19. Nyhedstjenesterne i Danmark

Den informationsteknologiske udvikling i Danmark har i sammenhæng med den generelle internationalisering af nyhedsformidlingen ændret betingelserne for nyhedstjenesterne. Der er kommet flere udbydere og karakteren af de tjenester der udbydes har ændret sig betydeligt.

Medieudvalgets anbefalinger fremlægges på baggrund af en beskrivelse af de forskellige tjenester.

19.1 Nyhedsbureauerne

Fælles for nyhedsbureauerne er, at de lægger hovedvægten på leverance af en generel nyhedstjeneste.

I Danmark er det helt dominerende dansksprogede nyhedsbureau Ritzaus Bureau, men også Net-redaktionen udbyder i dag en mere generel nyhedstjeneste.

Ritzaus Bureau

Ritzaus Bureau blev startet i 1866 af løjtnant Erik Nicolai Ritzau og forblev i familieeje til 1947. Herefter opkøbte dagbladene bureauet, der i dag drives som et interessentskab med 33 interessenter.

Aftagere af den generelle nyhedstjeneste fra Ritzau er - foruden dagbladene - Danmarks Radio, TV 2, TV 2-regionerne, TV3, Kanal 2 og en halv snes af de største lokal- og regionalradioer i Danmark.

Nyhedstjenesten leveres også til de internationale nyhedsbureauer, ligesom Ritzau modtager stof herfra.

Desuden aftager et begrænset antal institutioner og foreninger den generelle nyhedstjeneste fra Ritzau. Det gælder bl.a. en række ministerier, Folketinget, LO, Dansk Arbejdsgiverforening og SiD. En særlig aftale er indgået med International Press Center, som finansieres af Udenrigsministeriet.

Ikke alle mediers behov er identiske, og nyhedsstrømmen fra Ritzau prioriteres derfor overvejende som følger:

1. Nyheder: Udsendelse af "takes" med korte beskrivelser af nyheder - så hurtigt, som det er muligt.

2. Oversigter: Sammenskrivning af diverse "takes" til en ny version, som er mere egnet til direkte brug i nyhedsmedierne.

3. Baggrund: Udsendelse af diverse interviews, analyser og portrætter, som har betydning for forståelsen af nyhederne.

4. Dokumentation: Udsendelse af udvalgte dokumenter (rapporter, statistikker, dagsordener for Folketinget mv.), som skønnes at have mediernes særlige interesse med henblik på de enkelte mediers videre arbejde med nyhederne.

Udover den generelle nyhedstjeneste driver Ritzaus Bureau en række andre tjenester. Det gælder:

- Finansnyhedstjenesten (samarbejde med Unibank).

- Info-grafik i relation til den generelle nyhedstjeneste.

- Telefonavis (leveres til Tele Danmark).

- Tekst-tv (leveres i dag til TV 2).

- Rip & Read (manus til direkte oplæsning i radioer).

- Spil-omtaler (tips, lotto, trav, oddset m.v.).

- Fax-aviser til rejsebureauer.

- Børslister.

- TV-programmer.

- Sportsresultater og -lister.

- Handelsorienteringer.

- Distribution af tekst og billeder for andre bureauer.

- Digitale lyd-indslag, f.eks. via ISDN-nettet.

Den 1. juni 1996 introducerede Ritzaus Bureau i samarbejde med TeleBørsen en ny nyhedstjeneste (RB-Børsen) med erhvervs-, finans- og børsstof til danske medier og andre virksomheder med interesse for denne stoftype.

Ritzaus aktuelle udfordringer

På de fleste europæiske nyhedsbureauer er billedet det samme: Der arbejdes på at definere bureauernes roller, så de ikke kolliderer med ejernes forretningsområder, mens der samtidig søges nye aktiviteter til at sikre bureauernes økonomi. Da ejerne i reglen er medierne i de enkelte lande, kan bureauernes udvidelse af aktivitetsområder ofte give anledning til konflikt, idet aviser og elektroniske medier kan have interesser i fremtidssikring på samme områder. Det gælder f. eks. elektronisk udgivelse, databaser, publicering på internet mv.

