Del 1: Udgangspunktet

Kapitel 1: Mediernes rolle i hverdagen

1.1 Medierne som ressourcer

Massemedierne spiller en vigtig rolle i børns og unges hverdag:

Medierne kan udgøre sociale, kulturelle og politiske ressourcer for børn og unge i deres hverdag.

Med sociale ressourcer menes her, at medierne kan medvirke til at styrke børns og unges muligheder for at handle i samfundet og kan blive aktiver i deres sociale netværk.

Med kulturelle ressourcer menes her, at medierne kan medvirke til at give børn og unge oplevelser og styrke deres muligheder for at forstå sig selv og deres omverden.

Med politiske ressourcer menes her, at medierne kan medvirke til at styrke børns og unges indflydelse på og deltagelse i de demokratiske processer på alle niveauer.

På denne måde er medierne almindeligvis et aktiv for børn og unge snarere end en trussel mod deres opvækst og udvikling.

Men at udnytte og udvikle medierne som sociale, kulturelle og politiske ressourcer er en proces med krav og udfordringer. Det drejer sig ikke alene om krav og udfordringer til det enkelte barn og det enkelte unge menneske, men også om nye opgaver for:

  1. uddannelsessystemet, så børn og unge opnår grundlæggende færdigheder i at tilegne sig mediernes indhold, opøver selvstændig stillingtagen og lærer at formidle ved hjælp af medier;
  2. medievirksomhederne, så børn og unge i højere grad end i dag får adgang til et medieudbud med kvalitet og relevans;
  3. kulturelle institutioner, herunder biblioteker og medieværksteder, så børn og unge også på den måde får adgang til et mangfoldigt medieudbud.

Medierne er en integreret del af børns og unges hverdag - ligesom familien, kammerater og fritidsinteresser er det. Ifølge en rapport[2] udarbejdet for Medieudvalget bidrager medierne både til at hele og dele:

"Medierne medvirker til at skabe sammenhæng i hverdagen på tværs af forskellige livsområder og grupper, samtidig med at de selvsamme medier medvirker til at opretholde og måske forstærke kulturelle forskelle mellem aldre, køn og sociale grupper. Denne polarisering ser navnlig ud til at ske blandt unge, der har bedre muligheder end børn for at træffe individuelle valg."

En anden rapport[3] udarbejdet for Medieudvalget betoner mediernes rolle i udviklingen af identiteten;

"De moderne massemedier...tilbyder et spejl, en mere eller mindre fiktiv ramme og historie, som vi kan spejle os selv, vores udseende, vores liv i. Når en sådan spejlrelation etableres - og den etableres altid kun i et glimt eller i en kort tid - så føler vi, at vi har eller får en identitet. Mens man i gamle dage kunne have en forestilling om at finde sin identitet én gang for alle, har de fleste af os nu om dage gjort den erfaring, at en identitet er noget, der hele tiden skal justeres, opretholdes, ændres og genetableres."

Børns og unges mediebrug spiller desuden en vigtig rolle for deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Det arbejdsmarked, som børn og unge går ud til i fremtiden, er i mange henseender mere komplekst, end tidligere generationer har oplevet. Det vil være et arbejdsmarked med store krav til færdigheder i at tilegne sig, bearbejde og formidle information og viden. Et arbejdsmarked hvor computeren og andre medier er en væsentlig del af hverdagen - både som kilder til information og som redskaber til formidling.

1.2 To mediekulturer

Flertallet af børn og unge lever i deres fritid i en blandet mediekultur forstået på tre måder. For det første gør de fleste brug af mange medier: de bruger både elektroniske og trykte medier. For det andet har mange et aktivt og ligefremt forhold til computeren, der netop integrerer tekst, lyd og billeder, som ingen medier tidligere har gjort. For det tredje udfylder medierne hverdagens 'tidslommer' mere end tidligere: mange medier (aviser, blade, walkman mv.) er mobile eller er umiddelbart tilgængelige, hvor unge færdes (f.eks. spillecomputere i ungdomsklubber) og bruges derfor i stigende grad til at udfylde en ledig stund.

Den blandede mediekultur er en ny tendens og udtrykker et skift i 'mediegenerationerne': De, der voksede op i mellemkrigstiden, tilhører radio- og filmgenerationen; efterkrigsgenerationen blev en tv- og musikgeneration, og i dag kan man tale om en multimedie-generation[4]. Aviser og ugeblade har dog spillet en vigtig rolle i hele perioden.

