14. Mediepolitiske vurderinger og anbefalinger

14.1 Moms

14.1.1 Baggrund

Momsfritagelse på salg af aviser har sin oprindelse i forbindelse med indførelse af omsætningsafgiften i 1962 (den såkaldte oms), hvor dagbladene blev fritaget for afgift på papirindkøb. Ved indførelse af moms i 1967 blev der opnået enighed om at fritage aviserne for afgift på bladsalget. Dagbladenes reklameomsætning blev dog afgiftspligtig. Begrundelsen for fritagelsen for afgift var dels, at dagspressen var i økonomiske vanskeligheder, dels at man ønskede at undgå beskatning af "det frie ord".

Begrebet aviser blev ikke defineret nærmere i momsloven, ud over at det krævedes, at der udgives mindst ét nummer pr. uge. Det blev overladt til administrativ afgørelse nærmere at bestemme begrebet avis. Man bibeholdt her fortolkningen i oms-loven af 1962, hvor en avis defineres som en publikation, der har dagbladskarakter og udkommer mindst én gang ugentligt. Momsnævnet, som administrerer ordningen, lagde flg. kriterier til grund for sine afgørelser:

- om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof,

- om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere, og

- om den behandler et bredt emneområde.

Bestemmelserne ændredes i 1981, hvorefter kriteriet "mindst ét nummer ugentligt" blev udvidet til " mindst ét nummer månedligt." Baggrunden var et lovforslag fremsat af SF, som ønskede at lette starten for nye aviser, der etableres som månedsblad med sigte på senere at kunne udkomme på ugebasis.

Dette nødvendiggjorde en præcisering af kriterierne i Momsnævnet, hvor man herefter lagde følgende kriterier til grund for beslutningerne i nævnet:

- om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer, som på grund af deres udgivelseshyppighed ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse,

- om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere og

- om den behandler et bredt emneområde.

Der kan herudover - i forbindelse med en helhedsvurdering af publikationen - tages hensyn til f.eks.:

- om den må anses for avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, lay-out etc.),

- om den sælges i løssalg eller kun i abonnement (foreningsmedlemmer),

- oplagets størrelse og

- om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Momsnævnets afgørelser i enkeltsager har ved flere lejligheder givet anledning til kritik i branchen. I den forbindelse har det været anført, at kriterierne ikke er præcise nok og derfor kan medføre vilkårligheder. Momsnævnet er udpeget af Skatteministeriet, og der findes ingen ankemuligheder over nævnets afgørelser.

Distriktsblade

I forbindelse med momslovens gennemførelse blev også distriktsblade omfattet af momsfritagelsen, hvis de udkommer med mindst ét nummer ugentligt og er bestemt for en lokal læserkreds. Momsnævnet har senere strammet bestemmelserne lidt, således at kun salget af distriktsblade med mindst 15% redaktionelt stof er fritaget for moms.

Abonnementskunderne udgør en forholdsvis beskeden del i forhold til bladenes samlede oplag og består væsentligst af borgere, som midlertidigt eller permanent er fraflyttet området eller af andre grunde er interesseret i at følge udviklingen i det pågældende lokalområde.

Momsnævnet har dog den 15. marts 1996 meddelt, at man har besluttet at ophæve denne praksis, således at distriktsbladene pr. 1. juli 1996 er momspligtige af deres bladsalg. Afgørelsen er begrundet i, at bladene normalt ikke sælges, men omdeles gratis.

Magasiner og ugeblade

Salget af magasiner og ugeblade er generelt ikke fritaget for moms. Dette gælder såvel underholdnings- og familieprægede ugeblade som mere nyheds- og aktualitetsprægede magasiner. Derimod er udenlandske tidsskrifter som f.eks. Time og Der Spiegel undtaget fra moms, såfremt der er tale om postomdelt abonnement.

Fagblade

I henhold til oms-loven var faglige tidsskrifter fritaget fra oms i lighed med aviserne. Denne bestemmelse findes ikke i moms-loven. Derimod har Skatteministeriet i henhold til den generelle dispensationsbestemmelse i momsloven ved bekendtgørelse (nr. 307 af 26 maj 1978) bestemt, at "foreninger er fritaget for at svare afgift af udgivelsen af foreningsblade, fagblade ol., når de ikke indeholder annoncer og afsættes til en pris, der ikke overstiger omkostningerne ved fremstillingen."

14.1.2 Internationale forhold

Tabel 14.1.2.1: Momssatser på salg af dagblade, bøger og magasiner/ugeblade/tidsskrifter i Europa

Land

Dagblade
Bøger
Magasiner, ugeblade ogtids-skrifter.
Standard-sats.
Belgien
0,0
6,0
0,0
21,0
Danmark
0,0
25,0
25,0
25,0
Finland
0,0 (22)*
12,0
0 (22)*
22,0
Frankrig
2,1
5,5
2,1
20,6
Grækenland
4,0
8,0
4,0
18,0
Holland
6,0
6,0
6,0
17,5
Irland
12,5
0,0
12,5
21,0
Italien
4,0
4,0
4,0
19,0
Luxemborg
3,0
3,0
3,0
15,0
Norge
0,0
0,0
22,0*
22,0
Portogal
5,0
5,0
5,0
17,0
Spanien
4,0
4,0
4,0
16,0
Storbritannien
0,0
0,0
0,0
17,5
Sverige
6,0
25,0
25,0
25,0
Tyskland
7,0
7,0
7,0
15,0
Østrig
10,0
10,0
10,0
20,0

Kilde: Skatteministeriet

* I Finland er løssalg af aviser og blade belagt med fuld moms

** I Norge er blade med mere end 80% af oplaget i abonnement fritaget fra moms

Branchestøtten til dagspressen i form af 0-moms eller en reduceret momssats på bladsalgsindtægter er en sædvanlig støtteform i de øvrige europæiske lande. I omstående tabel 14.1.2.1 fremgår momssatserne for salg af dagblade, bøger, magasiner, ugeblade og tidsskrifter samt standardmomssatserne i EU-landene og Norge. Det fremgår således, at ingen af disse lande opkræver fuld moms af dagbladssalget.

Momssatsen for dagblade er fortsat nul i fem af disse lande (incl. Danmark). I Finland er det dog kun abonnementssalget af dagblade og tidsskrifter, som er fritaget fra moms, mens løssalget er belagt med fuld moms (22%). I de fleste af landene i tabellen (undtagen Danmark og Sverige) gælder særlige lave momssatser også for andre trykte medier og bøger. I Sverige, der i lighed med Danmark havde en momssats på nul udelukkende for dagspressen, indførtes en momssats på 6% af bladsalget i 1996. Ændringen blev bl.a. begrundet i, at man ønskede større konkurrenceneutralitet mellem magasinpressen og dagspressen. Dette forhold havde det svenske Konkurrensverket tidligere (1994) påtalt.

I visse europæiske lande findes der desuden andre gunstige beskatningsregler for dagspressen. I Frankrig er nyhedsbureautjenester, trykning mv. belagt med en reduceret momssats. I Belgien, Grækenland, Italien og Portugal gælder fordelagtige skatteregler for papirindkøb. I flere lande, bl.a. Frankrig, Holland og Grækenland gælder gunstige skatteregler for avisvirksomhedernes investeringer. I Italien og Frankrig er aviserne fritaget fra reklameskat, som opkræves for visse andre mediers vedkommende. I Frankrig er aviser, trykkerier, distributionsorganisationer og nyhedsbureauer desuden fritaget for virksomhedsskat.

Inden for EU arbejdes der med at harmonisere momssatserne i de enkelte medlemslande. Det gældende momsdirektiv indebærer, at standardmomssatsen skal være på mindst 15% i medlemslandene. Efter direktivet kan medlemslandene fastsætte indtil to reducerede momssatser for særlige varer og tjenesteydelser. Herunder hører bl.a. dagspressen. I en overgangsperiode kan medlemslandene bibeholde 0-satser, som var i kraft 1991. Det er usikkert, hvornår der vil foreligge et udspil til en såkaldt endelig momsordning. En sådan ordning vil i givet fald medføre en væsentlig afgiftsharmonisering mellem landene, og beslutningen samt gennemførelsen heraf må derfor forventes at ligge et godt stykke ude i fremtiden. I forbindelse med momsdirektivet fremlagde Kommissionen ved udgangen af 1994 en rapport bl.a. om 0-momssatserne, og Kommissionen fandt, at der ikke for nærværende var behov for ændringer. Det vil sige, at man ikke havde kunnet konstatere væsentlige konkurencefordrejninger som følge af 0-satsen.

14.1.3 Mediekommisionens overvejelser angående 0-moms

I forbindelse med Mediekommissionens betænkning om de trykte medier i 1983 var kommissionens medlemmer enige om, at 0-momsen burde bibeholdes, hvad enten den betragtedes som indirekte tilskud til dagspressen eller som en støtte til dagbladslæserne. Mediekommissionen begrundede desuden sin anbefalig med, at værdien af 0-momsen var så stor (ca. 300 mio. kr. på daværende tidspunkt), at en ophævelse af ordningen ville få katastrofale konsekvenser for dagspressen.

14.1.4 Anbefalinger

a. Medieudvalget anbefaler, at den nuværende 0-moms på dagspressens bladsalg bevares.

b. Medieudvalget anbefaler, at der i forbindelse med en kommende momsharmomisering i EU etableres en fælles laveste momssats for alle andre medier, trykte såvel som elektroniske.

c. Medieudvalget anbefaler, at Momsnævnet forpligtes til at søge sagkyndig bistand, inden det træffer afgørelser om fortolkningen af reglerne om 0-moms for trykte medier. Derudover bør der åbnes adgang for, at nævnets afgørelser kan ankes til højere instans.

d.1. Et flertal kan ikke anbefale, at visse udvalgte tidsskrifter efter ansøgning kan fritages for momsbetaling.

Anbefales af: Kate Bluhme, Ebbe Dal, Bent Helvang, Torben Holmbäck, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen, Anders Krarup, Torben Krogh, Torben Dalby Larsen, Tove Malzer, Kim Minke, Hans Carl Nielsen, Ole Steen Nielsen, Raymond Olsen, Lars Poulsen, Chresten W. Reves og Trine Sick.

d.2. Et mindretal anbefaler, at alment tilgængelige tidsskrifter og ugeblade, som løbende bidrager væsentligt til information og debat om aktuelle kultur- og samfundsspørgsmål, af Momsnævnet efter ansøgning kan fritages for momsbetaling. Ansøgningen skal godtgøre, at tidsskriftet og dets udgiverselskab er non-profit-seeking (uden udbetaling af udbytte) og ikke har anden hovedopgave end tidsskriftets udgivelse med dertil evt. hørende anden oplysningsvirksomhed. Ansøgningen forelægges, når den indkommer og evt. siden søges forlænget efter tre års forløb, til anbefaling fra ét eller flere af Statens Forskningsråd.

Anbefales af: Gunhild Agger, Peter Harms Larsen, Poul Erik Magnussen, Frands Mortensen, Ole Prehn og Niels Thomsen.

Ad a.

Medieudvalget anbefaler, at den nuværende 0-moms på dagspressens bladsalg bevares.

Dagspressens samlede bladsalgsindtægter udgjorde i 1994 knap 3,5 mia. kr., og dermed er værdien af momsfritagelsen på nuværende tidspunkt i størrelsesordenen 870 mio. kr. årligt, hvilket altså svarer til det indirekte tilskud, som staten yder til dagspressen.

Meget tyder på, at prisfølsomheden med hensyn til dagbladssalget er ganske stor, og at selv mindre prisstigninger ville medføre betydelig oplagstilbagegang for visse dele af pressen. At dømme efter erfaringerne fra de seneste 10 år har denne følsomhed været særlig stor for løssalgsavisernes vedkommende, men der er grund til at antage, at prisstigninger som følge af en afvikling af momsen også ville have store konsekvenser for de lokale dagblades oplag.

På baggrund af de økonomiske analyser af dagbladsbranchen, som Medieudvalget har fået udarbejdet, må man konstatere, at den økonomiske situation specielt for mange af de mindre dagblade er så skrøbelig, at selv mindre ændringer i negativ retning ville få katastrofale følger for den del af branchen og formentlig føre til en situation, hvor kun 5-6 af de store bladhuse ville kunne overleve og tilpasse sig de nye vilkår.

Der er derfor næppe tvivl om, at en ophævelse af 0-momsen også i dag ville få meget negative følger for dagbladsstrukturen i Danmark, selv om der er tale om en generelt virkende ordning, som forholdsmæssigt kan siges at komme de store udgivere mest til gode.

For Medieudvalget er det desuden vigtigt at fremhæve, at prisstigninger, der næppe ville kunne undgås, hvis dagbladssalget pålagdes fuld moms, ville føre til et generelt fald i avissalget og avislæsningen. Det kan diskuteres, hvilke aviser eller avisgrupper, der ville være mest udsatte i denne sammenhæng, men der er næppe tvivl om, at prisstigninger har størst virkning på den del af befolkningen, der har den laveste indkomst og det laveste uddannelsesniveau.

Ad b.

Medieudvalget anbefaler, at der i forbindelse med en kommende momsharmomisering i EU etableres en fælles laveste momssats for alle andre medier, trykte såvel som elektroniske.

Fra de øvrige mediers side har man argumenteret kraftigt imod den forskelsbehandling, som man ser sig udsat for i og med, at alle andre medier end dagspressen er pålagt fuld moms på salget.

