13. Fagbladene

Fagbladene udgør en meget forskelligartet mediegruppe. Oplag og udgivelseshyppighed svinger fra ugentlige udgivelser på flere hundrede tusinde til blade, der blot kommer fire gange om året med et oplag på under 1.000 eksemplarer. Også indhold, form, udstyr og udførelse varierer i betydeligt omfang.

I dette kapitel indskrænkes beskrivelsen af fagpressen til de ca. 600 fagblade, der er registreret i Media Scandinavia. Inden for denne gruppe skelnes mellem:

- De fagblade, der er organiseret i brancheorganisationen Dansk Fagpresse. Det var i 1995 297 blade.

- Blade, der er organiseret i Sammenslutningen af Arbejderbevægelsens Fagblade og Tidsskrifter (SAFT), der fungerer som samarbejdsorgan for LO's medieaktiviteter. I 1995 var det 30 blade.

- De uorganiserede blade. Det var i 1995 273 blade.

Ud over disse fagblade skønnes det, at der er ca. 1300 andre fagblade.

På grund af den generelle produktudvikling, der har fundet sted blandt de trykte medier de seneste år og specielt den kraftige udvikling af fagbladenes redaktionelle og tekniske standard, er det vanskeligt at afgøre, om et blad hører hjemme i gruppen af fagblade, tidsskrifter, uge- eller månedsblade.

Det er derfor vanskeligt at give en dækkende samlet beskrivelse af denne mediegruppe og dens vilkår[9].

13.1 Oplag og læsning

Oplagsudviklingen

Tabel 13.1.1: Oversigt over fagbladenes antal og oplag, 1983-1994

År

Antal blade, registreret i Media Scandinavia
Årsoplag i mio. eksemplarer
Gnst. årsoplag i 1000
1983
478
139
309
1988/89
609
165
270
1994
609
132
216

Kilde: Preben Sepstrup, Fagbladene i Medielandskabet.

I 90'erne har antallet af blade, som det fremgår, været relativt konstant, men det dækker sandsynligvis over en betydelig udskiftning. Fagblade er relativt lette at starte og lukke, og der sker en betydelig udskiftning gennem omlægninger og navneændringer.

Fagbladenes gennemsnitlige oplag var formodentlig stigende fra begyndelsen af 50'erne til begyndelsen af 80'erne. Fra omkring 1983 startede et fald det gennemsnitlige årsoplag, der er fortsat frem til i dag.

Tendensen til mindre oplag kan være udtryk for en specialisering, der svarer godt til, at mediets grundlæggende selektive træk forstærkes i en periode, hvor andre medier forsøger at tilgodese en stadig større målgruppes ønsker.

Tabel 13.1.2: Fagbladenes fordeling på udgivelseshyppighed, 1994

Udgivelseshyppighed

Alle Fagblade 1994

 

Antal numre pr. år

 

Antal blade

 

Årsoplag i 1000 ex.

 

antal

%

antal

%

4-8

248

41

18.977

14

9-12

262

43

39.228

30

13-26

73

12

26.243

20

40-52

26

4

47.206

36

Alle fagblade

609

100

131.654

100

Kilde: Preben Sepstrup, Fagbladene i medielandskabet.

Det fremgår af tabel 13.1.2, at 84% af alle fagblade (med 44% af årsoplaget) har en udgivelsesfrekvens på 12 numre eller mindre, ligeligt fordelt på "måneds- og kvartalsblade". De 26 fagblade (4%), der udkommer ugentligt eller næsten ugentligt, står for 36% af årsoplaget.

Fagbladenes fordeling på udgivelseshyppighed og oplag pr. udgave slår naturligvis igennem i forhold til årsoplaget. 65% af fagbladene må således deles om 10% af årsoplaget, mens ca. 10% af bladene (en gruppe på 56 blade) tegner sig for 65% af årsoplaget.

