Kapitel 6. Distriktsblade

6.1 Udbud

Denne mediegruppe omfatter ugentligt gratis omdelte lokal- og regionalaviser. Antal blade har ligget nogenlunde stabilt på omkring 320 - 350 titler indtil 1990, hvorefter der er indtrådt et markant fald. Antal blade er i 1993 det laveste i perioden, nemlig 303. Størstedelen af bla- dene er egentlige lokale blade, der dækker et for detailhandel og borgere "naturligt afgrænset opland" i form af en kommune eller et/flere postdistrikter. Der er en stigning i antal regionale blade, d.v.s. blade, der udkommer i store oplag dækkende flere kommuner og handelscentre. Kun relativt få af bladene er oplagskontrollerede - i 1993 drejer det sig om 75 blade - men de benyttede oplagstal kan alligevel erfaringsmæssigt anses for pålidelige og valide.

Tabel 6.1. Antal distrikts- og regionalblade
19831984198519861987198819891990199119921993
I alt distr.
presse
322321322342343338338351333323303
Distrikt s-blade318316316336337332332343325315294
Regional-blade45666668889
Anm: Regionalblade : Søndagsavisen og Ugeavisen Onsdag (Fyn)
Kilde : Statistisk tiårsoversigt og Dansk Oplagskontrol, Oplagsbulletin

Distriktspressens oplag er ganske betydeligt. Fra 1984 til rekordåret 1990 steg oplaget pr. uge fra ca. 6 mio. eksemplarer til knap 10 mio. I 1993 er oplaget ca. 8,2 mio., hvoraf større regionale blade tegner sig for knap 1,1 mio. svarende til godt ca. 13%. En gennemsnitlig husstand modtager således ugentligt 3,5 gratis omdelte distriktsblade.


Kilde : Statistisk tiårsoversigt og Dansk Oplagskontrol

6.2. Forbrug af distriktsblade

Ni ud af ti læser distriktsblade - og de fleste læser mere end et.
Alle foreliggende kilder og opgørelsesmetoder peger samstemmende på, at knap ni ud af ti voksne danskere læser distriktsblade hver uge. Et næsten tidsuafhængigt fænomen, idet undersøgelser helt tilbage fra midten af 70`erne viser dette niveau. I både 1975, 1987 og 1993 sagde 81-82% af de 16 - 75 årige, at de læser distriktsblade og tilbudsaviser hver uge. Tallene skal tages med det forbehold, at nogle forbrugere af og til antagelig forveksler egentlige til- budsaviser uden redaktionelt indhold med distriktsbladene. Men også objektivt set er der ofte en glidende overgang mellem disse to gratisomdelte medietyper. DMGI- tal igennem perioden viser et lidt højere niveau, nemlig ca. 90%, hvoraf langt de fleste læser 2 blade eller mere.

Tabel 6.2. Læsning af distriktsblade
Læst distriktsblad
i løbet af ugen ?
198419861988199019921994
1 distriktsblad13%13%15% - - -
2 blade eller flere80%82%79% - - -
Hvor ofte læses distriktsblade?
min.1-3 x månedl. - - - 88%89%90%
Kilde : DMGI

Alle analyser viser, at lidt flere kvinder end mænd læser distriktsblade, men at bladene iøvrigt læses af alle befolkningsgrupper. I en turbulent tid med mange forandringer på mediascenen, er det en interessant men måske ganske logisk og opmuntrende lovmæssighed. Det nære samfund - kommunen, bydelen, byen- og dets hændelser, personer samt detailhandelstilbud og annoncer er fortsat en yderst vedkommende del af de fleste forbrugeres dagligdag.

