Del 4: Resumé

Resumé af Betænkning om børns og unges brug af massemedier

Denne betænkning er resultatet af diskussioner i en af Medieudvalgets arbejdsgrupper, af idémøder med pædagoger og med skolekonsulenter fra medieverdenen, af breve og henvendelser til Medieudvalget og af svarene på udvalgets spørgsmål til Børnerådets børnegrupper. Medieudvalget har også inddraget den forskning, som findes, først og fremmest den om danske forhold, og udvalget har forsøgt at beskrive det faktiske grundlag for de spørgsmål, som rejses, og for de anbefalinger, udvalget kommer med.

Alligevel kan ikke alt, hvad der siges i denne betænkning, bevises med statistik og hårde data. Medieudvalget har også måttet give nogle i princippet ubevislige vurderinger af samfundsudviklingen og af udviklingen i børns og unges brug af medier for at nå ind til det vigtige og derfra til nogle forslag til, hvad der bør gøres.

*

Medieudvalget er på et tidligt tidspunkt i dets arbejde nået frem til det synspunkt, at massemedierne først og fremmest er en ressource, som børn og unge kan udnytte. Man kunne i stedet have valgt at tilslutte sig det standpunkt, at massemedierne er en trussel mod børns og unges mentale udvikling, ødelægger eller spærrer for deres kulturelle opdragelse, og i det hele er et underlødigt eller skadeligt tidsfordriv. Det er det standpunkt, mange voksne i tidens løb har indtaget over for eventyr, film, radio, tegneserier, tv, video, computernetværk mv. - i den historiske rækkefølge. Men som voksne godt ved, kan massemedierne også bringe kulturel berigelse og informeret vidsyn til sine brugere. Det kommer an på brugeren, og det kommer an på mediernes indhold. Og da massemedierne ikke forsvinder igen, er det klogt at undersøge, hvordan denne positive mulighed kan stimuleres og realiseres.

Mange børn og unge har allerede et varieret medieforbrug, som de anvender til at informere sig om forskellige livsmuligheder, og de tilegner sig viden og forestillinger, som forbereder senere trin i deres udvikling. Medieudbudet er også en væsentlig kilde for børn og unge, når det gælder om at skaffe sig oplysninger om og forståelse af verden og samfundet omkring dem. De fleste børn og unge er heldigvis det, betænkningen kalder kulturstærke. De har et alsidigt medieforbrug, foruden at de bl.a. går i teatret, på museum og låner bøger på biblioteket.

Men en ganske stor gruppe børn og unge kan karakteriseres lige modsat. De bruger massemedierne ensidigt, dvs. de bruger kun et eller nogle få og konsumerer overvejende en bestemt type indhold. Der er således 19% af teenagerne, som næsten ikke læser i fritiden, måske bortset fra lektier. 56% af de 7-9 årige børn læser kun trykte medier i form af tegneserier. Mange større børn og unge har simpelthen betydelig læsevanskeligheder, og er det man har kaldt funktionelle analfabeter. Denne gruppe synes efter alle foreliggende undersøgelser at dømme at være voksende og udgør skønsmæssigt 15% af befolkningen (teenagere og voksne).

Mediebrug er for mange børn og unge et middel blandt flere til at skabe et eget afgrænset rum, hvor de kan udvikle og dyrke egne præferencer og en egen stil, som bevidst lægger afstand til de voksnes verden. Et sådant frirum er en del af en særlig, nødvendig og oftest værdifuld børne- eller ungdomskultur og skal respekteres af voksenverdenen. Medieudvalget er ikke ude på at krænke børns og unges kulturelle integritet eller udjævne naturlige forskelle med bedrevidende foretagsomhed. Men voksenverdenens institutioner og forældrene har et ansvar for, at børn og unge får de nødvendige forudsætninger for selv at kunne træffe ægte valg og forme deres eget liv. Derfor har udvalget beskæftiget sig med læsefærdighed og en række andre kompetencer, som er nødvendige i samfundet i dag. Udvalget lægger helt afgørende vægt på, at det må sikres, at børn og unge erhverver læsefærdighed som et absolut minimum, men også gerne opøver færdigheder i at anvende relevante læsestrategier, så de kan orientere sig i store tekstmængder hurtigt og præcist.

