører trends, der kun med lang tidshorisont giver et interessant billede af udviklingen, og/ eller hvor der ikke foreligger oplysninger af nyere dato. Som en pædagogisk appetitvækker gives indledningsvis i overskriftsform et billede af MedieDanmark 1983.

3.1. Nyheder på mediescenen 1983

Dette lille udpluk af mediebegivenheder, økonomiske forventninger m.v. fremsat i løbet af 1983 giver forhåbentlig det klare indtryk, at dette år er startskuddet til en lang række ændrede forudsætninger med indgående og langvarige virkninger for medieudbud og forbrug.

Flertal i folketinget ønsker et TV2 uden for Danmarks Radio

Hans Dam bliver chefredaktør på Berlingske Tidende

Den første europæiske kommunikationssatellitmed 18 TV -kanaler opsendes

Det regionale TV-forsøg i Sønderjylland er ved at tage form. Lederen Helge Lorentzen: TV skal ud til folket. Folk skal ikke møde op i TV-studiet

"Lørdagskanalen" - et af årets mest omtalte programmer - stopper "Et interessant eksperiment" siger TV-direktør Hans Jørgen Jensen

Lasse Jensen bliver ny chef for TV-avisen

Danmarks Radios ni distrikter bliver selvstændige programafdelinger

Stor radio-succes i konkurrence med TV lørdag aften: "Ønskeradio"

Regeringen har besluttet at starte første etape af et landsdækkende, integreret bredbåndsnet

53 nærradioer og 22 lokal TVstationer går i gang med udsendelserne 1.april

DR`s monopol brudt: alle har ret til at modtage udenlandsk TV via satellit

Ni københavnske dagblade sammen med filmbranchens organisationer interesserede i at styre et kommende TV2

Dankortet indføres 1.september

Økonomiske forårstegn efter Schlüters første år: Inflation under 5 %, renten falder, investeringslysten stigende

Vismændene: arbejdsløsheden vil stige fra 280.000 til 320.000 i 1984

BT og EkstraBladet koster kr. 3,50 i løssalg
Familie Journalen og Se og Hør koster kr. 9,50

3.2. Alderstruktur og husstandsstørrelse

Sammenlignet med 1984 er der ingen strukturelt væsentlige ændringer i befolkningens alderssammensætning, således som det fremgår af figur 3.1. I 1994 er der relativt færre i den skolesøgende alder 7 - 17 år (12,3% mod 15,9 %) og lidt flere i den erhvervsaktive aldersgruppe 25 - 66 år ( 55,5% mod 52,6 % i 1984).


Kilde: Statistisk tiårsoversigt 1994

Befolkningstallet er steget med 1,7 %, og iøvrigt kan hele tilvæksten på 85.000 personer henføres til 82% flere med udenlandsk statsborgerskab (fra 104.000 til 189.000).

Flere små husstande
En væsentlig ændring af betydning for visse former for medieforbrug er de langt flere små husstande og specielt 1 personers husstande, hvis andel af husstandene er steget fra 31% til 36% - en stigning på ca. 16% i 10 års perioden. Husstandstallet er øget med knap 10%.

Tabel 3.1. Husstande fordelt efter antal personer i husstanden
19841994Forskel
Husstande (i 1.000)2.135 %2.339 %+ 204 (+10%)
1 person 31 36-> + 5 pct.point
2 personer3233 -> + 1
3 -1614 -> - 2
4 -1512 -> - 3
5 personer el. mere75 -> - 2
Gennemsnitlig
husstandsstørrelse

2,39

2,22

- 0,17 (- 7%)

Kilde : Statistisk tiårsoversigt 1994 og "The changing Danish Consumer",1994

Husstandsstørrelsen er faldet fra gennemsnitligt 2,39 til 2,22 personersvarende til ca. 7%. Forklaringen er dels at flere yngre etablerer egen husstand tidligere, og dels flere personer i de ældste aldersgrupper, hvor antal 1-personers husstande er ganske betydeligt. Eksempelvis var der 44.000 flere personer på 70 år og derover i 1994 sammenlignet med 1984.