Det er også ganske klart, at dagspressens indhold, gennem opdeling i sektioner og mere af det såkaldte livsstilsstof, har bevæget sig ind på magasinpressens område. Dele af magasinpressen og fagpressen har på den anden side fået større betydning som opinionsmedier bl.a. ved, at de har fået større aktualitetspræg og indholdsmæssigt har ændret sig i retning af, at flere sociale forhold og samfundsspørgsmål tages op til behandling. Det er ligeledes klart, at de elektroniske medier får en stadig mere central rolle som formidlere af nyheder, opinioner, samfundsdebat og kultur.

Medieudvalgets principielle holdning er i den sammenhæng, at alle danske medier, fordi de på hver sin måde er en del af den demokratiske debat og bidrager til den kulturelle og sociale udveksling i samfundet, såvidt muligt bør stilles lige gunstigt. Medieudvalget mener således, at det bør undgås at beskatte, hvad man højtideligt kalder det frie ord.

I forhold til EU-lovgivningen er det ikke muligt at omfatte nye varegrupper af en 0-momssats. Derimod lægges der op til, at der på længere sigt skabes en harmoniserering mellem de enkelte medlemslandes momssatser, således at der etableres 2 eller 3 differentierede momsintervaller inden for hvilke, de enkelte landes momssatser skal tilpasses. I Danmark har der hidtil været stor politisk enighed om kun at operere med en enkelt momssats. Som det fremgår af tabel 14.1.2.1, er Danmark efterhånden det eneste EU-land med en enhedsmomssats, og på lidt længere sigt kan man derfor forvente, at Danmark må tilpasse sig de øvrige landes momsmønster. Medieudvalget henstiller, at man i den situation udnytter muligheden for at etablere en fælles lav momssats for alle øvrige medier, og at man bibeholder den gældende 0-momssats for dagspressens vedkommende.

Ad c.

Medieudvalget anbefaler, at Momsnævnet forpligtes til at søge sagkyndig bistand, inden det træffer afgørelser om fortolkningen af reglerne for 0-moms for trykte medier. Derudover bør der åbnes adgang for, at nævnets afgørelser kan ankes til højere instans.

De kriterier, der ligger til grund for Momsnævnets afgørelser, indebærer, at der må foretages vurderinger, som nødvendigvis kræver brancheindsigt. I en række tilfælde har Momsnævnet truffet afgørelser, der forekommer inkonsekvente og byggende på mangelfuldt kendskab til de trykte medier. Et eksempel i så henseende er Momsnævnets afgørelse om, at distriktsbladenes bladsalg fra 1. juli 1996 skal belægges med moms. Økonomisk er denne afgørelse af mindre betydning, men principielt forekommer den at være inkonsekvent og diskriminerende over for distriktspressen. Medieudvalget henstiller, at afgørelsen ophæves.

Ad d.1.

Et flertal kan ikke anbefale, at visse udvalgte tidsskrifter efter ansøgning kan fritages for momsbetaling.

Anbefales af: Kate Bluhme, Ebbe Dal, Bent Helvang, Torben Holmbäck, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen, Anders Krarup, Torben Krogh, Torben Dalby Larsen, Tove Malzer, Kim Minke, Hans Carl Nielsen, Ole Steen Nielsen, Raymond Olsen, Lars Poulsen, Chresten W. Reves og Trine Sick.

Flertallet kan ikke anbefale, at visse udvalgte tidsskrifter efter ansøgning kan fritages for momsbetaling, hvis noget sådant gennemføres som en isoleret foranstaltning uden sammenhæng med den overordnede anbefaling af, at der i forbindelse med en kommende momsharmonisering i EU etableres en fælles laveste momssats for alle medier, der ikke i dag nyder godt af 0-moms.

Selv om flertallet deler opfattelsen, at tidsskriftspressen har en samfundsmæssig betydning, der rækker langt ud over dens oplagstal, finder det samtidig, at forslaget kan føre til en ny forskelsbehandling, da et tidsskrifts betydning ikke nødvendigvis er afhængig af, om det udgives af et non-profit udgiverselskab eller et forlag, der tjener penge på andre udgivelser.

Endvidere finder flertallet det betænkeligt, at Momsnævnet i endnu højere grad end hidtil anmodes om at anlægge subjektive skøn over karakteren af indholdet i trykte medier.

Ad d.2.

Et mindretal anbefaler, at alment tilgængelige tidsskrifter og ugeblade, som løbende bidrager væsentligt til information og debat om aktuelle kultur- og samfundsspørgsmål, af Momsnævnet efter ansøgning kan fritages for momsbetaling. Ansøgningen skal godtgøre, at tidsskriftet og dets udgiverselskab er non-profit-seeking (uden udbetaling af udbytte) og ikke har anden hovedopgave end tidsskriftets udgivelse med dertil evt. hørende anden oplysningsvirksomhed. Ansøgningen forelægges, når den indkommer og evt. siden søges forlænget efter tre års forløb, til anbefaling fra ét eller flere af Statens Forskningsråd.

Anbefales af: Gunhild Agger, Peter Harms Larsen, Poul Erik Magnussen, Frands Mortensen, Ole Prehn og Niels Thomsen.

Eksistensen af en kvalificeret og flerstemmig presse er en væsentlig forudsætning for opretholdelse og udvikling af et sundt demokratisk styre og samfundsliv. Det kan derfor være en statsopgave at støtte opretholdelsen af bredde og kvalitet i pressen, hvis det kan ske uden at bringe dele af pressen i afhængighed af det politiske system.

Det område, hvor en sådan hjælp i dag bedst kan ydes uden at skabe hverken konkurrenceforvridning eller politisk afhængighed, er de tidsskrifter og ugeblade, der fortrinsvis formidler information og debat om samfunds- og kulturspørgsmål - uden hverken at fungere som medlemsblad for erhvervs- og interesseorganisationer eller som del af en normal forlagsvirksomhed. Der ydes i forvejen fra statens side, bl.a. gennem Kulturministeriets tidsskriftsstøtte og Forskningsrådene, en økonomisk hjælp til flere sådanne blade. Men deres muligheder for at eksistere og højne den redaktionelle kvalitet er typisk ganske beskedne: Det danske sprogområde er lille, stedvis er der et føleligt konkurrencepres fra akademiske fagblade, og de veludviklede, men nu ganske massebevidste offentlige biblioteker er i dag en ret problematisk faktor for tidsskriftpressen.

Disse tidsskrifters annonceindtægter er typisk minimale, og deres eksistens beror i dag overvejende på ulønnet arbejdskraft. Desto vigtigere er det, at staten i sin skatte- og afgiftspolitik ikke bremser udviklingen af uafhængige periodiske blade og tidsskrifter. De dækker samme typer af generel samfundsmæssig information og debat som dagbladene, der som bekendt har været oms- og momsfritaget gennem 34 år, fordi de forventes at løse en sådan opgave. Tidsskrifter af denne type når et meget begrænset publikum sammenlignet med dagspressen. Men foruden direkte kontakt med en stor del af den særligt aktive opinion når den indirekte en langt videre kreds, fordi oplysninger og argumentation spredes videre ud gennem aviser og radio.

Hvor det er muligt for en sagligt kompetent og uafhængigt arbejdende instans som Statens Forskningsråd at identificere publikationer, som falder inden for den her nævnte kategori, forekommer det fuldt berettiget at indrømme dem samme momslettelse, som i dag tilstås frokostaviser og jazz-festivaler. En afgiftslettelse på dette felt vil allerhøjst omfatte et halvt hundrede blade, så det samlede årlige eksemplartal vil næppe overstige en halv million kroner - beløbsrammen højst 5 millioner kr. - omkring en halv procent af den afgiftslettelse, som i dag tilfalder dagspressen.

14.2 Porto og distributionsstøtte

14.2.1 Baggrund

Tilskud til postbesørgelse af aviser har eksisteret siden 1723, hvor der indførtes et privilegiesystem, der bl.a. omfattede avisbesørgelsen. I sammenhæng med indførelsen af pressefriheden i 1848 gennemførtes en ny ensartet avisporto, som lå betydeligt lavere end tryksagsportoen. Med grundloven i 1849 blev posttaksterne et anliggende for Rigsdagen, som besluttede at forlænge gældende praksis mht. forsendelse af blade under økonomisk fordelagtige vilkår.

Bladportoens størrelse og spørgsmålet om størrelsen af postvæsenstes underskud på besørgelsen af aviser og blade har ved flere lejligheder givet anledning til diskussion og til tilpasninger af bladportoen. Porto og distributionsproblematikken har ligeledes været taget op af de udvalg, som ved tidligere lejligheder har set på pressens og mediernes situation.

Dagspresseudvalget anbefalede i sin betænkning "Dagspressen og Samfundet" i 1969[13] en fastholdelse af de moderate posttakster for dagbladene. I begrundelserne for anbefalingen anføres dagbladenes økonomisk tyngende distributionsvilkår, omfattende daglig omdeling af den enkelte avis til spredte modtagere. Endvidere henvises til, at såvel de mindre landsblade som de mindre provinsblade er postabonnerede, og at ca. 1/3 af postreduktionen tilfalder dagblade i betydelige økonomiske vanskeligheder, hvorved denne generelle ordning har en "selektiv hældning til gunst for blade, som netop kan have økonomisk behov herfor."

Dagspressens distributionsforhold var genstand for et særligt udvalgsarbejde i slutningen af 1970'erne[14].

Udvalget afgav betænkningen Dagspressens Distributionsforhold i 1980. Udvalget konkluderede, at distributionsomkostningerne beslaglægger en stigende del af indtægterne ved bladsalget specielt for abonnementsaviserne på en måde, som på længere sigt vil kunne true abonnementssystemet, der anses for at være fundament for et stabilt bladsalg.

Udvalgets analyser viser endvidere, at den indirekte støtte via de moderate portotakster fortrinsvis tilfalder abonnementseksemplarer, der distribueres til spredte abonnnenter over større afstande. (I tæt bebyggede områder med mange abonnenter anvendes i højere grad buddistribution).

Udvalget anså det derfor for sandsynligt, at en række dagblade, specielt de små landsdækkende dagblade, ville få svært ved at overleve, hvis avisportoen blev hævet. På den baggrund foreslog udvalgets flertal, at den eksisterende ordning med moderate posttakster blev opretholdt uændret. Postvæsenets repræsentanter i udvalget foreslog derimod, at underskuddet påbegyndtes fjernet gennem en forhøjelse af bladportoen.

Et mindretal i udvalget anbefalede, at der blev ydet et offentligt tilskud som kompensation for stigende distributionsomkostninger, da problemet efter disse medlemmers samt en række mindre landsdækkende dagblades mening ikke kunne løses alene via postvæsenet og posttaksterne.

Mediekommissionen[15] tilsluttede sig konklusionen i betænkningen om Dagspressens Distributionsforhold angående virkningen af de stigende distributionsomkostninger, og et flertal i Mediekommissionen anbefalede derfor, at det indirekte tilskud gennem de moderate posttakster blev opretholdt.

Mediekommissionens flertal anbefalede videre en kompensation for de stigende omkostninger i form af et tilskud pr. personligt abonnement for den del af oplaget, som har lange distributionsveje (ud over de tre nærmeste bladkredse).

Sidstnævnte forslag fra Mediekommisionen er ikke fulgt op, mens den moderate portopolitik fortsat følges. Siden 1979 har takstudviklingen for blade fulgt den normale takstudvikling men på et lavere niveau. Posttaksterne skal dog efter ændring af postloven i 1984 ikke længere vedtages ved lov, men fastsægges af Trafikministeriet efter godkendelse i Folketingets finansudvalg.

I de senere år fra 1991 har takstudviklingen for breve og dagblade, magasiner og tidsskrifter været nogenlunde parallel, dog med en tendens til en højere stigningstakt for aviser og blade i forhold til brevforsendelser.

14.2.2 Internationalt

I de fleste europæiske lande findes reducerede posttakster for dagblade og andre blade og tidsskrifter.

Ordningerne varierer en hel del, men er for oversigtens skyld samlet i nedenstående tabel. I de få lande, hvor den indirekte støtte gennem reducerede portotakster ikke forekommer, findes der ofte andre former for statslig distributionsstøtte.

Distributionsstøtten i Finland indførtes i 1971 sammen med andre pressestøtteordninger; den gives til samdistribution af aviser og fordeles via en fælles distributionsorganisation, hvor også postvæsenet indgår.

I Holland indførtes i 1981 en kompensationsregulering for dagblade, som på grund af et lille oplag og en stor geografisk spredning befinder sig i en svag markedspoition.

I Norge indførtes støtte til samdistribution i 1978, men fra 1990 gives denne støtte kun til aviser, som også får produktionsstøtte, og betales kun for den del af oplaget, som fordeles pr. post.

I Sverige indførtes støtte til samdistribution i 1969. Ordningen har ført til samordnet udbringning af aviser over hele landet. Postvæsenet og fire distributionsselskaber indgår i samdistributionen.

Tabel 14.2.2.1: Porto- og distributionsstøtte i EU-landene og Norge

Land

Reduceret portotakst
Distributionsstøtte
Belgien
ja

Danmark
ja

Finland
0
ja
Frankrig
ja

Grækenland
50%

Holland
0
ja
Irland
0

Italien
0

Luxemburg
-

Norge
0
ja
Portugal
100%

Spanien
ja

Storbritannien
0

Sverige
0
ja
Tyskland
ja

Østrig
50-60%

Kilder: FIEJ: World Press trends 1994 og "Vårt Dagliga Blad", Betänkande av Pressutredningen -94, Stockholm 1995

14.2.3 Bladportotakster og omkostninger for andre distributionsformer

Tilskudsberettigede blade er dagblade, uge- og månedsblade, fagblade, foreningsblade ol. samt tidsskrifter, som opfylder bestemte krav, der er fastsat i en bekendtgørelse fra Trafikministeriet. Posttilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt et blad kommer ind under tilskudsordningen.

