DEL I: INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

1. De centrale problemstillinger

1.1 Indledning

Tilstedeværelsen af en mangfoldighed af frie medier er både et kendetegn og en forudsætning for den demokratiske samfundsform.

Hvis statsmagten eller andre politiske magthavere udøver direkte kontrol med den information og de meningstilkendegivelser, der formidles gennem presse, radio og tv, er det i sig selv et overgreb på fundamentale, demokratiske rettigheder. Og omvendt ville lovgivning, forvaltning og retsvæsen i et demokratisk system ikke kunne fungere uden det informative bindeled, som massemedierne udgør mellem borgerne og samfundets mangeartede instanser og institutioner.

Som det bliver fastslået i Medieudvalgets kommissorium:

"Medierne udgør en uundværlig del af ethvert demokratisk samfund. Medierne må dække behovet for alsidige og engagerende oplevelser og højne informationsniveauet. Ytringsfriheden og informationsfriheden er fundamentet for folkestyret."

Samtidig med at disse overordnede synspunkter bliver mødt med bred tilslutning, er der en stigende bekymring for, om medierne fortsat kan spille denne konstruktive rolle.

Bekymringen udspringer både af den almene samfundsudvikling og af udviklingen inden for medierne selv. Efterhånden som informationssamfundets kendetegn slår stadig stærkere igennem, bliver det også tydeligere, at traditionelle værdier og beslutningsprocesser i det folkestyrede samfund er under pres.

I denne udvikling ligger der alvorlige problemer for den demokratiske styreform.

Institutioner og organisationer, der hidtil har været betragtet som grundelementer i den demokratiske struktur, bliver mødt med stigende skepsis og mistillid. Samtidig sker der en forskydning af politisk magt og indflydelse fra de folkevalgte organer til et kompliceret netværk af departementer, styrelser, organisationer og virksomheder.

Vigtige elementer i den proces er både den stadige udvidelse af EU-samarbejdets sagsområder og den vidtgående decentralisering i selve Danmark af væsentlige offentlige aktiviteter.

Dertil kommer, at den offentlige sfære er blevet udvidet både med områder, der tidligere blev anset for at være private, som f.eks. visse etiske spørgsmål, og med helt nye emnekredse i kraft af den teknologiske udvikling.

For borgerne kan dette styrke oplevelsen af, at den verden, de møder i mediernes gengivelse, er så kompliceret og fragmenteret, at den er umulig at overskue.

Samtidig har medieudviklingen betydet, at borgerne i dag har flere muligheder end tidligere for igennem en meget selektiv brug af medierne at koncentrere sig om få og temmelig begrænsede områder.

Mange faktorer bidrager således til følelsen af, at den fælles offentlighed, der skulle være forudsætningen for det folkestyrede samfunds funktionsdygtighed, er ved at blive fragmenteret. Det er en opfattelse, der ikke mindst er stærk blandt de folkevalgte selv, og som blandt andet har givet sig udslag i kritik af medierne for at ignorere eller forvrænge det arbejde, der udføres i de politiske organer.

Denne komplicerede proces, der udspringer af et samspil mellem politiske beslutninger, sociale, økonomiske og kulturelle forandringer og en hastig teknologisk udvikling, frembyder en særlig udfordring for medierne. Der bliver stillet nye krav til deres formidling af informationer over et bredt spektrum, og det indebærer samtidig, at mediernes selvstændige ansvar for demokratiets funktionsdygtighed er genstand for kritisk debat.

Som udgangspunkt for en vurdering af mediernes betydning for den demokratiske samfundsform vil det derfor være nærliggende at se nærmere på den rolle, de spiller - eller forventes at spille - i et folkestyre som det danske.

1.2 Mediernes rolle i demokratiet

I kraft af at medierne som helhed når ud til et meget stort flertal af befolkningen hver eneste dag, har de en række indbyrdes sammenhængende funktioner, som er af direkte betydning for, at samfundets institutioner kan fungere efter hensigten.

De vigtigste af disse funktioner er:

1. Formidling af nyheder og andre informationer af almen eller speciel interesse

En betydelig del af nyhedsformidlingen i de trykte medier, radio og tv består i neutral og nøgtern oplysning om anliggender af samfundsmæssig betydning. Derved bidrager nyhedsformidlingen til at give borgerne mulighed for at deltage aktivt i samfundets beslutningsprocesser.

