Kapitel 4: Medier som kommunikationsredskaber

4.1 Indledning

Børns og unges mediebrug kan forstås i to betydninger: som tilegnelse af medieudbud og som redskab for egne ytringer.

Mens kapitel 3 beskæftigede sig med brugen i betydning af tilegnelse, sætter dette kapitel fokus på medier som kommunikationsredskaber. Medierne beskrives som redskaber, der repræsenterer muligheder for at komme til orde og deltage i en demokratisk proces. I den sammenhæng diskuteres betydningen af åbne medieværksteder, hvor børn og unge har muligheder for at arbejde kreativt og selv formulere sig i mediernes formsprog.

4.2 Børns og unges forhold til forandringer i offentligheden

Børn og unge er traditionelt svage aktører i offentligheden: kun de ældste unge har stemmeret, og voksne har magten i interesseorganisationer, partier og foreninger, som har stor plads i den offentlige debat.

Historisk set er medierne, og her navnlig nyhedsmedierne, blevet set som formidlere af debatter. I dag er medierne imidlertid også aktive medspillere i offentligheden - både tv og aviser, uge- og månedsblade medvirker til at sætte den politiske, sociale og kulturelle dagsorden.

Det betyder, at børns og unges politiske forståelse, viden om samfundet og perspektiv på omverdenen i højere grad end tidligere formes via medierne. Og som nævnt i kapitel 1 er medierne i dag integreret i børns og unges hverdag som i ingen tidligere generationer.

Medieoffentlighederne er alt i alt blevet centrale i børns og unges opvækst: de er centrale for normdannelse og omverdensforståelse, og hvis børn og unge selv vil ytre sig, må de i høj grad gøre brug af medier for at blive hørt og set.

Medierne er imidlertid ikke blot blevet aktører i offentligheden. Også medieoffentligheden selv og dens forskellige udtryk er under hastige forandringer. Disse forandringer skaber både nye muligheder og nye vanskeligheder for børns og unges ytringsmuligheder.

På den ene side sker der en udvidelse af tilladte ytringsformer i medierne, idet mere ukonventionelle henvendelsesformer bliver mulige. Og det medvirker til at give større spillerum også for børn og unge, som ofte bevidst eller ubevidst overtræder traditionelle regler for offentlig debat.

På den anden side er der risiko for fragmentering og nedbrydning af den fælles samfundsdialog, idet den enkelte borger effektivt vil kunne målrette sin informationssøgning og derved afskære sig fra uønsket viden; en tendens som computerbaseret kommunikation kan medvirke til at forstærke. I traditionelle medier bliver man jævnligt præsenteret for information, der strider mod ens egen opfattelse af virkeligheden. Og man bliver også fra tid til anden præsenteret for indsigt i emner og områder, man ikke vidste fandtes og ikke ville have opsøgt selv. Med den ekstreme fragmentering af fremtidens mediebillede kan dette blive forandret til en slags ghettoisering, hvor tidligere idealer om fælles fokus i én eller få offentligheder går tabt.

Den computerbaserede kommunikation rummer samtidig nye og anderledes muligheder for åben dialog, når større dele af befolkningen vil kunne komme til orde via interaktive medier. Disse medier vil i stadig større udstrækning blive arenaer for debat, hvor man f.eks. fra sin egen pc kan udsende nyhedsbreve og debatindlæg til andre mennesker via telenet.

Ændringerne i offentligheden skaber altså en kompleks blanding af nye muligheder og begrænsninger for, at børn og unge kan ytre sig via medierne.

4.3 Medieværksteder som kulturelle og demokratiske ressourcer

At skabe gode muligheder for børns og unges egne ytringer gennem medierne er efter Medieudvalgets opfattelse en vigtig forudsætning for at holde demokratiet levende og i mere almen forstand fastholde og udvikle mediebrugernes kvalitetsbevidsthed og lyst til kulturelt og socialt engagement.

Børn og især unge har i dag i varieret grad adgang til at arbejde med medier som kommunikationsredskaber i forskellige sammenhænge:

- åbne medieværksteder på ikke-kommercielle vilkår (kommunalt drevne eller med andre offentlige tilskud) f.eks. i tilknytning til lokale radio- og tv-stationer, medborgerhuse og biblioteker (på forsøgsbasis);

- skoler og andre uddannelsessteder har medieværksteder, som kan anvendes som led i undervisningen;

- 'Futurekids'-centre og lignende nye miljøer tilbyder mod betaling, at børn og unge kan blive bedre computerbrugere;

- i hjemmemiljøet kan der arbejdes med pc ved f.eks. at sende elektroniske nyhedsbreve via modem og telenet til andre mennesker.

