Kapitel 5. Ugeblade og magasiner (incl. tegneserier)

5.1. Udbud

Generelt om afgrænsning m.v.
Ugeblade er en meget præcist afgrænset produktgruppe, nemlig ved udgivelseshyppigheden, men omfatter i officiel statistik foruden de traditionelle ugebladskategorier også et tegneserie- blad (Anders And ), et interesseblad (Tipsbladet) og indtil 1989 bladet "Ugens Rapport". Til rapporten er lavet opgørelser af de 3 grupper, der i dag omfatter "de 9" kendte ugeblade : Magasiner er ikke noget entydigt begreb, hverken i daglig tale eller i statistiske opgørelser. Fælles for magasiner er, at de udkommer periodisk d.v.s. typisk hver måned eller kvartalsvis og bringer "information og underholdning" som det hedder i Dansk Oplagskontrols definition. Gruppen omfatter en bred vifte af medier med meget forskelligt indhold lige fra "Basserne" til "Børsens Nyhedsmagasin". Dertil kommer, at DMGI undersøgelserne belyser et skiftende antal medier fra år til år, og at metodeskift undervejs netop berørte målinger af magasiner. Alt i alt er det umuligt at lave en relevant opgørelse af udviklingen i forbruget af magasiner.

Afsnittet om udbud er primært baseret på oplysninger om de oplagskontrollerede blade i Dansk Oplagskontrols "magasingruppe" vel vidende, at en del blade dermed ikke indgår i op- gørelserne. Som det vil fremgå, er der suppleret med større ikke-oplagskontrollerede medier, der har været på markedet gennem perioden, og afslutningsvis bringes et estimat af hele magasingruppens oplagsudvikling de sidste 10 år.

Titler og oplag
Antal titler har de sidste 10 år varieret mellem 38 og 50, og tabellen viser, at det specielt er de betalte specialmagasiner, der varierer i antal, mens ugebladene stort set har ligget konstant.

Tabel 5.1. Antal titler inden for ugeblade og magasiner
19831984198519861987198819891990199119921993
I alt3840424442423940464650
Ugeblade
(alle)
1313131312121211111112
Betalte
magasiner
1921232524232222272730
Gratis-
blade
33333444555
Medlems-
blade
33333333333
Kilde: Statistisk tiårsoversigt 1994 og DO Oplagstal og Markedstal 1994

Det samlede oplag for denne blandede mediegruppe er i 1993 på godt 8,5 mio. eksemplarer, hvilket er det største tal i perioden. Figuren på næste side viser også, at denne udvikling dækker over store forskelle mellem de forskellige kategorier. Betalte specialmedier er gået frem med 37% siden 1983, mens ugebladene har en oplagstilbagegang på hele 18%.


Kilde : Dansk Oplagskontrol, Ide-Nyt, Samvirke og Media Scandinavia

De betalte specialmedier havde et oplag i 1983 på 920.000 mod hele 1,236 mio. i 1993. Ugebladenes oplag faldt med 400.000 fra 2,2 mio. i 1983 til 1,8 mio. i 1994. En nærmere analyse af ugebladenes oplagstal viser, at damebladene er den helt store taber med en tilbagegang på 43%, nemlig fra ca. 440.000 eksemplarer pr. uge til ca 250.000 i 1994. Også billeduge bladene har tabt oplag, men kun 8% siden 1983. Familieugebladene har formået at øge opla- get i det meste af perioden, men oplaget er i 1994 nøjagtig på niveau med 1983, nemlig ca. 900.000. "De 9" ugeblade har samlet haft en oplagstilbagegang på ca. 230.000 svarende til en tilbagegang på ca. 12% (fra 1,911 mio. til 1,681 mio.).


Kilde : Dansk Oplagskontrol

Oplagsudviklingen for betalte specialblade minder påfaldende om udsvingene på forbrugertillidsindikatoren (jvf. kapitel 3). Tilfældigt eller afspejling af sund fornuft ? I det mindste viiser figuren større oplag i tider med stigende optimisme (1984-86 og 1992-93) og faldende oplag i perioder med manglende tro på økonomien både for husstanden og landet (1987-90).


