Kapitel 9. TV

9.1. Udbud - danske TV-kanaler

Perioden bød på 3 strukturelle ændringer m.h.t udbud af dansk TV : 1) opstart og stigning i antal lokale TV-stationer fra 1985 2) TV2 landsdækkende samt regionale TV-stationer fra 1988 og 3) TV3 -Danmark fra starten af 90`erne. Nedenfor er redegjort for henholdsvis DR-TV-, TV 2-, og TV3- udbud af sendetimer og for udbudet af lokal-TV i form af antal sendetilladelser og sendetimer.

Sendetimer DR-TV, TV2 og TV 3
DR-TV forøgede antallet af sendetimer fra ca. 3.000 timer årligt i gennemsnit for årene 1984-1988 til 3.300 som gennemsnit af årene 1989 - 93, d.v.s. en stigning på ca 10 %. Som figuren viser, er der også en svag tendens til øget programflade i løbet af 80`erne, men med nogen variation mellem årene. De "store år" er traditionelt olympiade årene 1984, 88 og 92 og fodbold VM årene 1986, 1990 og 1994. Med tilgangen af TV2 på helårsbasis i 1989 næsten fordobles danskernes muligheder for at vælge at se dansk TV, idet sendetiderne for de to kanaler jo stort set er sammenfaldende. TV 2 øger sin sendetid fra 2.500 timer i 1989 til 3.370 timer i 1994 - en stigning på næsten 35% (der reelt er et par % højere-jvf. ANM.til figur 9.1.)


Anm: Ændret opgørelsesmetode fra 1993: tallene opgøres excl. reklamer, pauser, programpræsentationer m.v.
Der findes først oplysninger om sendetimer på TV 3 fra 1993.
Kilde : Materiale fra DR og TV 2, Dansk kultur og mediestatistik 1980 -1992, Årsrapport Gallup TV-meter 1994

På basis af 1993 og 1994, hvor også TV 3 er kommet med i tallene med henholdsvis 3.600 og knap 4.400 timer, kan det konkluderes, at danskerne siden 1983/84 har fået næsten 4 gange så meget dansk TV at vælge imellem. Fra 2.800 timer til 11.300 timer årligt. (Konklusionen holder dog ikke helt, idet TV3 kun kan ses af ca. 70% ).

Programtyper
Men hvad var det så, vi i 80`erne havde og i 90`erne har mulighed for at vælge imellem med hensyn til programtyper ? Indledningsvis skal det bemærkes, at klassifikation af programmer efter typer er en ganske kompliceret opgave. Mange programmer er helt entydige i deres ind- hold og formål, mens andre er mere komplekse. I det følgende benyttes 2 forskellige gruppe- ringer af DR-TV udbudet, nemlig dels på baggrund af såkaldte PLE-koder for hele perioden 1984 - 1993, hvilket giver en helt konsistent gruppering over tid, og dels på basis af et fælles kodesystem, som DR-TV,TV2 og TV3 benytter i forbindelse med TV-meter målingerne. Med sidstnævnte opdeling findes kun oplysninger for 1993 og 1994.

Gennem 80`erne var fordelingen af DR- sendetiden på programkategorier i store træk den samme fra år til år, dog med større andele sportsudsendelser i OL årene 1984 og 1988. Udenlandsk dramatik og kultur tegner sig for flest sendetimer med henholdsvis gennemsnit- ligt 22% og 20% af sendetiden. Herefter kommer samfund, sport og underholdning med hver 11-12% af sendetiden. Nyhedsudsendelserne udgjorde ca.10 - 12% af sendetiden.


Kilde : Materiale fra DR

I den nye konkurrencesituation siden 1989 har fordelingen af DR-TV`s sendetimer kun under- gået mindre ændringer. Opgørelsen på dette kvantitative niveau viser alt i alt, at DR- TV lig- ner sig selv fra midten af 80`erne. Forandringerne er en lille reduktion i kulturprogrammernes andel, nemlig fra ca. 20% til 16% og små stigninger i nyhedernes andel (fra 10 % til 12%) og både dansk dramatik (fra 4% til 7%) og udenlandsk dramatik (fra 22% til knap 24%). Når det samtidig tages i betragtning, at sendetiden er øget ca. 10%, er der tale om små justeringer, der formentlig ikke er registreret af seerne.