Flere fødsler - men senere end før
Året 1983 havde det (hidtil) laveste fødselstal i dette århundrede med kun ca. 51.000 fødsler, og intet tyder på, at denne bundrekord bliver slået. Der blev i 1993 født hele 33% flere børn end i 1983, og tal for 1994 viser, at stigningen fortsætter. Antal levendefødte i 1994 er (foreløbigt) opgjort til 69.684. Det er det største antal fødsler i 20 år (siden 1975)! Tabel 3.2. viser en stigning i fertilitetskvotienten på 28%, og den fortæller, at der reelt fødes flere børn pr. kvinde (og ikke at der i 1993 er flere kvinder i den fødedygtige alder).

Tabel 3.2. Antal levendefødte, kvindens alder ved fødslen, vielser og skilsmisser
19831993Forskel
Antal levendefødte50.82267.442 -> + 33%
Fertilitetskvotient 1)40,351,6 ->+ 28%
Kvindens alder ved 1.fødsel
- - - fødsel
25,2 år

27,4 år

27,2 år

28,9 år

-> + 2 år
Vielser (abs.tal)
- pr.1.000 ikke-gifte mænd
27.096

34,0

31.507

33,3

-> + 16%
Skilsmisser
- pr. 1.000 gifte mænd
14.763

12,7

12. 991

12,3

-> - 12%
1) Antal levendefødte pr. tusinde kvinder 15 - 49 år
Kilde : Statistisk tiårsoversigt 1994 og oplysninger fra Danmarks Statistik

Tabel 3.2. viser også, at kvinderne i gennemsnit er 2 år ældre ved deres første fødsel end for 10 år siden, nemlig godt 27 år mod tidligere godt 25 år. Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder (uanset hvilket nr. barnet er i fødselsrækken) er nu oppe på knap 29 år.

Som afrunding på disse nøgletal for rene demografiske strukturændringer er vist antal vielser og skilsmisser - tidløse samfundsfænomener, hvis frekvens dog ikke har varieret nævneværdigt i perioden. Stigningen i vielserne skyldes alene flere personer i "målgruppen", og det lille fald i skilsmissetallet kan ligeledes delvist forklares ved færre kandidater (= antal gifte).

3.3. Længere uddannelse og lidt flere kvinder i erhvervslivet

Med hvert års naturlige afgang af ældre med kort skoleuddannelse er antal danskere med op til 7 års skolegang faldet markant de sidste 10 år fra 38% til 24% af samtlige voksne på 13 år og derover. Tilsvarende er andelen med studenter/ HF-eksamen steget fra 13% til 21%, d.v.s. en relativ stigning på godt 60%.

Tabel 3.3. Den voksne befolkning (13 år +) fordelt efter skoleuddannelse.
19841994
Antal på 13 år + (i 1.000)4.1884.427
Folkeskole - 7 år38%24%
Folkeskole 8 - 9 år 19%21%
Realeksamen/10. klasse30%33%
Studenter/HF eksamen13%21%
Kilde : DMGI, 1984 og 1994

Ser man på efterfølgende erhvervsuddannelse, viser omstående tabel 3.4., at der i alle uddannelsesgrupper er relativt flere i 1994 end i 1984, mens andelen kun med grundskole er faldet fra 31% til 23%.

Tabel 3.4. 15 - 60 årige fordelt efter igangværende og højeste afsluttet uddannelse
19841993Forskel
15 - 60 årige (i 1.000) 3.1693.303 + 134
Under uddannelse14%15% -> + 1 pct.point
Grundskole31%23%-> -8 -
Almen/erhv.gymnasial- basis7%8% -> + 1 -
Arbejdsmarkedsudd.6%8% -> + 2 -
Erhvervsgymn.afsluttet29%32% -> + 3 -
Videregående udd.13%15%-> + 2 -
Kilde : Statistisk tiårsoversigt 1994

Perioden 1984 - 1993 viser en lille stigning i kvindernes erhvervsfrekvens og et lille fald i mændenes, således at de to køn med en fortsat udvikling i disse retninger og alt andet lige vil konvergere mod samme erhvervsfrekvens på niveauet 75 - 80 % af de 16 - 66 årige.