Kilde : Dansk Oplagskontrol og Media Scandinavia

Figuren afspejler iøvrigt ændringer og prioritering af nye stofområder, der har fundet sted mere generelt i samfundet i perioden: specialblade/magasiner om "teknik, videnskab og EDB" og om "sundhed" har haft den største oplagsvækst.

Gratisbladene er den kategori, hvor relativt mange medier ikke er oplagskontrollerede, og hvor turbulensen er størst. Blade kommer, og blade går. De betydende stabile medier med hensyn til udgivelse/oplagskontrol er Ide-Nyt og El-Nyt. Stigningen fra gennemsnittet for 1983-1990 til 1991 skyldes tilgang af bladet "magazinet Hjem & Fritid".

Tabel 5.2. Oplagsudviklingen for gratisblade og medlemsblade
Oplag i 1.0001983-1990
(gennemsnit)
199119921993
Gratisblade

3.3804.5794.5314.506
Medlemsblade

9601.0101.0381.078
Kilde : Dansk Oplagskontrol

Medlemsblade ligger i grænselandet til fagblade og tidsskrifter. I traditionel magasinmæssig henseende inkluderer gruppen "Motor" "Samvirke" og "Landsbladet". Oplagene har ligget stort set uændret igennem perioden indtil 1990, hvorefte r der er en årlig stigning på 2 - 4 %.

Tegneserier på tilbagegang
Markedet for tegneserier er svært at få hold på, da mange blade/titler ikke oplagskontrolleres, og mange ikke er reklamebærende. Det betyder manglende kontrol med oplaget og en ufuld- stændig markedskvantificering. Alligevel er det måske en relevant indikation, at de 2 oplags- kontrollerede blade (Anders And og Basserne) har en oplagstilbagegang på 21% siden 1989.

			Oplagskontrollerede tegneserier


			 1989       1991        1993     
			______     ______     _______ 
     
			183.000    165.000    144.000   :   - 21%      

Kilde : Dansk Oplagskontrol

Den samme klare tendens til faldende udbud af tegneserier viser en opgørelse på basis af tegneserieblade opført i Media Scandinavia for årene 1987 og 1993. Stadig med forbehold for den ikke-komplette opgørelse, er markedet faldet med 28% fra 1987 til 1993.

                    Tegneserieblade i Media Scandinavia         

                    _________________________________

                             1987              1993

                      ______________      _______________

                       15 titler/blade         10 titler/blade

                       16,0 mio i årsoplag ->  11,5 mio i årsoplag : - 28%

                    __________________________________
Kilde : Media Scandinavia 1988 og 1994

Det skal understreges, at tallene er baseret på årsoplag og ikke som sædvanligt på oplag pr. nummer. Årsagen er, at der netop på tegneserieområdet reguleres på udgivelsesfrekvensen i op- og nedgangstider. En "ren" oplag pr. nummer opgørelse ville sløre den reelle udvikling.

Alt i alt flere magasiner og større oplag
Det er vanskeligt at danne sig et realistisk samlet billede af udviklingen for mediegruppen m.h.t. oplag. Manglende oplagskontrol og ufuldstændige og overlappende kilder gør livet surt for det velmente forsøg. Med disse forbehold antyder tallene dog et større og mere varieret udbud af specielt magasiner med tiden. I 1982 havde 46 blade et oplag på 7,0 mio eks. pr. nummer, mens det i 1993 drejede sig om 139 blade med et oplag pr. nummer på 15,3 mio. I tallene er - så vidt muligt - ikke medregnet postordrekataloger, kuponkataloger m.v.