Grundprincipperne er :

- at der er tale om regelmæssig udgivelse,

- at bladene ikke overvejende er reklameblade (50% reklamer regnes som grænsen),

- at oplaget er større end 200 eks. pr. udsendelse,

- at modtageren betaler for bladet gennem abonnement, foreningskontingent el.lign.

Som dagblade, der befordres til særlig lav takst, regnes blade, som udkommer mindst fem på hinanden følgende hverdage pr. uge.

Som uge- og månedsblade og tidsskrifter defineres blade, som udkommer mindre end fem gange pr. uge, men mere end tre gange pr. kalenderår.

Distributionsomkostninger for dagbladene

Portotaksterne er sammensat af en stykporto samt en vægtporto. Den samlede daglige avismængde, som distribueres via Post Danmark, er på ca. 351.000 stk. eller ca. 109 mio. stk. pr. år. Avismængden rummer meget store variationer i vægtstørrelse for de enkelte aviser. Den gennemsnitlige vægt for postdistribuerede aviser er 184 g, og den gennemsnitlige pris pr. dagblad er 0,60 kr. Variationen kan illustreres ved flg. tabel:

Tabel 14.2.3.1: Priseksempler på bladporto for dagblade, marts 1996

Udgivelser pr.

år

Oplag i mio.

eks.

Vægt i gns.
Bladporto pr.

år

Porto pr. stk.
312

(alle hverdage)

38,245
317 g
1.157.447 kr

(stykporto)

+ 10.023.846 kr

(vægtporto)

= 11.181.293 kr

0,94 kr

312
15,468
70 g
1.363.350 kr
0,28 kr
252
0,252
45 g
14.606 kr
0,23 kr

Kilde: Budgetanalyse om bladtilskuddet, Finansministeriet & Trafikministeriet, marts 1996.

Det fremgår, at der på grund af den reducerede portotakst er tale om en billig distributionsform. Specielt de små landsdækkende dagblade, som også befinder sig i de lave vægtklasser, har prismæssig fordel af denne ordning.

Til sammenligning koster omdelingen af en hverdagsavis hos Bladkompagniet 2,80 kr. Bladkompagniets levering sker dog før kl. 6.30 om morgenen, hvorimod Post Danmark udbringer post indtil kl. 13.00. Der er således for dagbladene på den ene side tale om en billigere distributionsform i forhold til bududbringning, men der er på den anden side også tale om en væsentlig ringere service overfor abonnenterne. Efter at postvæsenet overgik til kun én daglig postudbringning, er der sket en væsentlig serviceforringelse set med dagspressens øjne idet modtagelse af en morgenavis sent på formiddagen af de fleste abonnenter anses for en væsentlig ulempe. Dette er da også årsagen til, at postudbringningen, trods den lave pris, ikke udgør nogen egentlig konkurrence i forhold til bududbringningen i de større byområder og for de lokale dagblade i deres kerneområder.

Distributionsomkostninger for uge-og månedsblade, fagblade og tidsskrifter

Der distribueres i alt godt 5000 forskellige bladtitler af denne kategori med reduceret posttakst og en samlet mængde på ca. 174 mio. eksemplarer pr. år. Det samlede bladtilskud for disse bladkategorier er opgjort til 240 mio. kr. og fordeler sig med ca. 103 mio. kr. til magasinpressen og de resterende 137 mio. kr. på fagpresse og tidsskrifter.

Tabel 14.2.3.2: Priseksempler på bladporto for uge- og månedsblade samt tidsskrifter, marts 1996

Udgivelser pr. år

Oplag i mio. eks.
Vægt i gns.
Bladporto pr. år
Bladporto pr. stk.
43
368,158
317 g.
10.290.016 kr.

(stykporto)

+ 32.117.517 kr.

(vægtporto)

= 42.407.533 kr.

2,68 kr.

5
34.979
70 g.
268.989 kr.
1,54 kr.
4
252
48 g.
1.421 kr.
1,41 kr.

Kilde: Budgetanalyse om bladtilskuddet, Finansministeriet & Trafikministeriet, marts 1996

Der er store indbyrdes variation i denne meget store bladgruppe, både hvad angår oplag og udgivelseshyppighed. Det fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 14.2.3.3: Tilskud til uge- og månedsblade samt tidsskrifter i 1994

Oplag
Antal titler
Samlet årsproduktion
Procent
Tilskud i tusinde kr.
under 200*
287
909.797
1
1.255
200-1.000
2.846
7.796.155
4
10.754
1.001 - 2.000
745
6.840.217
4
9.435
2.001 - 5.000
596
15.115.818
9
20.850
5.001 - 10.000
297
19.087.010
11
26.328
10.001 - 25.000
190
30.730.857
18
42.389
over 25.000
102
93.512.490
54
128.988
Sum
5.063
173.992.344
100
240.000

* Minimumsgrænsen for postomdelte blade er 200 eks. pr. udsendelse af adresserede blade, men anses af postvæsenet for opfyldt hvis antallet af adresserede og uadresserede eksemplarer tilsammen overstiger 200 stk.

Det er bemærkelsesværdigt, at over 3000 af de tilskudsberettigede blade, eller 3/5 af det samlede antal blade, har et oplag på under 1000 eksemplarer pr. udsendelse. I den anden ende findes der en lille gruppe meget store bladudgivelser, som postomdeles. Det drejer sig om en del af uge- og magasinpressen, men i høj grad også de meget store fagblade og fagforeningsblade. Grupperne er svære at afgrænse i forhold til hinanden, men når det gælder uge- og magasinpressen samt en del af fagpressen er der også tale om et betydeligt løssalg af bladenes samlede oplag.

Distributionsomkostninger for distriktsblade

Post Danmark distribuerer med positivt dækningsbidrag distriktsblade til særlig posttakst. Pr. 1. maj 1996 har Post Danmark gennemført en takststigning på 15% for navneadresserede distriktsblade og en tilsvarende stigning for summarisk omdelte distriktsblade.

For et distriktsblad på 100 gram er prisen 4,08 kr. for en navneadressseret forsendelse. Til sammenligning koster en tilsvarende forsendelse som økonomibrev 4,75 kr. Et distriktsblad koster brutto 0,74 kr. ved summarisk omdeling, og til sammenligning koster en tilsvarende adresseløs forsendelse 0,80 kr.

Ved opgørelsen af Postvæsenets driftsunderskud ved postbefordring af blade udgik distriktsblade allerede i 1993 af opgørelsen, da denne bladkategori også dengang udviste et positivt dækningsbidrag I og II. Dette forhold har dog ikke givet anledning til, at Post Danmarks indtjening på distriktsblade er opgjort som modvægt til det samlede bladtilskud.

14.2.4 Bladtilskuddets størrelse og beregningen heraf

Der har siden 1960'erne været uenighed mellem postvæsenet og bladudgiverne om, hvorledes underskuddet ved postomdelingen skulle beregnes. Denne uenighed består fortsat og var også genstand for behandling i Mediekommissionens arbejde, uden at kommissionen tog stilling til spørgsmålet. Bladudgiverne fastholder, at underskuddet bør beregnes efter det såkaldte bortfaldsprincip, dvs. som lig den besparelse, der ville kunne opnås, såfremt bladdistributionen blev fjernet fra Post Danmark. Efter dette synspunkt betragtes bladudbringningen som en marginalaktivitet for postvæsenet, der under alle omstændigheder er forpligtet til postudbringning til alle adresser i Danmark. Postvæsenet/Post Danmark har imidlertid fastholdt, at generelle omkostninger for postvirksomheden bør indgå i opgørelsesmetoden.

I første omgang har postvæsenet anvendt en opgørelsesmetode, som fordeler en del af de generelle omkostninger ud på bladudbringningen (såkaldt dækningsbidrag I-niveau). I 1991 ændrede man beregningsmetoden således, at i princippet alle generelle omkostninger fordeles ud på de enkelte aktiviteter (såkaldt dækningsbidrag II-niveau). Det indebærer, at det regnskabsmæssigt noterede underskud på bladudbringningen er steget kraftigt i de senere år. I forbindelse med at postvæsenet overgik til aktieselskabsform i Post Danmark, optages dette underskud nu som et tilskud til Post Danmark på Finansloven. I 1995 udgjorde dette tilskud 410,6 mio. kr. Det endelige tilskud fastsættes på grundlag af Post Danmarks produktøkonomiregnskab og afhænger bl.a. af de konkrete bladmængder. For 1995 ventes tilskuddet at blive på ca. 480 mio. kr.

Finansministeriet og Trafikministeriet har i 1996 foretaget en budgetanalyse af bladtilskuddet[16]. I denne rapport nævnes bl.a., at man af hensyn til EU-reglerne om krydssubsidiering yderligere vil fordele de såkaldte indirekte kapacitetsomkostninger ud på de områder, som ikke er omfattet af eneretten til postomdeling. Denne "skjulte" andel af bladunderskuddet har man beregnet til at være i størrelsesordenen 290 mio. kr. i 1995 (såkaldt dækningsbidrag III-niveau).

I forbindelse med bladudbringningen udfører Post Danmark visse serviceydelser bl.a. postadressering og vedligeholdelse af adressekartoteker. Dette betragtes, når det gælder dagbladene, som en del af postbesørgelsen, men for uge- og månedsblade betagtes denne service af Post Danmark som en såkaldt "gratisydelse", der i budgetanalysen er opgjort til ca. 25 mio. kr. pr. år. For blade, som selv varetager adresseringsfunktionen, ydes en økonomisk kompensation eller rabat.

Denne rabatordnings værdi blev af Post Danmark for 1994 opgjort til godt 25 mio. kr. Denne godtgørelse indgår i beregningen af det årlige bladtilskud.

Den samlede værdi af portoreduktioner mv. er således i den omtalte budgetanalyse opgjort til ca. 800 mio. kr. årligt.

Disse beregninger og deres grundlag er blevet kraftigt betvivlet af bladudgivernes organisationer, som savner dokumentation for størrelsen af Post Danmarks belasting ved de ydelser, som indgår i bladomdelingen. Således hæfter Danske Dagblades Forening sig bl.a. ved, at det samlede gennemsnitlige tilskud (inklusiv de indirekte kapacitetsomkostninger) pr. omdelt dagblad beløber sig til 2,84 kr., hvilket giver en samlet faktisk omkostning på 3,44 kr. pr. blad. Dette sættes i relation til omkostningen ved budomdelingen på 2,80 kr. pr. omdelt blad.

Tilsvarende har man fra magasinpressens side hæftet sig ved, at portoprisen for postomdeling af et månedsblad på 165 g. ligger på et ensartet niveau i de nordiske lande (omregnet til danske kr. mellem 1,42 og 1,78 kr.). I Danmark koster denne ydelse 1,73 kr., men hertil skal lægges et beløb i bladtilskud på gennemsnitligt 2,30 kr. pr. eksemplar, som ikke findes i de øvrige lande.

I den forbindelse hæfter magasinpressen sig også ved, at den samlede udgift (porto + tilskud) ved distribution af uge- og månedsblade samt tidsskrifter iflg. Post Danmarks beregninger er højere end udgifterne ved dagbladsdistribution, der sker samme dag, mens de øvrige bladgrupper kan distribueres over 3 dage.

14.2.5 Bladtilskuddets betydning for forskellige bladtyper

Store og små dagblade

For dagbladenes vedkommende varierer betydningen af de lave portosatser for aviserne meget mellem de forskellige bladtyper. For et par af de små landsdækkende aviser foregår langt den overvejende del af distributionen via postvæsenet. Det skyldes, at læserne befinder sig geografisk spedt over hele landet, og derfor er budomdeling kun i begrænset omfang et realistisk alternativ.

Desuden er der for nogles vedkommende tale om aviser med en meget svag økonomi, hvor selv mindre portoforhøjelser ville føre til driftsunderskud, som de næppe ville kunne overleve.

Tabel 14.2.5.1: Bladtilskuddets fordeling på forskellige avisgrupper i 1994-1995

Bladgruppe
Dagligt oplag
Postomdelt oplag/dag
Post. opl. i %
Bladtilskud

i mio.

4 små landsdækkende
118.815
62.220
52
34,8
5 store landsdækkende
767.492
107.250
14
59,9
4 regionale
297.054
34.835
12
19,5
26 lokale*
427.506
50.345
12
28,1
39 dagblade i alt
1.610.867
254.649
16
142,3
Andre publikationer**
94.051
94.051
100
52,5
Ialt
-
348.700
-
194,8

Kilder: Post Danmark og Dansk Oplagskontrol

4 små landsdækkende dagblade er: Børsen, Det Fri Aktuelt, Information, og Kristelig Dagblad. 5 store landsdækkende dagblade er: Berlingske Tidende, BT, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken. 4 regionale dagblade er: Aalborg Stiftstidende, Aarhus Stiftstidende, JydskeVestkysten og Morgenposten Fyens Stiftstidende.

* I Post Danmarks oplagstal indgår også distributionen af Flensborg Avis og Samsø Posten. Disse tal er medtaget under lokale aviser.