Det kan være som medlemmer af et politisk parti, en faglig organisation, en folkelig bevægelse eller en fritidsorganisation. Det kan være som borgere i et lokalt område, som bruger af offentlige ydelser eller som forbruger i al almindelighed.

Nyhedsformidlingen inspirerer hver eneste dag til mange handlinger og initiativer, der påvirker samfundets funktioner.

2. Fremdragelse af diskutable forhold i samfundets politiske og administrative strukturer såvel som i organisations- og erhvervslivet

Tilstedeværelsen af en kritisk journalistisk årvågenhed virker i sig selv positivt på magtens udøvelse i et demokratisk samfund.

De, der er valgt eller udnævnt til at forvalte et særligt ansvar, ved, at de kan blive draget til ansvar ikke blot internt, men også over for offentligheden. Det bliver de mindet om ved hyppige afsløringer i medierne af magtfordrejning, misbrug og utidigt hemmelighedskræmmeri.

3. Kontrol- og klageinstans på læsernes, lytternes og seernes vegne over for offentlige og private institutioner og virksomheder

Netop den afslørende funktion betyder, at medierne også opfattes som en klage- og kontrolinstans. Det er ofte til dem - nogle mere end andre - borgerne henvender sig, hvis de mener at have lidt overlast eller er blevet opmærksomme på kritisable forhold i samfundet.

Ved at udøve denne kontrolfunktion bidrager medierne aktivt til at styrke det demokratiske princip om, at den, der forvalter magt og indflydelse, også skal stå til ansvar for sine dispositioner.

4. Forum for debat af samfundsmæssig betydning

Medierne er forum for debat, både i kraft af egne kommentarer og analyser og i kraft af indlæg og læserbreve fra såvel beslutningstagere som borgere uden samfundsmæssige tillidshverv.

Den daglige udveksling af meninger og synspunkter om aktuelle spørgsmål kan kun nå ud til en bredere offentlighed i kraft af massemedierne. Ofte vil det være en nyhedshistorie i medierne selv, der sætter gang i debatten, men det kan også være en ledende artikel eller andre former for kommentarer i medierne.

Traditionen for en bred og mangfoldig debat giver også politikere og andre beslutningstagere rig mulighed for selv at sætte sager på dagsordenen eller kommentere dem, der allerede er der.

Mellem disse fire funktioner er der i sagens natur glidende overgange. En nyhedsreportage kan være afslørende og derved virke kontrollerende over for de instanser, den omhandler, og debatskabende i den brede offentlighed.

Flere funktioner af betydning for den demokratiske samfundsform kunne nævnes. F.eks. giver de mange brevkasser med svar på spørgsmål om sociale rettigheder, økonomi, uddannelsesmuligheder, helbred etc. borgerne bedre muligheder for at fungere aktivt og konstruktivt i samfundet. Men det, der overordnet konstateres i denne sammenhæng, er mediernes ubestridelige betydning for demokratiets funktionsdygtighed. Derfor er det vigtigt, at forudsætningerne er til stede for, at de kan udfylde denne rolle bedst muligt.

1.3 Forudsætningerne for at medierne kan bidrage optimalt til den demokratiske samfundsform

De funktioner, der er skildret af mediernes betydning for demokratiet, kan naturligvis udøves med vekslende styrke. Den beskrivelse, der er givet i afsnit 1.2, dækker ikke i samme omfang forskellige grupper og typer af massemedier. Men under alle omstændigheder er der en række forudsætninger, der helt eller i hvert fald delvist skal være opfyldt, hvis mediernes rolle skal være så konstruktiv som mulig. Det er forudsætninger, hvoraf de fleste i betydeligt omfang kan påvirkes igennem den offentlige mediepolitik:

1. Ubetinget respekt for ytringsfrihedens og informationsfrihedens principper

Det indebærer, at der i den almindelige lovgivning udvises den yderste tilbageholdenhed med at indskrænke retten til at ytre sig frit.