På basis af fælles programkoder er det for 1993 og 1994 muligt direkte at sammenligne de 3 TV-stationers relative fordeling af sendetiden. Tallene for 1994 fremgår af figur 9.3. næste side (1993 tallene er strukturelt de samme).


Kilde : Årsrapport for 1994 Gallup TV-meter

DR- TV sendefladen adskiller sig mest markant ved klart størst andel sendetimer til "oplys- ning og kultur" (19%) og en relativt lille andel af tiden til "dramatik og fiktion", nemlig 31% mod 40% i TV 2 og hele 80% af TV 3 sendefladen.

TV 2 har samme strukturelle "public-service"- grundtræk som DR-TV, men med mindre andel "oplysning og kultur" (9%) og tilsvarende mere "dramatik og fiktion" (40%). .

TV3 har en helt markant profil med 80% af sendetiden i kategorien "dramatik og fiktion" og kun få procent i de øvrige typer. TV3`s næststørste kategori m.h.t sendetid er "oplysning og kultur" med ca. 5% af tiden.

Danskerne har altså fået mulighed for at se "fiktion og dramatik" i store mængder først fra 1988 med TV 2 og derefter fra 90/91 med TV 3. Nedenstående oversigt viser, at udbudet af udenlandsk fiktion er mere end 8-doblet, mens udbudet af dansk dramatik/fiktion skønsmæs sigt kun er tredoblet (jfr. fodnote til nedenstående oversigt).

          Udbud af fiktion på DR-TV, TV 2 og TV3 

____________________________________________________________

Gnst.1984/88 1994

_____________________________________________________________

Dansk dramatik/fiktion 128 timer 413 timer *)

Udenlandsk - - 663 timer 5.544 timer

_____________________________________________________________

*) 1994 opgjort som "dansk/nordisk fiktion"

Lokal TV : stationer og sendetimer
Siden 1990 har antal ibrugtagne sendetilladelser til lokalt TV ligget på 50-60 stk. Dette tal omfatter dog kun stationer, der sender trådløst. Det skal også anføres, at nogle af sende- tilladelserne er slået sammen, hvorefter de samarbejdende stationer opleves og markedsføres som en station med et navn. Eksempler er Kanal 2 i København, der er sammenstykket af 6 tilladelser og Århus Kanalen, der omfatter 4 tilladelser.

Tabel 9.1. Antal sendetilladelser til lokal TV
19851987198819891990199119921993
Sendetilladelser i brug1316213651625560
Tilladelser ikke i brug--404314151210
Anm: 1985-tal opgjort juni måned, 1987 og frem opgjort i okt - dec. måned
Kilde : Lokalradio og TV 1993, Kulturministeriet, maj 1993 og Radio-TV håndbogen 1994

Antal ugentlige sendetimer er næsten 3- doblet siden 1988, hvor de første pålidelige tal foreligger. I 1988 blev der sendt 289 timer ugentligt, mens udbudet er steget til 873 timer i 1993.


Kilde : Lokal radio - og TV 1993, Kulturministeriet 1993, Radio-TV håndbogen 1994

Der findes ikke kvantitative opgørelser af sendetidens fordeling på programtyper eller katego- rier. Stationerne har meget forskellige programflader og iøvrigt også meget varierende antal sendetimer, spændende fra 1/2 time til 70 timer om ugen. De 5 stationer, der markedsføres som "Kanal Danmark", har godt 33% af den samlede sendetid og en programflade, der består af lokale nyhedsudsendelser og fælles indkøbte programpakker af film og serier. Generelt kan man sige, at stationer med mere end 15 timers ugentlig sendetid er kommercielle nyheds- og underholdningsstationer, mens de mindre stationer mere har præg af græsrodsstationer med vægt på f.eks. religiøse programmer, lokal debat, kultur og teknik.