*) angiver antal personer i arbejdsstyrken mellem 16 - 66 år i % af den samlede befolkning 16 - 66 år
Kilde : Statistisk tiårsoversigt 1994

Nye toner i kvindernes forhold til arbejdsmarkedet kan dog ikke afvises i lyset af stigningen i fødselstallet og den store søgning efter forældreorlov. Begge tendenser kan - alt andet lige - indikere eller have som konsekvens, at der reelt bliver færre kvinder i arbejdsstyrken.

En enkelt sammenligning med USA og udvalgte europæiske lande, der normalt bruges som interessante målestokke for udviklingen, viser at danske kvinder har en særdeles høj erhvervs frekvens. Danmark indtager andenpladsen efter Sverige, der med sine 85,3 % af kvinderne i den erhvervsaktive alder i arbejdsstyrken er en klar nr. et (se figur 3.3.).

Norge er ligeledes pænt med i toppen med England på en fjerdeplads. Lande som Holland og Tyskland har strukturelt lavere erhvervsfrekvenser for kvinder med et niveau på 50 - 60 %.


Kilde: Statistisk tiårsoversigt 1993 og OECD 1988/Eurostat.

Mange kvinder i erhvervslivet betyder alt andet lige mindre tid både til nødvendige hjemlige gøremål og mindre fritid til f.eks.medieforbrug. Dette aspekt er naturligvis interessant med hensyn til ændringer over tid også i hele befolkningens fordeling på arbejdsstilling.

130.000 flere pensionister/efterlønsmodtagere
Nedenstående figur 3.4. viser udviklingen i henholdsvis antal beskæftigede, arbejdsløse og pensionister/efterlønsmodtagere. Førstnævnte gruppe er kendetegnet ved, at de tilbringer langt mere tid uden for hjemmet, end de to sidste grupper må antages at gøre. Beskæftigede har med andre ord mindre gunstige vilkår for medieforbrug, der jo oftest finder sted i hjemmet.


Kilde: Statistisk tiårsoversigt 1994

Figuren viser, at udviklingen i antal beskæftigede følger en svag omvendt u-kurve med størst antal beskæftigede i midten af perioden 1987, 88 og 89 og færrest i starten og slutningen. Omvendt går det med gruppen af arbejdsløse, hvor der er tale om en klar u-kurve. Flest i starten og slutningen af perioden og færrest midtvejs. Gruppen med principielt mest fritid, pensionister og efterlønsmodtagere, øges i størrelse gennem hele perioden, nemlig fra 837.000 til 969.000 - en stigning på 16%.

Mere sort arbejde og svag stigning i bijobs og overarbejde
Undersøgelser viser en stigning igennem 80`erne af 20 - 69 årige, der arbejder "sort". Tager man i betragtning, at det er et ømtåleligt emne i en interviewundersøgelse, er det endda formentlig minimumskøn, når andelen, der svarer "ja" til at have arbejdet "sort" inden for de sidste 12 måneder, steg fra ca.8 % i 1980 til 15% i 1994, d.v.s. næsten en fordobling. Det må antages, at det meste sorte arbejde foregår i fritiden.

Andel 20 - 69 årige der arbejder "sort"



Kilde: "Danskernes hverdag",1991 og Rockwool Fonden "Forskning i den sorte sektor i Danmark 1980 - 1992", Pressemeddelese 29. marts 95

Undersøgelsen fra 1994 viser iøvrigt, at en forbedret, mere direkte spørgemetode får hver fjerde dansker (26%) til at oplyse, at de har udført sort arbejde. Men tallet er ikke sammenligneligt med de tidligere resultater.

Undersøgelserne viser også, at de, der arbejder sort, har et stigende tidsforbrug til sort arbejde. Fra gennemsnitligt 39 minutter pr. dag i 1980 til 63 minutter i 1991. Flere arbejder altså sort og endda i stadig længere tid.

De beskæftigede danskere er også "officielt" blevet lidt mere arbejdsomme. Der er svag tendens til, at flere har haft overarbejde eller har påtaget sig et bijob udover hovedjobbet. Selv om procentandelene, der fremgår af figur 3.5., ikke er store og forskellene år for år ikke er statistisk signifikante, afspejler tallene alligevel en interessant langtidstendens over de 8 år.