				Ugeblade/Magasiner i alt 
				_____________________________
				1982       1987       1993
				________   ________   ________

				46 titler  78 titler  139 titler
				7,0 mio.   10,4 mio.  15,3 mio 
				____________________________
Anm. Mellem 5 og 8 blade har uoplyst oplag
Kilde: Media Scandinavia 1983,1988 og 1994

5.2. Forbrug af ugeblade

Analogt med afsnittet om aviser benyttes to kilder til belysning af befolkningens og forskellige befolkningsgruppers læsning af ugeblade og magasiner. Disse undersøgelser inkluderer specielt på magasinområdet ikke de samme medier, som indgår i oplagsstatistikken (DO), og Socialforskningsinstituttets undersøgelse benytter en meget bred spørgsmålsformulering til kortlægning af læsningen. Disse forskelle skal erindres ved sammenligning mellem tallene indbyrdes, og når de sættes i forhold til oplagstallene. Endelig skal det oplyses, at magasintal- lene på grund af metodeskift i DMGI i 1990 ikke er direkte sammenlignelige med tidligere.

Færre læsere af ugeblade
Afsnittet omhandler af hensyn til tolkningen af resultaterne udelukkende læsning af "de 9" ugeblade (jvf. definition afsnit 5.1.). Udviklingen siden 1984 er klart gået i retning af færre læsere, og det gælder alle 3 kategorier af ugeblade. I 1984 læste 70% af den voksne befolkning mindst 1 ugeblad i løbet af ugen, mens tallet er faldet til 64% i 1994. Det svarer til, at 2,8 mill. danskere på 13 år og derover læser mindst et ugeblad om ugen. Det er et fald på knap 9% i løbet af 10 års perioden, mens oplaget er gået 12% tilbage (1983-1994).

Det største fald er for dameugebladene, nemlig 24%, mens billedugebladene nøjes med godt 12% tilbagegang. Disse tendenser stemmer ganske nøje overens med oplagsudviklingen. Dog er faldet i antal læsere af dameugeblade ikke så drastisk som oplagstilbagegangen. Faldet i dækningsprocenterne i 1990 skyldes antagelig metodiske forhold og afspejler næppe en reel udvikling.


Kilde : DMGI

Opgørelser af, hvor mange ugeblade der i gennemsnit læses (af en ugebladslæser) viser et fald på knap 8%. I 1984 læste en ugebladslæser gennemsnitligt 2,29 blade i løbet af en uge, mens det i 1994 var 2,11 blade. Også her har familieugebladene klaret sig bedst (jvf. tabel 5.3. på næste side).

En familieugebladslæser læste både i 1984 og 1994 gennemsnitligt 1,6 familieugeblade, mens de to øvrige grupper har en lille tilbagegang (i læsning af andre blade i samme gruppe).

Tabel 5.3. Gennemsnitligt antal ugeblade læst *)
198419881994
I alt "de 9" ugeblade2,292,212,11
Familieugeblade1,601,671,59
Dameugeblade1,321,291,26
Billedugeblade1,251,251,17
*) bruttodækning divideret med nettodækning
Kilde : DMGI

Der er med andre ord både færre der læser ugeblade og færre blade læst. En anden måde at sammenfatte denne udvikling på, er at se på bruttodækningen (d.v.s. summen af dækningsprocenterne for de enkelte blade). Tallene viser, at ugebladslæsningen samlet er reduceret med ca. 16% i perioden 1984 - 1994:

Tabel 5.4. Netto- og bruttodækning (i %) for ugeblade (13 årige og derover)
1984

Netto Brutto

1988

Netto Brutto

1994

Netto Brutto

Forskel Brutto

1994 - 1984

I alt "de 9" ugeblade 70 16066 146 64 135 - 16%
Familieugeblade48 7748 8044 70 - 9%
Dameugeblade25 3317 22 19 24 - 27%
Billedugeblade40 5035 4435 41 - 18%
Kilde : DMGI

Tilgagegangen er mest markant for dameugebladene, der dog havde et endnu større oplagstab (- 40%) og for billedugebladene, hvis oplagsfald kun var 11%. Tallene indikerer, at selve inte- ressen for at læse stoffet i dameugeblade ikke er faldet i samme takt som oplagstallet, mens læsningen af billedugebladene er faldet mere, end oplaget fortæller.

