Del 3: Handlingsanvisninger

Kapitel 7: Anbefalinger

Medieudvalget kan ifølge sit kommissorium komme med anbefalinger til det politiske system, medievirksomheder, kulturelle institutioner og andre aktører.

Selvom Medieudvalget er nedsat af regeringen, udtrykker anbefalingerne udelukkende udvalgets opfattelser, og derfor er anbefalingerne til f.eks. medievirksomhederne forslag direkte fra Medieudvalget - uden politisk mellemkomst.

7.1 De almene mål

Hovedsigtet med denne betænkning er at pege på, hvor stor en rolle massemedierne spiller i børns og unges opvækst, og hvordan medierne i højere grad end i dag kan blive sociale, kulturelle og politiske ressourcer for børn og unge.

Med medier som ressource tænkes dels på børns og unges tilegnelse af mediernes indhold, dels på børns og unges brug af medier som egne kommunikationsredskaber.

På baggrund af overvejelserne i betænkningen kan dens hovedsigte formuleres i tre almene mål:

* at børn og unge har adgang til et alsidigt udbud af medier og et medieindhold med kvalitet og relevans;

* at børn og unge opøver og udvikler færdigheder til analytisk og kritisk at tilegne sig trykte og elektroniske mediers indhold og udtryksformer;

* at børn og unge opøver og udvikler færdigheder til at formidle egne oplevelser, erfaringer og synspunkter ved hjælp af trykte og elektroniske medier.

Ved at fremme disse mål vil børn og unge få bedre forudsætninger for at deltage i demokratiet i et kommunikationssamfund, hvor medier er af central betydning.

De vil desuden stå bedre rustet til et fremtidigt arbejdsmarked, hvor de kendte massemedier og nye computermedier vil være en væsentlig del af hverdagen. Mens mange mennesker i tidligere generationer sagtens kunne fungere socialt og kulturelt uden mediekundskab, hører en sådan i dag til nødvendig almenviden.

Dertil kommer, at en indsats for de almene mål vil kunne medvirke til at bygge bro mellem børns og unges liv i skolen og i fritiden.

Alle tre mål peger i retning af at skabe bedre muligheder og rammer for børns og unges brug af massemedier - snarere end at udøve restriktioner mod deres adgang til et bestemt medieindhold eller at begrænse medievirksomhedernes redaktionelle frihed.

Medieudvalget er således overbevist om, at indsatsen bør koncentrere sig om at udvikle rammer for mediebrugen i stedet for at føre forbudspolitik. Dels fordi medieudviklingen - med mange nye medieformer - gør det vanskeligere at håndhæve forbud, dels fordi man grundlæggende må have tillid til, at børn og unge sammen med deres forældre kan vurdere, hvad der er kvalitet og relevant for dem.

Det betyder dog ikke, at f.eks. voldsskildringer i de elektroniske billedmedier er uproblematiske. Her kan være nogle områder, som kræver fortsat opmærksomhed, men i det samlede billede er og må det blive restriktioner på afgrænsede områder, hvor særlige hensyn taler for det.

Målet er ikke at gøre børn og unge til ens mediebrugere, men derimod at sikre dem et fundament, som giver mulighed for at vælge og vurdere i mangfoldigheden af tilbud og kommunikationsmidler. Dette fælles fundament bør kunne gavne børn og unge i deres fritid og kommende arbejdsliv.

7.2 De fem vigtigste anbefalinger

For at fremme de tre almene mål, som er omtalt i afsnit 7.1, har Medieudvalget en række anbefalinger til det politiske system, medievirksomhederne, uddannelsessystemet og andre kulturelle institutioner samt forældrene. De fem vigtigste af disse anbefalinger er:

1. at indføre medier som selvstændigt, obligatorisk fag i grundskolen, ungdomsuddannelserne og på seminarierne - eventuelt ved at sammenlægge eksisterende fag; medieværksteder i tilknytning til skolebiblioteker styrkes - eller oprettes, hvor de ikke forefindes. Hvor det er muligt, holdes skolebiblioteket og dets værksted åbent i fritiden;

2. at styrke lærernes efteruddannelse i medieundervisning, så børn og unge får medieundervisning af kvalificerede lærere;

3. at udvikle flere og bedre medieværksteder i tilknytning til folkebiblioteker - og at gøre det i samarbejde med andre aktører i lokalsamfundet;

4. at styrke dialogen - blandt lærere, pædagoger, forældre, børn og unge - om hjemmemiljøets betydning for børns og unges medievaner, herunder opøvelsen af læsefærdigheder. Via børnehaver, skoler, skolefritidsordninger tages initiativer til at fremme denne proces;

5. at både de trykte og de elektroniske medier forstærker indsatsen for at udvikle medieindhold, som er vedkommende for børn og unge, og som har betydning for deres udvikling som borgere i et demokratisk samfund.