** Andre publikationer indeholder en række blade, der ikke normalt regnes som dagblade. I al væsentlighed drejer det sig om Erhvervsbladet, Licitationen og Statstidende. Der findes ikke kontrollerede oplagstal for alle disse blade, men det må antages, at hele deres oplag postdistribueres.

De store landsdækkende dagblade har en langt mindre del af oplaget distribueret via Post Danmark. For abonnementsaviserne er andelen naturligt nok betydeligt højere end for løssalgsaviserne, men for alle abonnementsaviserne gælder, at postvæsenet benyttes til distribution til abonnenter i udkanten af deres dækningsområder og uden for deres naturlige dækningsområde, hvor bududbringning ikke ville være et alternativ. De lave portosatser er derfor også for de øvrige aviser og deres læsere af vital betydning.

Forhøjelser af portosatserne, hvis man forestillede sig en afvikling af bladtilskuddet, ville være svære at bære også for de større dagblade, hvoraf nogle har ca. 1/4 af oplaget distribueret pr. post. En overvæltning på abonnementsprisen ville formentlig medføre oplagsnedgang for de fleste dagblades vedkommende. Ovenstående tabel viser fordelingen af bladtilskuddet og postomdelingens størrelse på de enkelte avisgrupper.

Uge- og magasinpressen samt fagblade og tidsskrifter

En meget stor del af denne bladgruppe er helt afhængig af postomdelingen, og specielt for den meget store gruppe af små blade, hvoraf en del er uden kommercielle indtægtsmuligheder, må distributionsudgifternes størelse formodes at spille en ganske stor rolle, og en portoforhøjelse op til det niveau som i Post Danmarks opgørelse over samlede distributionsomkostninger ville formentlig føre til en reduktion i antallet af bladtitler.

For de større blades vedkommende gælder det også, at en meget stor gruppe er helt afhængige af postomdeling, dels på grund af at Post Danmark har monopol på omdeling af brevforsendelser på under 250g., dels fordi kun et begrænset antal blade har mulighed for andre distributionsformer, og her drejer det sig om løssalg via kiosker, som kræver en omfattende organisation. Derfor kan man sige, at disse bladgrupper i meget høj grad er afhængige af postdistributionen og dermed også i varierende omfang vil være afhængige af portostørrelsen.

14.2.6 Anbefalinger

a. Medieudvalget anbefaler, at den nuværende postdistribution af dagblade og øvrige bladkategorier bibeholdes på det nuværende takstniveau, herunder at man opretholder de såkaldte gratisydelser og godtgørelser.

b. Et flertal anbefaler endvidere, at man via tilførelse af nye statslige midler tilstræber en takstmæssig ligestilling mellem dagbladene og de øvrige bladkategorier. Det understreges, at disse forbedringer ikke må ske på bekostning af takstniveauet for dagbladenes vedkommende.

Anbefales af: Gunhild Agger, Kate Bluhme, Ebbe Dal, Bent Helvang, Torben Holmbäck, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen, Anders Krarup, Torben Krogh, Peter Harms Larsen, Torben Dalby Larsen, Poul Erik Magnussen, Tove Malzer, Kim Minke, Frands Mortensen, Hans Carl Nielsen, Ole Steen Nielsen, Raymond Olsen, Lars Poulsen, Chresten W. Reves, Trine Sick og Niels Thomsen.

c. Et mindretal anbefaler, at der skabes mulighed for en direkte nedsættelse af posttaksterne samt en væsentlig forbedring af servicekvaliteten.

Mindretallet ønsker at præcisere, at distributionsudgifterne udgør en meget væsentlig og tyngende del af dagbladenes omkostninger.

Anbefales af: Lisbeth Knudsen.

d. Medieudvalget anbefaler, at der sikres gennemsigtighed i takstforholdene og beregningen af portostøttens størrelse, således at der skabes større åbenhed om anvendelsen af offentlige midler til dette formål.

Ad a.

Medieudvalget anbefaler, at den nuværende postdistribution af dagblade og øvrige bladkategorier bibeholdes på det nuværende takstniveau, herunder at man opretholder de såkaldte gratisydelser og godtgørelser.

Medieudvalget finder anledning til at understrege, at den indirekte støtte, som dagbladene modtager gennem visse moderationer i portosatserne, for nogle af de mindste dagblade er en absolut eksistensbetingelse.

Portoreduktionerne medvirker til at gøre det muligt for enhver at erhverve det ønskede dagblad til samme pris uanset den pågældendes adresse og medvirker dermed til at fremme pluralismen i dagspressen.

Medieudvalgets analyser af dagspressens økonomi viser ligeledes, at et større antal dagblade har økonomiske problemer, og derfor må det forventes, at eventuelle portoforhøjelser med det formål at reducere eller afskaffe bladtilskuddet vil have ganske drastiske virkninger for dagbladsstrukturen på en måde, som langt vil overtrumfe Medieudvalgets øvrige forslag til bestræbelser for at sikre et alsidigt og mangfoldigt medieudbud i fremtiden.

Når det gælder de øvrige bladgrupper, som modtager et indirekte tilskud via portomoderationen, vil Medieudvalget pointere, at disse medier: uge- og månedsblade, fagblade og en mangfoldig underskov af græsrods- og foreningsblade af enhver tænkelig art, udgør en meget vigtig - og ofte overset - del af informationsudvekslingen og menings- og holdningsdannelsen i et moderne mediesamfund. De undersøgelser, som Medieudvalget har ladet iværksætte, viser dette, og derfor mener Medieudvalget, at det er rimeligt og ønskeligt, at man opretholder denne støtte, som for mange af disse medier spiller en vital rolle for deres eksistens og udbredelse.

Med hensyn til spørgsmålet om de såkaldte gratisydelser og godtgørelser mener Medieudvalget, at denne service i form af adressering og adressevedligeholdelse indgår som en del af det leverede produkt fra Post Danmarks side, og det er derfor ikke meningsfyldt at udskille dette som en særlig ydelse. For virksomheder, som selv påtager sig denne opgave, forekommer det naturligt, at der på normale forretningsmæssige vilkår ydes en rabat i forhold til værdien af dette adresseringsarbejde.

Ad b.

Et flertal anbefaler endvidere, at man, via tilførelse af nye statslige midler, tilstræber en takstmæssig ligestilling mellem dagbladene og de øvrige bladkategorier. Det understreges, at disse forbedringer ikke må ske på bekostning af takstniveauet for dagbladenes vedkommende.

Anbefales af: Gunhild Agger, Kate Bluhme, Ebbe Dal, Bent Helvang, Torben Holmbäck, Ole Kidmose, Anders Krarup, Torben Krogh, Peter Harms Larsen, Torben Dalby Larsen, Poul Erik Magnussen, Tove Malzer, Frands Mortensen, Hans Carl Nielsen, Ole Steen Nielsen, Raymond Olsen, Lars Poulsen, Chresten W. Reves, Trine Sick, og Niels Thomsen.

Medieudvalget er af den opfattelse - som også nævnt i foregående anbefaling - at de øvrige mediegrupper som ugeblade, magasiner, fagblade og tidsskrifter i et moderne mediesamfund indgår som vigtige elementer af den demokratiske meningsdannelse og tjener til oplysning og underholdning på en måde, som ikke i længden kan retfærdiggøre, at de i distributionsmæssig sammenhæng stilles væsentligt ringere end dagspressen. Derfor bør en offentlig støtte til distribution af trykte medier afspejle en større grad af ligestilling mellem mediegrupperne, og derfor bør der på længere sigt ved tilførsel af nye midler til området skabes bedre vilkår for distribution af disse medier. Det bør i den sammenhæng fremhæves, at det specielt for mere specialiserede tidsskrifter og fagblade kan være svært at overleve på grund af, at Danmark er et lille sprogområde, hvor det er svært at opnå tilstrækkelig oplagsmæssigt grundlag for en rentabel drift, og her findes en mulighed for gennem reduktion af portotaksten aktivt at bidrage til en større mangfoldighed i det samlede mediebillede.

Ad c.

Et mindretal anbefaler, at der skabes mulighed for en direkte nedsættelse af posttaksterne samt en væsentlig forbedring af servicekvaliteten. Mindretallet ønsker at præcisere, at distributionsudgifterne udgør en meget væsentlig og tyngende del af dagbladenes omkostninger.

Anbefales af: Lisbeth Knudsen.

Anbefalingen er i sin udformning en uændret fortsættelse af en generel pressestøtteordning, som der i en lang årrække har været bred enighed om. Nedsættelsen af portotaksterne vil kunne bidrage til at imødegå den uheldige udvikling på avismarkedet i retning af færre uafhængige bladtitler, som er grundigt beskrevet andet steds i denne betænkning.

Anbefalingen om en forbedring af servicekvaliteten skal ses på baggrund af, at postens ofte sene udbringningstidspunkter udgør et stigende problem for de morgenaviser, som af økonomiske grunde er nødt til at anvende postlevering.

Ad d.

Medieudvalget anbefaler, at der sikres gennemsigtighed i takstforholdene og beregningen af portostøttens størrelse, således at der skabes større åbenhed om anvendelsen af offentlige midler til dette formål.

Medieudvalget finder, at mange forhold omkring takstberegningerne er uklare, og finder i den sammenhæng anledning til at bemærke, at den fremlagte budgetanalyse af bladtilskuddet udarbejdet af Finansministeriet og Trafikminiseriet forekommer at være et utilstrækkeligt instrument til fastsættelse af bladtilskuddets størrelse eller fremtidige niveau.

Hvorvidt det vil være muligt i fremtiden at nedbringe bladtilskuddets størrelse gennem rationaliseringer og effektiviseringer i Post Danmark, er i sig selv Medieudvalget uvedkommende, så længe det er muligt at fastholde det nuværende niveau for bladportoen. Medieudvalget vil dog påpege, at der er sket væsentlige forringelser i serviceniveauet for postomdelingen for dagspressens vedkommende. Specielt for de mindre landsdækkende dagblade, der er meget afhængige af postomdeling, er dette et alvorligt konkurrencemæssigt problem. Derfor burde eventuelle rationaliseringsgevinster udmøntes i et forbedret serviceniveau på dette område.

14.3 Dagspressens Finansieringsinstitut

Som baggrund for Mediudvalgets anbefalinger vedrørende Dagspressens Finansieringsinstitut (DF) gives i det følgende en beskrivelse af instituttets virksomhed.

14.3.1 Dagspressens Finansieringsinstituts virksomhed

1. Struktur og formål

Dagspressens Finansieringsinstitut blev etableret i 1970 som en forening/selvejende institution, hvis medlemmer indbetaler bidrag på basis af deres papirforbrug - siden 1980 seks kr. pr. ton papir.

Som medlemmer kan optages dagblade og dagbladslignende publikationer.

I dag udgøres medlemskredsen af 31 bladhuse, således at kun 2 bladhuse ikke er med. Dagbladslignende publikationer har ikke anmodet om medlemskab.

DF ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælges på den årlige generalforsamling.

Statsministeren har nedsat et tilsynsråd på 3 medlemmer, som har til opgave at føre regnskabsmæssigt tilsyn, at afgive indstilling til statsministeren om ydelse af statsgaranti samt i øvrigt at rådgive ministeren i spørgsmål vedrørende DF. Endelig kan der klages til tilsynsrådet over udmålingen af statstilskud/visse kautioner.

DF er siden etableringen administreret af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S (FIH). FIH udarbejder indstillinger om støtte til bestyrelsen og varetager sekretariatsfunktionen og den øvrige daglige virksomhed inkl. plejen af DFs formue.

FIHs baggrund er et grundigt kendskab til dansk industri og til bedømmelse af virksomheder og investeringsprojekter, ligesom FIH forvalter en betydelig beholdning af obligationer og likvider.

Dagspressens Finansieringsinstituts formål er at støtte:

- produktivitetsfremmende projekter,

- produktudvikling og markedsføring,

- planlægning og etablering af nye dagblade og

- økonomisk sanering.

På mange områder er der sket en udvikling, som vanskeliggør livet for eksisterende aviser, og som gør det yderst vanskeligt at etablere nye blade.

Det overordnede formål med DF er at være med til at sikre et større og mere varieret udbud af aviser, end markedsvilkårene i sig selv ville føre til, fordi det anerkendes, at aviserne har en særlig betydning for samfundet.

Fra starten i 1970 var hovedvægten lagt på at lette mulighederne for dagbladenes investeringer i "ny teknik". En ond cirkel med forældet produktionsapparat fører til dyre og mindre interessante produkter, som igen giver dårligere økonomiske resultater, som atter vanskeliggør teknisk og redaktionel fornyelse etc.

DF bidrager til at bryde den onde cirkel ved at gøre det (lidt) billigere og lettere at investere (tilskud og kaution for lån).

2. Det økonomiske grundlag

Finansieringsinstituttets midler stammer både fra statstilskud og de midler, instituttes medlemmer selv har indbetalt. Midlerne fra instituttets medlemmer er indtil 1990 indgået i en fond. Siden da har afkastet fra denne fond suppleret støttemulighederne fra statstilskuddet. Foruden direkte økonomisk støtte gives der også kautionsmuligheder.

Støtte af statsmidlerne

Den gældende lov fra 1984 bemyndiger statsministeren til at yde et årligt statstilskud på 14 mio. kr., som af DF kan anvendes til følgende formål:

- 8 mio. kr. til investeringer samt produktudvikling og markedsforskning m.v.

- 2 mio. kr. til planlægning af nye dagblade

- 2 mio. kr. til etablering af nye dagblade

- 2 mio. kr. til økonomisk sanering af dagblade.

