Kapitel 2: De grundlæggende færdigheder

For at medierne kan være sociale, kulturelle og politiske ressourcer for børn og unge, er der fire grundlæggende færdigheder, som skal læres:

Disse fire færdigheder er både forudsætninger og mål for børns og unges brug af massemedier.

2.1 Læse og forstå tekst

I et samfund, hvor information, viden og kommunikation spiller en afgørende rolle, er læsefærdighed af grundlæggende betydning for det enkelte individs handlemuligheder og demokratiets videre udvikling.

Samfundet har i de seneste årtier udviklet sig til at blive meget mere komplekst end tidligere. Det har bl.a. betydet, at kravene til befolkningens læsefærdighed er steget voldsomt - og de stiger stadig.

Derfor er det et problem for samfundet og den enkelte borger, at mange børn og unge har svært ved at nå op på det nu nødvendige læseniveau; de er læsehandicappede:

En undersøgelse fra 1991[5] viser, at mellem 320.000 og 520.000 danskere (teenagere og voksne) har "betydelige læsevanskeligheder", og at problemet er særligt stort blandt de lave sociale lag. 21% af de ufaglærte, som deltog i undersøgelsen, havde læsevanskeligheder, mens andelen kun var 6% for andre grupper på arbejdsmarkedet. Blandt de arbejdsløse udgjorde den hele 30%.

Forskere ved Danmarks Pædagogiske Institut vurderer konsekvenserne:

"De elever, der ikke selv kan læse og tilegne sig viden på det tidspunkt, hvor skolen forudsætter, at de kan det, har risiko for reelt, om ikke formelt, at blive sorteret fra.

Verden uden for skolen forventer (og forlanger derved indirekte), at den 10-11-årige selv kan tilegne sig viden via læsning...Selv om stigningen i kravene til læsefærdighed ikke accellererer, men alene fortsætter i samme tempo som nu, er det, der kaldes 'funktionel analfabetisme', en reel trussel mod den enkelte elevs kommende liv som ung og voksen, både med hensyn til arbejde og med hensyn til privatliv".[6]

De samme forskere peger på, at hjemmemiljøet, dvs. mange familiers manglende stimulation af børns læsning, er den vigtigste årsag til læsevanskelighederne.

Det må betones, at færdighed i at læse og forstå tekst ikke er et rent teknisk spørgsmål; ofte er det nødvendigt at have et forhåndskendskab til det emne, som den pågældende tekst beskæftiger sig med. Derfor bør indlæring af læsefærdighed til stadighed ledsages af undervisning i f.eks. de samfundsmæssige forhold, som teksten rummer.

2.2 Læse og forstå billeder

Billeder har en stor og voksende betydning for børns og unges hverdag. Mange trykte medier er samtidig billedmedier. Tilbudene fra fjernsyn og video øges, og computeren vinder frem også med grafik og billeder, både faste og levende.

Denne udvikling stiller stadig større krav til, at børn og unge kan læse og tolke billeder.

Der er grundlæggende forskel på skrevne tekster og billeder: man skal ikke lære billeders alfabet på samme formelle måde som teksters alfabet. Det skyldes, at de færdigheder, mennesket anvender til at afkode billeder, i vidt omfang er de samme, som det anvender til at orientere sig i omverdenen. Det fører let til en forestilling om, at man kan forstå billeder uden at have lært det. Men undersøgelser[7] viser, at de fleste mennesker er mindre bevidste om billeders virkemidler - herunder billedmanipulation - end om teksters virkemidler. Et flertal af befolkningen er i den forstand 'billedblinde'. Det er et meget centralt problem for et samfund, der stiller store - og stigende - krav til befolkningens færdigheder i at forstå billedbudskaber.

Læseforskningen har en lang tradition bag sig, som gør det muligt at vurdere, hvorvidt børns og unges læsefærdighed er blevet bedre eller ringere. En tilsvarende tradition kendes ikke inden for billedforskningen, og man kan derfor ikke vide, om børn og unge er blevet bedre eller ringere til at afkode og forstå visuelle budskaber, end det var tilfældet i tidligere generationer. Det er en udbredt antagelse, at nutidens børn og unge er bedre til at tolke billeder end ældre mennesker, men nyere undersøgelser[8] viser, at dette ikke synes at være tilfældet. En hyppigere omgang med billedmedier sikrer ikke i sig selv en bedre forståelse, endsige mere bevidst brug af disse medier.