Kvinder læser mere ugeblade end mænd
Flere kvinder læser ugeblade og de, der læser, ser også flere blade end mænd. Sådan var det i 1984, og sådan er det stadigvæk. Tre ud af fire kvinder (74%) læser mindst et ugeblad om ugen og i gennemsnit 2,28 ud af de 9 ugeblade i 1994. Dækningen blandt mændene er 55%, og de læser i gennemsnit 1,82 ugeblade. Det mest interessante er, at mændenes ugebladslæs- ning er faldet dobbelt så meget som kvindernes nemlig 23% mod 11 %.

Tabel 5.5. Mænd og kvinder: nettodækning og gnstl. antal ugeblade læst
1984

Netto Gnstl.

1988

Netto Gnstl.

1994

Netto Gnstl.

Forskel - brutto

1994-1984

Personer(13 år+)70% 2,2966% 2,2164% 2,11 - 16 %
Mænd62% 2,1058% 2,0255% 1,82 - 23 %
Kvinder78% 2,4373% 2,3774% 2,28 - 11 %
Kilde . DMGI

Ugebladslæsning er faldet blandt de ældste og de yngste
De yngre og de ældre læser flest ugeblade, men storforbrugerne i 1990`erne tenderer til snarere at være personer i 20`erne. Figuren viser nemlig, at ugebladslæsningen er faldet mest blandt personer på 40 år og opefter og blandt de 13 - 19 årige.


Kilde: DMGI

Dækningen er faldet mest blandt de 13 - 19 årige (fra 75% til 66%) og blandt de 40 - 49 årige (fra 72% til 62%). I 1994 finder man flest ugebladslæsere i aldersgruppen 20 -29 år, og 1992 tallene viser samme mønster. Ser vi alene på den yngste aldersgruppe, viser tabel 5.6. en dra- matisk tilbagegang på hele 32% af ugebladslæsningen blandt 13-19 årige drenge/mænd. For pigerne er der "kun" tale om et fald på 19%. Tabellen viser også, at den helt store "rutchetur" for mændene er sket fra 1988 til 1994, hvor dækningen faldt med 6 %-point, samtidigt med at gennemsnitligt antal læste blade faldt fra 2,13 til 1,74.

Tabel 5.6. 13 - 19 årige : nettodækning og gnstl. antal ugeblade læst
1984

Netto Gnstl.

1988

Netto Gnstl.

1994

Netto Gnstl.

Forskel brutto

1994 - 1984

Alle 13-19 årige75% 2,4468% 2,4666% 2,06 - 26%
Mænd66% 2,0960% 2,1354% 1,74 - 32%
Kvinder84% 2,7577% 2,7079% 2,35 - 19%
Kilde: DMGI

I den anden ende af aldersskalaen er ændringerne ikke så voldsomme, omend de går i samme retning. Tabel 5.7.(næste side) viser, at ugebladslæsningen er faldet med ca. 7% blandt de 60-69 årige og med 16% for personer på 70 år og derover, d.v.s. det samme som for alle voksne.. For de 70 årige og derover er der både færre læsere og færre læste blade. Fra 1984 til 1988 faldt antal læste blade pr. ugebladslæser i denne ældste aldersgruppe fra 2,23 til 2,07, og fra 1988 faldt også antal personer, der overhovedet læser ugeblade ( = nettodækningen) fra 70% til 62%.

Tabel 5.7. 60 årige og derover: nettodækning og gnstl. antal ugeblade læst
1984

Netto Gnstl.

1988

Netto Gnstl.

1994

Netto Gnstl

Forskel - brutto

1994 - 1984

Alle 13 årige + 70% 2,2966% 2,2164% 2,11 - 16%
60 - 69 år72% 2,2766% 2,3167% 2,27 - 7%
70 år +70% 2,2370% 2,0762% 2,11 - 16 %
Kilde : DMGI

Tidligere tiders stereotype billede af den udpræget "gamle" ugebladslæser bør på grundlag af disse tal revideres aldersmæssigt et godt stykke nedad. Det er ikke de helt unge, og det er heller ikke de ældste, der er storforbrugere, men personer i 20 `erne.