I den forbindelse yder grundlovens SS 77 kun en begrænset garanti. Mens den udtrykkeligt forbyder censur og andre forebyggende forholdsregler, er det overladt til den almindelige lovgivningsmagt at bestemme, hvilke ytringer der skal være strafbare, og hvilket ansvar der skal være forbundet med at overtræde en sådan bestemmelse. Ikke sjældent bliver nye begrænsninger i ytringsfriheden - og dermed også i friheden til at søge informationer - foreslået i "gode sagers" tjeneste.

Men selv nok så afskyelige synspunkter bliver ikke udryddet ved forbud imod, at de bliver artikuleret offentligt. Derimod lider ytringsfriheden overlast, hvis det gøres strafbart at fremsætte bestemte sæt af synspunkter.

Det er en erkendelse, der bør ligge til grund for al lovgivning, der kan berøre borgernes og dermed mediernes ret til at ytre sig frit.

2. Selvstændighed for de enkelte medievirksomheder i forhold til statsmagten

Der er i begrebet selvstændighed en nuanceforskel i forhold til begrebet uafhængighed, der ofte anvendes i denne forbindelse. Men i et kompliceret og gennemreguleret samfund som det danske vil det være illusorisk at tale om total uafhængighed.

På en række områder er alle medievirksomheder afhængige af statsmagtens beslutninger og dispositioner, de elektroniske dog i højere grad end de trykte. Fælles for alle medievirksomheder er imidlertid, at de må have absolut redaktionel selvstændighed i forhold til alle offentlige myndigheder, hvis de skal udøve deres demokratiske funktioner.

Kun efterfølgende skal de kunne gøres ansvarlige for det, de har offentliggjort, og da kun i henhold til gældende lov.

3. Mangfoldighed i det samlede medieudbud

Mangfoldighed går her ikke kun - og ikke primært - på det numeriske antal af medievirksomheder, bladtitler, radiostationer og tv-kanaler. Det kan være højt, uden at der er den store holdningsmæssige variation i det samlede udbud.

Det afgørende er derfor dels, at mangfoldigheden kommer til udtryk i en bred variation af medier, der arbejder i forskellige geografiske områder ud fra forskellige holdninger, synspunkter og interesser, dels at udbuddet i massemedier med særlige forpligtelser som f.eks. public service-virksomheder i sig selv er præget af mangfoldighed. Kun derved sikres borgerne reelle valgmuligheder i deres medieforbrug.

4. En klar bevidsthed blandt de ansvarlige for mediernes indhold om disse mediers funktion, påvirkningsmuligheder og ansvar

Medierne adskiller sig bl.a. fra demokratiets andre grundpiller ved i det daglige at blive ledet og fremstillet af mennesker, der hverken er demokratisk valgt eller offentligt udpeget til at varetage denne funktion. Det gælder delvist også de to public service-virksomheder, Danmarks Radio og TV 2, hvor bestyrelserne, men dog ikke direktionerne, er offentligt udpegede.

Sådan må det være med den placering, medierne har i forhold til andre indflydelsesrige beslutningstagere i det folkestyrede samfund. Det betyder til gengæld, at der individuelt er forbundet et meget betydeligt ansvar med at lede eller arbejde for medievirksomheder.

Moralsk er det et ansvar, der rækker videre end de rammer, der er fastsat lovmæssigt, men som på den anden side ikke kan defineres entydigt for alle medievirksomheder og medietyper.

5. Reel mulighed for borgerne til at søge information og underholdning ud fra egne ønsker og behov

Den første betingelse for, at dén forudsætning kan opfyldes, er selvsagt, at der er tilstrækkelig mangfoldighed i det samlede medieudbud. Men derudover er også uddannelsesniveau, privatøkonomi, bopæl og mange andre faktorer, der kun til dels kan påvirkes igennem offentlige foranstaltninger, af central betydning.

Rent mediepolitisk er der grund til især at hæfte sig ved distributionsvilkårene for både trykte og elektroniske medier.

Problemerne for de forskellige medietyper er langt fra de samme, men forsøgene på at løse dem må som mål have, at borgerne får reelle muligheder for at nyde godt af retten til informationsfrihed.

6. Åbenhed i forvaltning og offentlige beslutningsprocesser

En sådan åbenhed er nødvendig for, at medierne kan udfylde deres funktion som formidler af relevante oplysninger på en måde, som giver borgerne mulighed for at danne sig et overblik over de folkevalgte organers og de administrative enheders arbejde.