Læsning af danske fagblade

Som tilfældet er for opgørelser af fagbladenes antal og oplag, er også læsningen af fagbladene sparsomt belyst. Den eneste generelle undersøgelse, hvori fagblade indgår på linje med andre medier, stammer fra en "kultur- og fritidsundersøgelse" fra 1991.[10]

Tabel 13.1.3: Andel af befolkningen i %, der har læst fagblade de seneste 7 dage

Befolkningsgrupper

%
Alle
59
Mænd
65
Kvinder
52
Selvstændige
71
Overordnet funktionær
85
Ledende funktionær
90
Øvrige funktionærer
64
Faglært arbejder
66
Ufaglært arbejder
56
7-10.klasse
51
Mellem/-realskole
66
Studentereksamen
76

Kilde: Preben Sepstrup: Fagbladene i Medielandskabet.

Tabellen viser dels, at en væsentlig del af befolkningen som helhed og specielt i visse grupper havde læst fagblade inden for den sidste uge, dels en markant sammenhæng mellem jobsituation og uddannelse og læsning af fagblade.

En undersøgelse af læsningen af Dansk Fagpresses medlemsblade fra 1994[11] viser endvidere, at 44% af læserne læser 70-100% af stoffet i bladene. 35% læser 40-60% i hvert nummer og 21% 10-30% af stoffet.

Gennemsnitligt læser læserne ca. 60% af stoffet i fagbladet. Undersøgelsen viser også, at 39% af læserne bruger mere end 60 minutter på læsning af deres fagblad. 26% anvender 30-59 minutter, 24% 10-29 minutter. 9% bruger mindre end 10 minutter til læsning af fagbladet.

Et særligt formål med undersøgelsen var at belyse fagbladslæsernes opfattelse af bladenes informationsværdi og troværdighed. 62% af læserne mente, at de blev "bedre orienteret af fagbladet om dets specielle emneområder end gennem andre trykte medier". M.h.t troværdighed vurderedes fagbladene højere end andre medier.

Der er en betydelig usikkerhed knyttet til, hvor mange læsere fagbladene har[12]. Det samlede antal læsere er beregnet med udgangspunkt i de tidligere omtalte tre grupper af fagblade.

Tabel 13.1.4: Estimeret antal fagbladslæsere på årsbasis

Bladgruppe

Årsoplag i mio.
Antal læsere pr. blad
Mio. læsere på årsbasis
Andel af læsere på årsbasis - %
Dansk Fagpresse
62 (47%)
3,7
229
69
SAFT-bladene
41 (31%)
0,9
64
19
Restgruppen
28 (21%)
2,3
37
11
Alle fagblade
131 (100%)
2,5
330
99

Kilde: Preben Sepstrup, Fagbladene i medielandskabet.

Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af læsere pr. fagblad har en stor spredning. SAFT-bladene tilsammen har - ganske ukarakteristisk for de trykte medier - mindre end én læser pr. eksemplar, medens der i gruppen af DF-blade er fundet blade med op til otte læsere pr. eksemplar.

13.2 Produktion og produkt

Den tekniske udvikling

Ny teknik har gjort det nemmere for foreninger og interessegrupper at fremstille blade af relativ høj grafisk standard, og dette er naturligt nok blevet udnyttet af det store antal foreninger i foreningslandet Danmark.

Udviklingen i det redaktionelle indhold

Fagbladenes indhold er i sagens natur er meget forskelligartet. Som hovedregel har fagbladene med de store oplag de mest brede redaktionelle koncepter, mens blade med små oplag som hovedregel har et "smalt" indhold. De indholdsmæssigt bredt orienterede blade findes først og fremmest i den gruppe blade, der udgives af organisationer.

Inden for disse blade har der været en tendens til, at bredden i det redaktionelle koncept stiger i takt med oplagets størrelse - jo flere læsere, bladene har, jo mere forskelligartede er læserne, og jo mere forskelligt stof er nødvendigt for at tilfredsstille læsernes behov.

Det er gået en række af de store fagblade som andre trykte medier, at de bliver så store, at de begynder at få problemer med at tilfredsstille mere specifikke behov hos læserne. En reaktion på dette har været at supplere hovedudgivelsen med mere specialiserede blade.

De brede blade skrives og redigeres som oftest af journalister og "efter almindelige journalistiske principper". Derimod synes det at gælde, at jo smallere bladenes målgruppe er, jo større er tilbøjeligheden til, at bladene skrives og redigeres af specialister, der normalt har samme uddannelse som læserne.