Kilde : DS, Arbejdsstyrkeundersøgelser, SE-arbejdsmarked

Alt i alt tyder resultaterne i det mindste ikke på, at vi arbejds/erhvervsmæssigt er begyndt aktivt at trappe ned siden 1987 - snarere tværtimod. Noget andet er så, at 1987 netop var året med færrest arbejdsløse (186.000) og det næsthøjeste antal beskæftigede (2,721 mill.) i hele perioden. Siden da er 124.000 flere blevet arbejdsløse - og har dermed "ufrivilligt" fået dagen stillet til rådighed til andre gøremål og fritidsbeskæftigelser.

3.4. Mindre fritid (indtil 1987), når arbejde og hjemlige gøremål var klaret

Medieforbrug finder oftest sted i fritiden i hjemmet. Naturligvis læser og lytter mange under transport til og fra arbejde/udd.sted, på arbejdet eller andre steder som f.eks. frisør, venteværelser m.v., men de hjemlige aktiviteter og tiden til rådighed er de betydende faktorer og og vilkårsrammer for medieforbrug. Det er derfor relevant at belyse udviklingen i danskernes tidsforbrug, herunder specielt omfanget af fritid på en gennemsnitsdag. Desværre er sådanne døgnrytmeundersøgelser ikke gennemført siden 1987, men tendenserne indtil da kan danne udgangspunkt for målrettet opsøgning af relevante indikatorer, der kan give en talmæssig sandsynliggørelse af, hvilken retning udviklingen er gået siden da.

Tabel 3.5. viser, at gennemsnitsdanskeren fra midten af 60`erne og op til l987 fik mindre og mindre fritid. Mændene fik 22 minutters mindre daglig fritid, og kvinderne måtte finde sig i 33 minutter mindre til fritidsaktiviteter, svarende til et fald på henholdsvis 5% og 8%.

Tabel 3.5. De 16 - 74 årige danskeres tidsforbrug på en gennemsnitsdag 1964, 1975 og 1987. Timer og minutter
Mænd196419751987Forskel
Primære behov 1)9:4710:219:39-0.08
Bruttoarbejdstid incl.transp.6:465:406:09-0.37
Nødvendige gøremål 2)0:291:071:36+1.07
Fritid6:586:526:36 -> 0.22
Total24:0024:0024:00

Kvinder
Primære behov 1)10:1810:5210:03-0:15
Bruttoarbejdstid, incl.transp.2:122:384:20+2:08
Nødvendige gøremål 2)4:293:503:09-1:20
Fritid7:016:406:28 -> - 0:33
Total24:0024:0024:00
Mænd og kvinder i alt
tid tilbragt hjemmet
18:16 17:30 16:22 -> 1:57
1)søvn, hvile,spisning, toilette m.v. 2) madlavning, indkøb,hus og havearbejde, "gør det selv" arbejde
Kilde : "Time and consumption", Danmarks Statistik 1990, Levevilkår i Danmark 1988

Forklaringen på udviklingen fremgår ligeledes af tabellen: manden brugte i 1987 langt mere tid på "nødvendige gøremål i hjemmet" som en naturlig konsekvens af gennemsnitskvindens større tidsforbrug på arbejde og transport. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og mændene tog langt mere del i de tidligere traditionelle husmoderopgaver.

Tallene viser også, at vi i stadig mindre udstrækning tilbragte vores tid i hjemmet. Det skyldes dels naturligvis øget arbejds- og transporttid, men ikke mindst at tidsforbruget til fritidsaktiviteter uden for hjemmet er steget: foreningsliv, mødeaktiviteter, sport og motion lægger i stigende grad beslag på fritiden. Det passive hjemmeliv med TV-sening fik ikke en væsentlig rolle til trods for en stigning i bestanden af TV-apparater (jvf. kapitel 9).

2.800 færre føde- og dagligvarebutikker siden 1982
En yderligere indikation på mere tid tilbragt uden for hjemmet er lukning af mere end 6.000 føde- og dagligvarebutikker siden 1972. I perioden 1982-1994 er der blevet 2.800 færre føde- og dagligvarebutikker svarende til at fald på 40%. Det betyder, at der i hver kommune i gennemsnit er lukket 10 føde- og dagligvarebutikker mellem 1982 og 1994. Hverken øget bildækning eller evt. flere husstande med bil nr. 2 kan hindre, at tiden til indkøb må antages at være øget siden 1987.