Medieudvalget er ikke blind for, at dets særlige sammensætning og dets opgave kan få det til at overbetone betydningen af netop medier i mange forskellige sammenhænge. Alligevel vil udvalget argumentere for, at massemedierne indtager en helt central placering i det moderne samfund. Massemedierne er blevet den dominerende kulturelle og politiske arena og er desuden selv som institutioner meget vigtige aktører i kulturliv og politik. For de fleste mennesker er massemedierne livet igennem de vigtigste kilder til aktuel viden om samfundet og verden. Mange oplevelser og meget information af betydning for identitetsdannelsen og udviklingen af følelseslivet formidles til børn og unge via massemedierne. Mens mange institutioner inden for politik, religion, kultur og dagligliv efter alt at dømme har vigende betydning - fra de politiske partier til familien - vokser mediernes indflydelse på mange forhold.

*

I skolesystemet har denne udvikling kun sat sig små spor. Medieundervisning er ikke obligatorisk i hverken folkeskole eller ungdomsuddannelser, om end massekommunikation indgår som et element i nogle fag. Resultatet er, at mange børn og unge oplever en afgrund mellem skolens kultur og fritidens mediekultur. Man kan selvfølgelig indvende, at skolelivet altid har været raske børn vederstyggeligt, og at sådan må det blive ved med at være, og det er godt nok. Men Medieudvalget vil alligevel hævde, at det er stærkt betænkeligt, at en så vigtig del af børnenes og de unges opvækst og af det moderne samfunds funktionsmåde har en så perifer plads i skolen.

Massekommunikation og mediebrug giver i dag en række af de orienteringspunkter og tilskyndelser, som tidligere blev formidlet i familien, i de politiske partier og nære sociale netværk, og disse medieformidlede orienteringspunkter og tilskyndelser får større og større betydning i arbejdslivet og i menneskers livsplanlægning. Færdigheden i at være en alsidig og kompetent mediebruger både som forbruger og til dels også som afsender er et nøglepunkt i den moderne tilværelse. Men om børnene og de unge udvikler denne afgørende ressource er overladt til normer, vaner og social arv i børnenes og de unges fritid, undtagen for de børn, som er så heldige tilfældigvis at modtage medieundervisning i skolen.

Det ny i udviklingen er formodentligt, at de kultursvage børn og unge får det langt vanskeligere end tidligere i et samfund, der i stigende grad baserer sig på kommunikation og på færdigheden i at kunne forstå, tolke og handle i forhold til medieformidlede budskaber om en verden i hastig forandring. Der er derfor antagelig store sociale og menneskelige omkostninger ved, at skolesystemet ikke tilbyder denne komponent i børnenes og de unges skolegang. Medieudvalget foreslår derfor, at medieundervisning gøres til et obligatorisk fag i folkeskolen, i ungdomsuddannelserne og i læreruddannelsen.

Det er udvalgets opfattelse, at det som i betænkningen kaldes undervisning om og med medier, rummer en række muligheder både pædagogisk og indholdsmæssigt, som også udfra en klassisk indlærings- og dannelsesbetragtning vil være en gevinst for skolesystemet. Det vil kræve en ændret holdning til medier hos mange lærere, det vil kræve nogle nye undervisningsmaterialer, det vil kræve endnu flere investeringer i medieværksteder (der er allerede en god udvikling på dette punkt i tilknytning til skolebibliotekerne), men medieundervisning behøver ikke være voldsomt dyrt.

De pædagogiske erfaringer, som er gjort i den hidtidige medieundervisning, tyder på, at undervisning med medier rummer en række fordele. Når eleverne selv skal producere aviser, ugeblade, radio eller tv-udsendelser skærpes deres kritiske sans i forhold til deres eget medieforbrug. Medieproduktion synes desuden at rumme muligheder, når den er integreret med tilegnelse af mange typer fagstof. Produktionsprocessen kan være en motor, som driver eleverne gennem stoffet. Og færdigheden i at anvende medierne som redskaber for egne ytringer er en styrke, når eleverne skal deltage i demokratiske debatter. Det er derfor, Medieudvalget foreslår øget tempo og flere ambitioner i udbygningen af skolebibliotekerne med medieværksteder.

*

Udvalget foreslår også, at disse medieværksteder skal gøres tilgængelige for børn og unge i fritiden og altså uden for skoletid. Selv om skoletid og fritid altid har været modsætninger i børns bevidsthed, så er den i dag meget markante forskel mellem fritidens blandede mediekultur og skoletidens skriftkultur ufrugtbar og danner et dårligt grundlag for børnenes opvækst til at blive myndige og kompetente samfundsborgere. Det sidste indbefatter nemlig, at børnene skal lære at blive dygtige og alsidige mediebrugere. Derfor er tiltag, som hjælper til at bygge bro mellem skole og fritid, antagelig en god idé.