13.3 Økonomi

Det er svært at beskrive fagbladenes økonomi ud fra en traditionel virksomhedsøkonomisk tilgang, fordi bladvirksomheden som oftest er tæt forbundet med en anden primær aktivitet.

Hovedparten af fagbladene drives således ikke på markedsvilkår, og deres økonomi er ofte tæt forbundet med udgiverens. Da mange organisationer og foreninger desuden ikke har tradition for offentlig regnskabsaflæggelse, kan det være umuligt eller meget vanskeligt at isolere fagbladenes økonomi, herunder at afdække om de drives med over- eller underskud.

Knap 20% af de fagblade, der er tilknyttet Dansk Fagpresse, er forlagsudgivne (de står for knap 1/3 af DF-årsoplaget). De udgives af ca. 35 virksomheder, hvoraf næsten alle er enten anpartsejede eller aktieselskaber. I gruppen af SAFT-blade findes kun forenings- og organisationsblade.

Selvom de forretningsudgivne blade drives på markedsmæssige vilkår, betyder det ikke, at de kun sælges i løssalg og abonnement. Nogle blade har aftaler med foreninger om distribution af bladet til medlemmerne. Andre distribueres af hensyn til annoncesalget gratis til udvalgte målgrupper. For hovedparten af disse blade er annoncesalget den primære indtægtskilde.

For de resterende blade gælder, at de i væsentlighed finansieres indirekte gennem foreningskontingenter og/eller tilskud fra deres udgivere og annonceindtægter samt - i betydeligt mindre omfang - gennem abonnementer og kun ubetydeligt gennem løssalg.

Fagbladenes største enkeltomkostning er den tekniske produktion, der med få undtagelser foregår "uden for huset" (i modsætning til mange aviser, ugeblade, distriktsblade og magasiner).

Den næststørste omkostning er distributionen af fagbladene gennem Post Danmark. Reguleringen af posttakster og subventioneringen af disse er et væsentligt fælles anliggende for alle fagblade - og et område, hvor SAFT og Dansk Fagpresse samarbejder.

Der findes ingen tilgængelige oplysninger om fagbladenes personaleudgifter, der for mange blade ikke kan skilles fra udgiverorganisationens. Fagbladene er konjunkturfølsomme i forhold til de områder, de er orienteret imod. Generelt er deres økonomi fleksibel; de kan hurtigt indskrænke eller udvide. De mindst konjunkturfølsomme er naturligvis de blade, der i størst udtrækning finansieres gennem kontingenter til deres udgivere.

Annonceøkonomien

Fagbladenes reklameomsætning følger i store træk udviklingen i den samlede reklameomsætning med en svagt faldende tendens i forhold til et - i forhold til 1983-niveauet - stigende antal blade. Antallet af blade har dog har været forholdsvis konstant i 90'erne.

Tabel 13.3.1: Fagbladenes reklameomsætning 1983 - 1994
År
Reklameomsæt. mio. kr. i årets priser
Andel af samlet reklameomsætning - %
1994
810
5
1993
780
5
1992
810
5
1991
685
6
1990
825
7
1988
756
7
1983
477
7

Kilde: Preben Sepstrup: Fagbladene i medielandskabet, p. 68.

Fagbladenes 5%-andel af den samlede reklameomsætning i 1994 var på niveau med "årlige publikationer" med 6% og "tv" med 8%. Aviserne havde til sammenligning en andel på 18%, distriktsbladene på 10% og ugebladene på 2% af reklameomsætningen.

13.4 Ejer- og samarbejdsstruktur

Hvis gruppen af "store fagblade" defineres som blade med et oplag pr. nummer på mindst 100.000 og/eller en udgivelseshyppighed på 40-52, afgrænses gruppen til 37 af de godt 600 fagblade. Disse blade har godt 50% af fagbladenes samlede årsoplag.

Det er muligt at identificere disse blades udgiverorganisationer i grove træk:

- Fagforeningerne udgiver 11 blade (heraf syv med tilknytning til LO) med 14% af de store fagblades årsoplag.

