Resumé

Udredningen giver en beskrivelse af modtagernes rolle i samfundskommunikationen og påviser en grundlæggende modsætning mellem idealet om borgernes deltagelse i den demokratiske proces via nyhedsmedierne og den faktiske mediebrug. Baggrunden for idealet om politisk deltagelse gennemgås i en historisk oversigt over de normative presseteoriers udvikling; den faktiske mediebrug belyses i et nutidigt perspektiv med udgangspunkt i en ny undersøgelse om danske tv-seere; og i et fremtidigt perspektiv diskuterer udredningen valgmulighederne med henblik på et politisk kommunikationssystem, der også i praksis inddrager borgerne som andet end modtagere af information.

Første afsnit gennemgår de seks klassiske teorier om mediernes rolle i samfundet:

I dagens Danmark står den mediepolitiske debat især om forholdet mellem (mediernes) ansvarlighed og (modtagernes) deltagelse. Begge teorier har som deres grundlag en positiv definition af borgernes rettigheder: Frihed er ikke kun fraværet af tvang, f.eks. i form af censur, men også tilstedeværelsen af de økonomiske, lovgivningsmæssige og uddannelsesmæssige betingelser, der sikrer kommunikationen. En central, men ofte uudtalt præmis i dansk mediepolitik er, at borgerne både har mulighed for, og ønske om, at deltage i den politiske proces i kraft af disse rettigheder.

Andet afsnit sammenfatter resultaterne fra en undersøgelse af danske seeres brug og oplevelse af tv-nyheder. TV fremstår som centralmediet i dansk politik, med de øvrige medier som supplement. Samtidig tyder resultaterne på, at `modtagernes nyheder' adskiller sig væsentligt fra journalisters og politikeres tilgang til nyheder. Hovedkonklusionerne er, dels at seeren har svært ved at forstå nyhederne og forbinde dem med sin egen virkelighed, dels at nyhederne kun i meget begrænset omfang opfattes som en ressource for modtagernes aktive deltagelse i politik og kultur.

Tredje afsnit identificerer modsætningen mellem de normative teorier og den faktiske mediebrug som en `demokratiets skizofreni'. En dagsorden for den videre mediepolitiske diskussion af mulige løsninger kan, paradoksalt nok, tage udgangspunkt i kommunikationens afslutning: Mens mediepolitik normalt fokuserer på selve kommunikationens vilkår og forløb, må man ud fra ønsket om at styrke modtagernes aktive deltagelse i den demokratiske proces rette opmærksomheden mod de institutioner og procedurer i samfundet, der afslutter kommunikationen og omsætter den i politisk handling. Udredningen gennemgår til slut i form af en `mediepolitikkens ABC' en række af de valgmuligheder, der kan bidrage til, at kommunikationen afsluttes i modtagernes interesse.