Med den betydning medlemskabet af Den Europæiske Union har for både lovgivningen og forvaltningen i Danmark, må denne åbenhed også omfatte EU-anliggender.

Det må i den forbindelse fremhæves, at medierne ikke blot er bidragydere til, men også afhængige af den demokratiske samfundskultur. Med den nye informationsteknologis udbredelse vil der åbne sig nye muligheder for en effektiv brug af reglerne om offentlighed i forvaltningen.

7. Kvalificerede uddannelsestilbud inden for alle medierelevante fag

Dette aspekt har Medieudvalget allerede beskæftiget sig med i sin Betænkning om journalistisk efter- og videreuddannelse, og emnet vil blive yderligere uddybet senere i denne betænkning.

Men det bør understreges, at medierne har behov for en alsidig og veluddannet stab af ledere og medarbejdere, hvis de skal udfylde deres funktion optimalt.

8. Større krav om baggrundsviden

Samfundsudviklingen og ændringerne i borgernes - ikke mindst børns og unges - selvforståelse stiller stigende krav om baggrundsviden og færdigheder til at vælge og håndtere information. Derfor er det afgørende vigtigt for det politiske systems funktioner - og for mediernes motivation - at skole- og uddannelsessystemet sikrer sådanne færdigheder og kundskaber - også til de mange, som ikke mere automatisk får dem i forbindelse med deres erhvervsuddannelse og arbejde.

9. Fortsat styrkelse af den dybtgående og kritiske kvalitetsjournalistik, der har udviklet sig inden for alle medietyper de seneste årtier

Det er en journalistik, der har udvidet offentlighedens muligheder for at få indblik i sammenhænge, der hidtil har været mere eller mindre skjult, uanset om det er inden for politik, i erhvervslivet eller i organisationernes verden.

Den fortsatte udvikling af denne journalistiske tradition afhænger primært af de redaktionelle og programmæssige prioriteringer i de enkelte medievirksomheder, men også af hvilke etiske normer der er fremherskende inden for journalistfaget.

1.4 Faktorer, der kan svække mediernes betydning for den demokratiske samfundsform

I de senere års offentlige debat er der ganske ofte udtrykt bekymring over, at ændringer i mediestrukturen og i mediernes indhold og formsprog kan frembyde problemer for folkestyrets funktioner. Det er da også muligt at pege på en række tendenser, der kan indebære en svækkelse af mediernes betydning for demokratiet.

1. Politisk betingede indskrænkninger i ytringsfriheden

Den stigende kompleksitet i udformningen og forvaltningen af lovbestemmelser i EU medfører i sig selv større krav til mediernes nyhedsbehandling af baggrundsstof. Det indebærer risiko for en mindre sagkyndig journalistik - eller en latent afhængighed af autoriserede kilder og talsmænd, som mindsker danske mediers evne til at dække vigtige spørgsmål ud fra danske interesser og synsvinkler.

Også i mere konkret forstand har EU-lovgivningen haft voksende betydning for mediernes arbejdsvilkår. En del af problemerne herved angår ikke medierne alene, men har vidtrækkende betydning for ytringsfrihed og presseetik og dermed for samfundet i almindelighed.

Som eksempel kan nævnes, at der er et direktivforslag på vej om kommerciel ytringsfrihed. Endvidere har Europa-Parlamentet opfordret EU-Kommissionen til at udarbejde et adfærdskodex for pressen. Det afspejler, at der i både EU og Europarådet er politiske grupperinger, der arbejder for restriktioner over for bestemte meningsytringer og fremstillingsformer, der anses for uacceptable og/eller skadelige.

Opfattelsen af, hvad der er "politisk korrekt", har de seneste år fået stærkere moralske overtoner, der igen fører til mere vidtgående krav om politiske indgreb. Det er tendenser, der næppe rummer nogen alvorlig, akut fare her i landet, men som kan blive en trussel, hvis de forstærkes i de gamle demokratiers kulturkreds.

I den forbindelse kan det være en risiko, også her i landet, at stigende politisk utilfredshed med mediernes dækning af det politiske liv fører til større velvilje over for krav om mere vidtgående restriktioner.