I særlige tilfælde kan tilskudsbeløb bestemt til ét formål anvendes til et eller flere af de andre formål.

De senere år har statstilskuddet været begrænset til 7,8 mio. kr., og hele reduktionen er i princippet sket inden for investeringstilskud, som derfor har haft en årlig ramme på 1,8 mio. kr. mod den oprindeligt fastsatte på 8 mio. kr.

Støtte af DFs egne midler

Ikke mindst foranlediget af reduktionen af statstilskuddet har DF siden 1991 ydet investeringstilskud m.v. af sine egne midler.

Med tilsynsrådet er aftalt, at der af DFs årlige overskud forlods henlægges beløb til den bundne egenkapital, som sikrer, at realværdien af formuen opretholdes. Beløb herudover kan anvendes til:

- investeringstilskud (produktivitetsfremmende projekter)

- formål af betydning for den samlede danske dagspresse.

Tabel 14.3.1.1: DFs støttegrundlag - Tilskudsmuligheder




Tilskud (pr. år)

mio.kr.

Statstilskud
Tilskud af

DFs egne midler1)

1970
0,5
-
1971-1974
2,0
-
1975
3,5
-
1976-1983
4,0
-
1984
9,0
-
1985-1989
14,0
-
1990
13,7
8,5
1991
11,3
11,6
1992
9,2
11,0
1993
7,8
14,2
1994
7,8
10,8
1995
7,8
12,3

Note 1) Opgjort som overført til dispositionsfond

Når der ikke i perioden 1970-1989 var mulighed for at trække anvendte midler fra medlemmernes egne indbetalinger, skyldes det som tidligere nævnt ønsket om at opbygge en formue, som skulle tjene til sikkerhed for afgivne kautioner.

Kaution for lån

DF kan kautionere for lån. Den statslige (ikke indbetalte) garanti på 30 mio. kr. var fra starten grundlaget for kautionsvirksomheden. Hertil kommer DFs formue, tilvejebragt ved medlemmernes og DFs opsparing. Oprindelig indbetalte medlemmerne 5 kr./ton avispapir. Siden 1980 dog 6 kr./ton.

I en lang årrække har det vigtigste bidrag til DFs formuetilvækst været renteafkastet. Også de aller seneste år uanset, at en del af afkastet er benyttet til investeringstilskud.

Der kan kautioneres for 7 x (bunden egenkapital + statsgaranti) svarende til mere end 1 mia.kr. Kautionen skal bidrage til:

- Finansiering af produktivitetsfremmende projekter.

- Økonomisk sanering.

- Etablering af nye blade.

Tabel 14.3.1.2: DFs støttegrundlag - Kautionsmuligheder






Mio.kr.
Stats-

garanti

1

DFs for-

mue

2

Samlet1)

kautionskapacitet

3(=7x(1+2))

Max. for

enkelt kaution

4(=0,25x(1+2))

Udestående

kaution ult.

året inkl.

tilsagt

5

1970

30
0
210
7,5
0
1975
30
6,9
258
9,3
19,2
1980
30
19,3
345
12,3
16,2
1985
30
55,5
598
21,4
9,0
1990
30
116,2
1.023
36,6
55,2
1995
30
162,7
1.349
48,2
48,2

Note 1) Beregnes ud fra ultimotallene året før

DFs formue er opbygget på grundlag af medlemmernes indbetalinger samt formueafkastet. Det er baggrunden for, at støtte ydet på grundlag af DFs egne midler, er forbeholdt medlemmerne samt fælles projekter af betydning for den samlede dagspresse.

Statstilskud ydes på grundlag af de årlige bevillinger på finansloven. Kriterierne for, om et projekt kan støttes på grundlag af statsmidlerne, er uafhængige af, om ansøgeren er medlem af DF.

For så vidt angår kaution, er det nævnt, at staten fra starten i 1970 har garanteret for 30 mio.kr. Kautionen har tjent til sikkerhed over for modtagerne (pengeinstitutter m.v.) af DFs kaution.

I mange år har staten imidlertid ikke reelt haft risiko på de udstedte kautioner, eftersom staten hæfter subsidiært i forhold til DFs egen formue, og eftersom der er kautioneret for et mindre beløb end svarende til DFs formue.

Det er baggrunden for, at kautioner som hovedregel er forbeholdt medlemmerne. Dog kan der kautioneres for lån til etablering af nye blade uden krav om medlemskab. Til gengæld hæfter statsgarantien - inden for en ramme på 10 mio.kr. - før DF, for så vidt angår tab på sådanne kautioner for ikke-medlemmer.

3. Støtteberettigede

For at beskrive, hvem der kan modtage støtte fra DF, må sonderes på i hvert fald 3 måder:

- Medlemmer - ikke medlemmer.

- Dagblade - dagbladslignende - ikke dagblade.

- Støtteberettigede projekter - ikke støtteberettigede.

Endvidere gælder forskellige afgrænsninger for DFs 3 støtteformer:

- Statstilskud.

- Tilskud af egne midler.

- Kaution.

Tabel 14.3.1.3: Støtteberettigede


Medlemmer
Ikke medlemmer
Statstilskud
X
X
Tilskud af DFs egne midler
X
(X)

(kun fælles formål)

Kaution
X
(X)

(kun etablering af nyt dagblad)

Kredsen, der kan modtage DF-støtte er afgrænset til aviser, også benævnt dagblade og dagbladslignende publikationer.

Den nærmere definition på en avis er en publikation:

- der udkommer mindst én gang månedligt,

- som sælges og

- som har et aktuelt og forholdsvis bredt indhold.

Kriterierne giver en nogenlunde sikker afgrænsning i forhold til distriktsblade, foreningsblade etc.

Siden 1970 er der sket en voldsom udvikling i nyhedsformidlingen. Såvel organisatorisk som teknisk. DF har forholdt sig til og i nogen grad tilpasset sig udviklingen.

Blandt andet under henvisning til det forholdsvis begrænsede støttebeløb, som er til rådighed - selv efter at der er åbnet for tilskud af DFs egne midler - er kredsen af støtteberettigede og afgrænsningen af projekterne dog forholdsvis stabil.

4. Projektafgrænsning

Efter loven og vedtægterne er hovedvægten lagt på investeringsstøtte til "ny teknik" nærmere afgrænset som "opførelse, ombygning, udvidelse og modernisering af anlæg til avisfremstilling og distribution" inklusive eventuel tilhørende konsulentbistand. Hertil kommer tilskud til produktudvikling og markedsforskning samt "beslægtede formål".

Begrænsningen af statsbevillingen kan siges at signalere en nedprioritering af investeringsstøtten til eksisterende dagblade, for så vidt som tilskudsrammen er reduceret fra 8 til 1,8 mio.kr.

Reelt har tilbagegangen dog ikke været så dramatisk, eftersom der er mulighed for at anvende ikke udnyttede tilskud fra de øvrige områder - jf. nedenfor - til investeringsområdet.

Endvidere har DF selv opprioriteret støtte til medlemmernes anskaffelser af ny teknik ved, at der siden 1991 er ydet tilskud af DFs egne midler.

Som nævnt kan der ydes (stats)tilskud til planlægning og etablering af nye dagblade (inkl. dagbladslignende publikationer). Planlægningsstøtten vil typisk være til opstilling og afprøvning af en forretningsplan, mens etableringsstøtten oftest vedrører anskaffelse af driftsmidler etc.

Endelig kan DF yde bistand til dagblade i økonomiske vanskeligheder. Økonomisk sanering består sædvanligvis af en række foranstaltninger såsom nedskrivning af gæld, effektivisering m.v. DFs bidrag kan være kapitalindskud evt. kaution.

Kautionsvirksomheden er stort set afgrænset på samme måde som tilskudsvirksomheden, dvs. med hovedvægten på lån til anskaffelse af driftsmidler m.v. Som nævnt kan der desuden kautioneres i forbindelse med økonomisk sanering og for dagblade under etablering.

5. Støtteudmåling

Det årlige statstilskud, afkastet af DFs formue samt statsgarantien og DFs egen formue, sætter grænserne for DFs støttemuligheder i forhold til de enkelte projekter.

Hertil kommer, at loven og DFs vedtægter samt drøftelser med tilsynsrådet i årenes løb har fastlagt en praksis for støtteudmålingen.

For så vidt angår tilskud, har tilsynsrådet fastsat nærmere retningslinier for anvendelse af statstilskuddet:

- Investeringstilskud m.v. max 15% af projektudgifterne, dog immaterielle investeringer indtil 75%, evt. mere efter tilsynsrådets godkendelse.

- Tilskud til planlægning, max. 2/3 af omkostningerne.

- Tilskud til etablering, max 30% af de materielle omkostninger.

- Intet max, for tilskud til økonomisk sanering, men tilskud baseres på en grundig forretningsmæssig vurdering samt på, at ansøgeren selv bidrager til løsningen.

Som nævnt er der forlods af statsmidlerne afsat 1,8 mio.kr. til investeringstilskud. Beløbet er helt utilstrækkeligt i forhold til investeringerne, som de fleste år har udgjort trecifrede millionbeløb.

Dette gælder også, selv om en betragtelig del af de øvrige 6 mio.kr. statstilskud har kunnet overføres til investeringsstøtte, eftersom der ikke har været efterspørgsel efter midler til de øvrige formål, specielt nye bladinitiativer.

Som følge af muligheden for at supplere med støtte af DFs egne midler er tilskudsmuligheden for især mindre og mellemstore projekter fastholdt på et niveau, som har givet en vis mærkbar lettelse af projektudgifterne.

Med den usikkerhed, som følger af stærkt varierende investeringsomfang fra år til år, har DFs bestyrelse siden 1993 tilstræbt følgende samlede investeringstilskud:

Tabel 14.3.1.4: Vejledende omfang af investeringstilskud


Tilskud af egne midler
Tilskud af statsmid-

ler

Samlet støtte
Små projekter
5,0%
10,0%
15,0%
Mellemstore projekter (indtil 10 mio.kr.)
7,5%
5,0%
12,5%
Store projekter

(over 10 mio.kr.)

5,0%

(max. 1,5 mio. kr.)

5,0%

(max. 1,5 mio. kr.)

10,0%

(max. 3 mio.kr.)

En række principper for støtteudmålingen kan afledes af det refererede:

- mindre projekter nyder fremme frem for større,

- nye bladinitiativer tilgodeses med højt tilskud,

- immaterielle investeringer får højere tilskud end driftsmiddelanskaffelser,

- fællesprojekter omfattende 2 eller flere dagblade søges fremmet gennem tilskudsudmålingen og

- formål til gavn for den samlede dagspresse søges fremmet gennem tilskudsudmålingen.

Få så vidt angår kaution er der fastlagt de nævnte 3 formål:

- Anskaffelser af ny teknik.

- Økonomisk sanering.

- Etablering af nye dagblade.

Kautionskapaciteten er langt fra udnyttet, således at der ikke ad denne vej er begrænsninger for virksomheden. Det er der derimod via loven og vedtægterne:

- kaution ydes alene på forretningsmæssigt grundlag,

- 20% af projektet skal selvfinansieres (dog inkl. evt. tilskud),

- der forudsættes alene kautioneret for lån efter størst muligt realkreditlån og

- der tages sikkerhed for kautionslån (sædvanligvis pant i det anskaffede udstyr).

De ganske restriktive krav er formentlig forklaringen på, at kautionsomfanget altid har været beskedent, uanset at DFs kautioner er uden omkostninger.

6. Virkning af støtten

Såfremt formålet med DF sammenfattes til at sikre så mange dagblade som muligt gennem

- tilskud til investeringer,

- tilskud til etablering og planlægning,

- tilskud til økonomisk sanering og

- kaution for lån,

kan man spørge, i hvilken grad formålet er nået.

For så vidt angår tilskud til økonomisk sanering kan spørgsmålet besvares med størst sikkerhed. Her er næppe tvivl om, at DF har bidraget til at opretholde et antal dagblade.

DF insisterer på at indgå i en mere omfattende løsning og betinger sig, at bladet fremskaffer såvel interne som eksterne bidrag til videreførelsen. De interne bidrag har været i form af rationalisering m.v., mens de eksterne bidrag har bestået i kapitaltilførsel, gældsnedskrivning etc.

Avisudgivelse er en vanskelig branche, og det er på ingen måde givet, at dagblade, som har modtaget bistand til økonomisk sanering, ikke på ny kan komme i vanskeligheder.

Det må også konstateres, at et antal dagblade er ophørt med at udkomme i perioden siden 1970.

Investeringstilskuddet har bidraget til, at de eksisterende dagblade har kunnet investere lidt hurtigere og lidt mere, end de ellers ville have været i stand til. Det har medført et bedre produkt og en mere rationel produktion, hvilket atter har bidraget til de pågældende blades fortsatte eksistens.

Det er ikke muligt at kvantificere virkningerne af tilskuddet. Men avisbranchen er præget af store investeringer og ofte med ret kort levetid. Det kan være svært for især mindre blade at fremskaffe tilstrækkelige midler til fornyelsesprocessen. DFs sigte fremgår bl.a. af tilskudsprocenten på max. 15% til mindre blade (dog typisk 10%) og 5% eller mindre til store projekter.

Tilsvarende har kautionerne for investeringslån haft en positiv betydning ved at gøre bladene mere kreditværdige. Da kautionsomfanget har været forholdsvis beskedent, har virkningen for investeringer og låntagning dog været tilsvarende beskeden. Det må konkluderes, at de fleste blade selv har været i stand til at fremskaffe den fornødne finansiering baseret på deres egen kreditværdighed.