I erkendelse af, at anvendeligheden af Ritzaus tjenester hidtil har været størst hos mellemstore og små dagblade, blev ovennævnte prioriterings- og aktivitetslister udarbejdet i 1995. Udviklingen af Ritzau blev desuden accelereret af, at Danmarks Radio og TV 2 i 1994 og 1995 gennemførte et udredningsarbejde, der skulle klarlægge, om det ville være hensigtsmæssigt for de to medier at lave deres eget fælles nyhedsbureau. Danmarks Radio og TV 2 har dog som konsekvens af de ændrede prioriteringer ikke aktuelle planer om et fælles nyhedsbureau.

Da de fleste af de medier, der f.eks. går på internettet, abonnerer på Ritzau, er det vigtigt for bureauet at fastholde princippet om, at intet medie kan benytte Ritzaus stof til andre formål end de aftalte.

Denne problemstilling diskuteres for tiden af alle de europæiske nyhedsbureauer. Der er generel enighed om, at truslen om at blive mødt med konkurrence fra sit eget stof på internettet hurtigt kan blive reel. Sker det, vil systemet hurtigt "æde sig selv op", og den generelle nyhedsformidling bliver specialiseret og kommercialiseret af de store mediekoncerner.

Endelig skal det nævnes, at i takt med det faldende avisoplag og færre dagblade i Danmark forringes også Ritzaus mulighed for abonnementsindtægter. Skal bureauets tjenester bevares i uændret omfang, kræver det derfor fortsat udvikling af indtægtsgrundlaget, ligesom Bureauet til stadighed må være på højde med de teknologiske muligheder og fordele.

Ritzaus Bureau skal desuden have kapacitet til også at rådgive og koordinere vedrørende den tekniske udvikling hos aftagerne af tjenesterne. Med støtte fra EU og i samarbejde med Nordfoto, UniC (Århus Universitet), Danmarks Journalisthøjskole og et par udenlandske billedbureauer er Ritzau i gang med et forsøgsprojekt til udvikling af leverancer i hyper-tekst, dvs. nyheder, hvor tekst, billeder, grafik og lyd sendes i færdige emnepakker via ISDN-nettet.

Via ISDN-nettet vil Ritzau blive i stand til at levere de rå nyheder i en form, der er tilpasset de enkelte medier, og således bedre end i dag fungere med lige høj grad af anvendelighed for alle medier, både trykte og elektroniske.

For medierne som helhed kan det være hensigtsmæssigt at overdrage distribution af lyd, tekst og billeder medierne imellem til et centralt nyhedsbureau, så de enkelte medier og billedbureauer kan koncentrere sig om selve produktet, og så aftagerne af produktet har en entydig måde at modtage stoffet på.

NET-redaktionen

NET-redaktionen - A-pressens nyhedstjeneste - blev etableret i foråret 1991. Organisatorisk er NET-redaktionen en del af A/S A-Pressens medieaktiviteter. Nyhedstjenesten finansieres dels af midler fra LO's mediepulje til elektroniske medier, dels af egne indtægter ved salg af nyhedstjenesten i abonnement.

Hensigten med nyhedstjenesten var oprindeligt at gøre arbejderbevægelsens radio- og tv-stationer mere konkurrencedygtige over for de landsdækkende nyheder fra Danmarks Radio. Ideen var at skabe en nyhedstjeneste målrettet til oplæsning i de elektroniske medier - en skrevet nyhedstjeneste overført pr. fax eller digital transmission direkte til en computer i studiet eller en printer på lokalradiostationen.

Nyhedstjenesten drives, hvad angår den redaktionelle uafhængighed, efter samme redaktionelle linie som Det Fri Aktuelt.

I dag er arbejdsgrundlaget for NET-redaktionen blevet udvidet væsentligt med nye opgaver. Det gælder f.eks leverance til andre kunder i arbejderbevægelsen, herunder fagblade, forbundssekretariater mv, samt at tjenesten i dag danner udgangspunkt for flere lokal-tv-stationers start med tekst-tv.