Ufaglærte arbejdere og pensionister læser flest ugeblade
Gennem hele perioden har ufaglærte arbejdere og pensionister indtaget førstepladserne for ugebladsforbrug, og lige så konsekvent har højere funktionærer og selvstændige været lav-forbrugere. Men pladserne indtages parallelforskudt i takt med den faldende ugebladsdækning.


Kilde : DMGI

Inkluderes oplysningerne om antal blade læst, fører det til en klar konklusion: Forskellen i omfanget af ugebladslæsning mellem stor- og lavforbrugere er blevet større. De, der læste mindst, læser nu markant mindre. De, der læste mest, læser stadig relativt meget.

Ugebladsforbrug 1984 - 1994
Ufaglært arbejder -8%
Pensionist -12%
Selvstændig -11%
Højere funktionær -24%
Kilde: DMGI

"Rosa og violette kvinder" er storforbrugere af ugeblade
Der læses klart mest ugeblade i det "rosa" segment, d.v.s. mennesker med vægt på familien og det nære miljø og i det "violette" segment, hvor stabilitet og ensartethed er nøgleord. Det gælder både mænd og kvinder, men med kvinderne som de udprægede storforbrugere.

Tabel 5.8. Ugebladslæsning i RISC-segmenter 1994
Mænd

Læser gnstl.

Kvinder

Læser gnstl.

Alle 13 år +55% 1,8274% 2,28
Rosa segment63% 2,1180% 2,59
Violet -68% 1,8881% 2,57
Grå -58% 1,8180% 2,34
Blå -52% 1,6971% 2,18
Grønt - 47% 1,8164% 2,02
Kilde: DMGI

De blå og grønne segmenter (selvtillid, målrettet, kulturinteresseret, udfordringssøgende) læser markant mindre i ugeblade end andre, og det gælder både nettodækning og antal blade læst og uanset køn. Ikke uventet er de "grønne" mænd mindst ugebladslæsende. "Rosa og violette" kvinder har et ugebladsforbrug (bruttodækning) der er næsten 2 1/2 gang større end "blå og grønne mænd" ! Tallene viser også, at i alle livsstilsgrupper - undtagen "grønne" mænd - læser mere end halvdelen ugeblade, og at ugebladslæsende kvinder uanset livsstil læser mindst 2 blade i gennemsnit.

700.000 læser ugeblade og ikke hverdagsaviser
Hver sjette voksne dansker (16%) læser ugeblade, men ingen hverdagsaviser. Det svarer til ca. 700.000 personer. I det følgende benyttes betegnelsen "enelæsere" af ugeblade. Andelen er vokset med 45% siden 1983, hvor 11% læste ugeblade men ingen hverdagsaviser. Flere kvinder end mænd har dette læsemønster, men forskellen er blevet større med tiden.


Kilde : DMGI

"Enelæserne" finder man oftest blandt de traditionelt informationssvage, nemlig personer med kort skoleuddannelse, ufaglærte arbejdere og pensionister samt socialgruppe 5, men der er også mange blandt de yngre -specielt 25-29 årige - og unge familier med børn. Tallene er vist i tabel 5.9., der også viser hvor mange, der læser ugeblade men hverken hverdags- eller søn- dagsaviser. Det drejer sig i alt om 7 % af befolkningen, svarende til ca. 300.000 personer.

Tabel 5.9. Andel "enelæsere" af ugeblade i forskellige grupper 1994
Ugeblade - ikke hverdagsaviserUgeblade- ikke
hverd./ sønd.aviser
Alle 13 år +16%
( = 700.000)
7%
(= 300.000)
25 - 29 årige21% 8%
Folkeskole - 7 år18%10%
Ufaglært arbejder19% 8%
Pensionist17% 9%
Socialgruppe 520% 9%
Ung familie20% 9%
Grå segment19% 9%
Kilde : DMGI. Vandret % beregning

Tabellen viser, at den højeste andel ugeblads- "enelæsere" er 10%, når læsning af både hverdags- og søndagsaviser tages i betragtning. Søndagsaviserne fylder med andre ord nogle "huller" ud, der er efterladt af manglende hverdagsavislæsning.