- 12 kommercielt, forlagsudgivne blade med 38 % af de store blades årsoplag. Disse blade henvender sig typisk til de store erhverv.

- 14 foreningsblade med 48% af de store blades årsoplag.

Blandt udgiverne af de "store fagblade" er der fire branche- og erhvervsorganisationer, fire interesseorganisationer, tre faglige organisationer og én offentlig udgiver.

Det er, som det fremgår, ikke de mange små organisationer og foreningers blade, der indgår i gruppen af store blade.

Fagbladsudgivelse uden for organisationer/foreningers kreds sker typisk i selskabsform. Spredningen i disse medievirksomheders størrelse er betydelig fra ganske små foretagender til fagbladsforlag med adskillige bladtitler og en betydelig millionomsætning. Største danske forlag af denne type var i 1995 Teknisk Forlag A/S, som udgav 15 blade, og havde en omsætning på 50 mio. kr. for de 15 blade i 1995.

Teknisk Forlag A/S er tillige et af de få danske forlag, som i de senere år har opkøbt et større antal fagblade for at fortsætte udgivelsen af dem. Desuden er der på fagbladsområdet gennemført nogle bladfusioner, f.eks inden for finanssektoren, i forbindelse med organisationssammenslutninger eller ved forretningsmæssig overtagelse. Der sker i moderat omfang løbende ændringer i form af nedlæggelse eller nyskabelse af fagblade.

Der foregår ikke i særlig grad samarbejde mellem fagbladsvirksomheder. Enten arbejder virksomhederne i vidt forskellige, redaktionelle emneområder og meget uens annoncemarkeder, eller virksomhederne er i stærk indbyrdes konkurrence indenfor samme eller beslægtede emneområder.

Ligeledes foregår der ikke et nævneværdigt samarbejde på virksomhedsplan mellem fagblade og andre medietyper.

Der er fra fagpressens side - som tilfældet er for de øvrige trykte medier - blevet peget på en række problemer af økonomisk-lovgivningsmæssig karakter. Disse behandles og diskuteres i kapitel 14.


Fodnoter

[9]Størstedelen af dette kapitels faktuelle oplysninger stammer fra Preben Sepstrups: Fagbladene i medielandskabet. Medieudvalget, Kbh. 1996. For en detaljeret gennemgang af fagpressen, herunder en redegørelse for de forskellige bladtyper - og de metodiske problemer, der knytter sig til en systematisk samlet beskrivelse af fagbladene - henvises til denne udredningsrapport.

[10]Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik i nordisk sammenhæng. Den fulde undersøgelse er publiceret i Kulturvanor i Norden (1993). Den danske del er mest overskuelig tilgængelig i Danmarks Statistik m.fl. (1993). Undersøgelsen tager ikke hensyn til det metodiske problem, der er forbundet med fagbladenes uensartede udgivelseshyppighed, ligesom den ikke klart præciserer sin afgrænsning mellem fagblade og specialtidsskrifter. Det er derfor sandsynligt at en del "specialtidsskrifter" hører til kategorien af fagblade.

[11]Udført af I & A Markedsanalyse A/S med Rubicon Business to Business I/S som konsulent.

[12]Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem fagbladenes læsertal, antal læsere pr. eksemplar, udgivelseshyppighed, oplag pr. eksemplar eller årsoplag. En beregning af antallet af læsere pr. eksemplar i hver af de tre grupper er derfor det mest sikre udgangspunkt. Beregningen af læsertallet må nødvendigvis ske for årsoplaget for at bringe læsertallene for de forskellige blade på fælles fod. De 3,7 læsere pr. eksemplar for Dansk Fagpresse-bladene virker umiddelbart højt, men er i overensstemmelse med andre beregninger. Læsertallene er bruttotal. Antallet af læsere for SAFT-bladene er tidligere beregnet med rimelig nøjagtighed. Der er intet grundlag for at vurdere antallet af læsere pr. eksemplar i restgruppen. Det anvendte antal læsere er et pragmatisk skøn i form af gennemsnittet for de to øvrige grupper.