Nyhedstjenesten og dens supplerende tilbud blev i 1995 gjort tilgængelig på LOs elektroniske konferencesystem DIALOG svarende til POL-ONLINEs elektroniske system.

Samtidig med, at NET-redaktionen rummer et udviklingspotentiale på lokalradio- og tv-områderne, hvor servicen har specialiseret sig, vil den fremtidige virksomhed naturligvis være helt afhængig af dels antallet af lokalradio- og tv-stationer, som overlever i de kommende års konkurrence, dels de kommercielle muligheder for at udvikle en landsdækkende digital nyhedstjeneste med lydind-slag.

Usikkerheden på det traditionelle elektroniske mediemarked har samtidig med udviklingen af nye medier fået NET-redaktionen til at lægge stigende vægt på udvikling og tilbud til det nye mediemarked med informationsdatabaser, online-konferencesystemer mv.

19.2 De øvrige tjenester

I Danmark findes der desuden en række mindre bureauer, der hver på deres måde leverer mere specialiserede tjenester. Det er karakteristisk, at disse tjenester på nogle områder opfylder helt andre behov end de egentlige nyhedsbureauer, mens de på andre områder og i stigende omfang konkurrerer direkte med nyhedsbureauerne.

Disse specialtjenester kan rubriceres i tre kategorier:
a. Informationsdatabaser, herunder netbaserede specialtjenester.
b. Pressebureauer.
c. Billedbureauer.

Ad a. Informationsdatabaserne, herunder de finansielle specialtjenester.

De eksisterende net-baserede nyhedstjenester - og det vil i dag sige Polinfo, Arbejderbevægelsens Mediearkiv og Berlingske Avisdata - er alle kendetegnet ved en stærk tilknytning til et dagblad . Hertil kommer de finansielle specialtjenester, der i dag udgøres af Telebørsen (med tilknytning til Dagbladet Børsen), Reuters Finans, Børsinformation og Ritzau Finans.

De overordnede tendenser for net-baserede tjenester kan opstilles som følger:

- Datakraft bliver stadigt billigere. Electronic publishing via netværk eller faximile kræver i dag ingen investering af betydning.

- Transmissionsomkostningerne falder. Realtaksterne for datakommunikation er faldende og vil i de kommende år formodentlig falde yderligere. Det betyder, at driftsomkostningerne ved at publicere elektronisk reduceres betragteligt.

- Båndbredden øges. Transmissionskapaciteten i det digitale tjenestedirigerede net, ISDN øges. Det betyder, at heller ikke kapaciteten vil være nogen hindring.

- Opmærksomheden mod datakommunikation er voksende. Internet fungerer i øjeblikket som en "eye-opener".

- Et kommende genererationsskifte i erhvervslivet vil for de erhvervsrettede tjenesters vedkommende betyde væsentligt større IT-anvendelse.

- Udviklingen af informationsteknologien kan potentielt skabe større teknologisk gennemsigtighed inden for electronic publishing. Internet-protokoller og brugergrænseflader kan blive de facto-standarder for en hurtig udbredelse af datakommunikation.

- Udvikling af deciderede trådløse informationsterminaler: Personlige Digitale Assistenter, Electronic Books osv.

Disse udviklingstendenser vil indebære, at begrænsningerne for at etablere sig på nyhedsmarkedet bliver mindre. Det samme gælder distributionsomkostningerne.

Den elektroniske udvikling vil derfor formodentlig indebære, at en række specialiserede tjenester vil dukke op i de kommende år og tilbyde nyheder og informationer online (eller via fax-letters) til et stadigt voksende "elektronisk" publikum med et meget lavt omkostningsniveau.

Set fra serviceudbydernes side kan den pc-baserede adgang til nyhederne i første omgang betragtes som en ny distributionskanal for et eksisterende produkt. Denne distributionskanal åbner for en række nye muligheder, såsom:

- gensalg af gamle nyheder i form af, at abonnenterne kan fremsøge artikler fra tidligere udgivne aviser,

- temaorienterede søgninger, hvor kunderne kan hente oplysninger om et ganske bestemt emne,

- mulighed for personlig betjening af kunden gennem opsætning af særlige interesseprofiler.