2. Manglende økonomiske muligheder for at opretholde og udvikle et varieret medieudbud

I en politisk sammenhæng er det en faktor, der især kan slå igennem for tv-mediet, hvor viljen til at skabe de nødvendige økonomiske rammer igennem licensfastsættelse, reklameregler og transmissionsvilkår til syvende og sidst er afgørende for, om der vil være et varieret udbud af danske programmer til at tage konkurrencen op med et stadigt stigende antal udenlandske tv-kanaler, der kan modtages i Danmark.

I en erhvervsmæssig sammenhæng er det en faktor, der især har betydning for de trykte medier, hvor dagspressens driftsøkonomi generelt set er så skrøbelig, at antallet af selvstændige udgiverselskaber inden for en kortere årrække kan blive reduceret markant.

3. Koncentration af afgørende redaktionel indflydelse hos få, store medievirksomheder

Inden for de trykte medier, især dagspressen, er der de senere år sket en betydelig koncentration i form af overtagelser, sammenlægninger og strategiske alliancer.

Hidtil har det ikke ført til et tilsvarende fald i antallet af bladtitler, og på de enkelte aviser er der bevaret en høj grad af redaktionel selvstændighed, selv om nogle lokale dagblade er begyndt at udgive fælles-sektioner om nationale og internationale forhold.

Men markante eksempler fra andre lande, hvor der er tradition for en stærk udgiverindflydelse, har tydeligt illustreret den fare, der kan være forbundet med koncentration af medieejerskab på få, store virksomheder. I den forbindelse er Silvio Berlusconis brug af en dominerende indflydelse på italiensk tv til at vinde den politiske magt for en tid hyppigt blevet fremhævet som et afskrækkende eksempel.

Men nok så alvorligt i et større perspektiv er koncentrationen af mediemæssig magt hos enkeltpersoner, der som Rupert Murdoch aktivt søger at bruge medierne til at udbrede bestemte, stærkt vestligt orienterede synspunkter og adfærdsnormer i store dele af verden. Endvidere er der grund til at hæfte sig ved tendenser til, at medievirksomheder i Europa i stigende grad bliver overtaget af store koncerner, der ikke primært har til formål at drive tv og radio eller at udgive aviser og magasiner. Inden for især tv-mediet foregår koncentrationen både vertikalt og horisontalt. Det vil sige, at store koncerner dels systematisk opkøber alle led i kæden fra den kreative idéfase over produktionen til distributionen, dels køber flere virksomheder med samme funktion i denne kæde.

4. Ændring af mediernes prioritering af det redaktionelle stof i en sådan grad, at den politisk relevante oplysning bliver sporadisk og usammenhængende

Der er i den offentlige debat fremført det synspunkt, at en sådan ændring er ved at ske, ikke mindst i tv, der i den forbindelse kritiseres for at lade sig inspirere af populærpressens stofvalg og indfaldsvinkler.

I det samlede tv-udbud, der i dag står til rådighed for danskerne, vinder den adspredende underholdning frem på de mere samfundsrelevante programmers bekostning, selv om DR og TV 2 i de senere år har udvidet deres nyhedsudsendelser.

Det er en udvikling, der kan forstærke tendensen til, at de informationsstærke borgere i mindre grad bruger tv som kilde til oplysninger af samfundsmæssig betydning.

Men det må samtidig understreges, at dette synspunkt på især tv-mediets udvikling ofte bliver bestridt med henvisning til, at tv fortsat er primærkilde til samfundsoplysning for et flertal af danskere. At mediets formsprog er under ændring må i denne forbindelse ses som udtryk for en udvikling af tv's specifikke formidlingsmuligheder.

5. Ændrede professionelle normer for den journalistiske udformning af samfundsrelevant stof

En sådan ændring er sket løbende, hvad der eksempelvis fremgår ved at sammenligne dagens aviser med dem, der blev udgivet for tre eller fire årtier siden. Både prioriteringen af stoffet og præsentationen af de enkelte historier er ændret markant, og det har ikke mindst berørt dækningen af det politiske liv.

