Kapitel 8. Resume

Udviklingen i oplagstallene for hverdagsaviser viser en nedadgående tendens for både lands- dækkende aviser og provinsdagblade. Oplaget er faldet ca.11% fra 1983 til 1994, nemlig fra 1,8 mio.til 1,6 mill eksemplarer. Oplagsnedgangen for landsdækkende hverdagsaviser skyldes markant tilbagegang for formiddagsaviserne og fremgang for landsdækkende morgenaviser. Søndags- og weekendavisernes oplag er steget med 250.000 siden 1983, svarende til ca 20%. Årsagen er tilgangen af BT/EB`s søndagsudgaver i 1987.

Nettodækning med hverdagsaviser faldt fra 85% i 1984 til 74% i 1994,d.v.s. et relativt fald på 13%, men antal aviser læst faldt kun med 7%. De, der i 1994 læser avis, læser lidt flere aviser end i 1984. Oplagsfaldet er altså fulgt af tilsvarende nedgang i antal læsere. Læsning af hver-dagsaviser er faldet i alle aldersgrupper - mest markant blandt de ældre. De 20-29 årige har lavest avisdækning, mens dækningen topper i alderen 40 - 59 år. Der tegner sig et klart por- træt af ikke-brugere af hverdagsaviser: ældre og pensionister uden uddannelse, arbejdsløse og unge travle småbørnsfamilier.

12% af den voksne befolkning (525.000) læser hverken hverdags- eller søndagsavis. Det er en stigning på 50% fra 1984, hvor andelen var 8%. Flest hverken-eller læsere finder man blandt de 13-19 årige (17%). Der er sket et klart skred i retning af færre, der foretrækker nyhederne i i avisen frem for TV. Og der er klart færrest blandt de 13-29 årige, der foretrækker avisen.

"De 9" ugeblades oplagstal er faldet med 230.000 fra 1,9 mio. i 1983 til 1,7 mio. i 1994 - en tilbagegang på ca. 12%. Dameugebladene er den helt store taber med et oplagsfald på 43%. Antal læsere er faldet tilsvarende. I 1984 læste 70% af den voksne befolkning mindst 1 uge- blad, mens det kun er 64% i 1994. Men alt i alt er ugebladslæsningen reduceret med 16% i perioden. Der er i 1994 nemlig også færre blade læst pr. læser end i 1984. Ugebladslæsning er faldet mest blandt de 13-19 årige og blandt de 40-49 årige. Læsningen er reduceret med hele 32% blandt 13-19 årige drenge/mænd.
Hver sjette voksne dansker læser ugeblade, men ikke hverdagsaviser (700.000). Andelen er vokset med 45% siden 1984, hvor kun 11% havde dette læsemønster. Disse enelæsere af ugeblade findes oftest blandt personer med kort skoleuddannelse, ufaglærte arbejdere og pensionister. Men der er også mange 25-29 årige og familier med børn.

Der er blevet både langt mindre udbud og læsning af tegneserier i perioden 1984 til 1994. Udbudet af magasiner og gratisblade i almindelighed er steget, men læsningen er tilsyneladende ikke fulgt med.

Distriktsbladenes oplag er gået frem i perioden, men toppede i 1990 med knap 10 mio. ek- semplarer. En gennemsnitshusstand modtager ugentligt 3,5 gratis omdelte distriktsblade. I alt udgives ca.300 distriktsblade. Næsten ni ud af ti læser distriktsblade, og det er uændret niveau gennem perioden.

I alt findes 550 - 600 reklamebærende fagblade, tidsskrifter og medlemsblade med et samlet oplag på ca 12,5 mio. Det er en fremgang i perioden på ca. 100 titler og 1 mio. større oplag. Der findes ingen undersøgelser, der samlet belyser læsning af denne mediegruppe.