Tilskud til planlægning og etablering af nye blade har været ydet et ikke helt lille antal gange. Udbyttet i form af nye dagblade, som er kommet i gang, og som har overlevet den første svære tid, er yderst beskedent. Det eneste eksisterende blad er således Månedsbladet Press.

Konklusionen er ikke, at ordningen er unyttig eller overflødig, eftersom der er tale om næsten uoverstigelige vanskeligheder med at få et nye blad i gang. Det mindsker imidlertid ikke behovet for grundig planlægning eller hjælp til etableringen. Mange projekter er lagt på hylden efter planlægningsperioden. Såfremt der er tale om en velbegrundet konklusion på planlægningsprojektet, må der siges at være tale om en succes, idet der undgås yderligere ressourcespild til et projekt, som har vist sig ikke at være levedygtigt.

7. Støttevirksomheden 1984-1995

Siden 1984, hvor den nye lov om økonomisk bistand til Dagspressens Finansieringsinstitut blev vedtaget, har instituttet i alt modtaget 136,6 mio. kr. i statstilskud. I den anførte 12 års periode (1984-1995) er der bevilget tilskud i henhold til lovgrundlagets forskellige formål med følgende fordeling:

Tabel 14.3.1.5: Støttetildeling 1984-1995


Mio. kr.
Støtte til driftsinvesteringer m.v.
115,0
Støtte til planlægning
5,9
Støtte til etablering
2,2
Støtte til økonomisk sanering
13,5

136,6
Fordelingen afspejler efterspørgslen efter tilskud i den forstand, at såfremt tilskudsbeløb inden for lovens enkelte formål i de enkelte år ikke er udnyttet, er beløbene overført til lovens andre formål.

De samlede tilskud til driftsmiddelinvesteringer på i alt 115 mio. kr. fordeler sig på i alt 220 ansøgere, hvor de samlede projektudgifter andrager 2,4 mia.kr. Nævnte 220 ansøgninger er fordelt på 41 dagblade, hvoraf 6 i dag er lukkede. Herudover har Ritzaus Bureau, Den Liberale Presse samt Danske Dagblades Forening modtaget støtte. Instituttets medlemmer har alle modtaget tilskud af statsmidlerne.

Den gennemsnitlige støtte pr. projekt andrager således 523.000 kr., mens den gennemsnitlige tilskudsprocent over perioden har andraget 4,8% af projektudgifterne, og således væsentligt mindre end den af Tilsynsrådet fastsatte maksimale tilskudsprocent på 15.

I praksis har DFs bestyrelse administreret tilskuddet på den måde, at kun små investeringsprojekter i mindre dagblade har fået maksimal støtte, mens store projekter er tilgodeset med væsentligt lavere procenter, idet bestyrelsen har fastlagt et maksimalt tilskudsbeløb af statsmidlerne på 1,5 mio.kr. pr. projekt.

I perioden har instituttet grundet de knappe statsmidler måtte tilsige en del større projekter velvillighedstilsagn om støtte i de efterfølgende år. Med de seneste vedtægtsændringer, hvorefter der også kan ydes støtte af DFs egenkapital, tilstræber bestyrelsen, at tilsagnene bevilges i ansøgningsårene.

Også støtten af egne midler ydes således, at mindre projekter tilgodeses med en højere tilskudsprocent end større projekter, idet det samlede maksimale tilskud til et enkelt projekt - af såvel statsmidler som DFs egne midler - andrager 3 mio.kr.

Siden DF i 1991 fik mulighed for at supplere statsmidlerne med tilskud af egne midler, er på denne måde bevilget 36,8 mio.kr. i støtte til medlemsavisernes driftsinvesteringer. Samtlige medlemmer på nær 2 dagblade har modtaget støtte af DFs egne midler. Herudover har Ritzaus Bureau samt Pressens Uddannelsescenter modtaget støtte af disse midler.

Støtte til planlægningsprojekter på 5,9 mio.kr. er fordelt på 22 ansøgere, hvoraf 14 vedrørte planlægning af egentlige dagblade, mens 8 vedrørte dagbladslignende projekter.

Støtte til etableringsprojekter er fordelt på 13 ansøgere med 7 projekter angående egentlig dagbladsudgivelse og 6 angående dagbladslignende projekter.

Tilskudsprocenterne til planlægning samt etablering har generelt andraget henholdsvis 50 og 30.

Støtte til økonomisk sanering på 13,5 mio.kr. er fordelt på 8 ansøgninger fra 4 forskellige dagblade.

Der er i perioden bevilget kautioner for i alt 156 mio.kr. til 30 ansøgninger fordelt på 15 dagblade. Kautionerne er alene bevilget til dagbladenes driftsinvesteringer. Restgælden på udestående kautioner andrager pt. 42,9 mio.kr. Kautionerne nedbringes pt. med ca. 10 mio.kr. årligt. Instituttet har til dato ikke måttet inddække nogle af de afgivne kautioner.

8. Støtte til dagbladenes sideaktiviteter

Foranlediget af en række konkrete tilskudsanmodninger overvejes de principielle spørgsmål, det rejser, såfremt DF i større omfang begynder at støtte dagbladenes sideaktiviteter.

Dagbladenes sideaktiviteter kan afgrænses ved en række eksempler:

- Der tænkes på sideaktiviteter i modsætning til hovedaktiviteten: at udgive dagblade.

- I relation til DF er begrebet dagblade fastlagt: Det skal udkomme mindst månedligt, have et bredt indhold og sælges.

- DFs område er fastlagt i vedtægterne: dagblade og dagbladslignende publikationer, først og fremmest kapitaltilskud til finansiering af produktivitetsfremmende projekter, konsulentbistand, produktudvikling og markedsforskning.

- Dagbladene driver en række aktiviteter ved siden af at skrive, trykke, distribuere papirbaserede aviser. Det gælder f.eks.:

- gratis blade,

- fagblade,

- trykning for andre (dagblade eller ikke dagblade),

- andre ydelser: varer, kunst, sport, rejser etc.

- andre medier: elektronisk til skærm, fax, radio.

Over årene er der sket flere tilpasninger af DFs funktionsmåde.

Eksempelvis kan immaterielle investeringer - læserundersøgelser, tekniske undersøgelser etc. - støttes på lige fod med fysiske investeringer i anerkendelse af, at sådanne udgifter har lige så stor betydning for et dagblads overlevelsesevne.

I en anden dimension har DF tilskyndet til fællesprojekter inden for branchen. Det skyldes anerkendelse af, at den tekniske udvikling har gjort en del af dagspressens udstyr meget dyrt for det enkelte (mindre) dagblad. Bedre økonomi kan opnås ved bedre udnyttelse af produktionsapparatet.

Organisatorisk/selskabsretlig har DF tilpasset sig f.eks. ved at yde tilskud til anskaffelser, som leases, eller ved at yde tilskud til anskaffelser, som sker i én juridisk enhed, mens andre dele af bladaktiviteten finder sted i andre juridiske enheder.

Med udgangspunkt i konkrete projekter kan en række principielle spørgsmål identificeres.

Så godt som alle dagblade har indtægter ved siden af den rene avisudgivelse. DF støtter derfor ofte investeringer som kan anvendes til andet end det "rene" avisformål.

Annoncer er det klareste eksempel. Nogle blade har en større del af indtægterne fra annoncer end andre. Gives tilskud uden hensyn hertil, kan annoncesalget siges at blive støttet.

Mange blade har f.eks. langt større trykkapacitet end selve dagbladsudgivelsen nødvendiggør. Støtte til overskydende kapacitet kan siges at være støtte til andre trykningsopgaver.

Ved afgørelse af støttegrundlag søger DF dog altid at holde rene civile formål udenfor, således at der ikke finder konkurrenceforvridning sted i forhold til trykkeriet og andre grafiske virksomheder.

Det elektroniske område er under hastig udvikling. DF har hele tiden støttet investeringer med relation til dagbladsudgivelse. Men som på tryksiden kan f.eks. computerkapaciteten sjældent begrænses til det strengt dagbladsmæssige.

Andre medier end papir får stigende betydning for nyhedsformidlingen. Den udvikling er dagbladene en væsentlig del af og deltager i. At udelukke DFs støttemuligheder fra dette område ville være inkonsekvent i forhold til formålet med DF.

Men DFs støtte til elektronisk nyhedsformidling nødvendiggør nogle overvejelser. Blandt andet om andre kan være ved at opdyrke området uden statsstøtte, hvilket indebærer konkurrenceforvridning.

Det elektroniske område er endvidere så stort, at det under alle omstændigheder må overvejes, om ikke der er behov for en afgrænsning, for at DFs midler kan slå til og give grundlag for tilskudsprocenter, som giver en mærkbar lettelse af den økonomiske belastning ved et investerings- eller andet projekt.

Den fortsatte drøftelse af de to konkrete tilskudsanmodninger har medført en afklaring af holdningen til støtte til sideaktiviteter:

- et projekt må have relation til papirbaseret nyhedsformidling for at være støtteberettiget

- et projekt må have rimelige proportioner i forhold til ansøgerens dagbladsudgivelse for at være støtteberettiget.

14.3.2 Anbefalinger

a.1. Et flertal anbefaler en nyordning vedr. Dagspressens Finansieringsinstitut, således at der over en længere afgrænset periode kan ydes driftsstøtte til dagblade, der på den ene side er i en trangssituation, men på den anden side med sansynlighed vil kunne drives videre efter en støtteperiode. En forudsætning for nyordningens gennemførelse er, at den eksisterende statslige bevillingsramme på 14 mio. kr. årligt til Dagspressens Finansieringsinstitut fremover udfyldes.

Anbefales af: Gunhild Agger, Kate Bluhme, Ebbe Dal, Torben Holmbäck, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen, Anders Krarup, Torben Krogh, Peter Harms Larsen, Torben Dalby Larsen, Poul Erik Magnussen, Tove Malzer, Kim Minke, Hans Carl Nielsen, Ole Steen Nielsen, Raymond Olsen, Lars Poulsen, Chresten W. Reves, Trine Sick og Niels Thomsen.

Ebbe Dal, Torben Holmbäck, Torben Dalby Larsen, Ole Steen Nielsen og Chresten W. Reves understreger, at deres støtte til anbefalingen forudsætter, at der ikke på anden måde afsættes statsmidler til selektiv driftsstøtte til dagbladene.

a.2. Et mindretal tager afstand fra, at der af statsmidlerne i Dagspressens Finansieringsinstitut på grundlag af et skøn, foretaget af bestyrelsen for Dagspressens Finansieringsinstitut, bevilges midlertidig driftsstøtte til dagblade.

Anbefales af: Frands Mortensen og Ole Prehn.

b. Medieudvalget anbefaler, at de vejledende procentsatser for tilskud fra statsmidlerne til projekter under 10 mio. kr. (små og mellemstore projekter) forhøjes fra de nuværende 10% op til 20% efter bestyrelsens skøn, såfremt der efter behandling af hele ansøgningsmassen er midler dertil.

c. Medieudvalget anbefaler, at der med hensyn til investeringsstøttens afgrænsning efter bestyrelsens skøn gives støtte til investering af driftsmidler, som anskaffes med henblik på dagbladsproduktion, herunder midler til online-tjenester til anvendelse på områder, der er en integreret del af dagbladsproduktion.

d. Medieudvalget anbefaler, at det af statsministeren nedsatte tilsynsråd i forhold til Dagspressens Finansieringsinstitut udvides fra tre til fem medlemmer, således at henholdsvis forbruger- og lønmodtagerinteresserne også kan repræsenteres.

e. Et mindretal anbefaler endvidere, at den eksisterende statslige bevillingsramme på 14 mio. kr. årligt i loven om Dagspressens Finansieringsinstitut udvides til 30 mio. kr.

Anbefales af: Kate Bluhme, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen, Peter Harms Larsen, Kim Minke, Hans Carl Nielsen, Lars Poulsen og Trine Sick.

Ad a.1.

Et flertal anbefaler en nyordning vedr. Dagspressens Finansieringsinstitut, således at der over en længere afgrænset periode kan ydes driftsstøtte til dagblade, der på den ene side er i en trangssituation, men på den anden side med sansynlighed vil kunne drives videre efter en støtteperiode. En forudsætning for nyordningens gennemførelse er, at den eksisterende statslige bevillingsramme på 14 mio. kr. årligt til Dagspressens Finansieringsinstitut fremover udfyldes.

Anbefales af: Gunhild Agger, Kate Bluhme, Ebbe Dal, Torben Holmbäck, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen, Anders Krarup, Torben Krogh, Peter Harms Larsen, Torben Dalby Larsen, Poul Erik Magnussen, Tove Malzer, Kim Minke, Hans Carl Nielsen, Ole Steen Nielsen, Raymond Olsen, Lars Poulsen, Chresten W. Reves, Trine Sick og Niels Thomsen.

Ebbe Dal, Torben Holmbäck, Torben Dalby Larsen, Ole Steen Nielsen og Chresten W. Reves understreger, at deres støtte til anbefalingen forudsætter, at der ikke på anden måde afsættes statsmidler til selektiv driftsstøtte til dagbladene.

Nyordningen skal frem for alt tilgodese muligheden for, at der over en længere afgrænset periode kan ydes driftsstøtte til dagblade, der på den ene side er i en trangssituation, men på den anden side med sandsynlighed vil kunne drives videre efter en støtteperiode.