Antal føde- og dagligvarebutikker


1972 : 10.446
1982 : 7.029
1988 : 5.770
1994 : 4.186

Kilde: Larsen og Stockmann og Detailhandelsprognose 1994-1996

Lidt mere kultur og motion - mindre boglæsning
Specielt perioden 1975 - 1987 betød en massiv forøgelse af danskernes brug af både forskellige programmerede fritids-, kultur og aktivitetstilbud og af egne sundhedsmotiverede motionsformer og rutiner. Denne vækstrate i aktiv fritid - uden for hjemmet er reduceret og fra 1987 til 1993 kan udviklingen bedst sammenfattes således:

"Tendensen til øget deltagelse er på næsten alle områder ophørt, som generel tendens.I stedet ser man en tendens til stagnation eller mætning på en række områder samt en tendens til at interessen for forskellige fritidsaktiviteter flyttes bl.a. på baggrund af de visuelle mediers fremmarch i hjemmet."

Fridberg: "Kultur- og fritidsaktiviteter 1993", SFI


Der er dog fortsat vækst i interessen for en del kulturelle tilbud, koncerter, opera, musik, teater og kunstudstilling og en stigende andel, der dyrker sport og motion. Siden 1964 er der sket en 3-dobling af andel voksne danskere, der dyrker sport og motion, nemlig fra 15% til 47% i 1993. Figuren illustrerer også principielt den begyndende "mætning" eller stagnation i aktivitetsmønsteret, der er sat ind i perioden 1987 til 1993.


Kilde : Fridberg :" Kultur- og fritidsaktiviteter 1993", SFI

Som sidste indikator på fritidsmæssige ændringer skal nævnes biblioteksbesøg og læsning af bøger i perioden 1984 til 1994. Færre læser skønlitteratur, flere læser anden faglitteratur end deciderede bøger, og biblioteksbesøgene kulminerede i slutningen ef 80`erne og er nu på niveau med 1984. Det er i store træk sammenfatningen af figur 3.7. næste side med udviklingen i den voksne befolknings læserelaterede aktiviteter 1984 - 1994.

Ser man også på dette område længere tilbage i tiden, er mønsteret det samme for boglæsning og biblioteksbesøg. En øget aktivitet fra midten af 60`erne og frem til slutningen af 80`erne og herefter stagnation eller svag tilbagegang (kilde: Fridberg, 1994).


Anm.: Andel, der foretager sig de pågældende aktiviteter mindst 1 gang om måneden
Kilde : DMGI

Også den officielle statistik viser, at udviklingen med faldende bogudlån og bogsalg for alvor sætter ind i 1987/88. I 1984 og 1986 lå antal bogudlån på ca. 125-130 mio. bind pr. år, og bogsalget var ca. 38 mio. bind. Siden 1986 er udlånet faldet med 18% til 103 mio. bind, og bogsalget er faldet med ca. 32% nemlig fra 39 til 26,5 mio.bind. Det skal tilføjes, at en stor del af tilbagegangen i bogsalget skyldes markant mindre salg af billige bøger i kiosker og supermarkeder samt på postordre.


Kilde : Forlagsstatistikken 1993, Den danske forlæggerforening

3.5. Forbrugertillid: op og hurtigt ned - og op igen

Forbrugertillidsindikatoren er et samlet udtryk for forbrugerstemningen og er en sammenvejning af besvarelser om opfattelsen af Danmarks og familiens økonomiske situation, og om det er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder.

Udsvingene i indikatoren fremgår af figur 3.9. Kurven afspejler tydeligt de oplevede op- og nedture i troen på økonomisk fremgang. Effekten af Schlüter-regeringens tiltræden efteråret 1982 viser sig ved stigende forbrugertillid og i 1983 for første gang i mange år over "nulpunktet". Optimismen holdt sig dog kun 3 - 4 år, hvorefter ophedningen af økonomien førte til stramninger og "kartoffelkur" i 1987. I slutningen af 80`erne vender udviklingen igen, og forbrugertilliden er i 1994 den højeste siden 1984.