I det følgende uddybes de fem anbefalinger, og samtidig anføres en række anbefalinger af sekundær art.

7.3 Anbefalinger til det politiske system

7.3.1 Det nationale niveau

Medieudvalget vil først og fremmest foreslå, at medieundervisning bliver til et af de grundlæggende kundskabsfag på alle uddannelsesniveauer. Kun ved at udvikle det fra et frivilligt område til et obligatorisk område sikres alle børn og unge basale kundskaber i at bruge trykte og elektroniske medier.

Der bør oprettes et selvstændigt mediefag, og i den forbindelse kan det overvejes at sammenlægge eksisterende fag.

Medieundervisning har en tværfaglig karakter, og det er derfor også vigtigt, at uddannelse om og med medier integreres i de eksisterende fag.

Som et led i at styrke medieundervisning i uddannelserne anbefaler Medieudvalget, at medieundervisning indgår som en obligatorisk del af læreruddannelsen og efteruddannelsen, så lærerne får færdigheder i at undervise om og med medier.

I forhold til faget dansk bør der gøres en ekstra indsats for at styrke eleverne færdigheder i at læse, skrive og forstå tekst. Som led heri bør eleverne få indsigt i forskellige læsestrategier, så de bedre kan orientere i og finde det relevante i store tekstmængder.

Der er et stort behov for en kontinuerlig og bred forskning om børn, unge og medier, som bl.a. vil kunne understøtte initiativer til forbedring af børns og unges vilkår som mediebrugere.

7.3.2 Det lokale niveau

Medieudvalget anbefaler, at der i de enkelte kommuner gøres en øget indsats for, at børn og unge kan bruge medier som kommunikationsredskaber. Målet må være, at børn og unge umiddelbart har adgang til at arbejde med medier. Det kan ske ved at oprette mediecentre eller medieværksteder, f.eks. i tilknytning til folkebiblioteker. I den forbindelse kommer et samarbejde mellem folkebibliotekerne, uddannelsessteder og andre kulturelle institutioner på tale (se afsnit 7.6).

For at styrke medieundervisningen på uddannelsesstederne anbefaler Medieudvalget, at de lokale politikere støtter en udvikling af flere og bedre medieværksteder - f.eks. i tilknytning til skolebibliotekerne. På medieværkstederne bør der kunne arbejdes med både trykte og elektroniske medier.

7.3.3 Det internationale niveau

Medieudvalget mener, at der bør sættes mere politisk fokus på mulighederne for at regulere programvirksomheden i satellit-tv - hvad angår reklameregler og bestemmelser for beskyttelse af mindreårige mod skildringer af grov vold. Danmark kan således f.eks. foreslå ændringer til EU's tv-direktiv og Europarådets tv-konvention, som begge indeholder kapitler om reklamer og om beskyttelse af mindreårige.

FN's konvention om barnets rettigheder[22] giver også en mulighed for at påvirke den internationale medieudvikling gennem en politisk indsats fra dansk side. Konventionen indeholder bestemmelser om massemediernes rolle, og der har i de seneste år i UNESCO- og UNICEF-sammenhæng været øget opmærksomhed om udmyntningen af denne del af konventionen - bl.a. tilskyndet af Sverige.

Konventionen forpligter deltagerlandene til at tilskynde massemedierne til at udbrede information af social og kulturel værdi for børn, at samarbejde internationalt om fremstilling af medieprodukter samt til at udvikle retningslinier for beskyttelse af børn mod medieudbud, som skader deres velfærd.

7.4 Anbefalinger til medievirksomhederne

7.4.1 De trykte medier

Medieudvalget anbefaler at bygge videre på erfaringerne fra samarbejdet mellem medierne og skolerne, som finder sted under overskrifterne Avisen i undervisningen og Ugeblade og magasiner i undervisningen. Målet er at udvikle børns og unges forståelse for og nytte af trykte medier i dagligdagen. Med samme formål anbefaler Medieudvalget at etablere samarbejde mellem andre mediegrupper og skolerne.