Den pc-baserede formidling vil derfor ofte have en anden karakter end den kendte papirbaserede formidling.

Set fra kundens synspunkt er der mange fordele ved at have en sådan elektronisk adgang til nyheder:

- nyhederne kan nås direkte, når der er brug for dem, og de kan hentes direkte til skrivebordet,

- det er hurtigt at danne sig et indtryk af, om der er særligt interessante nyheder,

- nyhederne opdateres løbende,

- der er direkte adgang til udenlandske kilder, hvis man har særlig interesse i dette.

Ad b. Pressebureauer

Pressebureauer karakteriseres ved, at deres primære formål ikke er at levere nyheder, men derimod at stille journalistisk bearbejdet materiale til rådighed for kunderne. Der findes i dag i Danmark to sådanne pressebureauer:

- Den liberale presse, der fungerer som Københavnsredaktion for De Bergske Blade (Dagbladet Holstebro, Ringkjøbing Amts Dagblad, Thisted Dagblad og Viborg Folkeblad), DAGBLADET/Frederiksborg Amts Avis, Flensborg Avis, Fyns Amts Avis, Herning Folkeblad, Holbæk Amts Venstreblad, Horsens Folkeblad, Kalundborg Folkeblad, Midt-jyllands Avis, Morsø Folkeblad, Næstved Tidende/Sjællands Tidende, Skive Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad.

- De 3 Stiftstidender, der ejes i fællesskab af Aalborg Stifts-tidende, Århus Stiftstidende og Morgenposten Fyens Stifts-tidende (siden 1993 har JydskeVestkysten været storkunde hos De 3 Stiftstidender og er i praksis ligestillet partner på alle besluttende områder).

Pressebureauernes virksomhed har været at tilbyde artikler. På denne måde har fællesskabet muliggjort en mere rentabel drift for disse aviser. De har således kunnet koncentrere deres journalistiske indsats til dækningen af deres respektive lokalområder, mens dækningen af landsstoffet er blevet foretaget i fællesskab.

Den landsdækkende tyngde og mangfoldighed kan dermed potentielt forøges væsentligt for de mindre provinsaviser.

Noget tilsvarende kan siges at gælde for den del af Arbejderbevægelsens Mediearkiv, der leverer færdigproducerede nyhedsindslag til lokal radio- og tv-stationer.

Fra pressebureauernes side er der blevet peget på, at den informationsteknologiske udvikling kan muliggøre en mere direkte kontakt mellem bureauerne og deres kunder.

Ad c. Billedbureauer

Endelig er der de såkaldte billedbureauer, der i dag væsentligst leverer pressefotografier samt i begrænset omfang tekst. I Danmark er der i dag to sådanne billedbureauer: Polfoto ejet af A/S Dagbladet Politiken og Nordfoto ejet af De Berlingske Dagblade A/S. Bureauerne dækker tilsammen ca. 2/3 af markedet for nyheds- og arkivfotos til trykte medier i Danmark, når der ses bort fra dækning af lokale begivenheder.

Den store udfordring for billedbureauerne ligger i overgangen til elektroniske arkiver. Det internationale billedbureau AP har f.eks. allerede valgt at placere centrale billedbaser fem forskellige steder i verden, hvor samarbejdspartnere selv kan gå ind og hente arkivbilleder efter behov.

Det vil også i Danmark være nødvendigt at etablere elektroniske billedarkiver. Bortset fra meget lokale billeder vil man kunne hente, hvad man har brug for i et par store danske billedbaser. Der vil være online adgang, og uanset hvor brugerne befinder sig, vil de ikke bemærke, hvor billedarkivet fysisk befinder sig.

Nordfotos elektroniske billedarkiv har som eksempel igennem det seneste år lagret ca. 90.000 billeder, og ca. 75% af de arkivbilleder, der anvendes i Berlingskes egne aviser og hos Nordfotos andre kunder, overføres i dag i digital form direkte fra arkiv til elektronisk avisfremstilling.