Den blandede mediekultur står i et vist modsætningsforhold til den mediekultur, som opleves og indlæres i uddannelsessystemet. Grundlæggende for uddannelsessystemet er skriftkulturen og den mundtlige kommunikation, mens de elektroniske billedmedier (og den kultur, der er knyttet hertil) kun i begrænset omfang er genstand for systematisk undervisning.

Modsætningsforholdet rejser spørgsmålet om mulighed og behov for at bygge bro mellem de to kulturer: børns og unges blandede mediekultur i fritiden og uddannelsessystemets skriftkultur.

Opgaven består ikke i at udvikle eller favorisere den ene kultur på bekostning af den anden, men i at opnå et samspil mellem dem, så de gensidigt forstærker hinanden. Nu som før er det en fundamental opgave for skolen at lære børn og unge at læse og skrive - for bl.a på den måde at bidrage til at udvikle skriftkulturen. Den nye udfordring består i at sikre, at uddannelsernes skriftkultur ikke fjerner sig stadig mere fra den blandede mediekultur og de hertil knyttede mediemæssige færdigheder, som børn og unge tilegner sig i fritiden.

Boks 1

Nøgletal om børns og unges brug af massemedier

Børn bruger mindre tid på medier end unge gør. Børn på 7-12 år bruger i gennemsnit ca. 3 1/2 time om dagen på medier i fritiden, når der ses bort fra lektielæsning. Tilsvarende bruger en teenager 4 timer og 45 minutter.

Børn og unge bruger ikke nær den samme tid til medier som voksne gør. 7- 18 årige bruger i gennemsnit godt 4 timer om dagen på medier (bortset fra lektielæsning), mens en voksen typisk bruger godt 6 timer om dagen. Især bruger voksne mere tid til radiolytning.

Børn og unge bruger i fritiden betydeligt mere tid på elektroniske end på trykte medier. I gennemsnit bruges ca. 1/2 time om dagen til trykte medier.

Børn og unge har generelt et mere alsidigt forbrug af elektroniske medier end voksne har. De vænner sig hurtigere end voksne til nye medier (satellit-tv, video og computer).

Nogle børn og unge har et påfaldende stort forbrug af bestemte medier. Således bruger 18% teenagerne mere end 3 timer pr. dag på tv, og 29% af dem bruger mere end én time på video. 56% af de 7-9 årige læser kun trykte medier i form af tegneserier i deres fritid (bortset fra lektier) - en betydelig stigning.

Nogle børn og unge har et påfaldende lille forbrug af bestemte medier. Hver femte teenager bruger slet ikke tid på de trykte medier (bortset fra lektier), og 40% af børnene lytter ikke til radio.

Der er en svag tendens til, at børn og unge vælger trykte medier fra. Det viser udviklingen i medieforbruget gennem de seneste 10 år. Men udviklingen afspejler en generel tendens i befolkningens medieforbrug.

Børn og unge bruger stort set den samme tid til elektroniske medier i dag sammenlignet med for ti år siden. Der er sket et betydeligt fald i radiolytningen, mens forbruget på alle andre områder er øget.

Unge med adgang til satellit-tv bruger en betydelig del af seertiden til at se satellit-tv. Mens en dansker med satellit-tv typisk bruger 37% af sin seertid til satellit-tv, udgør andelen 48% for teenagerne.

I boks 1 ses de vigtigste resultater af en bearbejdning af statistisk materiale om børns og unges brug af massemedier. Bearbejdningen er foretaget i forbindelse med denne betænkning. I bilag 1 er der fremstillet uddybende resultater for de enkelte medietyper. Tidsangivelserne må tages med det forbehold, at der kan være tale om samtidighed i brugen af flere medier.

1.3 Sammenfatning

* Medierne er almindeligvis sociale, kulturelle og politiske ressourcer for børn og unge. Men at udnytte og udvikle disse ressourcer stiller krav til såvel børnene og de unge som til medierne, uddannelsessystemet og øvrige kulturinstitutioner.

* I deres fritid lever børn og unge i en blandet mediekultur, mens de i uddannelsessystemet især oplever og lærer skriftkultur. Uddannelsessystemet bør fortsat lægge vægt på skriftkultur og mundtlig kommunikation, men udfordringen er også at bygge bro til børns og unges mediekultur i fritiden.

* Udviklingen af arbejdsmarkedet og medierne nødvendiggør, at børn og unge bliver bedre til at bruge medier som kilder til viden og som eget kommunikationsredskaber. Mens mange mennesker i tidligere generationer sagtens kunne fungere socialt og kulturelt uden mediekundskab, hører en sådan i dag til nødvendig almenviden.