I politiske kredse er der også en følelse af, at udviklingen efterhånden - og ikke mindst i tv - er nået til et punkt, hvor der ikke længere er tale om meningsfuld formidling af oplysninger om offentlige anliggender. Et karakteristisk udslag af denne utilfredshed er kritikken af, at udtalelser bliver hakket op i fragmenter på få sekunder, så de fremstår ganske uden sammenhæng eller nuanceringer.

I det omfang, denne kritik er dækkende for den faktiske udvikling, er der oplagt tale om en svækkelse af mediernes betydning for den demokratiske beslutningsproces.

6. Ændringer i en række politikeres holdning til optræden i medierne

I dag er medierne ofte det sted, hvor ikke mindst ledende politikere gerne fører debatten og forsøger at forme det politiske og personlige billede, som de ønsker at vise borgerne/vælgerne.

Samtidig foregår kontakten mellem politiker og journalist ofte via pressemeddelelser eller "plantede historier" fra stadig flere pressemedarbejdere i partier eller ministerier. Det gælder både ved rapportering om daglig rutine og ved belysningen af kontroversielle sager.

Herved bliver mediernes mulighed for at stille relevante uddybende spørgsmål vanskeliggjort eller helt fjernet, mens deres dækning af det politiske stof ensrettes.

I den udstrækning, politikeres stigende behov for selviscenesættelse i professionelle og private sammenhænge tvinger eller lokker opmærksomheden væk fra den egentlige politiske dagsorden, er der også her tale om en svækkelse af mediernes mulighed for at tilbyde et ordentligt grundlag for den demokratiske beslutningsproces.

1.5 De forskellige mediers betydning

En vurdering af massemediernes betydning for den demokratiske samfundsform kan ikke foretages uden at skelne mellem de forskellige medietyper.

Selv om radioen historisk set var "avis på lyd" og tv senere "radio på billeder", og selv om dette forhold længe prægede den almindelige opfattelse af medierne, så har de enkelte medier for længst udviklet deres egen form for formidling. Det er en udvikling, der fortsat finder sted med konsekvenser for både stofvalg og fortælleform.

Derfor er de trykte mediers funktion en anden end den, der varetages af radioen, hvis rolle igen er forskellig fra tv's. Men også inden for de enkelte medietyper er der store og afgørende forskelle.

Dagbladenes rolle er en anden end magasinpressens, fagpressens, distriktsbladenes og tidsskrifternes. Og inden for hver enkelt af disse typer af trykte medier er der igen markante forskelle på den funktion, de søger at udfylde over for deres læsere.

I den offentlige debat bliver tv ofte omtalt som det vigtigste eller mest magtfulde blandt massemedierne.

Det er en vurdering, der kan hente næring i den kendsgerning, at tv klart er den medietype, der i gennemsnit bruges mest tid på om dagen. Samtidig er der markante eksempler på, at tv har kunnet bruges til at ændre den offentlige mening om aktuelle og kontroversielle spørgsmål. Under valgkampagner har tv ofte spillet en central rolle for partierne og deres kandidater, hvad der har været medvirkende til, at forestillingen om tv's magt over sindene trives særligt godt i politiske kredse.

Både de opsigtsvækkende eksempler på tv's indflydelse og det løbende forbrug af tv-programmer kan imidlertid let overskygge det forhold, at mediernes betydning for demokratiets funktioner har mange facetter.

Radioen er, set ud fra et forbrugersynspunkt, langt mere fleksibel end tv. Og produktionsmæssigt er det langt hurtigere og billigere at formidle nyheder og baggrundsstof igennem radio. Af disse årsager har den landsdækkende radio en meget mere omfattende nyhedsformidling end tv, og den bliver brugt kontinuerligt hen over døgnet. Det giver radioen mulighed for ikke blot at sætte en sag på dagsordenen, men også at følge den op, endnu inden de øvrige medier overhovedet har haft mulighed for at omtale den.

Med lokalradioernes udvikling er der åbnet nye muligheder for at komme til orde, men sjældent for at nå ud til en bredere offentlighed, sådan som det er tilfældet i de landsdækkende kanaler. En betydelig del af lokalradioerne spiller til gengæld en væsentlig rolle som forum for lokal debat og oplysning.

Men endnu bredere i sin dækning end radioen er dagspressen. Det vigtigste forum for den mere nuancerede og mangesidede samfundsdebat, der er vital for den demokratiske styreform, er dagbladet. Det er det i kraft af såvel reportager og interviews som læserbreve, kommentarer og kronikker.