Et centralt problem i udviklingen af de elektronisk baserede billedarkiver vedrører ophavsretten.

Køb og salg af billeder har en lang tradition i medieverdenen, og pressefotos og andre illustrationer flyder i en hastig strøm på tværs af alle grænser. Med post, kurér og via elektroniske netværk udveksles billeder mellem fotografer, formidlere og brugere. Administration af rettigheder og royalties er indarbejdet, og den professionelle billedverden er med nationale varianter i stand til at håndtere begreber som ophavsret, videresalg og videreudnyttelse.

Digitaliseringen af fotos vil imidlertid nærmest fjerne de i dag eksisterende barrierer, og teknologiens udvikling vil bringe videreudnyttelse af den internationale billedmasse ud til nye erhvervsgrupper og private forbrugere, der står uden noget professionelt forhold til begreberne omkring ophavsretten.

Sammen med en eksplosiv forøgelse af distributionskanalerne via elektroniske arkiver, internet, online-systemer og cd-rom vil denne udvikling dels kræve mere teknisk raffinerede, men nødvendigvis forholdsvis enkle kontrol-systemer for afregning af royalties, dels gennem masseudnyttelse medføre lavere enhedspriser for videreudnyttelse af fotos.

19.3 Anbefalinger

a. Medieudvalget finder, at det er af afgørende betydning for alsidigheden i den danske nyhedsformidling, at der eksisterer mindst et nationalt landsdækkende nyhedsbureau, der ser det som sin opgave at udbyde dansk nyhedsstof til medierne selv. Medieudvalget lægger vægt på, at bureauet:

- ejes af flere medievirksomheder, fordi det vil sikre kommerciel uafhængighed af en enkelt medievirksomhed,

- organiseres af medierne selv, fordi redaktionel uafhængighed af statsmagten er af vital betydning. Anbefalingen retter sig derfor til medierne selv, og ikke til lovgivningsmagten.

b. Medieudvalget anbefaler, at der i nødvendigt omfang fra offentlig side stilles midler til rådighed for opbygning af et kommunikationsnet, som sikrer danske nyhedsmedier lige tekniske muligheder for at modtage fremtidige ydelser fra et landsdækkende nationalt nyhedsbureau såvel som fra andre udbydere af dansk produceret bureaustof.

c. Medieudvalget finder det væsentligt, at der findes en variation af udbydere af supplerende bureaustof. Herved sikres borgerne valgmuligheder i det samlede informationsudbud.

Ad a. og b.

Medieudvalget finder, at det er af afgørende betydning for alsidigheden i den danske nyhedsformidling, at der eksisterer mindst et nationalt landsdækkende nyhedsbureau, der ser det som sin opgave at udbyde dansk nyhedsstof til medierne selv. Medieudvalget lægger vægt på, at bureauet:

- ejes af flere medievirksomheder, fordi det vil sikre kommerciel uafhængighed af en enkelt medievirksomhed,

- organiseres af medierne selv, fordi redaktionel uafhængighed af statsmagten er af vital betydning. Anbefalingen retter sig derfor til medierne selv, og ikke til lovgivningsmagten.

Medieudvalget anbefaler, at der i nødvendigt omfang fra offentlig side stilles midler til rådighed for opbygning af et kommunikationsnet, som sikrer danske nyhedsmedier lige tekniske muligheder for at modtage fremtidige ydelser fra et landsdækkende nationalt nyhedsbureau såvel som fra andre udbydere af dansk produceret bureaustof.

Internationaliseringen af nyhedsstrømmene har sammen med den informationsteknologiske udvikling ændret vilkårene for nyhedsindsamling og -formidling i Danmark.

Hvor Ritzaus Bureau for år tilbage indtog den selvskrevne plads som formidler af det primære nyhedsstof til de danske medier, er det i dag en nærliggende mulighed for mange af de store medievirksomheder med en stor journalistisk stab selv at forestå denne opgave i kombination med abonnementer på de udenlandske nyhedstjenester.