Tilgængelighed er et nøglebegreb, når det gælder om at gøre trykte medier til bedre ressourcer for børn og unge. Mens alle børnefamilier i Danmark har umiddelbar adgang til radio og tv samt husstandsomdelte ugeaviser i hjemmet, er det ingen selvfølge, at der i hjemmet er et dagblad. Udvalget anser det derfor for særligt vigtigt med en indsats for, at en mangfoldighed af trykte medier bliver tilgængelige i miljøer, hvor børn og unge færdes i det daglige: uddannelsessteder, fritids- og ungdomsklubber mv.

Foruden at forbedre udbredelsen af trykte medier til børn og unge bør det overvejes, om de trykte mediers udbud som helhed er tilstrækkeligt vedkommende for børn og unge.

På den baggrund opfordrer Medieudvalget medierne til at være opmærksomme på, at journalistikken udvikles, så også børns og unges behov tilgodeses.

Endvidere anbefaler udvalget, at journalister uddannes bedre til at henvende sig til børn og unge.

7.4.2 De elektroniske medier

Medieudvalget anbefaler, at danske tv-kanaler sikrer, at programmer for børn og unge indgår med stor vægt i sendefladen. Især er der brug for et mangfoldigt tilbud af danske programmer, specielt fiktion, med børn og unge som målgruppe. Danske programmer er tættere på danske børns og unges virkelighed og er derfor - alt andet lige - mere vedkommende og engagerende end udenlandske programmer. For mindre børn er det afgørende, at programmerne er dansksprogede eller versioneret med dansk tale.

For at give børn og unge et bedre tilbud om at orientere sig om politik og samfund via de elektroniske medier anbefaler udvalget, at der kontinuerligt sendes aktualitets- og debatprogrammer målrettet til børn og unge. I disse programmer er det vigtigt, at børn og unge selv kan komme til orde.

Et flertal af Medieudvalget har i sin Betænkning om de elektroniske medier anbefalet, at DR og TV 2 giver mulighed for offentlig evaluering af deres programvirksomhed i form af et public service regnskaber. Som konkretisering heraf foreslår udvalget, at regnskaberne indeholder del-regnskaber om børne- og ungdomsprogrammerne.

Medieudvalget har vurderet spørgsmålet om 'medievold' i tv og anbefaler, at de elektroniske billedmedier fastholder (eller om nødvendigt skærper) opmærksomheden herom. TV 2 og DR kan gøre det ved dels at udarbejde egne retningslinier for programvirksomheden på området, dels at evaluere disse bestræbelser i public service regnskaberne og dermed bidrage til offentlig debat og øget bevidsthed om 'medievold'.

Der kan desuden være grund til at studere erfaringerne fra Storbritannien og Sverige nærmere med hensyn til at indføre 'vandskel' i programlægningen, f.eks. kl. 21.00 (se bilag 3). Hensigten med en sådan ordning må også være at skabe opmærksomhed hos forældrene om deres ansvar for børnenes tv-sening.

7.5 Anbefalinger til uddannelsessystemet

Som det fremgår af afsnit 7.3 anbefaler Medieudvalget, at medieundervisning i grundskolen, ungdomsuddannelserne og seminarierne gøres obligatorisk.

At udvikle medieundervisningen fra frivilligt område til obligatorisk område er imidlertid ikke alene et spørgsmål om politisk vilje.

Lærernes holdning er således af afgørende betydning for udviklingen. Derfor anbefaler udvalget debat på og mellem uddannelsesstederne om medieundervisning. Debatten bør gælde spørgsmål om de hidtidige erfaringer med medieundervisningen, dens formål, metoder, område og tværfaglige karakter.

Kapitel 5 i denne betænkning kan i den forbindelse opfattes som Medieudvalgets diskussionsoplæg til en sådan debat.

Medieudvalget anbefaler, at der bygges videre på de gode erfaringer med medieundervisning, som mange uddannelsessteder allerede har gjort. Denne form for undervisning, hvor der skiftes mellem analytisk og praktisk arbejde, bør fortsætte.

Selv om der er en række problemer, hvad angår en styrket medieundervisning - manglende læreruddannelse, ressourceproblemer mv. - finder udvalget det vigtigt, at uddannelsesstederne og de enkelte lærere ikke blot afventer udviklingen; medieundervisning kan også gennemføres med enkle midler.

7.6 Anbefalinger til andre kulturelle institutioner

Medieudvalget anbefaler, at kulturelle institutioner i lokalsamfundet hver for sig og i samarbejde skaber bedre rammer for børns og unges brug af massemedier. På medieværksteder, folkebiblioteker, lokale radio- og tv-stationer, i medborgerhuse, fritids- og ungdomsklubber foregår en lang række aktiviteter, som fortjener at blive udbygget.

