Kapitel 7. Fagblade, tidsskrifter og medlemsblade

Denne mediegruppe er målt i antal blade/titler den største og indholdsmæssigt klart den mest heterogene. Populært sagt er det stort set alle de medier, der ikke kan siges at være aviser, ugeblade, magasiner eller distriktsblade. Og alligevel er visse fagbladslignende medier i nogle opgørelser og statistikker grupperet under magasiner. Overgangen er glidende, og materiale til belysning af henholdsvis magasiner og fagblade er tilsvarende vanskeligt at "dissekere".

Nøgleordet, som trods alt samler bladene under en paraply, er målgruppeorienteringen. Men det er dermed også de overordentligt forskellige målgrupper både i definition og antal, der giver spredningen. I det følgende benyttes betegnelsen "fagblade" om mediegruppen.

7.1. Udbud

Antal (reklamebærende) fagblade har været faldende siden 1988, hvor antallet toppede med 609 titler. De 2 sammenslutninger Dansk Fagpresse og LO-bladene (SAFT) tegner sig for en stigende andel af bladene, ligesom også relativt flere bliver oplagskontrolleret.

Tabel 7.1. Antal titler på fagblade, tidsskrifter m.v.
19841986198819901992
Oplagskontrollerede152165184187184
LO + Dansk Fagpresse302319323315329
Reklamebærende i alt 478540609576578
Kilde : Dansk Oplagskontrol, Dansk Fagpresse og LO samt Media Scandinavia

Denne udvikling gælder både antal titler og det samlede oplag. I 1994 var oplaget 12,5 mill. eksemplarer, d.v.s. 5,5 blade pr. husstand og 3,0 blade pr. voksen ( 13 år og derover).


Anm.: SAFT = LO forbundenes fagblade. DF = medlem af Dansk Fagpresse
Oplag for reklamebærende media 1986 og 1990 er estimater.
Kilde : Materiale fra Dansk Oplagskontrol, Dansk Fagpresse, LO, Dansk kultur- og mediestatistik 1980 - 1992 og Media Scandinavia 1994.

Typer af blade.
Der findes ingen standardopdeling af fagblade efter emne, branche el.lign. En overordnet op- deling findes af Dansk Fagpresses blade, d.v.s. ca. 300 blade med et oplag på ca 3,6 mio. eksemplarer pr. nummer. Det samlede årsoplag på i alt 63,2 mio. fordeler sig med ca. 56% i gruppen "forening", 30% af oplaget er i kategorien "job" og 14% i gruppen "fritid".


Kilde : Dansk Fagpresse - Læsning af fagblade 1994

Fagblade har meget forskellig udgivelseshyppighed og oplag. Figur 7.3. viser, at halvdelen af bladene under Dansk Fagpresse kommer med 9 - 12 numre om året, men de tegner sig kun for 40% af det samlede oplag pr.nummer (af foreningens blade) og for kun 25% af årsoplaget.


Kilde : Dansk Fagpressekatalog 1993

De mange små blade tæller kun lidt i oplagssammenhæng, hvor det er nogle relativt få store og hyppigt udkommende blade, der dominerer. Eksempelvis tæller de 19 blade, der kommer med mere end 40 numre om året, hele 37% af årsoplaget for bladene i Dansk Fagpresse.

7.2. Forbrug

Der findes ingen samlet undersøgelse, der belyser læsningen af hver af de knap 600 fagblade og som dermed kunne give oplysninger om forbruget af mediegruppen fagblade. Fagbladene er dog inde i en udviklingsfase omkring læserundersøgelser, og de første resultater skal præ- senteres med det store forbehold, at de ikke kan antages at give et dækkende billede af forbruget af hele mediegruppen. Bladene, der er undersøgt, er de mest professionelle, de største og/eller de, der har mest behov for at dokumentere læsere til brug for annoncesalg. At resulta- terne er helt afhængige af de fagblade, der undersøges, skal illustreres med et lille eksempel:

                 Læserundersøgelse 2.halvår 1993
                 ___________________________________________
                 Medieindeks 1             Medieindeks 2
                 ________________          _________________
                 25 blade/titler           29 blade/titler 
                                 
                 2 mio. læsere (brutto)    12 mio. læsere (brutto)
                 ___________________________________________
Kilde : Markedsføring nr. 7/1994

Den ene undersøgelse har for 25 blade fundet et bruttolæsertal på ca. 2 mio. I den anden un- dersøgelse har udspørgning om 29 andre blade givet 6 gange så mange læsere, nemlig 12 mio. Forklaringen er naturligvis, at bladene i Medieindeks 2 har de klart største oplag og dermed bredere målgrupper.

I DMGI 1994 er belyst læsning af 21 fagblade med et gennemsnitsoplag på ca. 37.000. Det er 3 gange højere end det gennemsnitlige oplag for bladene i Dansk Fagpresse (ca.12.400) og 1,7 gange højere end gennemsnitsoplaget for alle reklamebærende fagblade (ca. 22.000). Med andre ord store fagblade med redaktionelt indhold med rimelig bredde, hvilket -alt andet lige- vil resultere i flere læsere pr. eksemplar end mindre, udpræget nicheagtige blade.

            
                    21 fagblade belyst i DMGI 1994
                    ___________________________________
                    Samlet oplag:               775.000
                    Dækning (læst mindst et)      28%
                    Antal læsere    Netto        1,24 mio.
                                    Brutto       1,77 mio.
                    -----------------------------------
                    Antal læsere pr. eksemplar     2,3
                    ___________________________________
Kilde :DMGI speciel databearbejdning

Undersøgelsen viser et gennemsnitligt læsertal pr. eksemplar på 2,3, og hver person, der læser mindst et af disse fagblade læser 1,4 blade i gennemsnit. Fagbladslæsere findes oftest i aldersgrupperne 25 - 59 år, blandt personer med studentereksamen/HF og blandt højere funktionærer (50% dækning) og selvstændige (47% dækning). Der er også størst dækning - både netto og brutto - i socialgruppe 1 og mindst i socialgruppe 5. Men, men. Det er tal for bladene i denne undersøgelse. Et andet mix af fagblade vil - måske - give andre resultater !