Betænkning om børns og unges brug af massemedier

Indledning

Emne

Denne betænkning vedrører alle typer massemedier og alle kategorier af børn og unge. Den behandler de trykte og elektroniske medier, og den undersøger børns og unges brug af massemedier med særlig vægt på gruppen af 7-12 årige børn og 13-19 årige unge.

Formål

Formålet med betænkningen er at kortlægge og diskutere børns og unges brug af massemedier for at vurdere og anbefale, hvordan medierne i højere grad end i dag kan blive sociale, kulturelle og politiske ressourcer for børn og unge.

Som led heri:

vurderes mediernes rolle i børns og unges hverdag, og Medieudvalgets grundsynspunkter om børns og unges mediebrug fremstilles;
diskuteres emner, som udvalget finder særligt vigtige - bl.a. om betydningen af medieundervisning og medieværksteder samt om forskelle mellem kulturstærke og kultursvage børn og unge;
foreslås initiativer og indsatsområder, og der vurderes eventuelle barrierer for at opnå de ønskede mål.

Brug af medier belyses i to betydninger: dels som tilegnelse af informationer, viden og oplevelser, der formidles via medierne, dels som anvendelse af medier som kanaler for egne ytringer.

Ved medier som ressource tænkes på samme dobbelthed - at medierne kan være aktiver for børn og unge i kraft af både det indhold, der formidles, og det kommunikationsredskab, de udgør i formidling af børns og unges egne budskaber.

Betænkningen lægger vægt på at vurdere mediebrugen i en helhed. Det er således ikke brugen af det enkelte medie, der er i fokus, men samspillet mellem de forskellige medieformer og den plads og betydning, som dette samspil synes at have i børns og unges hverdag.

I betænkningen indgår resultater fra undersøgelser om børn, unge og medier, der er udarbejdet de seneste år. Det gælder undersøgelser, som er udarbejdet i andres regi og i Medieudvalgets regi. Resultater fra medieforskningen er blevet inddraget, men udvalget har dog måttet konstatere, at det er sparsomt med danske undersøgelser på en række områder.

Motiv

Medieudvalgets motiv til at udarbejde denne betænkning er især ønsket om at give et helhedsbillede af børns og unges mediebrug og at anvende det som grundlag for handlingsanvisninger.

På den måde vil Medieudvalget bidrage til at tilgodese "samfundets behov for en flerhed af medier, der både kan sikre folkestyret de bedste vilkår, og som kan medvirke til, at den enkelte borger får mulighed for at udnytte sine økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder." (Medieudvalgets kommissorium)

Struktur

Betænkningen er struktureret i fem dele:

Del 1 (kapitel 1 og 2) redegør for Medieudvalgets principielle udgangspunkt for diskussionerne i betænkningens 2. del. Kapitel 1 vurderer mediernes rolle i børns og unges hverdag, og kapitel 2 fremstiller udvalgets grundsynspunkter om de færdigheder, som børn og unge har behov for at opøve og udvikle i et moderne kommunikationssamfund.

Del 2 (kapitel 3, 4, 5 og 6) diskuterer spørgsmål, som efter udvalgets mening har central betydning for børns og unges brug af massemedier. Kapitel 3 sætter fokus på tilegnelsen af mediernes indhold - hvordan det i højere grad end i dag kan blive en ressource for børn og unge. Kapitel 4 beskæftiger sig med medier som kommunikationsredskaber, og hvordan børn og unge får bedre vilkår for at bruge dem som kanaler for egne ytringer. Kapitel 5 diskuterer behovet for at styrke og forbedre medieundervisningen på alle niveauer af uddannelsessystemet. Og kapitel 6 diskuterer - ud fra betænkningens foregående kapitler - forskelle mellem kulturstærke og kultursvage børn og unge.

Del 3 (kapitel 7) udgør betænkningens anbefalinger.

Del 4 er et resumé af betænkningen, og del 5 indeholder fire bilag.