En sådan virksomhed kan foregå på mediecentre med åbne medieværksteder, der eventuelt fungerer i fysisk tilknytning til folkebiblioteker og andre kulturelle institutioner. På den måde kan der udvikles et kreativt mediemiljø, hvor børn og unge har adgang til en mangfoldighed af trykte og elektroniske medier samtidig med, at de selv kan arbejde med tekst, billeder og lyd og kombinationer heraf.

Medieudvalget anbefaler, at de kulturelle institutioner, skoler og interesseorganisationer samarbejder i lokalsamfundet om at oprette og drive lokale mediecentre med værkstedsfunktioner.

7.7 Anbefalinger til forældrene

Forældrene og hjemmemiljøet spiller en vigtig rolle for børns og unges mediebrug, medievaner og opøvelse af læsefærdighed og andre grundlæggende færdigheder. Derfor bør der efter Medieudvalgets mening gøres en særlig indsats på dette område - uden at det skal ske på en belærende måde.

Der er således behov for at styrke den offentlige information om:

- betydningen af, at børns sprog og læsefærdighed stimuleres i hjemmemiljøet;

- mediernes påvirkning af børn og unge - og forældrenes rolle og ansvar i denne forbindelse.

Informationen bør udbredes via børnehaver, skoler, fritidshjem mv.


Niels Thomsen
Særudtalelse vedr. Betænkning om børns og unges brug af massemedier.

Mens jeg deler mange af de overvejelser, som rummes i foranstående betænkning, kan jeg ikke tiltræde hovedpunktet i udvalgsflertallets anbefalinger, anbefalingen af indførelse af mediekundskab som obligatorisk selvstændigt fag i skolen.

Grundlaget for et sådant forslag er ikke tilvejebragt. Udvalget kunne ikke finde tid og midler til at gennemføre en foreslået målrettet undersøgelse af værdien af en sådan ordning - hvilket kunne gøres ved en surveyanalyse, der sammenkobler børns og unges brug og udbytte af forskellige medier med den undervisning, de tidligere har fået (eller ikke fået) på medieområdet. I stedet har man valgt at gå ud fra anbefalinger fra lærere, institutioner og organisationer, som selv har satset specielt på en sådan undervisning. At de anbefaler den, kan hverken undre eller overbevise nogen.

Jeg er enig i, at medieaspekter undertiden med fordel kan inddrages i undervisningen i flere eksisterende fag - samfundslære, historie, dansk mv. Men det forudsætter dels rigtigt valg af uddannelsestrin og kundskabsmæssig sammenhæng, dels lærere med virkeligt solidt kendskab og motivation til området, der ikke opnås ved efteruddannelseskurser. Generelt vil muligheden for intellektuel tomgang og ren tidsspilde være en meget nærliggende risiko.

Indførelse af mediekundskab som selvstændigt obligatorisk fag i skolen vil nødvendigvis begrænse timetallet til andre fag. Og disse kan sagtens være vigtigere, måske endda vigtigere for selve det angivne formål: at give de unge bedre forudsætninger for at bruge og forvalte et medieforbrug svarende til deres ønsker, mål og opgaver i samfundet. Modsat udvalgsflertallet mener jeg, at dette mål ikke kan nås, medmindre de unge møder med en grundlæggende indsigt i de emner, som det er mediernes væsentligste samfundsopgave at dække: statskundskab, retspleje, økonomi, geografi, historie mv.

De løbende nyheder med tilhørende baggrundsstof forstås ikke uden en vis viden om de politiske og økonomiske processer og institutioner, ressourcefordelinger, basale historiske erfaringer osv., som medierne selv kun meddeler tilfældigt og summarisk. Uden den er modtagerne lige så ilde stedt, som når de ikke kan læse - og lige så tilbøjelige til at foretrække billedflimmer, trivialsensationer og kulørt underholdning. Det er her, der bør sættes ind, og en særlig medieundervisning vil hverken kunne rumme eller erstatte en forstærket indsats på dette punkt. Det har sin betydning for modtageren og brugeren af medierne at forstå deres særlige opbygning og virkemåde. Men det er langt vigtigere og sværere at forstå de foreteelser, informationerne og debatten handler om. Nærværende betænkning har under ingen omstændigheder godtgjort, at en ændring som den foreslåede vil have nogen positiv nettoeffekt på dette område.