9.2. Modtageforhold og hard-ware (apparater i husstanden)

En stigende andel af de danske husstande havde indtil midten af 80`erne mulighed for at se svensk og tysk TV via traditionelle specielt vendte antenner. Men fra 1986 kommer hybridnet og paraboler ind som substituerende og langt bedre produkter. Der sker en femdobling i andel husstande, der kan tage satellit-TV, nemlig fra knap 10% i 1986 til 55% i 1994.


Kilde: DR-forskningsrapporter og andet materiale, Årsrapport - Gallup TV-meter 1994

I 1986 - 87 var paraboler til fællesantenneanlæg det store vækstområde, men herefter stiger antal tilslutninger til hybridnettet voldsomt. Efter at det er blevet tilladt at have egen parabol, er der også klart øget salg af dette produkt. Det skønnes, at i alt ca. 1,3 mio. husstande kan modtage satellit-TV.


Anm.: Krav om tilladelse til enkelthusstandsanlæg bortfaldt 15.maj 1989. Efterfølgende tal er brancheskøn. Krav om tilladelse til etablering af modtagning af programmer fra kommunikationssatelitter i fællesantenne anlæg bortfaldt den 1.juli 1992. Efterfølgende tal er brancheskøn (Audio/Video brancheforeningen)
Kilde: Oplysninger fra Forskningsministeriet og Statistisk tiårsoversigt 1994

Tallene for paraboler i enkeltpersoners husstande bekræftes niveaumæssigt af oplysninger fra VIASAT A/S, der sælger programkort til TV3. Abonnenttallet har udviklet sig således:

                    TV3 abonnenter

1991 1992 1993 1994

________________________________________

4.000 37.000 87.000 135.000

________________________________________

Forskellen op til de ca. 180.000, der skønnes af Audio/Videobrancheforeningen, skyldes dels, at nogle husstande ikke abonnerer på TV3, og dels at der også sælges "pirat-kort".

150.000 husstande kan se betalings-TV
Administration og salg af abonnementer til betalings-TV kanaler varetages af 2 selskaber, der dog ikke ønsker at oplyse nøjagtige tal for antal solgte abonnementer/dekodere:

Gallups Annual Survey undersøgelser viser, at ca. 5-6% af husstandene fast har indstillet fjernsynet til at modtage FilmNet, og 4% har indstillet til at kunne modtage TV 1000. Det svarer til henholdsvis ca.150.000 og 90.000 husstande. Det fremgår af tabel 9.2., at tallet har ligget konstant de sidste par år. Betalings-TV findes oftest i husstande, hvor husmoderen er 20 - 49 år og har 8-9 års skoleuddannelse.

Samme analyse viser iøvrigt også, at kun 2% af husstandene siger de har en dekoder til FilmNet, 2% til Kanal2/Filmkanalen (ca. 45.000 dekodere pr. kanal) og 1% oplyser, de har dekoder til TV 1000 (ca. 25.000 dekodere).

Tabel 9.2. Andel husstande, der oplyser, at de kan modtage betalings TVkanaler
1.halvår
1992
2.halvår
1992
1.halv år
1993
2.halvår
1993
1.halv år
1994
2.halvår
1994
FilmNet 6%5%6%6%6%6%
TV 1000 4%3%2%4%4%4%
Kilde : Gallup Annual Survey. Univers : 2,4 million husstande.

På baggrund af oplysninger fra MultiChoice og Kanal 2 kan udviklingen i antal betalte deko- dere til FilmNet/Filmkanalen estimeres (jvf. figur 9.7. næste side). Tallene for 1990`erne passer niveaumæssigt overens med de stikprøvebaserede skøn om dekoderantallet på baggrund af Gallup Annual Survey: 2% husstande med dekodere til Kanal 2/ Filmkanalen og 2% med dekodere til FilmNet er i opregnede tal ca. 90 - 100.000.


Kilde : Materiale fra Multi-choice og oplysninger fra Kanal 2

Figuren viser, at der officielt er godt 100.000 abonnenter på FilmNet/Filmkanalen, hvilket er det største tal nogensinde. Efter et kraftigt fald i 1989 i kølvandet på starten af det landsdæk- kende TV2 og dermed større udbud af film, har abonnenttallet siden været i voldsom stigning og - oplyser MultiChoice - forventes at fortsætte også med udbud af nye betalingsTV-kanaler.