Medieudvalget har i forbindelse med arbejdet med denne betænkning forsøgt at danne sig et overblik over de forskellige kategorier af værksteder i Danmark, og hvilken rolle de spiller for børns og unges mediearbejde. Hovedindtrykket er, at det er meget forskelligt fra lokalsamfund til lokalsamfund, om der eksisterer sådanne muligheder, og hvordan de er organiseret. Der tegner sig alt i alt et broget billede af forholdene, hvor aktiviteter dukker op og forsvinder eller forandres igen efter kort tid.

Selv om udvalget således ikke har kunnet få et præcist overblik over situationen, er der imidlertid intet, der tyder på, at børns og unges interesse for værkstedsarbejdet er blevet mindre.

Derfor er det tankevækkende, at vilkårene for de egentlige åbne værksteder er blevet betydeligt forringede[12]. I løbet af de seneste 5 år er antallet af åbne værksteder faldet fra 25 til 15, uden at de nedlagte værksteder er erstattet af alternative muligheder. Desuden er den professionelle arbejdskraft ofte helt eller delvist erstattet af frivillig arbejdskraft eller unge i jobtræning, og det begrænser selvsagt værkstedernes udviklingsmuligheder.

De åbne værksteder fungerer i almindelighed således, at alle børn, unge og voksne kan få stillet en ramme til rådighed, og at de inden for den selv bestemmer, hvad de vil foretage sig. Voksne professionelle vil ofte spille en vigtig rolle som faglige rådgivere i arbejdet med at realisere en idé, men de må samtidig respektere brugernes egne interesser i mediearbejdet.

Flere folkebiblioteker har gjort forsøg med videoværksteder, som er faldet heldigt ud, men indtil videre har man ikke etableret permanente værkstedsordninger.[13] Og som det fremgår af eksemplet i boks 6, er der også gjort erfaringer med skriveværksteder for unge. Eksemplet understreger, at medieværksteder ikke kun drejer sig om elektroniske medier, men lige så vel kan være et arbejde med trykte medier.

Tanken om åbne værksteder, hvor man som bruger kan 'komme ind fra gaden' og lave et medieprodukt, går tilbage til 1960'erne.

Udviklingen af lokalradio og -tv i 1980'erne har bidraget til at udvikle disse ytringsmuligheder, hvilket mange unge har benyttet sig af, og flere lokalradioer og lokaltv- stationer har værkstedsfaciliteter tilknyttet virksomheden.

Boks 6

Et eksempel på et medieværksted

I november 1991 til juni 1992 deltog 24 piger på 13-15 år i Skriverjomfruen, et skriveværksted på Hovedbiblioteket i Århus. Pigerne var opdelt i to hold og mødtes en gang om ugen i cirka tre timer. Der blev arbejdet med lyrik og prosa med udgangspunkt i pigernes oplevelser, tanker og følelser. Som afslutning på skriveværkstedet fik pigerne udgivet en antologi, Jomfrurejser, med et typisk udvalg af tekster fra værkstedet.

4.4 Børns og unges ønsker til medieværksteder

Ifølge den mediehøring, som Børnerådet har gennemført på opfordring af Medieudvalget, har et medieværksted forskellig betydning for børnene. Nogle børn har ikke et konkret billede af et sådant sted, mens de fleste børn har erfaringer med det fra skolen. Men usikkerheden med hensyn til, hvad et medieværksted egentlig er, afspejler formodentlig, at mange skoler ikke har sådanne faciliteter, og at der heller ikke andre steder - på folkebiblioteket eller i kommunen i øvrigt - findes noget, der kan give ordet indhold.

De børn, som har erfaringer med medieværksteder, forbinder det med skolens computere, printere og kopimaskiner, der for det meste er placeret i umiddelbar forbindelse med skolens øvrige samling af medier, nemlig på skolebiblioteket; her kan de alene eller med assistance fra en lærer skabe medieprodukter. Faciliteten bliver omtalt som pædagogisk værksted, mediatek, computerrum eller blot skolebibliotek.

