Det ændrede udbud afspejler sig i befolkningens forbrugsmønster. Som det fremgår af boks 2.1.1, er medieforbruget først og fremmest øget på områderne tv, video og pc/cd-rom, mens der er tilbagegang for dele af de trykte medier - provinsaviser, formiddagsaviser og ugeblade.
Selv om der er en generel forskydning i mediebrugen fra de trykte til de elektroniske medier, er udviklingen ikke entydig. De landsdækkende morgenaviser og distriktsbladene holder status quo - nogle af dem har endda fået flere læsere. Nogle ugeblade klarer sig fortsat godt. Og med hensyn til tv bør det bemærkes, at DR-TV har mistet seere i konkurrencen med de mange nye tv-stationer. Ifølge en rapport[2] til Medieudvalget opfatter mange mennesker ikke længere DR som primærkanal, dvs. en kanal som tv-apparatet rutinemæssigt er indstillet på.
Som følge af mediernes digitalisering opstår der i disse år nye medieformer med øget mulighed for interaktiv brug. Det gælder den elektroniske avis, video on demand, interaktive multimedier, virtual reality mv. For at vurdere konsekvenserne for mediebrugen er det nødvendigt med en nøjere redegørelse for den aktuelle medieudvikling (se Del II i denne betænkning).
Boks 2.1.1
Ændringer i befolkningens brug af medier - tendenser de seneste 10 år
|
||
| Medietype
|
Hovedtendens
|
Bemærkninger
|
| Dagblade
|
faldende
|
Tilbagegangen
gælder læsningen af provinsaviser og formiddagsaviserne. I 1995
læste 72 % af den danske befolkning avis dagligt, mens det i 1984 var 85%.
|
| Distriktsblade
|
uændret
|
Uændret
antal læsere; dog har de gratisomdelte søndagsaviser haft stor
udbredelse. 86% af befolkningen læser gennemsnitlig 1,3 distriktsblade om
ugen.
|
| Uge-
og månedsblade
|
faldende
|
Tilbagegangen
gælder især kvindeugeblade. 63 % af befolkningen læste i 1995
mindst 1 ugeblad i løbet af en uge; i 1984 var det 70%.
|
| Fagblade
m.v.
|
?
|
Der
er ikke foretaget undersøgelser, der gør det muligt at vurdere
udviklingen af forbruget på dette medieområde.
|
| Tegneserier
|
stort fald
|
Forbruget
af tegneserier er faldet markant siden 1988. 27 % af befolkningen kan betegnes
som højfrekvente læsere, mens det i 1988 var 51%.
|
| Tv
|
stor stigning
|
Især
fremkomsten af TV 2 og TV 3 har øget tv-seningen. I 1995 brugte en
dansker i gennemsnit 2. t. og 36 min. på tv, mens det i 1983 var 1 t. og
48 min.
|
| Radio
|
stigning
|
Lytningen
til DR er uændret, men steget på lokalradio-området. I
gennemsnit brugte en dansker i 1995 30-45 min. om dagen på at lytte
lokalradio.
|
| Video
|
stor stigning
|
Markedet
for leje- og købevideoer er øget markant. Desuden havde 65% af de
danske husstande en videoafspiller i 1995, mens det i 1984 var 13% (I 1996 er
tallet steget til 70%).
|
| Pc/cd-rom
|
stigning
|
Danmark er det land i Europa, der har den største husstandsdækning
af computere (ca. 40% i 1995 og 45% i 1996). De fleste computere, der
sælges i dag, har multimediefaciliteter.
|
I det følgende uddybes mediebrugen af de trykte medier (afsnit 2.2) og de elektroniske medier (afsnit 2.3), og der sættes fokus på ændringerne i det sociale mønster i brugen af nyhedsmedier (afsnit 2.4) og på danskernes brug af især tv sammenlignet med andre lande (afsnit 2.5).
Tabel 2.2.1
Andele af befolkningen, der læser trykte medier
|
|||
| Medietyper
|
1984
|
1988
|
1995
|
| Læser
dagligt avis
|
85%
|
82%
|
72%
|
| Læser
overhovedet ugeblade
|
70%
|
66%
|
63%
|
| Læser
tegneserier 1-3 pr. måned
|
40%
|
51%
|
27%
|
Kilde: Dansk Målgruppe Index.
Som årsager til tilbagegangen for dagbladene, der især har ramt provinsaviserne og formiddagsaviserne, kan anføres:
- færre og færre foretrækker nyheder i avisen frem for på tv - specielt blandt de 13-29 årige;[3]
- dagbladene er steget i pris - for formiddagsaviserne over 100% i perioden 1984-1994;
- især provinsaviserne er blevet udsat for stærk konkurrence fra de gratisomdelte aviser - herunder de regionale søndagsaviser.