Tallene for antal solgte dekodere er mindre end husstandsoplysningerne om modtageforhold. Det skyldes, at der ganske officielt sælges "piratkort og piratdekodere", selv om betalingsTV kanalerne løbende omkoder programmerne - netop for at undgå "sort-seere".

Stigende teknologi i husstandene
Næsten alle danske husstande har farvefjernsyn, nemlig 96%, og 2% derudover har kun et sort/hvid TV. I perioden 1984 til 1994 er dækningen med farve-TV steget fra 76% til 96%, d.v.s. yderligere hver femte husstand har fået farve fjernsyn i de sidste 10 år (jvf. figur 9.8. næste side). Også andelen, der har 2 TV-apparater eller derover i husstanden (helårsboligen) er steget. I 1994 har hver tredje husstand mere end 1 TV apparat, og i gennemsnit er der 1,42 TV apparater pr. husstand. I 2. halvår 1994 har 8% af husstandene 3 TV apparater eller flere.

Med den stigende udbredelse af hybridnet, fællesantennelæg m.v. øges antal TV-stationer, hver enkelt husstand kan modtage. Sådanne tal foreligger først fra og med 1992 og viser, at en gennemsnitshusstand i 1994 kan modtage næsten 10 TV-stationer.

Tabel 9.3. Antal TV-apparater og TV- stationer pr.husstand
Gennemsnitligt199219931994
- antal TV pr.
husstand

1,34

1,39

1,42

- antal TV-stationer
der kan modtages

8,0

8,8

9,8

Kilde : Gallup Annual Survey 1992, 1993 1994.

Nedenstående figur viser den stigende udbredelse af større og bedre hard ware i husstandene. De fleste oplysninger findes først fra og med 1992 i Gallup`s Annual Survey. Bare i løbet af de sidste 3 år har yderligere 9% fået stereolyd på fjernsynet, og 11% af husstandene har fået tekst-TV. Undersøgelserne viser også, at hver anden husstand i 1994 har en stor TV- skærm (på et af apparaterne), nemlig en skærm på 25 tommer eller derover.
Og udover disse ændringer i bestand og type af TV-apparater er der et stærkt stigende antal husstande, der har en videobåndoptager. Video behandles separat i kapitel 13.


Kilde: DMGI og Gallup Annual Survey

Sammenfattende kan det konstateres, at flere og flere danske husstande kan tage et stigende antal udenlandske TV-kanaler på stadigt flere og teknisk forbedrede TV-apparater. Disse store pengemæssige investeringer for en gennemsnitshusstand må forventes at blive ledsaget af tilsvarende store tidsmæssige investeringer i form af øget forbrug af TV-mediet.

9.3. Forbrug/sening af TV

Som nævnt i afsnit 9.1. er perioden kendetegnet af et stærkt forøget TV udbud, men også - som en nødvendig konsekvens af udviklingen - af ændringer (og forbedringer) af målemetoderne for TV-sening i 2 omgange :
________________________________________________________

Tidspunkter Dataindsamling
________________________________________________________

1983-1987: 3 ugers TV-sening om året Pers.interviews

1988-1991: Daglig måling Tlf. interviews

1992- : Kontinuerlig registrering TV-metre

_________________________________________________________

Det betyder, at sammenligninger over tid, netop når det blev mest interessant at følge, kun kan foretages med nogle beregninger og forbehold. Nedenstående figur skal "læses" med ovenstående ændringer in mente. Indledningsvis skal det slås fast, at danskernes samlede TV-forbrug først kendes fra og med 1992 med ibrugtagelse af elektronisk TV måling.


