21. International regulering

21.1 Baggrund

I de senere år har EU-lovgivningen og internationale konventioner haft voksende betydning for de rammer, som sættes for danske mediers virksomhed, ligesom det stigende internationale medieudbud reguleres via disse mekanismer.

Betydningen af EU-lovgivningen for de danske medier og den danske regerings principielle holdninger til spørgsmål i forbindelse med de enkelte direktiver er gennemgået i del II, kapitel 8.5, og endelig er de internationale konventioner og aftaler, som regulerer mediernes forhold når det gælder ytringsfriheden og ytringsfrihedens grænser behandlet i del IV, kapitel 15.

Området er i stigende omfang genstand for medievirksomhedernes interesse, eftersom en stor del af den danske medierelaterede lovgivning sker på grundlag af internationale beslutninger, som senere implementeres i dansk lov. Denne udvikling udspringer naturligt af, at flere og flere områder, som vedrører mediernes forhold, er internationale bl.a. som følge af den informationstek-nologiske udvikling, og derfor ikke meningsfuldt lader sig regulere i et enkelt land alene. Omvendt er en del af den danske mediebranche - specielt dagbladsbranchen - en udpræget indenlandsk virksomhed med en lang tradition og nogle nationale særtræk, som ikke i alle henseender harmonerer med et europæisk gennemsnit. Specielt efter indførelsen af det indre marked har en række EU-harmoniseringer givet anledning til vanskeligheder for dagspressen.

Nye forslag til reguleringer, som har indvirkning på mediernes forhold kan opstå i mange forskellige internationale fora, også i sammenhænge, hvor mediernes forhold ikke er i fokus, og hvor forhandlingerne foregår uden tilstrækkelig ekspertise til at bedømme virkningerne på netop mediernes område. Tilsvarende kan forslag komme til behandling, som - ofte i en nobel sags tjeneste - f.eks. handler om indgreb og restriktioner, som skal beskytte specielle befolkningsgruppers interesser, uden at dette i tilstrækkelig grad bliver vejet op f.eks. mod hensynet til grundliggende demokratiske rettigheder som ytrings- og informationsfrihed.

Som eksempel kan nævnes, at der inden for følgende områder i øjeblikket foregår forhandlinger, overvejelser eller lovimplementeringer, som berører mediernes vilkår:

Revision af tv-direktivet:

- bl.a. spørgsmålet om hvor en tv-station er hjemmehørende:

Skal man fra dansk side gå ind for free flow of information, eller for, at modtagerlandet skal kunne bestemme over indholdet.

- endvidere spørgsmålet om de danske holdninger til reklamereglerne: Status quo eller stramning til dansk niveau?

Forhandlinger om ophavsret i forb. med bl.a. databasedirektivet

Der er en del usikkerhed med hensyn til udviklingen af ophavsretslovgivningen i Europa, senest illustreret med databasedirektivforslagets regler om ophavsretten i ansættelsesforholdet. Under kommissionens indledende arbejde med direktivet var ophavsretten tillagt arbejdsgiveren, fordi sammenhængen med den eksisterende arbejdsgiverregel på edb-området var anset for logisk. I den senest kendte udgave af direktivforslaget er arbejdsgiverreglen udgået.

Direktivforslag om mediekoncentration

Forslaget er under udarbejdelse og ventes fremsat i løbet af 1996. Som omtalt i del II, kapitel 8, vil forslaget kunne skabe problemer for bl.a. public service mediernes fremtidige udviklingsmuligheder.

Direktivforslag om kommerciel ytringsfrihed

Arbejdet med rammer for den kommercielle ytringsfrihed, herunder det foreliggende forslag om forbud mod tobaksreklame, er i en vis forstand i karambolage med ytringsfriheden ud fra det synspunkt, at det kan forekomme selvmodsigende at indføre forbud mod reklamer for lovligt producerede og afsatte varer.

Implementering af børnearbejdsdirektiv

EU's direktiv om børnearbejde blev vedtaget i 1994. Det tog sigte på at modvirke misbrug af mindreårige i farlige industrier i de sydlige medlemslande, men har som konsekvens, at eftermiddagsjobbet som avisbud fra 1996 kun må varetages af børn på mindst 13 år. Få bude har været 11 år, men mange har været 12, og i en periode, hvor ungdomsårgangene formindskes, opstår der med dobbelt styrke et budrekrutteringsproblem for de danske provinsaviser.

Parlamentets opfordring til Kommissionen om at skrive adfærdskodex for pressen

Parlamentets ønske om et adfærdskodex for pressen tager udgangspunkt i f.eks. britisk populærpresses sommetider noget frie forhold til kendsgerninger, bl.a. i omtalen af engelske politikere. Problemet i en adfærdskodex er, at den, uanset indholdet, er på kant med grundlovens princip om, at censur er forbudt, men at pressen må stå til regnskab overfor domstolene.

Andet

Herudover kan nævnes en række allerede gennemførte eller forliste forsøg på regeldannelse, som ville antaste pressefriheden, bl.a. EU-resolutionen med særlige retningslinier for pressens behandling af stof om kvinder og mænd, der er gennemført i 1995, uden Danmarks stemme; et forsøg i 1994 på at gennemføre et direktiv, der ville have medført, at loven om massemediernes informationsdatabaser blev sat ud af kraft, hvorefter pressens registre skulle åbnes for inspektion ved f.eks. Registertilsynet. Et Europarådsinitiativ, der ville have fritstillet journalisten i forhold til avisens udgivelsesgrundlag.

Der er andre EU-regler med konsekvenser for medierne, men de nævnte er for tiden de vigtigste. Sammenfattende må det anses for problematisk, at medierne både med hensyn til det redaktionelle og som industrigren pålægges bånd, der direkte og indirekte vanskeliggør deres muligheder for at udføre deres demokratiske opgave.

21.2 Anbefalinger

Medieudvalget anbefaler, at der oprettes et "Mediernes kontaktudvalg" med det formål at sikre, at branchen får information om internationale tiltag af betydning for branchen. Udvalget sammensættes af repræsentanter for de danske medier. Kontaktudvalget skal være fritstående, men bør ressortmæssigt være placeret under Statsministeriet.

Der savnes ofte en koordineret dansk holdning til spørgsmål, som vedrører mediernes situation, når forslag dukker op i forskellige internationale organer - specielt i EU-sammenhæng. På baggrund heraf foreslår Medieudvalget, at der oprettes et "Mediernes kontaktudvalg."

Udvalget skal være et kontaktorgan mellem medierne og de politiske beslutningstagere. Udvalget skal sikre, at information om internationale lovgivnings- og reguleringsinitiativer på medieområdet tilgår branchen. Alle sager, som vedrører international lovgivning af relevans for danske medier, skal derfor forelægges udvalget. Kontaktudvalgets opgave er ikke at være decideret høringsorgan, men skal primært fungere som en slags posthus, der skal sikre, at de forskellige dele af mediebranchen holdes informeret. Branchen har dermed mulighed for at reagere med synspunkter og kommentarer overfor de politiske beslutningstagere. Denne procedure vil efter Medieudvalgets opfattelse kunne sikre en bredere debat af disse spørgsmål og en bedre koordineret indsats fra dansk side, når det gælder spørgsmål af vital betydning for mediernes vilkår. Udvalget skal være fritstående og bestå af medlemmer, som repræsenterer dagbladene, de elektroniske medier, fag- og magasinpressen samt arbejdstagersiden. Ressortmæssigt bør udvalget være placeret under Statsministeriet.