Fodnoter

[1]Se Betænkning om dansk mediepolitik, Mediekommissionens betænkning nr. 6, 1985, afsnit I.10: Uddannelse og forskning. [tilbage]

[2]Kirsten Drotner, Mediedannelse: Bro eller barriere? - om børns og unges mediebrug, Medieudvalget 1995. [tilbage]

[3]Karen Klitgaard Povlsen, Organisering af hverdagsliv og livsstil - ugeblade, magasiner og fagblade, Medieudvalget 1995. [tilbage]

[4]Kirsten Drotner påpeger i sin rapport, Mediedannelse: Bro eller barriere?, at det er misvisende at tale om en computergeneration: "For det er netop karakteristisk, at de forskellige medieformer blandes, og computeren er i sig selv et godt eksempel på denne blanding: Den bliver mere og mere et bindeled mellem andre medier (cd, tv, fax)." [tilbage]

[5]Carsten Elbro m.fl., Danskernes læsefærdighed, 1991. [tilbage]

[6]Mogens Jansen, Liselotte Kulpa og Susanne Günther, Hvis vi lader, som om de ikke er der, forsvinder de nok af sig selv, DPI 1993. [tilbage]

[7]Poul Messaris, Visual Literacy: Image, Mind & Reality, 1994. [tilbage]

[8]Poul Messaris, IN Mediekultur, nr. 23/1995. [tilbage]

[9]Mediehøringens tilblivelse, organisering og resultater er fremstillet i rapporten, Børnerådets mediehøring, Børnerådets sekretariat 1996. Børnerådets børn er i alt 38 skoleklasser/ elevråd/ børnehaver fra hele landet, der er samlet i et netværk. Børnerådet hører børnene om aktuelle emner med relevans for deres liv og vilkår. Rådet formidler børnenes meninger og gode idéer til medier, politikere og andre beslutningstagere. [tilbage]

[10]Se kapitel 2 i Medieudvalgets Betænkning om de elektroniske medier, 1995. [tilbage]

[11]Udvalg vedrørende film-, tv- og videovold under Kulturministeriet har udarbejdet en rapport, Medievold - børn og unge, 1995, som sammenfatter forskningsresultater om voldsskildringer i de elektroniske billedmedier og deres påvirkninger af børn og unge. [tilbage]

[12]Kilde: Steffen Krassél, Danske medieværksteder, Værkstedssammenslutningen 1995. Værkstedssammenslutningen er en interesseorganisation for de ikke-kommercielle medieværksteder i Danmark. [tilbage]

[13]Kilde: Jens Thorhauge, Bibliotekerne i kultur- og informationspolitikken: museer eller ressourcecentre?, Klim 1994. [tilbage]

[14]I bilag 1 i denne betænkning er der et afsnit om børns og unges brug af biblioteker. [tilbage]

[15]Se endvidere Birgitte Tufte, Skole og medier - byggesæt til de levende billeders pædagogik, Akademisk Forlag 1995 (doktorafhandling). [tilbage]

[16]Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder - Folkeskolens fag, Undervisningsministeriet 1994. og Læseplaner - folkeskolens fag, Undervisningsministeriet, 1995. [tilbage]

[17]Se brochurerne Ugeblade og magasiner i undervisningen - et tilbud, 1995, og Ugebladet og magasinet i undervisningen - et oplæg, 1994. Brochurerne er udarbejdet af Dansk Magasinpresses Udgiverforening i samarbejde med Landsforeningen af Læsepædagoger. [tilbage]

[18]Denne betænkning sætter især fokus på folkeskoleuddannelsen, ungdomsuddannelsen, lærer- og pædagoguddannelsen, mens medieundervisning i forhold til de erhvervsrettede uddannelser til medier samt medieforskningen behandles i Medieudvalgets 4. og afsluttende betænkning. [tilbage]

[19]Kirsten Drotner, Mediedannelse: bro eller barriere - om børns og unges mediebrug, Medieudvalget 1995. [tilbage]

[20]Undersøgelsen er udført af direktør Ole E. Andersen ud fra statistiske oplysninger fra AIM og Gallup om børns og unges mediebrug. [tilbage]

[21]Marosi, Børn, TV, radio og musik, DR 1984. [tilbage]

[22]Konventionen blev vedtaget den 20. november 1989 og ratificeret af Danmark i 1991. Artikel 17 omhandler massemedierne. Konventionen er ratificeret af ca. 180 lande. [tilbage]