Hvad angår tilbagegangen for ugebladene, som især har ramt kvindeugebladene, må det bemærkes, at andre medier i øget omfang prioriterer livsstilsstof - bolig, samliv, helse, mad osv. Disse stofområder har tidligere i langt højere grad været forbeholdt ugebladene.
Tegneseriernes tilbagegang kan bl.a. tilskrives det stigende antal tegnefilm i tv.
Der er ikke analysegrundlag til at vurdere udviklingen i læsningen af fagbladene, men en rapport[4] udarbejdet for Medieudvalget betoner, at fagbladene - med et samlet årsoplag på 132 mio. eksemplarer - spiller en større rolle end tidligere antaget.[5] Dels har nogle fagblade i gennemsnit otte læsere pr. nummer, dels er det den mediegruppe, der 'producerer' det næstfleste antal læseminutter i den danske befolkning.
Der er klare aldersforskelle i tv-seningens omfang. Således ser de 4-12 årige tv 1 time og 35 minutter om dagen, mens det for de ældste på 61 år og derover er ca. 3 1/2 time, dvs. mere end dobbelt så meget.
Tabel 2.3.1
Daglig tv-sening pr. dansker[6]
1975
1983
1990
1995
1
t. 37 min.
1
t. 48 min.
2
t. 06 min.
2
t. 36 min.
Kilde: bl.a. Medieudbud og medieforbrug i Danmark 1983 - 1994, Medieudvalget 1995.
Danskerne bruger nu som før det meste af deres seertid til at se public service tv (DR-TV og TV 2), men satellit-kanalerne - især TV 3 - har i de seneste år opnået større seerandele. I dag har over halvdelen af den danske befolkning adgang til satellit-tv, og som det fremgår af tabel 2.3.2 sker der i husstande med adgang til satellit-tv et markant fravalg af public service tv. Blandt de unge er fravalget særligt tydeligt, idet de 10-20 årige med adgang til satellit-tv i dag bruger mindre tid på at se DR-TV og TV 2 end på at se satellit-tv, nabolands-tv og lokal-tv .
Tabel 2.3.2
Andel daglig seertid på public service-kanalerne (DR-TV og TV
2)
|
|||
| Adgang
til satellit-tv
|
Ikke-adgang
til satellit-tv
|
Alle
| |
| 10-
20 årige
|
42%
|
83%
|
62%
|
| Alle
(fra 4 år)
|
57%
|
84%
|
69%
|
Kilde: Gallup - TV-meter.
Med hensyn til radio-lytningen kan det bemærkes, at danskerne er næsten lige så meget i kontakt med radioen som med tv. Det betyder, at en dansker i gennemsnit bruger ca. 5 timer om dagen på radio og tv.
Video-seningen er ligesom tv-seningen steget gennem de seneste 10 år. Som det fremgår af tabel 2.3.3, ser 54% af danskerne mindst én gang om måneden video, som de selv har optaget, mens det for ti år siden kun var 15%, der gjorde det.
Tabel 2.3.3
Andel der mindst én gang om måneden ser video | |||
| 1984 | 1995 | ||
| Optaget
|
Købt/lejet
|
Optaget
|
Købt/lejet
|
| 15%
|
14%
|
54%
|
22%
|
Kilde: Dansk Målgruppe Index.
Som det fremgår af tabel 2.4.1, er det bestemte befolkningsgrupper, der ikke læser dagblade. Først og fremmest drejer det sig om ældre og pensionister uden uddannelse og med lav indkomst samt arbejdsløse, men også unge travle småbørnsfamilier, der måske hverken har tid eller råd til daglig avislæsning.
Tabel 2.4.1
Andel, der aldrig eller sjældnere end månedligt
læser aviser
1987
1993
Alle
(befolkningen under ét)
3%
6%
Enlig,
uden børn, 60-74 år
4%
17%
Samboende,
ældste barn 0-2 år
3%
9%
Grundskole
uden erhvervsuddannelse
3%
9%
Ufaglært
arbejder
3%
8%
Pensionist/efterlønsmodtager
4%
9%
Arbejdsløs/bistandsmodtager
3%
15%
0-119.000
kr. husstandsindkomst
4%
12%
120-
199.000 kr. husstandsindkomst
3%
10%
Kilde: Torben Fridberg, Danskerne og kulturen (1989) og Kultur- og fritidsaktiviteter 1993, Socialforskningsinstituttet.
I 1993 var det 6% af befolkningen, der aldrig eller sjældent læste avis, mens det for gruppen af arbejdsløse/bistandsmodtagere var 15%. I perioden 1987 - 93 er der tale om en markant stigning: fra at de ressourcesvage grupper lå på niveau med gennemsnittet i befolkningen til en stor niveauforskel.