5.3. Magasiner, tegneserier og udenlandske blade

Mindre læsning af magasiner/"særblade"
Som tidligere nævnt er det umuligt at lave en relevant opgørelse af udviklingen i læsning af "magasiner" under et. Både overordnede tal fra DMGI og SFI-analyser skal dog præsenteres. De viser begge samme udvikling og er måske en pejling af den reelle udvikling. DMGI-opgørelserne omfatter et varierende antal medier dog med 10 fælles fra år til år. Listen taler for sig selv: helt forskellige medier m.h.t. størrelse, målgruppe, indhold,udgivelsesfrekvens m.v.

10 blade er med i hele perioden:
Mit livs Novelle, Motor, Bilen/Bilen, Motor& Sport,Bo Bedre ,Bådnyt, Det Bedste, Hi Fi & Elektronik, Penge og Privatøkonomi, Samvirke og Vi Unge

Blade derudover i de enkelte år:

1984: 9 blade1988: 15 blade1994: 17 blade
Alt om sport, Haven, MånedsBørsen, Sejl og Motor, Trailer, Ung Nu, Eva, Motor, Alt om Mad Basserne, ChefNyt, Sejl og Motor, Chili, Illustreret Videnskab, Eva, Gør-det selv, I Form, IN, Mix, Børsens Nyhedsmagasin, Ugen Rundt, Helse, Musik Nyt, Sportsmag. Basserne, Chili, Mix, IN, Illustreret Videnskab, Gør-det-selv, I Form, Gaffa, Børsens Nyhedsmag., Press, Mad & Bolig, Alt om Mad, Facts & Fænomener, Den grimme Ælling, Euroman, Forældre & Børn, Rapport

Figur 5.8. viser udviklingen i nettodækningen med de magasiner, der er omfattet af DMGI-undersøgelserne. Som vist på foregående side med mellem 19 og 27 titler som basis for be- regningerne. Bortset fra det lave dækningsniveau i 1990, der skyldes virkningerne af et meto-deskift fra og med 1989, peger figuren på noget lavere læsning i 90`erne sammenlignet med 80`erne. Det skal også understreges, at en del af det lavere niveau for læsning af månedsblade m.v. formentlig kan forklares ved den nye målemetode, der skulle give et mere korrekt billede af virkeligheden. Med disse metodiske kommentarer in mente, synes det alligevel at være en holdbar konklusion - specielt når der i 1994 også måles på flere titler - at læsningen er faldet.


Kilde : DMGI

Også SFI undersøgelserne viser denne tendens med spørgsmål af mere generel karakter men dog med den intention at måle læsningen til netop disse mediegrupper. Tabel 5.10 viser, at fra 1987 til 1993 faldt andel voksne (16 år og derover), der ugentligt læser i "underholdende" blade fra 44% til 42%, og månedlige læsere faldt fra 15% til 13%. På spørgsmålet om læsning af "blade om særlige emner" svarede 21% ugentlig læsning i 1987 mod kun 13% i 1993. Læsning af "underholdende blade" er ikke faldet med samme styrke som læsning af "de 9" uge- blade. Det skyldes naturligvis den "brede" definition i SFI-analysen, jfr.teksten i tabellen. Derimod er den store tilbagegang i læsning af "særblade" i overensstemmelse med DMGI.

