2. Udviklingen i befolkningens brug af massemedier

2.1 Indledning

I løbet af de seneste ti år er udbudet af elektroniske medier steget markant, mens de fleste trykte medier har haft et stabilt oplagstal. På tv-området har der været tale om et medieboom - med TV 2, lokal-tv og satellit-tv.[1]

Det ændrede udbud afspejler sig i befolkningens forbrugsmønster. Som det fremgår af boks 2.1.1, er medieforbruget først og fremmest øget på områderne tv, video og pc/cd-rom, mens der er tilbagegang for dele af de trykte medier - provinsaviser, formiddagsaviser og ugeblade.

Selv om der er en generel forskydning i mediebrugen fra de trykte til de elektroniske medier, er udviklingen ikke entydig. De landsdækkende morgenaviser og distriktsbladene holder status quo - nogle af dem har endda fået flere læsere. Nogle ugeblade klarer sig fortsat godt. Og med hensyn til tv bør det bemærkes, at DR-TV har mistet seere i konkurrencen med de mange nye tv-stationer. Ifølge en rapport[2] til Medieudvalget opfatter mange mennesker ikke længere DR som primærkanal, dvs. en kanal som tv-apparatet rutinemæssigt er indstillet på.

Som følge af mediernes digitalisering opstår der i disse år nye medieformer med øget mulighed for interaktiv brug. Det gælder den elektroniske avis, video on demand, interaktive multimedier, virtual reality mv. For at vurdere konsekvenserne for mediebrugen er det nødvendigt med en nøjere redegørelse for den aktuelle medieudvikling (se Del II i denne betænkning).

Boks 2.1.1

Ændringer i befolkningens brug af medier - tendenser de seneste 10 år

Medietype
Hovedtendens
Bemærkninger
Dagblade
faldende
Tilbagegangen gælder læsningen af provinsaviser og formiddagsaviserne. I 1995 læste 72 % af den danske befolkning avis dagligt, mens det i 1984 var 85%.
Distriktsblade
uændret
Uændret antal læsere; dog har de gratisomdelte søndagsaviser haft stor udbredelse. 86% af befolkningen læser gennemsnitlig 1,3 distriktsblade om ugen.
Uge- og månedsblade
faldende
Tilbagegangen gælder især kvindeugeblade. 63 % af befolkningen læste i 1995 mindst 1 ugeblad i løbet af en uge; i 1984 var det 70%.
Fagblade m.v.
?
Der er ikke foretaget undersøgelser, der gør det muligt at vurdere udviklingen af forbruget på dette medieområde.
Tegneserier
stort fald
Forbruget af tegneserier er faldet markant siden 1988. 27 % af befolkningen kan betegnes som højfrekvente læsere, mens det i 1988 var 51%.
Tv
stor stigning
Især fremkomsten af TV 2 og TV 3 har øget tv-seningen. I 1995 brugte en dansker i gennemsnit 2. t. og 36 min. på tv, mens det i 1983 var 1 t. og 48 min.
Radio
stigning
Lytningen til DR er uændret, men steget på lokalradio-området. I gennemsnit brugte en dansker i 1995 30-45 min. om dagen på at lytte lokalradio.
Video
stor stigning
Markedet for leje- og købevideoer er øget markant. Desuden havde 65% af de danske husstande en videoafspiller i 1995, mens det i 1984 var 13% (I 1996 er tallet steget til 70%).
Pc/cd-rom

stigning

Danmark er det land i Europa, der har den største husstandsdækning af computere (ca. 40% i 1995 og 45% i 1996). De fleste computere, der sælges i dag, har multimediefaciliteter.

I det følgende uddybes mediebrugen af de trykte medier (afsnit 2.2) og de elektroniske medier (afsnit 2.3), og der sættes fokus på ændringerne i det sociale mønster i brugen af nyhedsmedier (afsnit 2.4) og på danskernes brug af især tv sammenlignet med andre lande (afsnit 2.5).

2.2 De trykte medier

Af tabel 2.2.1 fremgår, at der i dag er færre, der læser avis, ugeblade og tegneseriemagasiner, sammenlignet med for 10 år siden.

Tabel 2.2.1

Andele af befolkningen, der læser trykte medier




Medietyper
1984
1988
1995
Læser dagligt avis
85%
82%
72%
Læser overhovedet ugeblade
70%
66%
63%
Læser tegneserier 1-3 pr. måned
40%
51%
27%

Kilde: Dansk Målgruppe Index.

Som årsager til tilbagegangen for dagbladene, der især har ramt provinsaviserne og formiddagsaviserne, kan anføres:

- færre og færre foretrækker nyheder i avisen frem for på tv - specielt blandt de 13-29 årige;[3]

- dagbladene er steget i pris - for formiddagsaviserne over 100% i perioden 1984-1994;

- især provinsaviserne er blevet udsat for stærk konkurrence fra de gratisomdelte aviser - herunder de regionale søndagsaviser.