I DMGI 1994 er der for første gang oplysninger på landsbasis om læsning af distriktsblade fremkommet ved udspørgning om konkrete blade, der udkommer i svarpersonens bopæls -område. Undersøgelsen omfatter 256 af de i alt ca. 300 distriktblade, nemlig blade tilsluttet DD (Danske Distriktsblade) eller PD (Provinsens Distriktsblade). Resultaterne bekræfter alle tidligere undersøgelser :

                    Læsning af distriktsblade 1994
                    ________________________________________
                    Nettodækning (Læst mindst et):   86%
                  
                    Bruttodækning                 : 112%
                    -----------------------------------------
                    Antal blade læst i gennemsnit  :  1,3
                    ________________________________________
                    Kilde : DMGI 1994 - speciel databearbejdning
                    
Undersøgelsen peger ligesom tidligere og andre undersøgelser på meget bred dækning i alle befolkningsgrupper. Distriktsblade læses dog mest af "unge og voksne familier", d.v.s.familier med hjemmeboende børn, hvor netto- og bruttodækningen er henholdsvis 89% og 120%. Børn i husstanden betyder formentlig mere intensiv søgning af tilbud i de lokale forretninger. Afslutningsvis skal det nævnes, at dækningen i alle RISC-livsstilsgrupper er 85-86%.

1,2 mio. synes, den lokale ugeavis orienterer bedst
Selv om svar på et enkelt spørgsmål ikke er tilstrækkeligt til at verificere hverken styrke eller retning i holdningen til distriktsblade/lokale ugeaviser, er det tankevækkende, at 28% af be- befolkningen (ca. 1,2 mio ) i 1994 er enige i, at "den lokale ugeavis orienterer mig bedst". Ta- bellen viser, at det en stigning fra 23% i 1984, og at kvinder er mest enige i udsagnet.

Tabel 6.3. Andel enige/ fuldstændig enige i, at "den lokale ugeavis orienterer mig bedst".
Den lokale ugeavis
orienterer mig bedst
198419861988199019921994
Alle 13 år +23%23%21%27%27%28%
Mænd20%20%19%23%22%23%
Kvinder25%25%24%31%31%32%
Kilde : DMGI

Svarene kan tolkes på mange måder. Først og fremmest, hvad det egentlig er, lokalavisen "orienterer bedst om ?" Spørgsmålet er i alle årene stillet mellem andre generelle påstande om medier (og ikke om indkøbsmuligheder, tilbud el.lign). Det er derfor ikke urealistisk, at svare- ne faktisk afspejler en oplevet bred orienteringsevne - af betydning for svarpersonen. Der er en klar positiv sammenhæng med alder: stigende enighed jo ældre man bliver. Og der er markant flest sympatisører med de lokale ugeaviser i det violette segment. Mere end fire ud af ti (42%) i dette segment er fuldstændige enige eller enige i, at de orienterer bedst.

6.3. Danmark i internationalt perspektiv

Internationale sammenligninger på dette medium er vanskelige. Traditioner, former og mere eller mindre officielle pålidelige data varierer. Det er pr. definition lokale medier, hvor til- og afgange af blade og/eller ændringer i oplag og udgivelsesområder i mange store lande ikke registreres af nogen organisation el.lign. Tilgængelig og egnet sammenlignelig statistik er be- grænset, og opgørelsen, der ligger til grund for figur 6.2, kan derfor ikke umiddelbart antages at give et dækkende billede af den reelle udbredelse i andre lande.


Kilde : World Press Trends 1994

Selv med disse forbehold for både statistikkens kvalitet og eventuelle andre relevante lande, der ikke er med i opgørelsen, indikerer figuren, at Danmark med stor sandsynlighed er Euro-pamester i ugentligt gratis omdelte distrikts- og regionalblade: 1.600 eksemplarer ugentligt pr.1.000 personer.

I kapitel 4 blev det tilsvarende tal for hverdagsaviser opgjort til 325 pr.1.000, hvilket gav Danmark 8.pladsen i Europa. Et interessant spørgsmål, som ligger uden for denne rapports rammer, er om den samlede papirmængde og læsetid for hverdagsaviser og gratis lokale ugeaviser under et, måske niveaumæssigt er den samme som i lande med langt større udbredelse af hverdagsaviser som f.eks. top-3 landene Norge, Finland og Sverige ?