Tabel 5.10. Læsning af underholdende blade og blade om særlige emner
Underholdende blade (ugeblade, romanblade, vittighedsblade)19871993
Læser ugentligt44%42%
- månedligt15%13%
Blade om særlige emner
(f.eks.håndarbejde, computer,
mad, teknik, hus, have)
Læser ugentligt21%13%
- månedligt35%32%
Kilde : Fridberg: "Fritids- og kulturaktiviteter 1993", SFI

Langt færre læser tegneserier
Der er i 1994 markant færre, der ofte læser tegneserier. Sammenlignet med niveauet i slutningen af 80`erne er der nærmest tale om en halvering af højfrekvente læsere, nemlig fra 51% af samtlige voksne på 13 år og derover i 1986 og 1988 til 26% i 1994. Figuren viser også, at faldet primært er sket for de lidt ældre og kun i mindre omfang for de 13 - 19 årige.


Kilde : DMGI

Selv med kendskab til det forhold, at der blev skiftet analyseinstitut fra 1988 til 1990-undersøgelsen tyder intet på, at besvarelser af spørgsmålet om tegneserielæsning skulle være påvir- ket af ændringen. SFI`s undersøgelser giver samme billede af både retning og styrke i ud- viklingen. I 1987 læste 31% af befolkningen tegneserier ugentligt, mens andelen var faldet til 15% i 1993. Tallene for "mindst månedlig" læsning passer med DMGI-tallene, når der tages hensyn til, at DMGI `s lidt højere tal, også omfatter de hyppigt læsende 13-15 årige.

Tabel 5.11. Læsning af tegneserier 1987 og 1993 (16 år +)
Læser tegneserier19871993
- ugentligt31%15%
- månedligt10% 8%
- mindst månedligt41% 23%
Kilde : Fridberg, "Kultur- og fritdsaktiviteter 1993", SFI

Sammenfattende kan det konkluderes, at forbruget af tegneserier er faldet drastisk og specielt siden 1988. De "gamle" kernelæsere - de 13-19 årige - er dog fortsat storforbrugere, men på et noget lavere niveau end tidligere. Opmærksomheden skal afslutningsvis henledes på, at "læsning af tegneserier" principielt dækker over to hovedformer for adfærd:

Ingen af de benyttede datakilder giver mulighed for at skelne mellem disse to læseformer.

Stabilitet/svagt fald i læsning af udenlandske blade og tidsskrifter
Udover dansksprogede ugeblade og magasiner læses også udenlandske blade og tidsskrifter. Igennem perioden 1984 til 1990 læste 9% af den voksne befolkning udenlandske blade 1-3 gange om måneden eller oftere, mens andelen både i 1992 og 1994 var 8%, svarende til ca. 350.000 personer. Flest hyppige læsere af udenlandske blade findes igennem alle årene hos de 13-19 årige og de 20 - 24 årige, hvorefter andelen falder med stigende alder:

Læser udenlandske blade/tidsskrifter min. 1-3 gang månedl.
_____________________________________________
		1984 1986 1988 1990 1992 1994
_____________________________________________
Alle 		 9%   9%   9%   9%   8%   8%
---------------------------------------------
13-19 år 	15%  15%  11%  14%  15%  13%
20-24 år 	12%  13%  14%  12%  12%  15%
______________________________________________
Kilde : DMGI 

5.4. Danmark i internationalt perspektiv

Som tidligere nævnt er ugeblads- og magasingruppen i sig selv vanskelig at definere og afgrænse specielt over for fagblade og tidsskrifter, og specielt internationale sammenligninger skal derfor tages med et betydeligt forbehold. Der findes forskellige afgrænsninger på tværs af landene, ligesom præcisionen i "officielle" oplagstællinger må antages at variere. Nedenstående figur viser oplag pr. 1.000 personer for "mainstream consumer publications" 1990. Danmark er i opgørelsen repræsenteret med 19 titler/blade.


Kilde : European Marketing Data and Statistics 1995

Som det fremgår ligger Danmark på 4.pladsen med 927 pr. 1.000 personer, men er ikke langt fra toppen, der udgøres af Vesttyskland med 1.027 pr. 1.000 og Sverige og Holland. De mindst magasinlæsende lande findes sydpå, hvor Italien og specielt Spanien har strukturelt mindre oplag pr. 1.000 personer end de øvrige lande