I avisen er der langt bedre plads til en mangesidet og løbende debat, end der som regel er i radio og tv. Og på modtagersiden giver læsning helt andre muligheder for eftertanke og afprøvning af egne synspunkter end de mere flygtige indtryk, der efterlades efter radiolytning og tv-sening, som til gengæld kan have en større umiddelbar virkning, når opsigtsvækkende emner sættes på dagsordenen.

I denne sammenhæng, der angår mediernes betydning for det demokratiske samfundsliv, indtager dagspressen en fortrinsstilling på tre centrale områder:

- I den oplysende funktion er den bredere og mere detaljeret end de elektroniske medier.

- I den afslørende og kontrollerende funktion arbejder den med en højere grad af fleksibilitet, fordi anonyme kilder bedre kan udnyttes i de trykte mediers end i de elektroniske mediers journalistik.

- I funktionen som forum for den politiske og samfundsrelaterede debat kan dagspressen inddrage langt flere bidragydere - og dermed synspunkter.

For de øvrige trykte medier gælder det, at de deler nogle, men forskellige karakteristika med dagspressen.

- Distriktsbladene spiller en stadig mere betydningsfuld rolle for det lokale folkestyre, efterhånden som dagbladene bliver færre og større i deres geografiske dækningsområder.

- Fagpressen er en vigtig kilde til informationer om forhold, der enten erhvervsmæssigt eller i fritiden meget direkte angår læsernes interesser.

- Magasinpressen udvikler og styrker interessen for brede emneområder, der ikke traditionelt opfattes som politiske, men hvor meningsdannelsen ikke desto mindre får politiske konsekvenser på længere sigt. Betydningsfulde spørgsmål som kønnenes ligestilling og hensyn til miljøet er klare eksempler på denne sammenhæng.

- En vis del af tidsskriftpressen formidler informationer og analyser om problemer og forskningsresultater, som har grundlæggende betydning for samfundsudviklingen og den demokratiske debat. Typisk når de kun frem til specielle talmæssigt begrænsede publikumsgrupper, men herfra spredes de jævnligt videre gennem omtale i de egentlige massemedier.

På tilsvarende vis henter mange læsere oplysninger og synspunkter i andre specialblade og lader sig derved påvirke også i rollen som samfundsborgere.

Mens det således er oplagt, at nogle medier og medietyper har en mere direkte og bredspektret betydning for demokratiets funktioner end andre, vil det være forkert at afskrive disse andre medietyper som ligegyldige for den meningsdannelse, der er afgørende for, hvordan folkestyret udvikler sig.

Disse medier er en del af det samlede mediemønster, der med et citat fra Medieudvalgets kommissorium bør "sikre den alsidige information, som er en forudsætning for den frie meningsdannelse i den demokratiske proces, i samfundsdebatten og i kulturlivet".

1.6 Det redaktionelle og journalistiske ansvar

Som nævnt tidligere er der et særligt ansvar forbundet med at redigere og arbejde for en medievirksomhed.

Der er et ansvar over for lovgivningen, og det er stort set ens for alle medietyper. Nok så vigtigt i denne sammenhæng er imidlertid det specifikke, virksomhedsrelaterede og individuelle ansvar, der i sagens natur vil blive opfattet forskelligt i forskellige sammenhænge.

Imidlertid er det vigtigt, at der i medieverdenen selv foregår en løbende debat om ansvar og etik. Og her tænkes ikke blot på, hvad "man kan tillade sig", men i lige så høj grad på de forpligtelser, der er forbundet med at arbejde redaktionelt og journalistisk. Disse forpligtelser vil være forskellige fra f.eks. den store morgenavis til det store formiddagsblad, fra den landsdækkende public service radio til den lille lokalradio og fra nyhedsafdelingen til underholdningsafdelingen på en tv-station.

Men i alle tilfælde vil der være tale om et ansvar og en forpligtelse over for læserne, lytterne og seerne.