Hvad angår tilbagegangen for ugebladene, som især har ramt kvindeugebladene, må det bemærkes, at andre medier i øget omfang prioriterer livsstilsstof - bolig, samliv, helse, mad osv. Disse stofområder har tidligere i langt højere grad været forbeholdt ugebladene.

Tegneseriernes tilbagegang kan bl.a. tilskrives det stigende antal tegnefilm i tv.

Der er ikke analysegrundlag til at vurdere udviklingen i læsningen af fagbladene, men en rapport[4] udarbejdet for Medieudvalget betoner, at fagbladene - med et samlet årsoplag på 132 mio. eksemplarer - spiller en større rolle end tidligere antaget.[5] Dels har nogle fagblade i gennemsnit otte læsere pr. nummer, dels er det den mediegruppe, der 'producerer' det næstfleste antal læseminutter i den danske befolkning.

2.3 De elektroniske medier

Som det fremgår af tabel 2.3.1, bruger en dansker i gennemsnit ca. 50 minutter mere om dagen på at se tv sammenlignet med for 12 år siden, da DR var ene tv-udbyder.

Der er klare aldersforskelle i tv-seningens omfang. Således ser de 4-12 årige tv 1 time og 35 minutter om dagen, mens det for de ældste på 61 år og derover er ca. 3 1/2 time, dvs. mere end dobbelt så meget.

Tabel 2.3.1

Daglig tv-sening pr. dansker[6]




1975
1983
1990
1995
1 t. 37 min.
1 t. 48 min.
2 t. 06 min.
2 t. 36 min.

Kilde: bl.a. Medieudbud og medieforbrug i Danmark 1983 - 1994, Medieudvalget 1995.

Danskerne bruger nu som før det meste af deres seertid til at se public service tv (DR-TV og TV 2), men satellit-kanalerne - især TV 3 - har i de seneste år opnået større seerandele. I dag har over halvdelen af den danske befolkning adgang til satellit-tv, og som det fremgår af tabel 2.3.2 sker der i husstande med adgang til satellit-tv et markant fravalg af public service tv. Blandt de unge er fravalget særligt tydeligt, idet de 10-20 årige med adgang til satellit-tv i dag bruger mindre tid på at se DR-TV og TV 2 end på at se satellit-tv, nabolands-tv og lokal-tv .

Tabel 2.3.2

Andel daglig seertid på public service-kanalerne (DR-TV og TV 2)





Adgang til satellit-tv
Ikke-adgang til satellit-tv
Alle
10- 20 årige
42%
83%
62%
Alle (fra 4 år)
57%
84%
69%

Kilde: Gallup - TV-meter.

Med hensyn til radio-lytningen kan det bemærkes, at danskerne er næsten lige så meget i kontakt med radioen som med tv. Det betyder, at en dansker i gennemsnit bruger ca. 5 timer om dagen på radio og tv.

Video-seningen er ligesom tv-seningen steget gennem de seneste 10 år. Som det fremgår af tabel 2.3.3, ser 54% af danskerne mindst én gang om måneden video, som de selv har optaget, mens det for ti år siden kun var 15%, der gjorde det.

Tabel 2.3.3

Andel der mindst én gang om måneden ser video

1984 1995
Optaget
Købt/lejet
Optaget
Købt/lejet
15%
14%
54%
22%

Kilde: Dansk Målgruppe Index.

2.4 Det sociale mønster

Set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, der betoner betydningen af borgernes medleven i demokratiet, har brugen af nyhedsmedier - herunder ikke mindst dagblade - særlig betydning. I den forbindelse tegner der sig et socialt mønster i mediebrugen.

Som det fremgår af tabel 2.4.1, er det bestemte befolkningsgrupper, der ikke læser dagblade. Først og fremmest drejer det sig om ældre og pensionister uden uddannelse og med lav indkomst samt arbejdsløse, men også unge travle småbørnsfamilier, der måske hverken har tid eller råd til daglig avislæsning.

Tabel 2.4.1

Andel, der aldrig eller sjældnere end månedligt læser aviser




1987
1993
Alle (befolkningen under ét)
3%
6%
Enlig, uden børn, 60-74 år
4%
17%
Samboende, ældste barn 0-2 år
3%
9%
Grundskole uden erhvervsuddannelse
3%
9%
Ufaglært arbejder
3%
8%
Pensionist/efterlønsmodtager
4%
9%
Arbejdsløs/bistandsmodtager
3%
15%
0-119.000 kr. husstandsindkomst
4%
12%
120- 199.000 kr. husstandsindkomst
3%
10%

Kilde: Torben Fridberg, Danskerne og kulturen (1989) og Kultur- og fritidsaktiviteter 1993, Socialforskningsinstituttet.

I 1993 var det 6% af befolkningen, der aldrig eller sjældent læste avis, mens det for gruppen af arbejdsløse/bistandsmodtagere var 15%. I perioden 1987 - 93 er der tale om en markant stigning: fra at de ressourcesvage grupper lå på niveau med gennemsnittet i befolkningen til en stor niveauforskel.