1) forbruget på "andre kanaler" er estimeret i 1990 og 1991
Kilde : DR- forskningsrapporter, Årsrapport- Gallup TV-meter og materiale fra DR

TV forbruget lå igennem 80`erne meget stabilt på ca. 1 1/2 time om dagen. Analyser fra DR viser, at TV-seningen (til DR og TV2) steg med ca. 1 time om ugen, efter at TV2 var kommet i gang, svarende til ca. 8 - 9 minutter pr. dag. De første tal om sening af udenlandsk TV fra 1990 viser estimeret TV-sening på ca. 12 minutter pr.dag pr.voksen (13 år +), og forbruget øges med 50% til 18 minutter pr.dag i 1991. Fra 1992 ændres indsamlingsmetoden til elek- troniske og automatisk registrerende TV metre, hvorefter der er kontinuerlige og valide må-linger af TV-sening på alle stationer. Overgangen til TV-metre betyder i sig selv en forøgelse af den registrerede TV-sening på ca. 20%. (Kilde : DR-Medieforskningsafd.)

På baggrund af denne viden kan det estimeres, at sening af DR- TV og TV 2 kun er steget højst 3 - 4 minutter pr. dag fra 1991 til 1992. Det fører til den konklusion, at TV- seningen siden 1990 er steget med ca. 27%, og at stort set hele stigningen er på andre stationer end DR og TV2. Nedenstående oversigt viser beregningerne.

______________________________________________________

Estimeret TV-sening 1990 (hvis TV-meter): 126 min. pr.dag Målt TV-sening 1994 (med - ) : 160 - - + 27%

______________________________________________________

Estimeret DR- TV og TV2 sening 1990 : 112 min. pr.dag

Målt DR- TV og TV2 - 1994 : 114 - - + 2%

-------------------------------------------------------

Estimeret anden TV-sening 1990 : 14 minutter

Målt anden TV-sening 1994 : 46 - + 229%

________________________________________________________

Anm.: Personer på 12 år og derover

I 1994 ser hver voksen dansker (over 12 år) gennemsnitligt TV i 2 timer og 40 minutter dagligt, heraf 1 time 54 min. på DR-TV/TV2 svarende til ca. 71% af seertiden. Af den resterende seertid er TV 3 den største enkeltstation, og den har en signifikant stigning på 60% fra 1992 til 1994 jvf. tabel 9.4. næste side.

Tabel 9.4. TV-sening i minutter pr. dag pr. voksen 1992 - 1994
over 12 år199219931994
TV-sening i alt
(Indeks)
148 min.
(100)
152 min.
(103)
160 min.
(108)
heraf DR TV og TV2112 min.113 min.114 min.
- TV 3 10 11 16
- andre 26 28 30
Kilde : Årsrapport- Gallup TV-meter 1994 og materiale fra DR

Ser man på hele universet i TV-panelet - personer på 4 år og derover - er de gennemsnitlige seertider lidt lavere, da 4 - 12 årige ser mindre TV end andre (jvf. også kapitel 15). Tal for den samlede daglige TV-sening og fordelingen på de vigtigste kanaler fremgår af figur 9.10. TV-seningen er steget med 11 minutter pr. person fra 1992 til 1994, nemlig fra 2 timer:25 min. til 2 timer:36 min. Figuren viser samme udvikling som for alle voksne, nemlig næsten uændret seertid på DR-TV/TV2, stærk relativ forøgelse af seertiden på TV3 fra 10 til 15 min. og mindre stigning på andre kanaler, opdelt i lokal-TV (relativ stigning 29%) og andre kanaler (relativ stigning 11%).


Kilde : Gallup-TV meter

Sagt på en anden måde, har DR-TV/TV2 tabt 4% markedsandel til andre kanaler. I 1992 havde de 2 kanaler 75% af den samlede seertid, mens andelen i 1994 er faldet til 71%.

De ældre ser mest TV
Igennem 1980`erne kunne alle danske resultater om aldersgruppernes tidsforbrug på TV-sening illustreres med den typiske "J-kurve" : Faldende sening fra 13-19 år til 20-29/39 år og derefter øget TV-sening med stigende alder. Omstående figur 9.11. er baseret på gennem- snittet af årene 1983 - 1987 med uændret metode til belysning af TV-forbrug. For god ordens skyld skal det erindres, at seningen kun omfatter DR-TV. Tallene viser, at unge på 13 - 19 år gennemsnitligt så TV i 1 time:24 minutter om dagen, de 20 - 39 årige brugte dagligt 1 time:17 min.,og de ældste på 67 år og derover så TV i knap 2 timer (118 min.) på en gennemsnitsdag.