Billedmedierne har fået en større betydning både i befolkningens arbejdsliv og fritid. Det øger kravene til, at befolkningen dels kan og vil udnytte billedmedierne, dels forstår at se bag om disse mediers tilsyneladende enkle afbildning af virkeligheden. I samme takt vokser vanskelighederne for de dele af befolkningen, der ikke har tilstrækkelig forståelsesmæssig baggrund til at indfri kravene.

2.3 Forstå og udnytte medieudtryk

En del medier henvender sig til flere sanser på én gang: tv, video, computer og film udnytter i reglen både tekst, billeder og lyd. Og som nævnt er de fleste trykte medier også billedmedier i den forstand, at billeder supplerer eller erstatter teksternes budskaber.

De ovenfor skitserede problemer med funktionel analfabetisme og 'billedblindhed' bliver endnu mere påtrængende set i lyset af, at nutidens medier i vidt omfang er blandingsmedier. Og problemerne bliver akutte for den generation af børn og unge, for hvem computeren bliver en central teknologi, der mest intensivt kombinerer tekst, lyd og billeder. Denne generation vil ikke som voksne i samme omfang som tidligere kunne klare sig i arbejdslivet ved at kompensere svaghed i forhold til et medie, f.eks. det visuelle, med styrke i forhold til et andet medie, f.eks. skriftlig kommunikation.

Færdighed i selvstændig stillingtagen ud fra egne erfaringer er grundlæggende i dansk oplysnings- og uddannelsestradition. I forhold til de moderne kommunikationsteknologier, der kraftigt øger mængden af mulig information, udmønter denne færdighed sig i to dimensioner: For det første som færdighed i at kunne udvælge og forstå de informationer, som har relevans for én selv, og kunne omsætte de valgte informationer til brugbar viden. For det andet som færdighed i at kunne udnytte de former for kunst og underholdning, der skaber oplevelser og kvalitet i forhold til éns egen livshorisont.

2.4 Formidle og kommunikere

Ikke mindst på grund af den teknologiske udvikling i samfundet bliver der flere måder at formidle informationer, viden og oplevelser på. Mange børn og unge vokser op i miljøer, hvor video, computere, multimedier, internet mv. er en integreret del af hverdagen. Og på fremtidens arbejdsmarked vil mange af disse medier være dagligdagens arbejdsredskaber. Derfor vokser behovene for at kunne anvende sådanne kommunikationsredskaber.

Færdighed i at formidle og kommunikere drejer sig om at kunne anvende flere udtryksformer hver for sig og sammen. Skrivefærdigheden er nu som før basal, men der opstår nye krav: video åbner muligheder for selv at skabe levende billeder; computermediet gør det muligt at fremstille og bearbejde grafik, tegninger, billeder - efterhånden også levende billeder. Dertil kommer perspektivet i at koble video, computer og telenet: snart vil det blive både let og billigt at optage video og redigere den i computeren, hvorefter resultatet kan distribueres til andre mennesker via netværk.

2.5 Sammenfatning

* Børn og unge har brug for at opøve og udvikle fire grundlæggende færdigheder: at læse og forstå tekst, at læse og forstå billeder, at forstå og udnytte forskellige medieudtryk samt at formidle og kommunikere. Behovet for at styrke disse færdigheder skyldes bl.a. de voksende kvalifikationskrav på det fremtidige arbejdsmarked.

* Forholdet mellem færdighederne kan illustreres i en pyramidemodel:




formidle og kommunikere






forstå og udnytte forskellige medieudtryk





læse og forstå tekst samt læse og forstå billeder





* Modellen illustrerer, at læsefærdighed både med hensyn til tekst og billeder er af grundlæggende betydning. Denne færdighed er forudsætning for effektivt at kunne kombinere, vælge og vurdere medieudtryk. Og tilsammen er disse færdigheder forudsætning for at formidle. Dobbeltpilene viser, at påvirkningen går begge veje, så f.eks. en bedre formidlingsfærdighed også bidrager til at udvikle de øvrige færdigheder.