Problemet bliver ekstra tydeligt, når der - i en undersøgelse udarbejdet for Medieudvalget[7] - viser sig samme sociale mønster i brugen af tv: Mange mennesker i de ressourcesvage grupper, der sjældent eller aldrig benytter sig af trykte medier af relevans for samfundets informationsniveau og meningsdannelse, ser kun dokumentar- og debatudsendelser, når de tilfældigt 'dumper ind i' dem.

Risikoen er bl.a., at mange børn og unge vil vokse op i hjem, hvor det ikke er en selvfølge, at man orienterer sig om nyheder af betydning for samfund og demokrati. Derfor har Medieudvalget i sin Betænkning om børns og unges brug af massemedier foreslået initiativer til at gøre dagblade og andre trykte medier mere tilgængelige i miljøer i tilknytning til skole og fritid.[8]

2.5 Det internationale perspektiv

Danskerne ser mere fjernsyn i dag end for 10 år siden, men sammenlignet med andre lande (i Vesteuropa og USA), hører danskerne ikke til storforbrugere af tv. Sammen med Norge, Sverige og Finland indtager Danmark de sidste pladser på en rangliste efter tv-forbrug i lande, Danmark normalt sammenligner sig med. Både England, Frankrig og Tyskland har mere daglig tv-sening (se tabel 2.5.1).

Heller ikke med hensyn til omfanget af radiolytning kan danskerne betegnes som storforbrugere efter international målestok.

Med i vurderingen af det internationale perspektiv indgår også omfanget af udbud og forbrug af udenlandsk tv i Danmark. I den forbindelse konkluderer en rapport[9] udarbejdet til Medieudvalget, at "det kan give stof til eftertanke" at:

- udbudet af udenlandsk tv-fiktion er otte-doblet i løbet af ti år: fra ca. 663 timer årligt i 1984 til 5.544 timer i 1994;

- stigningen i den daglige tv-sening på ca. 27% siden 1990 er stort set sket på andre kanaler end public servicekanalerne DR-TV og TV 2.

Tabel 2.5.1

Tv-sening og radiolytning pr. dag pr. person(i minutter)




Land
Tv-sening
Radiolytning
I alt
USA
432[10]
163
595
Italien
227
114
341
England
220
155
375
Spanien
218
101
319
Tyskland
189
174
363
Frankrig
183
154
337
Holland
164
176
340
Danmark
156
143
299
Norge
149
140
289
Finland
144
226
370
Sverige
142
180
322

Kilde: Medieudbud og medieforbrug i Danmark 1983-1994, Medieudvalget 1995.

I en anden rapport[11] udarbejdet til Medieudvalget peges der endvidere på en polarisering af tv-forbruget mellem den del af befolkningen, der kan modtage satellit-tv, og dem der ikke kan: 56% af tv-forbruget i 'satellit-husstande' er af udenlandsk produktion, mens det i 'ikke-satellit-husstande' drejer sig om 40%.

Undersøgelserne understreger, at de danske public service stationer står over for store udfordringer. Det gælder ikke alene om at øge mængden af dansk produceret fiktion, men at sikre udsendelserne en kvalitet, så de er konkurrencedygtige med de mange udenlandske tilbud.

Medieudvalget har i sin Betænkning om de elektroniske medier foreslået initiativer til at styrke og forbedre dansk public service fjernsyn.


Fodnoter

[1]For en nøjere redegørelse for udbudet af medier: se del III i denne betænkning vedrørende de trykte medier, og se Medieudvalgets Betænkning om de elektroniske medier, kapitel 3.

[2]Kim Schrøder, Danskerne og medierne - dagligdag og demokrati, Medieudvalget 1995.

[3]Kilde: Ole E. Andersen, Medieudbud og medieforbrug i Danmark 1983-1994, Medieudvalget 1995.

[4]Preben Sepstrup, Fagbladene i medielandskabet, Medieudvalget 1996.

[5]Rapporten henviser bl.a. til, at Mediekommissionen i sin Betænkning om dansk mediepolitik (1985) kun omtalte fagbladene på nogle få linier.

[6]1995-tallene har TV-meter som kilde. Da TV-meter er en mere præcis og dækkende målemetode, som skønsmæssigt registrerer 20% mere sening end tidligere benyttede målemetoder, er tallene for tidligere år justeret, så der opnås den bedst mulige sammenlignelighed mellem tallene.

[7]Kim Schrøder, Danskerne og medierne - dagligdag og demokrati, Medieudvalget 1995.

[8]Medieudvalget har med interesse noteret sig, at Anders Mølgaard Jensen, uddannelsespolitisk ordfører for Venstre, har foreslået en forsøgsordning med dagblade på uddannelsesinstitutioner. I et brev til Medieudvalget af 25. april 1996 redegøres for forslaget med udgangspunkt i Medieudvalgets Betænkning om børns og unges brug af massemedier.

[9]Ole E. Andersen, Medieudbud og medieforbrug i Danmark 1983-1994, Medieudvalget 1995.

[10]Tv-sening pr. apparat.

[11]Preben Sepstrup, Udenlandsk tv - udenlandske tv-kanaler og tv-programmer i det danske medielandskab, Medieudvalget 1995.