Kilde : Materiale fra DS samt Nyt fra DS nr 53, 15.febr. 1995

De fleste husker formentlig årene 1987 til 1992 som perioden, hvor discountbutikkerne vandt indpas i alle befolkningsgrupper, hvor pristilbud og priskrige afløste hinanden, og hvor de fleste forbrugere i langt større udstrækning end tidligere "holdt tegnebogen tæt til kroppen".

Værdier
Værdier er et videnskabeligt flygtigt men dagligdags ganske udbredt begreb. Populært sagt siger det noget om, hvilke ting i tilværelsen vi lægger vægt på, hvordan vi prioriterer vores tid, vores investeringer og vores mentale kapacitet. I Gundelach og Riis(1992) er værdibegrebet defineret som "individets ønskeforestillinger, der styrer dets præferencer i valget mellem handlingsalternativer".

To sammenlignelige undersøgelser gennemført i 1985 og 1991 viser, at kernefamilien som ideal har fået stigende betydning for danskerne. Der er klart stigende opbakning om kernefamilien samtidigt med, at befolkningen ikke ser nogen modsætning mellem erhvervs- og familieroller. Med hensyn til arbejdet er der en tendens til at opprioritere individualiteten - muligheden for at udfolde sig - og flere og flere siger, de værdsætter det arbejde, de udfører.

3.6. Priserne steg, og aviser og ugeblade steg endnu mere.

Forbrugerprisindekset steg 43% i perioden 1983 til 1993, og tabel 3.6 viser, at alle hovedgrupperne inden for de trykte medier havde prisstigninger over gennemsnittet.

Tabel 3.6. Prisudvikling på dag- og ugeblade 1983 - 1993
198319851987198919911993
Forbrugerprisindeks

100111120131138143
Omnibusaviser Pris (kr.)
Indeks
2,83
100
2,99
106
3,13
111
3,67
130
4,30
152
4,91
173
Formiddagsaviser Pris (kr.)
Indeks
3,50
100
3,75
107
4,50
129
6,00
171
6,50
186
7,50
214
Lokalaviser Pris (kr.)
Indeks
2,17
100
2,50
115
2,72
125
3,09
142
3,42
158
3,74
172
Familieugeblade Pris (kr.)
Indeks
9,48
100
10,59
112
12,45
131
13,69
144
14,88
157
16,38
173
Billedugeblade Pris (kr.)
Indeks
9,63
100
10,72
111
11,95
124
14,25
148
15,25
158
17,25
179
Dameugeblade Pris (kr.)
Indeks
9,47
100
10,62
112
12,95
136
14,58
154
15,17
160
15,67
165
Anm.: Omnibus- og lokalaviser: kvartalsvis abonnementspris.
Formiddagsaviser: løssalgspris
Ugebladspriser er løssalgspriser opgjort midt i året (uge 27)
Omnibusaviser: Det fri Aktuelt, Berl.Tidende, Jyll.-Posten og Politiken
Kilde : Statistisk tiårsoversigt 1994, Materiale fra Aller Press Annonceafdeling og DDF

De relativt største prisstigninger er på formiddagsbladene BT og EkstraBladet, der steg fra kr.3,50 til kr. 7,50 , d.v.s. mere end en fordobling (indeks 214) mod den gennemsnitlige forbrugerprisstigning på 43%. De øvrige mediegrupper bortset fra dameugeblade ligger niveaumæssigt ikke langt fra hinanden med pristigninger på mellem 72% og 79%. Dameugeblade er steget mindst, nemlig med 65%.

3.7. Sammenfatning

Og hvad betyder disse meget forskellige ændringer og udviklingstendenser så for vilkårene for medieforbruget ? Først en lille sammenfatning : Det er min vurdering, at den sandsynlige nettoeffekt af disse faktorer er, at vi i langt højere grad er blevet selektive, individuelle, tids- og ressourcebevidste forbrugere - herunder også medieforbrugere. Med al respekt for vaner og rutiner foretager vi til- og fravalg af medier i overensstemelse med, hvad vi har brug for."Value for money". Vi er blevet mere troløse mediebrugere. Men vaner og rutiner brydes naturligvis ikke umiddelbart ned. Men der skal leveres produkter, der lever op til forventnigerne. Ellers vælger vi på længere sigt et andet.