Da børnene har ingen eller forskellige erfaringer med medieværksteder, er der også stor spredning i de forslag, børnene i mediehøringen har til brugen af en sådan facilitet. Men idéen om et sted, hvor børnene kan skabe medieprodukter med moderne teknologi og med hjælp fra kyndige voksne eller kammerater, er meget tiltalende for de fleste børn i høringen.

I boks 7 er opregnet de typiske forslag til et fremtidigt medieværksted, som fremkom blandt de mere end 600 børn, der deltog i høringen.

Boks 7

Børns forslag til et medieværksted



Faciliteter, der ønskes:
Dét vil man gerne lave:
Forslag til åbningstider
Alt i hardware: pc'er, videooptagere og -afspillere, musikanlæg, lydanlæg til at producere radioudsendelser med, båndoptagere, kopimaskiner, telefax, fotoudstyr mv.;

software til layout arbejde og andre kreative arbejder;

internet adgang;

aviser og tidsskrifter;

leksika, opslagsbøger, ordbøger og software til pc;

sendetilladelse til lokalradio og studiefaciliteter;

mulighed for internt tv og radio på skolen;

gode arbejdspladser og en hyggekrog.

Skoleblade;

layout i forbindelse med skoleprojekter o. lign.

tv-programmer til lokalstationen eller til et internt tv på skolen;

radioprogrammer til lokalradioen eller til egen brug på skolen. Nyhedsudsendelser, portrætudsendelser, reportager fra lokalmiljøet mv.

underholdning, film, musikvideoer, musikindspilninger mv.

arbejde med reklamer;

lave fotoudstillinger;

deltage i debatten på internet - kommunikere med andre børn via nettet.

Der er blandt børnene et udbredt ønske om, at medieværkstedet på skolen også er åbent for brugerne (børnene) om eftermiddagen og evt. om aftenen.

Der bør være mulighed for at få hjælp til mediearbejdet, hvis man benytter værkstedet efter skoletid.

Børnene er især optaget af de nye muligheder for kommunikation ved hjælp af multimedieteknologi. Men de vil have hjælp til det. Og de vil meget gerne arbejde med det i deres fritid også. Derfor et ønske om eftermiddagsåbent.

Medieudvalget ser det ikke som sin opgave at vurdere og tage stilling til de enkelte forslag, som børnene har fremsat. Som det fremgår af boksen, er der tale om et katalog af idéer og muligheder, så det i høj grad må bero på en konkret vurdering på skolerne, gymnasierne og andre uddannelsessteder, i hvilken udstrækning og hvordan idéerne realiseres.

Dog har Medieudvalget især hæftet sig ved ét forslag, som mange børn har fremført, nemlig at skolernes medieværksteder bør være åbne i fritiden. I betragtning af, at der er et skel mellem børnenes mediekultur i fritiden og skolens indlæringskultur, er forslaget tankevækkende. For måske vil et medieværksted på skolen, som har åbent i fritiden, være en god og meget konkret måde at bygge bro mellem de to kulturer. Efter udvalgets opfattelse fortjener forslaget derfor at blive overvejet nøje.

4.5 Demokrati og ytringsmuligheder

I lyset af medieudviklingen kan man spørge, om børn og unge også i fremtiden har behov for aktivitetstilbud i form af medieværksteder. Når det f.eks. bliver muligt for stadig flere mennesker at arbejde med forskellige medieudtryk på multimediacomputer derhjemme - bør det så være en opgave for folkebiblioteker, medborgerhuse og andre aktører i lokalsamfundet at organisere sådanne rammer for brug af medier som kommunikationsredskaber?

Medieudvalget har overvejet denne problemstilling og mener, at der er særdeles gode argumenter for at satse på værkstedstanken. Medieværksteder kan:

1. tjene til at styrke børns og unges demokratiske ytringsmuligheder og kan samtidig tjene til at forny og modernisere den dansk folkeoplysningstradition;

2. være ramme om aktivitet på de unges egne præmisser, som har sit udgangspunkt i de unges engagement, interesser, lyst og kreativitet;

3. have en social funktion og danne ramme om et mere uformelt betonet fællesskab end et traditionelt foreningsliv;

4. give mulighed for at kunne komme til orde uanset økonomisk formåen.

Alt i alt forudsætter opdragelse til demokrati et fællesskab og en social interaktion, som den individuelle multimediacomputer næppe kan tilfredsstille, uanset hvor mange netværksforbindelser, der etableres. Men computeren og netværk kan i den forbindelse være vigtige kanaler at kommunikere sine budskaber gennem.

