Kapitel 6: De kulturstærke og de kultursvage

6.1 Kendetegn ved kulturstærke og kultursvage

Diskussionen om børns og unges muligheder i informationssamfundet har ofte drejet sig om risikoen for informationskløft og vidensgab. Medieudvalgets syn på medier er bredere, idet der ikke alene sættes fokus på børns og unges muligheder for at tilegne sig information, men også på de oplevelser, medierne kan give, og mulighederne for at bruge medierne som redskaber for egne ytringer.

Fremfor at tale om informationskløft eller vidensgab, anvendes derfor begreberne kulturstærke og kultursvage børn og unge.

Undersøgelsen af kulturstærke og kultursvage tager udgangspunkt i, at medierne er centrale i børns og unges kultur i dag, og at forskellige medier understøtter forskellige færdigheder og oplevelsesformer. Et vigtigt kendetegn ved kulturstærke børn og unge er derfor mangfoldighed, både i omgangen med medier og i den øvrige kulturbrug. Medieforsker Kirsten Drotner kendetegner i rapporten Mediedannelse - bro eller barrierer således kulturstærke ved, at de:

- bruger kultur, andre har skabt, og de skaber selv kultur;

- udfolder sig kulturelt både i offentlige og private rum;

- anvender en stor del af fritidskulturens mediepalet;

- forholder sig aktivt til uddannelsessystemets dannelseskultur;

- kender en bred vifte af æstetiske udtryksformer, herunder genrer;

- kan omsætte deres kundskaber i handling både for sig selv og sammen med andre.

Omvendt er de kultursvage børn og unge kendetegnet ved, at de opøver ensidige kulturelle færdigheder og en smal aktivitetsprofil, der kommer til udtryk som et negativt spejlbillede af ovenstående punkter.

6.2 Forskelle mellem de to grupper

Foregående kapitler i denne betænkning vidner om forskelle mellem kulturstærke og kultursvage:

Kapitel 1 (nøgletallene om mediebrug side 13) påpeger, at der er betydelige grupper af børn og unge, som har en ensidig brug af massemedier. Således læser hver femte teenager næsten ikke trykte medier i fritiden - måske bortset fra lektier. Og blandt børnene på 7-9 år læser 56% kun trykte medier i form af tegneserier (i øvrigt en betydelig stigning de seneste 10 år).

Kapitel 2 påpeger, at de fleste unge opnår læsefærdighed, men at ca. 15% af den danske befolkning er funktionelle analfabeter.

Kapitel 3 påpeger, at der er grupper af børn og unge, som er særligt 'udsatte', når det gælder voldsskildringer i de elektroniske billedmedier.

Kapitel 4 påpeger, at nogle børn har muligheder for at arbejde alsidigt med medieproduktion i skolen, mens andre børn end ikke kender begrebet medieværksted.

Kapitel 5 påpeger, at der er skel mellem børn og unge, som får medieundervisning, og dem der ikke får det.

En undersøgelse[20], som er gennemført for Medieudvalget, vidner endvidere om, at der for grupper af børn og unge er en sammenhæng mellem ensidig mediebrug og "mindre bred social og kulturel baggrund, levevilkår og livsstil".

Med hensyn til børnene (7-12 år) noterer undersøgelsen:

"Socialt/interpersonelt tegner der sig en klar profil af kultursvage børn, der er overladt mere til sig selv end andre. Flere har spist aftensmad uden far og/eller mor og relativt færre end alle andre leger med far eller mor mindst ugentligt. Blandt tv-storforbrugerne [dvs. dem der bruger mere end tre timer om dagen på tv] har færre besøg af eller leger med venner, og leg med legetøj er meget sjælden."

Og med hensyn til de unge (13-18 år) noteres det:

"Kulturelt er der en klar positiv sammenhæng mellem alsidigt medieforbrug og kulturel aktivitet. Flere med middelforbrug af både tv og trykte medier har været i teatret, på museum og låner ugentligt bøger på biblioteket."

Denne positive sammenhæng mellem alsidig mediebrug og kulturel aktivitet bekræfter en tidligere dansk undersøgelse.[21]

Samtidig bekræfter den nye danske undersøgelse vurderingerne i kapitel 1 i denne betænkning: at langt den overvejende del af børn og unge har en alsidig brug af massemedier.

6.3 Forholdet mellem kulturelle og sociale skel

Danske børns og unges mediebrug er ikke systematisk undersøgt i et udviklingsperspektiv. Det er derfor vanskeligt at fastslå præcist, hvorvidt de kulturelle forskelle mellem yngre danskere er blevet uddybet gennem de seneste år, eller hvorvidt der er sket en uddybning på bestemte områder som f.eks. tv- og avisbrug. Det er ligeledes umuligt at fastlægge entydige årsager til, at der findes forskelle mellem kulturstærke og kultursvage børn og unge.