Udvalget har søgt at lave en status over, hvilke typer medieværksteder, som i dag står åbne for børn og unge til brug uden for skolesammenhængen. Der tegner sig et billede med store variationer fra kommune til kommune. Der er på landsbasis blevet færre af de egentlige og oprindelige åbne værksteder - et fald fra 25 til 15. Der synes desuden at være sket en reduktion i den tilknyttede professionelle arbejdskraft, som til dels er afløst af frivillige eller unge i jobtræning. Til gengæld er der opstået værksteder i tilknytning til lokalradio og tv og i medborgerhuse. Medieudvalget anbefaler, at lokalsamfundene opbygger mediecentre med åbne værksteder i et samarbejde mellem kulturelle og folkeoplysende organisationer, skoler og interesseorganisationer.

Ønskeligheden af at placere mediecentre i tilknytning til folkebiblioteker fremhæves, idet folkebibliotekerne opleves positivt af et meget bredt udsnit af børn og unge og desuden allerede rummer en række ressourcer og tilbud, som er relevante også i sammenhæng med medieværkstedsproduktion. Idéen om mediecentre vil antagelig falde i tråd med ændringer i folkebibliotekernes indretning og funktion, efterhånden som forskellige former for elektronisk publicering og netværksdistribution bliver almindelig.

*

I forhold til det overordnede synspunkt om, at medierne er en ressource, som børn og unge kan udnytte, er mediernes tilbud til de unge selvfølgelig af stor betydning.

Der er i udvalget enighed om, at det er vigtigt fortsat at sikre, at der produceres danske radio- og tv-programmer henvendt til de forskellige aldersgrupper af børn og unge. Konkret foreslår udvalget - henvendt både til DR, TV 2 og de kommercielle kanaler - at der dagligt eller i det mindste hyppigt sendes særlige aktualitets- og faktaprogrammer, som tager udgangspunkt i børnenes eller de unges forudsætninger og perspektiver på verden. Det vil kræve, at der udvikles en form for journalistik, som de unge i højere grad oplever som relevant og forståelig end den gængse.

Børn savner en behandling af aktuelle emner, som de kan forstå. Det gælder i radio og tv, og det gælder i dagbladene. Medieudvalget kan derfor kun opfordre dagbladene til at fortsætte og måske forstærke indsatsen for at gøre dagbladene til et fortsat relevant tilbud for børn og unge.

Børn er meget afhængige af, hvad der er af trykte medier i familien, og fraværet af en daglig avis i hjemmet indskrænker børnenes og de unges mulighed for at udvikle avislæsning til en vane. Medieudvalget har overvejet, om man i stedet kan forestille sig, at dagblade og andre trykte medier gøres tilgængelig i skoler og ungdomsuddannelser i et langt større omfang, end man kender det i dag. Konkret vil det betyde, at uddannelsesstederne skal have råd til at abonnere på og fremlægge trykte medier til brug for børnene og de unge.

Også forældrene har et ansvar og selvsagt det største for, at deres børn vokser op til at blive alsidige og stærke mediebrugere. De undersøgelser, Medieudvalget har gennemgået, tyder på, at det har meget stor betydning, at sprog og læsefærdighed stimuleres i hjemmet. Udvalgets bedste bud er at lave en offentlig informationsindsats over for forældrene.

Ud fra et modsat perspektiv end det positive ressource-synspunkt har Medieudvalget gennemgået og vurderet de regler og begrænsninger, som film, video og tv er underlagt af hensyn til børn og unge. Det gælder især spørgsmålet om voldsskildringer og om særlige reklameregler for produkter til børn. Udvalget finder de danske regler tilstrækkelige, men opfordrer til at sætte mere fokus på mulighederne i internationale fora. Danmark kan således foreslå ændringer til EU's tv-direktiv og Europarådets tv-konvention, som begge indeholder kapitler om reklamer og om beskyttelse af mindreårige. Og Danmark kan bidrage til at skærpe opmærksomheden om artikel 17 (om massemedier) i FN's konvention om barnets rettigheder.

Efter Medieudvalgets opfattelse kan også selvregulering og frivillige aftaler om reklamer og om vold på tv spille en rolle. Her tænkes på de danske stationer og på stationer, som sender til Danmark fra udlandet.