Værksteder og faciliteter til at producere meddelelser og budskaber er vigtige, men der bør også findes offentliggørelsesformer, så man kan nå sin målgruppe. Lokalradio og -tv samt landsdækkende tv (f.eks. DR's TV-Åben) er her vigtige kommunikationskanaler, men computernetværk af forskellig art bliver af stigende betydning. Og som flere børn påpegede i mediehøringen, kan lokalradio og -tv på skoler også være vigtige fora, som kan styrke børns og unges ytringsmuligheder i det nære miljø.

Medieudvalget mener, at det er vigtigt for at sikre et levedygtigt demokrati, at flest mulige føler, at de er informerede og har mulighed for indflydelse på den politiske og sociale udvikling både i det lille og det store samfund. Det indebærer, at informations- og ytringsfriheden må have et reelt indhold - også for børn og unge. Med den aktuelle medie- og informationsteknologiske udvikling er det nødvendigt at tænke nyt og frem for alt at tænke på rammerne for en fremtidig demokratisk dialog. Medieværksteder eller mediecentre er ét blandt flere indsatsområder, som efter udvalgets opfattelse har mulighed for at opfange de unges ændrede adfærdsmønstre og give grobund for demokratisk medleven og engagement.

4.6 Mediecentre i lokalsamfundet og folkebibliotekernes rolle

Medieudvalget betragter det som væsentligt, at der skabes lokale mediecentre, og at kultur-, undervisnings- og fritidsinstitutioner samarbejder om at udvikle sådanne mediemiljøer i lokalsamfundet. Dels for at udnytte den rationaliseringsgevinst, at flere aktører deler omkostningerne ved at drive et center eller værksted. Dels ved at centeret udøver mange kulturelle og sociale funktioner for børn og unge på samme gang.

Medieudvalget mener, at børn og unge bør have umiddelbar adgang til et mediecenter i fritiden, så de kan:

- benytte et varieret og alsidigt udvalg af trykte og elektroniske medier;

- arbejde med produktion af tekst, billeder, video og lyd;

- arbejde med fremstilling af multimedieprodukter;

- søge i databaser og kommunikere via netværk;

- få hjælp fra fagkyndigt personale i mediearbejdet.

Udvalget mener ikke, at centeret nødvendigvis bør være forbeholdt børn og unge. Hovedsagen er at skabe et mediemiljø, som også denne aldersgruppe finder attraktivt.

Den fysiske placering af centeret må bero på en konkret vurdering i lokalsamfundet. Men meget taler for at knytte det til folkebiblioteket for at udnytte dets medieudbud og faciliteter. For mange unge er bibliotekerne i dag et fristed i samfundet, en fredfyldt og stimulerende oase befriet fra dagligdagens institutionelle pligtstøv og fyldt med redskaber til at tilegne sig viden.[14] En anden mulighed er at gøre brug af lokale kultur- eller medborgerhuse, hvor børn og unge også er vant til at komme.

4.7 Sammenfatning

* Børn og unge henter en stor del af deres politiske forståelse, viden om samfundet og perspektiv på omverdenen fra medierne, og hvis børn og unge selv vil ytre sig, må de i høj grad gøre brug af medierne for at blive hørt og set.

* Åbne medieværksteder tilbyder rammer, hvor brugerne kan arbejde kreativt med at realisere deres ideer, og hvor der er mulighed for konsulentbistand fra voksne professionelle. Vilkårene for de åbne værksteder er forringet i de senere år på grund af lukninger, og fordi værkstederne i stedet for professionelle konsulenter i højere grad anvender frivillige og unge i jobtræning.

* En mediehøring blandt mere end 600 børn i Danmark viser, at børn har mange forslag til organisering af værksteder samt idéer til, hvad de kan bruges til. Forslag om, at medieværksteder på skoler bør være åbne i fritiden, er særligt tankevækkende.

* Der bør satses på medieværksteder i lokalsamfundet, fordi det kan styrke børns og unges ytringsmuligheder og udvikle et socialt fællesskab. Det skal være et tilbud til alle - uanset økonomisk formåen.

* Kultur-, undervisnings- og fritidsinstitutioner bør samarbejde om værkstedsfaciliteter i lokalsamfundet. Folkebiblioteket kan være en velegnet institution at knytte værkstedet til.