Nyordningen etableres for at støtte økonomisk svage dagblades omstillingsmuligheder og med det hovedsigte at opretholde pluralismen i den danske dagbladsstruktur.

En forudsætning for forslaget er, at den eksisterende bevillingsramme på 14 mio.kr. til Finansieringsinstituttet fremover udfyldes i modsætning til praksis de senere år, hvor tilskuddet har været nær halveret. I lyset af de seneste års udvikling i vilkårene for dagbladsvirksomhed, finder Medieudvalget denne beskæring højst beklagelig.

Medieudvalget foreslår, at der samtidig af Finansieringsinstituttets private midler (dvs. den på medlemsbidrag sammensparede kapital) stilles en sum til rådighed for driftsstøtte. Denne sum skal have samme størrelse som den del af statstilskuddet, der her foreslås anvendt til driftsstøtte.

Følgende fordeling af statstilskuddet foreslås, idet tilskuddet fra DFs egne midler er anført i parantes:

Tabel 14.3.2.1.: Tilskud fra Dagspressens Finansieringsinstitut

Tilskudstype
Fordeling i ekst. lov
Nuværende faktisk tilskud
Forslag til ny fordeling
SS 3, 1: Ombygning, modernisering af anlæg m.v. samt produktudvikling og markedsforskning m.v.
8 mio. kr.
1,8 mio. kr.(indtil 9 1/2 % af projektudgifter).
5 mio. kr. (indtil 9 1/2 % af projektudgifter).
SS 3, 2: Planlægning af nye dagblade
2 mio. kr.
2 mio. kr. (-)
1 mio. kr.(-)
SS 3, 3: Etablering af nye dagblade
2 mio. kr.
2 mio. kr.(-)
1 mio. kr.(-)
SS 3, 4: Økonomisk sanering af dagblade
2 mio. kr.
2 mio. kr.(-)
7 mio. kr. ( 7 mio. kr.)
Ialt
14 mio. kr.
7,8 mio. kr. ( Samlet ramme afhængig af DFs resultat).
14 mio. kr. (Samlet ramme afhængig af DFs resultat)

Lovteksten ændres, således at det nuværende anvendelsesområde vedr. SS 3,4 (saneringsstøtte) suppleres som følger:

1. Til dagblade, der allerede har haft en årelang driftsperiode, og hvor virksomhedens samlede økonomiske situation ikke inden for overskuelig fremtid skaber mulighed for nødvendig reinvestering, konsolidering, produktudvikling og/eller markedsudvikling, kan efter ansøgning gives fast tilsagn om driftsbidrag i op til fire år. Ansøgningen skal beskrive dagbladets økonomiske behov og perspektivere virkningen af en eventuel støttebevilling.

2. Når tilsagn om driftsbidraget er givet, kan udbetaling ske straks. Finansieringsinstituttet har mulighed herfor, normalt i årlige rater og afhængigt af, om statsbevillingsdelen af støttebeløbet er til rådighed. Tilsagn om driftsbidrag er uigenkaldeligt og gælder uanset den omhandlede driftsperiodes faktiske resultater.

3. Den udbetalte midlertidige driftsstøtte skal anvendes til dagbladsdriften i overensstemmelse med ansøgningen.

4. Et dagblad, der modtager driftsstøtte, kan på ny ansøge om eventuel forlængelse af støtten fra femten måneder inden den tidligere bevilgede driftsstøttes ophør. Finansieringsinstituttet skal behandle ansøgning en inden for tre måneder. Ved vurderingen af, om en støtteperiode skal forlænges ved ny bevilling, anvendes de samme kriterier som ved vurdering af den første støtteansøgning.

Udfra en vurdering af den nuværende markedssituation må det forudses, at relativt få aviser vil være kandidater til at modtage den midlertidige driftsstøtte. Et beløb på 14 mio.kr. vil derfor række ganske langt.

For de dagbladsøkonomier, der typisk er tale om, må det formodes, at et beløb i størrelsesordenen 2-4 mio.kr. vil give så omfattende "luft", at der skabes mulighed for at gennemføre såvel produkt- og markedsføringstiltag overfor de centrale målgrupper som reinvestering i et rimeligt omfang.

Til en vis grad vil sådanne aktiviteter også kunne bakkes op med yderligere midler fra Finansieringsinstituttets øvrige støttekategorier.

Ad a.2.

Et mindretal tager afstand fra, at der af statsmidlerne i Dagspressens Finansieringsinstitut på grundlag af et skøn, foretaget af bestyrelsen for Dagspressens Finansieringsinstitut, bevilges midlertidig driftsstøtte til dagblade.

Anbefales af: Frands Mortensen og Ole Prehn.

Ad b

Medieudvalget anbefaler, at de vejledende procentsatser for tilskud fra statsmidlerne til projekter under 10 mio. kr. (små og mellemstore projekter) forhøjes fra de nuværende 10% op til 20% efter bestyrelsens skøn, såfremt der efter behandling af hele ansøgningsmassen er midler dertil.

Anbefalingen foreslår følgende fordeling af tilskuddet fra statsmidlerne:

Tabel 14.3.2.2:Tilskud af statsmidlerne


I dag

Forslag
1. Små projekter
10%
10 (20)%
2. Mellemstore projekter (indtil 10 mio.kr.)
5 % (dog max. 1,5 mio.kr)
5(20)%
3. Store projekter

(over 10 mio. kr.)

5% (dog max. 1,5 mio. kr.)
5%

Bemærkninger til skemaet[17]

Generelt

Den nuværende projektstøtte andrager årligt 1,8 mio. kr. årligt fra finansloven. Fremtidigt regnes på baggrund af Medieudvalgets forslag med et beløb på 5 mio. kr. årligt.

1. Små projekter

Små projekter kan fortsat efter bestyrelsens skøn støttes med op til 10% af investeringsbehovet. Såfremt der efter behandling af hele ansøgningsmassen er midler dertil, kan støtten forhøjes med op til 20% efter bestyrelsens skøn.

2. Mellemstore projekter

Mellemstore projekter kan ligeledes fortsat støttes som hidtil, dvs. med 5% af investeringsbehovet. Såfremt der efter behandling af hele ansøgningsmassen er midler dertil, kan støtten forhøjes med op til 20% efter bestyrelsens skøn.

3. Store projekter

Store projekter kan fortsat støttes med indtil 5%. Der gælder en overgrænse for tilskud på 1,5 mio. kr.

Ad c.

Medieudvalget anbefaler, at der med hensyn til investeringsstøttens afgrænsning efter bestyrelsens skøn gives støtte til investering af driftsmidler, som anskaffes med henblik på dagbladsproduktion, herunder midler til online-tjenester til anvendelse på områder, der er en integreret del af dagbladsproduktion.

Medieudvalget anerkender Finansieringsinstituttets egen opfattelse af, at projekter må have relation til papirbaseret nyhedsformidling for at være støtteberettiget. Finansieringsinstituttet skal således principielt ikke yde støtte til områder, der af andre opdyrkes uden statsstøtte.

Det er dog Medieudvalgets vurdering, at rentabel dagbladsproduktion i fremtiden i høj grad vil være betinget af mulighederne for at tilbyde læserne forskellige former for supplerende elektroniske tjenester i

tilknytning til dagbladsproduktionen. Specielt for mange mindre dagbladsvirksomheder udgør de begrænsede økonomiske ressourcer en uoverstigelig forhindring for at kunne tilbyde sådanne supplerende ydelser.

Ad d.

Medieudvalget anbefaler, at det af statsministeren nedsatte tilsynsråd i forhold til Dagspressens Finansieringsinstitut udvides fra tre til fem medlemmer, således at henholdsvis forbruger- og lønmodtagerinteresserne også kan repræsenteres.

Med den foreslåede nyordning får Dagspressens Finansieringsinstitut en langt mere aktiv rolle i forhold til dagbladenes situation.

Nyordningen administreres af Finansieringsinstituttets bestyrelse, der udpeges af branchen selv. Denne konstruktion er hensigtsmæssig, da der dermed er lagt et filter mellem de blade, der modtager støtte, og de statsmidler, der finansierer en betydelig del af den direkte driftsstøtte.

På den anden side må det sikres, at det af statsministeren nedsatte tilsynsråd får en bredere sammensætning. Medieudvalget anbefaler derfor en udvidelse af rådet fra tre medlemmer til fem, således at såvel forbruger- som lønmodtagerinteresser kan repræsenteres i rådet.

Tilsynsrådet får dermed en bredere sammensætning, som vil være nyttig, når rådet skal vurdere, om bestyrelsen for Dagspressens Finansieringsinstitut handler inden for de lovmæssige rammer, der er givet.

Ad e.

Et mindretal anbefaler endvidere, at den eksisterende statslige bevillingsramme på 14 mio. kr. årligt i loven om Dagspressens Finansieringsinstitut udvides til 30 mio. kr.

Anbefales af: Kate Bluhme, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen, Peter Harms Larsen, Kim Minke, Hans Carl Nielsen, Lars Poulsen og Trine Sick.

Den eksisterende statslige bevillingsramme i loven om Dagspressens Finansieringsinstitut har uændret været været på 14 mio. kr. siden 1984. Desuden må det konstateres, at dagbladenes økonomiske og strukturelle problemer er så store, at den foreslåede nyordning næppe vil kunne dække de ansøgninger, der er berettigede til støtte.

Hvis bevillingsrammen i forbindelse med den foreslåede lovændring forhøjes fra de nuværende 14 mio. kr. pr. år til 30 mio. kr. vil der både være taget højde for den prisudvikling, der har været siden 1984, og der vil ikke mindst være taget højde for, at det kan blive nødvendigt at hæve bevillingen i takt med, at behovet viser sig.

Forslagsstillerne har ikke taget stilling til, om den faktiske bevilling skal hæves med det samme. Der stilles således alene forslag om at ændre selve rammen. Folketinget har på den anden side mulighed for at bruge den forhøjede bevillingsramme i takt med, at de konkrete ansøgninger til finansieringsinstituttet skulle vise behov for det.

14.4 Anbefalinger vedrørende annoncekompensation for abonnementsaviser

a.1. Et mindretal anbefaler, at der etableres en driftsstøtteordning (annoncekompensation) til aviser, hvoraf mindst halvdelen sælges i abonnement, og som har en relativ lav annonceindtægt i forhold til bladsalgsindtægten.

Anbefales af: Gunhild Agger, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen, Peter Harms Larsen, Poul Erik Magnussen, Frands Mortensen, Hans Carl Nielsen, Raymond Olsen, Ole Prehn og Trine Sick.

a.2. Et lige så stort mindretal kan ikke anbefale, at der etableres en driftsstøtteordning, hvorefter staten efter regler, der tager udgangspunkt i den såkaldte annoncekompensationsmodel, yder tilskud til aviser.

Anbefales af: Kate Bluhme, Ebbe Dal, Bent Helvang, Torben Holmbäck, Torben Dalby Larsen, Tove Malzer, Ole Steen Nielsen, Lars Poulsen, Chresten W. Reves og Niels Thomsen.

a.3. Et tredje mindretal anbefaler, at forslaget om annoncekompensation til abonnementsavisen underkastes en grundig analyse, der kan afklare en sådan ordnings økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser, dens afgrænsningsområder og dens tilskudskriterier.

Ideen om en offentligt finansiel kompensation til de blade, hvis annonceindtægt ligger betydeligt under gennemsnittet, adskiller sig fra de hidtil kendte statsstøtteordninger i andre europæiske lande ved at hvile på objektive, driftsøkonomiske kriterier. Som model for en offentlig tilskudsordning vil et annoncekompensationssystem være velegnet, såfremt der i pressens verden og på politisk niveau opstår ønske om at sikre mangfoldigheden i dansk presse igennem en løbende driftsstøtte til aviser, der økonomisk befinder sig i en vanskelig situation. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis de problemer, der på nogle punkter er forbundet med annoncekompensationsmodellen, på forhånd er analyseret og afklaret.

Anbefales af: Torben Krogh, Anders Krarup og Kim Minke.

Ad a.1.

Et mindretal anbefaler, at der etableres en driftsstøtteordning (annoncekompensation) til aviser, hvoraf mindst halvdelen sælges i abonnement, og som har en relativ lav annonceindtægt i forhold til bladsalgsindtægten.

Anbefales af: Gunhild Agger, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen, Peter Harms Larsen, Poul Erik Magnussen, Frands Mortensen, Hans Carl Nielsen, Raymond Olsen, Ole Prehn og Trine Sick.

Forslaget tager udgangspunkt i den kendsgerning, at aviser købes og sælges i to omgange; dels køber læserne aviserne, dels sælges annoncepladsen (og dermed læsernes opmærksomhed) til annoncørerne. Den første indtægt kaldes "bladsalget" og er ikke pålagt moms, fordi man fra lovgivernes side har ønsket at undgå at beskatte "det frie ord". Den anden indtægt kaldes for "annoncesalget".

For næsten alle danske aviser gælder det, at det økonomiske størrelsesforhold mellem bladsalg og annoncesalg i flere år har ligget omkring 50:50. I 1994 var gennemsnittet 51:49.

For én særlig bladgruppe forholder det sig imidlertid anderledes: de mindre landsdækkende abonnementsaviser har et forhold mellem bladsalg og annoncesalg, der i gennemsnit er 79:21.

Dette udtrykker, at visse aviser nok indgår som et led i den kulturelle og politiske offentlighed, og her bidrager til opretholdelse af den samlede mangfoldighed i mediebilledet, men at de set fra annoncør-positionen er mindre interessante, fordi deres læsere enten er for spredte, rent geografisk, eller udgør for små målgrupper. Dette fører til, at disse avisers økonomiske situation i øjeblikket er dårlig og uden egentlige vækstmuligheder. Og på længere sigt kan det frygtes, at det kan ende med lukning af et eller flere af disse dagblade.