Kilde : DR- seerundersøgelser

Denne sammenhæng med alder kan ikke helt genfindes i 1990`ernes forbrugssituation, jfr. figur 9.12. Bortset fra niveauforskydningen opad m.h.t. TV-seningens omfang som følge af reelt mere sening og ca. 20% måleteknisk forhøjelse af tallene, er det værd at hæfte sig ved den mere "rene" sammenhæng - øget TV forbrug med alderen - dog med en svag opbrems- ning/nedgang i TV-forbruget i aldersgruppen 31- 40 år i 2 af årene (1992 og 1993).

Men der er ingen tvivl om, at de yngste på 4 - 12 år ser mindst TV, og at de ældste på 61 år og derover ser mest TV, henholdsvis ca.1 time: 35-40 minutter om dagen for de yngste og ca. 3 1/2 time dagligt i aldersgruppen 61 år og derover.


Kilde : Gallup TV-meter

Jo længere skoleuddannelse, jo mindre TV-sening
Både tilbage i den nogenlunde stabile TV- forbrugssituation i 80`errne og i 90`ernes satellit- TV-tider er der en klar negativ sammenhæng mellem TV-forbrug og skoleuddannelse:

jo længere skoleuddannelse, jo mindre TV-sening. Figur 9.13. viser for årene 1992, 93 og 94, at personer med folkeskole indtil 7 år ser 1 time: 20 minutters mere TV om dagen end de med studenterex./HF uddannelse.


Kilde: Gallup TV-meter.

Nyheder, aktualitetsprogrammer og udenlandske film/serier har mest seertid
Fordelingen af seertiden på DR-programtyper i perioden 1983 - 1987 viser, at mellem 40 og

45% af tiden er sening af aktualitetsprogrammer/nyheder eller underholdning. Men der er en klar sammenhæng med alder (jvf. figur 9.14. næste side):

Endvidere viser figuren relativt faldende seertid til sport og teaterafdelingens programmer med stigende alder og stigende andel sening af kulturudsendelser.


Anm.: Differencen op til 100% er "andet"
Kilde: DR- seerundersøgelser

Nogle af disse sammenhænge findes også for seningen af de 3 dansksprogede landsdækkende TV kanaler i 1993-94 (DR-TV, TV2 og TV3), selv om programgrupperingen er anderledes.

Modsat tidligere år og programgruppering, udgør seningen af sportsudsendelser nu ca. 10% af TV-seningen i alle aldersgrupper, og underholdningsudsendelser har en svag tendens til sti- gende andel af TV seningen med alderen.


Kilde : Gallup- TV-meter-specielle databearbejdninger

9.4. Danmark i internationalt perspektiv

I forhold til de fleste europæiske lande, vi normalt sammenligner os med, er danskerne be- stemt ikke storforbrugere af TV. Nedenstående tal for 1993 viser, at USA er det suverænt førende land med dagligt 7 timer og 12 minutters TV-sening pr. person - utroligt at det kan lade sig gøre ! På de næste pladser kommer Spanien og Italien og først på 8.pladsen kommer Danmark med 2 timer 34 minutter. Det er iøjnefaldende, at de fire store nordiske lande har lavest TV forbrug.


Kilde : GEAR 1994 Hard-ware & Audience data

Tallene er principielt metodisk sammenlignelige, idet samtlige landes TV forbrug måles ved forskellige tekniske varianter af grundlæggende samme metode som i Danmark nemlig TV- meters, der ad elektronisk vej registrerer TV-seningen i et panel, hvis medlemmer trykker sig ind og ud som seere ved hjælp af trykknapper.

Der er formentlig ingen tvivl om, at omfanget af danskernes TV-sening vil stige i takt med både flere husstande, der kan modtage satellit TV og ikke mindst stigende udbud af brede og smalle TV- kanaler og betalings kanaler af forskellige slags m.v.

Den skræddersyede TV-programflade for den enkelte forbruger er en mulighed inden år 2.000. Det vil appellere til både nuværende storforbrugere og ikke mindst til mellem- og lavforbrugere af TV-mediet. TV-sening bliver individuelt behovsstyret og langt mindre udbyderstyret, end det er i dag.