Netop på grund af de forskellige vilkår giver det ingen mening at generalisere yderligere på dette punkt. Men nogle få faktorer bør fremhæves for at angive de rammer, inden for hvilke det redaktionelle og journalistiske ansvar gør sig gældende:

1. Medierne er virksomheder, der skal klare sig økonomisk - og helst give tilstrækkeligt overskud til nye investeringer og ny udvikling

Det gælder alle medietyper, selv om deres vilkår langt fra er ens.

Nogle fungerer som forretning og vil blive lukket, hvis de i mere end en kort overgangsperiode er underskudsgivende.

Andre eksisterer på et mere idépræget grundlag og vil derfor strække sig langt i bestræbelserne på at overleve, hvis de kommer i økonomisk krise.

Atter andre, som de store radio- og tv-stationer, eksisterer i kraft af en politisk beslutning for at udfylde bestemte funktioner. Men også for dem vil det i fremtiden gælde, at der skal være balance i økonomien.

Til trods for deres samfundsmæssige betydning kan medierne - med undtagelse af Danmarks Radio og TV 2 - altså ikke opfattes som en offentlig tjenesteydelse, borgere får stillet til rådighed, fordi den er vigtig for dem. For Danmarks Radio og TV 2 forholder det sig dog anderledes. Danmarks Radio er således en selvstændig offentlige institution, mens TV 2 er en selvejende institution.

Medierne drives i alt væsentligt som erhvervsvirksomheder med de driftsøkonomiske krav, det indebærer.

Eneste markante undtagelse er de publikationer, der udgives af organisationer og foreninger.

2. Mediernes selvstændighed

Ytringsfriheden indebærer, at den enkelte virksomhed har frihed til at udforme indholdet i de medier, den ejer, efter sine egne ønsker og beslutninger (med Danmarks Radio og TV 2 som delvise undtagelser).

Informationsfriheden giver mulighed for, at den enkelte borger har frihed til at vælge mellem mange og forskelligartede medieudbud - eller til at se helt bort fra dem.

Det er de vilkår, under hvilke medierne skal udøve deres demokratiske funktion. For public service-virksomhederne afspejler de lovfæstede formålsparagraffer, hvad dette ansvar indebærer. Men der er i høj grad grund til også at understrege betydningen af det individuelle, virksomhedsbaserede ansvar.

3. Det journalistiske ansvar

Der er imidlertid i journalistikken en faglig etik og nogle professionelle normer, der går på tværs af medievirksomheder og medietyper.

Som en række konflikter mellem redaktionen og udgiverne inden for fagpressen har vist, stiller journalister krav om en vis grad af redaktionel frihed, da det er forudsætningen for, at de også kan udøve et ansvar over for i dette tilfælde læserne.

Men omvendt er det også udgivernes grundlovssikrede ret at udgive en publikation, hvor indholdet er i overensstemmelse med det, de ønsker. Vil journalister ikke være med til en sådan redaktionel linie, må de finde sig et andet arbejde, mens udgiverne må finde sig nogle andre og mere føjelige medarbejdere.

Imidlertid er det ikke blot i fagpressen, men i mediebranchen i bred forstand, der kan anes tydelige konturer af et modsætningsforhold af denne karakter.

I den journalistiske selvforståelse er faget forbundet med et ansvar for, at det demokratiske samfund kan betjene sig af en bred nyhedsformidling om politiske, kulturelle, økonomiske, organisatoriske, erhvervsmæssige, sociale, uddannelsesmæssige og andre forhold, der har betydning for både beslutningsprocesserne i samfundet og for rammerne om den enkelte borgers hverdag.

De journalistiske krav, der udspringer af en sådan professionel etik, er imidlertid ikke nødvendigvis sammenfaldende med de prioriteringer, ejerne og beslutningstagerne på bestemte medie- virksomheder ser som de mest løfterige for netop deres blad, radio eller tv-station.

Det kan eksempelvis være den foretrukne strategi at koncentrere sig om det rent underholdende tilbud for at nå ud til et større publikum. Men hvis kravene til indhold og væsentlighed skubbes til side til fordel for fremtrædelsesform og umiddelbar effekt, kan det nemt komme i modsætning til den professionelle journalistiske selvforståelse.

Derfor kan det meget vel vise sig, at fremtidens udfordringer til medierne i al deres forskellighed ikke nødvendigvis vil være de samme som fremtidens udfordringer til journalistikken.