Forslaget om annoncekompensation søger at rette op på denne strukturelle svaghed: isoleret betragtet er de pågældende blades læserkredse stor nok til at opretholde en bladudgivelse, men annoncørernes svage interesse for læserne sætter skrappe økonomiske grænser. Forslagsstillerne mener, at det snarere bør være læserne end annoncørerne, der bør have den egentlige afgørelse af, om et dagblad skal overleve eller ej. Derfor forsøger forslaget at kompensere for den manglende annonceindtægt, idet der i stedet tages udgangspunkt i bladsalget, d.v.s. i læsernes bidrag til økonomien.

Forslaget er i øvrigt opbygget således, at der ikke indgår skøn eller vurderinger i beregningen af støtten, der er automatisk og foregår efter objektive, driftsorienterede principper.

Hensigten er således at yde støtte til de blade, hvis annonceindtægter ligger væsentligt under gennemsnittet. Det foreslås, at støtten begrænses til de abonnementsaviser (defineret som aviser, hvor mindst 50% af oplaget sælges i abonnement), hvis annonceindtægter ligger mere end 10 point under forrige års gennemsnitlige annonceindtægt, målt i forhold til summen af bladsalgs- og annonceindtægten. Gennemsnittet fastlægges af praktiske grunde ud fra de blade, der indgår i Den Grafiske Højskoles bedriftssammenligninger.

Som eksempel på beregningsmetoden kan nævnes tallene fra 1993, der skulle lægges til grund for støtteberegningen for 1994. I 1993 var annonceomsætningens andel 47,3% af bladsalget + annonceindtægten. Grænseværdien for at modtage støtte bliver derfor 37,3%.

Støtten udregnes efter følgende formel:

Støtte = 37,3% af (bladsalget - annonceomsætningen).

Det fremgår af denne "formel", at støtte i praksis ikke vil påvirke incitamentet til størst muligt blad- og annoncesalg, hverken for aviser over eller under det støtteudløsende gennemsnit.

Tre mindre landsdækkende abonnementsaviser ville efter denne formel i 1994 tilsammen have modtaget 42 mio.kr. i direkte statsstøtte.

Forslaget om en annoncekompensationsmodel er ikke af ny dato, men indgik allerede i overvejelserne i den tidligere Mediekommission. Udviklingen i dagspressen i de seneste ti år, sådan som den er beskrevet grundigt her i betænkningen, gør imidlertid ikke forslaget mindre ønskeligt - snarere tværtimod.

Forslaget skal ses på baggrund af, at en række dagblade befinder sig i en selvforstærkende negativ udviklingsspiral, som de ikke kan bringes ud af alene ved hjælp af kortvarige driftstilskudsordninger af begrænset økonomisk karakter.

Kampen om reklamekronerne er blevet skærpet og de små og mellemstore landsdækkende og lokale dagblade er i stigende omfang blevet hægtet af, når kronerne på medieplanerne skal fordeles. Ikke alene annonceindtægterne, men også de lokale dagblades indtægter fra sideaktiviteter vil i de kommende år være under pres. De store landsdækkende dagblades intense priskrig på abonnementer i disse år er med til yderligere at forstærke de negative tendenser for de små og mellemstore dagblade, fordi de svigtende annonceindtægter ikke kan kompenseres med højere abonnementspriser.

Den negative udviklingsspiral kan bedst beskrives således, at små annonceindtægter giver mulighed for små eller ingen ressourcer til redaktionel produktudvikling, og uden en kraftig redaktionel satsning i den hårde konkurrencesituation i disse år falder oplaget og dermed mistes der yderligere annonceindtægter.

Som konkurrencesituationen er i dag, er etableringen af nye dagblade stort set en økonomisk umulighed. Det er en uoverkommelig opgave at komme fra den negative til den positive udviklingsspiral, selv om selve etableringsomkostningerne ved dagbladsproduktion er blevet mindre. Med henblik på også at sikre flere en mulighed for at starte nye bladprojekter, så der ikke sker yderligere indskrænkninger i det nuværende pressebillede, vil en annoncekompensationsordning ligeledes være en brugbar løsningsmodel.

Ordningen er ikke en støtteforanstaltning for nogle bestemte navngivne dagblade. Det er en ordning, der skal administreres efter objektive kriterier i form af økonomiske nøgletal udarbejdet af en af staten uafhængig instans - eksempelvis Den Grafisk Højskole og de årlige bedrifssammenligninger for dagspressen.

Der er i medieudvalgets drøftelser bl.a. anført tre kritikpunkter imod annoncekompensationsforslaget. Det gælder:

- For det første at ordningen vil blive økonomisk ustyrlig for staten, fordi den bygger på, at økonomiske nøgletal for dagbladsbranchen via objektive kriterier fører til udbetaling af en støtte til et ukendt antal dagblade årligt. Hertil skal det siges, at taber branchen annonceomsætning, falder det statslige tilskud automatisk. Stiger den samlede reklameomsætning i dagbladene, tyder udviklingen fra 1985 - 1995 på, at tilskuddet i kraft af beregningsmodellen for nøgletallet kun stiger moderat, hvis det overhovedet kommer til at stige.

- For det andet er det blevet indvendt, at annoncekompensationsmodellen skulle blive en sovepude for de dagblade, som måtte komme til at modtage statslige bidrag efter ordningen. Hertil er at bemærke, at annoncerne ikke alene er et væsentligt økonomisk bidrag til avisernes økonomi, men at de også må betragtes som et væsentligt indholdsmæssigt aktiv for læserne. Desuden fratager modellen ikke aviserne lysten til selv at øge annonceomsætningen. Enhver avis vil naturligvis stræbe efter at have størst muligt økonomisk råderum selv, og vil derfor stræbe efter ikke at være støtteværdig.

- Det tredje kritikpunkt har været, at forslaget omfatter abonnementsaviser defineret som aviser, hvor mindst 50% af oplaget sælges i abonnement. Formiddagsaviserne er ifølge denne opgørelsesmetode undtaget fra ordningen, fordi deres andel af abonnenter er meget beskedent. Som primært løssalgsaviser har formiddagsaviserne da også en ganske anden økonomisk sammensætning - uden bl.a. morgen- og eftermiddagsavisernes meget tyngende udgifter til abonnemtsdistribution. Formiddagsbladenes økonomi er derfor ikke umiddelbart sammenlignelig med abonnementsavisernes.

Skematisk fremstillet ville forslaget tage sig ud som følger:Beregninger for 1994 og 1993

Støtteberegning 1994

6. juni 1996

1994-tal i mio.kr.
28 virksomheder
4 store lands
3 mindre lands
4 regionale
17 lokale
Bladsalg
3483
2191
153
564
574
Annoncesalg
3478
2039
41
814
584
I alt
6961
4230
194
1378
1158
Bladsalg i %
50,0
51,8
78,9
40,9
49,6
Annoncesalg i %
50,0
48,2
21,1
59,1
50,4
Støtte:


41,8


Samlet indtægt


235,5


Beregning af støtte ved flere og færre annonceindtægter og flere eller færre bladsalgsindtægter






Annonceindtægter


Bladsalgsindtægter


flere
færre

flere
færre
Bladsalg
153
153

173
133
Annoncer
62
21

41
41
I alt
215
174

214
174
Støtte
33,9
49,2

49,2
34,3
Samlet indtægt
248,9
223,2

263,2
208,3
1993-tal
28 virksomheder





Bladsalg
3431




Annoncesalg
3075




I alt
6506




Bladsalg i %
52,7




Annoncesalg i %
47,3




Ad a.2.

Et lige så stort mindretal kan ikke anbefale, at der etableres en driftsstøtteordning, hvorefter staten efter regler, der tager udgangspunkt i den såkaldte annoncekompensationsmodel, yder tilskud til aviser.

Anbefales af: Kate Bluhme, Ebbe Dal, Bent Helvang, Torben Holmbäck, Torben Dalby Larsen, Tove Malzer, Ole Steen Nielsen, Lars Poulsen, Chresten W. Reves og Niels Thomsen.

En kompensationsordning som den foreslåede indebærer med den nuværende danske pressestruktur en meget nærliggende risiko for fremkomsten af statsfinansierede og statsafhængige dagblade.

Den foreslåede beregningsformel vil ikke være nogen barriere mod en politisering af bevillingerne. De vil nødvendigvis hovedsagelig være øremærkede til tre bestemte landsdækkende dagblade, og det kan ikke undgås, at der her vil blive taget hensyn til de pågældende blades politiske stillingtagen og dele af deres journalistik, som herefter ikke vil være uafhængig.

Der vil efter al erfaring ikke være nogen sikkerhed for politisk bestemte ændringer af betingelserne for adkomsten til kompensationsstøtten, hverken procentsatserne eller definition af de modtagerne blade. Begrænsning til "dagblade" eller "dagbladslignende publikationer" vil ikke være holdbar overfor politisk motiverede ændringsforsøg.

Herudover kan der rejses alvorlig tvivl om, hvorvidt en ordning som den foreslåede vil kunne give de støttede aviser et bæredygtigt økonomisk grundlag på længere sigt. Nøglen til deres overlevelse må ligge i en udvikling af et tiltrækkelig stort og trofast publikum.

Samme vilkår gælder de øvrige dagblade, hvoraf de fleste i en årrække har måttet tilpasse sig et vigende oplag.

Annoncekompensation og andre automatiske, selektive støtteordninger er fremmede for dansk tradition. Danske aviser har - i modsætning til nordiske kolleger - gennem årene opfattet det som væsentligt at forblive fri af sådanne ordninger. Dette har til dels været begrundet med en vis frygt for, at økonomisk støtte kunne medføre en uheldig form for afhængighed, der måske endda kunne blive en redaktionel risiko. Derudover har forbeholdet overfor egentlig selektiv statsstøtte formentlig medført større kreativitet og initiativ med hensyn til risikospredning i form af biaktiviteter.

Annoncekompensationsordningen bør vurderes ud fra et lavkonjunktursynspunkt. I de seneste år har konjunkturerne været med dagbladene. Dette medfører, at det for tiden er et begrænset antal dagblade, der vil være berettiget til kompensation efter den foreslåede model. Men i en lavkonjunktur, hvor annonceindrykningerne i mediaplanernes sekundære aviser bliver færre, vil der opstå et incitament til at forhøje bladpriserne. Begge dele vil medvirke til, at flere aviser bliver berettiget til annoncekompensation samtidigt med, at den nedadgående oplagsspiralbevægelse forstærkes.

Hvis en negativ samfundsøkonomisk udvikling medfører, at kompensationsordningen kommer under pres ved, at flere blade, herunder eventuelt et eller flere af de større bladhuse, trækker på den, vil det politisk set være vanskeligt at opretholde en ordning, som kræver tilførsel af stedse stigende statsmidler.

I en sådan situation vil der opstå behov for ændring af grænseværdier og støtteudmåling, hvorved planlægningen i bladhusene vil lide skade. De største tabere vil i den situation være de blade, som i højest grad har baseret deres udgivelse på støtten.

De mindre blade, der af strukturelle årsager, f.eks. manglen på et naturligt geografisk basisområde, har vanskeligst ved gennem sideaktiviteter at skabe risikospredning, har derfor størst interesse i at modtage fornøden støtte på baggrund af professionelt skøn fremfor automatik.

Det erindres, at Norge og Sverige, som i en længere årrække har ofret milliardbeløb på statslig pressestøtte til truede dagblade, nu har begrænset denne indsats.

Ad a.3.

Et tredje mindretal anbefaler, at forslaget om annoncekompensation til abonnementsavisen underkastes en grundig analyse, der kan afklare en sådan ordnings økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser, dens afgrænsningsområder og dens tilskudskriterier.

Ideen om en offentligt finansiel kompensation til de blade, hvis annonceindtægt ligger betydeligt under gennemsnittet, adskiller sig fra de hidtil kendte statsstøtteordninger i andre europæiske lande ved at hvile på objektive, driftsøkonomiske kriterier. Som model for en offentlig tilskudsordning vil et annoncekompensationssystem være velegnet, såfremt der i pressens verden og på politisk niveau opstår ønske om at sikre mangfoldigheden i dansk presse igennem en løbende driftsstøtte til aviser, der økonomisk befinder sig i en vanskelig situation. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis de problemer, der på nogle punkter er forbundet med annoncekompensationsmodellen, på forhånd er analyseret og afklaret.

Anbefales af: Torben Krogh, Anders Krarup og Kim Minke.


Fodnoter

[13] Dagspressen og samfundet , Betænkning nr 536, 1969 afgivet af et uvildigt udvalg nedsat af regeringen i 1967.

[14] Dagspressens Distributionsforhold. Betænkning nr 911, 1980. Udvalget nedsattes under Statsministeriet i 1977.

[15] Betænkning om de trykte mediers økonomi og beskæftigelse, Betænkning 972, 1983

[16] Finansminsiteriet og Trafikministeriet: Budgetanalyse om bladtilskuddet, marts 1996

[17]17 Medieudvalget har bedt finansieringsinstituttet udarbejde en oversigt over, hvilken betydning, det ville få for støttetildelingen, hvis man hævede satserne for investeringer under ti mio.kr. fra 10% til 20%. Denne oversigt findes i bilagsbindet som bilag 5.