Problemet bliver ekstra tydeligt, når der - i en undersøgelse udarbejdet for Medieudvalget[7] - viser sig samme sociale mønster i brugen af tv: Mange mennesker i de ressourcesvage grupper, der sjældent eller aldrig benytter sig af trykte medier af relevans for samfundets informationsniveau og meningsdannelse, ser kun dokumentar- og debatudsendelser, når de tilfældigt 'dumper ind i' dem.
Risikoen er bl.a., at mange børn og unge vil vokse op i hjem, hvor det ikke er en selvfølge, at man orienterer sig om nyheder af betydning for samfund og demokrati. Derfor har Medieudvalget i sin Betænkning om børns og unges brug af massemedier foreslået initiativer til at gøre dagblade og andre trykte medier mere tilgængelige i miljøer i tilknytning til skole og fritid.[8]
Heller ikke med hensyn til omfanget af radiolytning kan danskerne betegnes som storforbrugere efter international målestok.
Med i vurderingen af det internationale perspektiv indgår også omfanget af udbud og forbrug af udenlandsk tv i Danmark. I den forbindelse konkluderer en rapport[9] udarbejdet til Medieudvalget, at "det kan give stof til eftertanke" at:
- udbudet af udenlandsk tv-fiktion er otte-doblet i løbet af ti år: fra ca. 663 timer årligt i 1984 til 5.544 timer i 1994;
- stigningen i den daglige tv-sening på ca. 27% siden 1990 er stort set sket på andre kanaler end public servicekanalerne DR-TV og TV 2.
Tabel 2.5.1
Tv-sening og radiolytning pr. dag pr. person(i minutter)
|
|||
| Land
|
Tv-sening
|
Radiolytning
|
I alt
|
| USA
|
432[10]
|
163
|
595
|
| Italien
|
227
|
114
|
341
|
| England
|
220
|
155
|
375
|
| Spanien
|
218
|
101
|
319
|
| Tyskland
|
189
|
174
|
363
|
| Frankrig
|
183
|
154
|
337
|
| Holland
|
164
|
176
|
340
|
| Danmark
|
156
|
143
|
299
|
| Norge
|
149
|
140
|
289
|
| Finland
|
144
|
226
|
370
|
| Sverige
|
142
|
180
|
322
|
Kilde: Medieudbud og medieforbrug i Danmark 1983-1994, Medieudvalget 1995.
I en anden rapport[11] udarbejdet til Medieudvalget peges der endvidere på en polarisering af tv-forbruget mellem den del af befolkningen, der kan modtage satellit-tv, og dem der ikke kan: 56% af tv-forbruget i 'satellit-husstande' er af udenlandsk produktion, mens det i 'ikke-satellit-husstande' drejer sig om 40%.
Undersøgelserne understreger, at de danske public service stationer står over for store udfordringer. Det gælder ikke alene om at øge mængden af dansk produceret fiktion, men at sikre udsendelserne en kvalitet, så de er konkurrencedygtige med de mange udenlandske tilbud.
Medieudvalget har i sin Betænkning om de elektroniske medier foreslået initiativer til at styrke og forbedre dansk public service fjernsyn.
[1]For en nøjere redegørelse for udbudet af medier: se del III i denne betænkning vedrørende de trykte medier, og se Medieudvalgets Betænkning om de elektroniske medier, kapitel 3.
[2]Kim Schrøder, Danskerne og medierne - dagligdag og demokrati, Medieudvalget 1995.
[3]Kilde: Ole E. Andersen, Medieudbud og medieforbrug i Danmark 1983-1994, Medieudvalget 1995.
[4]Preben Sepstrup, Fagbladene i medielandskabet, Medieudvalget 1996.
[5]Rapporten henviser bl.a. til, at Mediekommissionen i sin Betænkning om dansk mediepolitik (1985) kun omtalte fagbladene på nogle få linier.
[6]1995-tallene har TV-meter som kilde. Da TV-meter er en mere præcis og dækkende målemetode, som skønsmæssigt registrerer 20% mere sening end tidligere benyttede målemetoder, er tallene for tidligere år justeret, så der opnås den bedst mulige sammenlignelighed mellem tallene.
[7]Kim Schrøder, Danskerne og medierne - dagligdag og demokrati, Medieudvalget 1995.
[8]Medieudvalget har med interesse noteret sig, at Anders Mølgaard Jensen, uddannelsespolitisk ordfører for Venstre, har foreslået en forsøgsordning med dagblade på uddannelsesinstitutioner. I et brev til Medieudvalget af 25. april 1996 redegøres for forslaget med udgangspunkt i Medieudvalgets Betænkning om børns og unges brug af massemedier.
[9]Ole E. Andersen, Medieudbud og medieforbrug i Danmark 1983-1994, Medieudvalget 1995.
[10]Tv-sening pr. apparat.
[11]Preben Sepstrup, Udenlandsk tv - udenlandske tv-kanaler og tv-programmer i det danske medielandskab, Medieudvalget 1995.