Tilsvarende var borgerne, organisationerne og erhvervsvirksomhederne tidligere henvist til at få deres nyheder i mere eller mindre formidlet form gennem pressen. Sådan er det heller ikke længere. Der er mange - herunder også udenlandske udbydere - der via online forbindelser ol. tilbyder forskellige former for nyhedsstof direkte til private kunder.

Denne udvikling må isoleret set betragtes som positiv, fordi valgmulighederne og mangfoldigheden i nyhedsformidlingen derved potentielt øges.

Når Medieudvalget til trods herfor ønsker at pege på nødvendigheden af, at der fortsat eksisterer mindst et fælles landsdækkende nyhedsbureau, hænger det snævert sammen med risikoen for, at mange bureauer, der skulle konkurrere om de samme økonomiske midler, på afgørende vis ville forringe udbudet af primært nyhedsstof til brug for medierne.

Det kunne føre til væsentligt forringede vilkår for en stor del af de lokale og regionale medier - det være trykte eller elektroniske. Også for de store medievirksomheder kunne en sådan udvikling vise sig uhensigtsmæssig. Selvom mange af disse virksomheder i vid udstrækning betjener sig af egne journalister i nyhedsindsamlingen er der grund til at pege på, at mindst et fælles landsdækkende bureaus funktion som "overvåger" og "kontrolinstans" er central, også for disse medier.

Også med hensyn til omverdenens muligheder for hurtig og pålidelig orientering om danske forhold, er det af stor betydning, med et fælles nyhedsbureau.

Det er imidlertid helt afgørende for Medieudvalget, at der fortsat er tale om uafhængighed i forhold til statsmagten. Det medfører, at ansvaret for et sådant landsdækkende nyhedsbureau påhviler medierne selv. Det er baggrunden for, at anbefalingen retter sig til medierne selv og ikke til lovgiverne.

Medieudvalget har diskuteret, om tilstedeværelsen af et nationalt nyhedsbureau nødvendigvis bedst sikres gennem en udvikling af det eksisterende Ritzaus Bureau.

Til fordel herfor er blevet peget på, at Ritzaus Bureau med sin forankring i dansk kulturel, politisk og mediemæssig tradition og med sin nuværende journalistiske og teknologiske bredde i udbud også i fremtiden vil være den bedst egnede organisation til at varetage opgaven med at være den landsdækkende udbyder af generelt nyhedsstof, samt at bureauet vil være det naturlige hjemsted for varetagelse af fortsat udvikling af mediernes fælles teknologiske basis for stofudveksling.

På den anden side følger det af Medieudvalget opfattelse, at det ikke ser det som sin opgave at pege på bestemte organisatoriske rammer for nyhedsvirksomheden. Skulle det derfor vise sig, at de danske medier finder en helt anden måde at organisere et fælles bureau på, må det være op til medierne selv.

Ad c.

Medieudvalget finder det væsentligt, at der findes en variation af udbydere af supplerende bureaustof. Herved sikres borgerne valgmuligheder i det samlede informationsudbud.

Variationen i udbuddet af nyhedsstof tilgodeses ikke uden videre inden for rammerne af et landsdækkende nationalt nyhedsbureau.

Det stigende behov for målrettet nyhedsinformation til såvel borgerne som f.eks. erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer eller de regionale/lokale medier forudsætter et varieret udbud.

Det er derfor vigtigt, at der ved siden af et landsdækkende bureau eksisterer et varieret dansk udbud af nyhedsstof. Det gælder ikke mindst i lyset af det voksende antal udenlandske udbydere på det danske marked.

Overordnet har den lovgivningsmæssige regulering naturligvis betydning for de danske udbydere af elektronisk nyhedsstof. Det gælder ikke mindst deres muligheder for at kunne klare sig i den internationale konkurrence.

I den forbindelse ønsker Medieudvalget - idet det bemærkes, at størstedelen af punkterne behandles indgående andet steds i denne betænkning - at pege på:

- den gældende teletakstpolitik,

- en nemmere administrerbar ophavsretslovgivning,

- præcisering vedrørende de gældende ansvarsretlige regler,

- ændrede regler for opkrævning af betaling via teleabonnement og ændring af reglerne for brug af betalingskort.