En traditionel sociologisk forklaring ville være at søge de kulturelle forskelle forbundet med sociale og økonomiske forskelle. En sådan traditionel forklaring har efter de foreliggende data stadig en ganske høj grad af gyldighed. Til en vis grad er det det, man har kaldt to-tredjedels-samfundet, som også ses afspejlet i medieforbruget hos de kulturstærke og kultursvage. Men også børn af økonomisk og socialt velstillede forældre kan havne på den svage side, hvis de er overladt meget til sig selv, ikke støttes i et alsidigt medieforbrug hjemme og f.eks. kun dårligt får udviklet deres læsefærdighed.

Det ny i udviklingen er formentligt, at de kultursvage børn og unge får det langt vanskeligere end tidligere i et samfund, der i stigende grad baserer sig på kommunikation og på færdighed i at forstå, tolke og handle i forhold til medieformidlede budskaber om en verden i hastig forandring. Kommunikation og mediebrug giver i dag en række af de orienterinspunkter og tilskyndelser, som tidligere blev formidlet i familien, i de politiske partier og nære sociale netværk, og disse medieformidlede orienteringspunkter får større og større betydning i arbejdslivet og i menneskers livsplanlægning.

Navnlig for 'udsatte' grupper af børn vil en ensidig mediebrug derfor kunne medvirke til at forstærke den sociale isolation.

Omvendt vil disse grupper høste størst gavn af at få et mere vidtfavnende mediebrug med hertil hørende muligheder for at skaffe sig et bredere register af færdigheder.

6.4 Perspektiver

At der findes kulturelle forskelle mellem børn og unge, og at disse har sammenhæng med sociale forskelle, er ikke nyt. Det nye er, at disse forskelle i stigende grad hænger sammen med medierne. Fordi medierne er blevet helt centrale i hverdagskulturen, er det afgørende at forstå fremtidens sociale og kulturelle udvikling i lyset af medieudviklingen og de krav, den stiller til borgerne. Fordi medierne i stigende grad medvirker til at sætte den politiske dagsorden, kræver en aktiv deltagelse i demokratiet, at disse borgere kender og kan benytte medierne. Og fordi børn og unge er fremtidens borgere, sætter det dem i centrum af diskussionen.

Der er stor sandsynlighed for, at de børn og unge, der her er defineret som kulturstærke, vil blive fremtidens stærke borgere både socialt og kulturelt. Gennem deres opvækst er de blevet vant til at anvende en række medier og kombinere forskellige medieudtryk.

Ikke mindst computermedier øger kravene til at kunne anvende tekst, billeder og lyd i sammenhæng. Jo mere forskellige medieformer integreres, desto større forspring vil de brugere have, der har et bredt og varieret mediekendskab.

Omvendt vil de børn og unge, der her er defineret som kultursvage, have risiko for at ende ikke blot som kulturelle tabere, men også som sociale tabere - af præcis de samme grunde, der ovenfor blev givet for, at de kulturstærke får et forspring.

Færdighed i alsidig og kompetent mediebrug - både som forbruger og afsender - er altså et nøglepunkt. Men om børnene og de unge udvikler denne afgørende ressource afhænger af normer og socialt miljø i unges fritid - og af i hvilket omfang de modtager medieundervisning i skolen.

6.5 Veje til forandringer

Der er ikke enkle årsager til, at børn bliver enten kulturstærke eller kultursvage. Antagelig skal der sættes ind på en række områder, for at børn kan blive alsidige, aktive og kompetente mediebrugere. Der er mange måder at være kulturstærk på, og Medieudvalgets forslag sigter på at sikre alle et fundament for at kunne blive aktive medborgere i samfundet.

Medieudvalget ønsker at pege på flere, sammenhængende initiativer. Målet er at give børn og unge mulighed for at leve i en alsidig mediekultur og skaffe sig færdigheder i at anvende dens tilbud. Midlerne til at skaffe disse tilbud må ses dels i forhold til medierne selv, deres produktionsvilkår, udbud og tilgængelighed, dels i forhold til bredere kulturelle og sociale rammer for børns og unges opvækst og udvikling i skole og fritid.

6.6 Sammenfatning

* Børns og unges mediebrug er en væsentlig del af deres kulturliv, og derfor vidner forskelle mellem børns og unges mediebrug også om forskelle i kulturlivet.

* Modsætningen mellem kulturstærke og kultursvage grupper kommer til udtryk i forskelle i læsefærdighed og i interesse for trykte medier.

* Sociale og kulturelle skel blandt børn og unge hænger i stigende grad sammen med mediebrug, og børns og unges brug af massemedier er derfor af væsentlig betydning for at kunne klare sig i morgendagens samfund.

* Hvis ikke kultursvage børn og unge opnår læse- og skrivefærdighed og derved erhverver forudsætninger for at bruge de moderne medier - herunder computere med mulighed for at kombinere tekst, billeder og lyd - så kan de blive yderligere distanceret.