22. Mediekoncentration

22.1 Baggrund

Den stadigt tiltagende koncentration af ejerskabet til medierne såvel i Danmark som internationalt handler om fundamentale træk ved markedsøkonomien, som i disse år for alvor sætter sig igennem i denne branche bl.a. på grund af, at man både i Danmark og internationalt har ophævet en række af de restriktioner, som tidligere har styret de elektroniske mediers udvikling. Samtidig er denne sektors betydning for den samlede økonomiske aktivitet i samfundet stærkt stigende. Det er en ekspanderende industri og samtidig rummer den informationsteknologiske udvikling nye ekspansionsmuligheder såvel for de trykte som de elektroniske medier.

Hård konkurrence om forbrugernes opmærksomhed, opkøb, strategiske alliancer og andre tiltag for at positionere sig på markedet er derfor elementer, der kendetegner mediebranchen i dag. På den anden side har medierne, og her især forskellige former for nyheds- og opinionsmedier, fortsat en særlig rolle at spille for opretholdelsen af et demokratisk samfund, og medierne er desuden blevet en vigtig kulturbærer i dagens samfund.

Spørgsmålet om ejerkoncentration artikulerer denne modsætning mellem på den ene side at være en industrigren som agerer efter markedets lovmæssigheder og på den anden side at være bærer og forvalter af vigtige dele af samfundets demokratiske fundament - ytringsfrihed og informationsfrihed - og bærer af vigtige dele af samfundets kultur.

Som beskrevet i del II, kapitel 8, er der en række forhold omkring fænomenet ejerkoncentration, som giver anledning til bekymring, når det gælder at sikre befolkningens adgang til et mangfoldigt medieudbud, som repræsenterer et bredt spektrum af selvstændige synsvinkler og tolkninger af samfundets udvikling, politikken og kulturen. På den anden side vil alternativet til opkøb af urentable og svage medier ofte være, at de helt forsvinder, medmindre man fra statens side griber til omfattende økonomiske subsidier for at sikre disse medier overlevelse. Dette alternativ har hidtil ikke været aktuelt, da man ikke mindst fra branchens side frygter, at det ville kunne skabe et afhængighedsforhold overfor staten og den herskende politiske ledelse, som ville være betænkelig set fra at demokratisk synspunkt.

Set fra offentlighedens side må det være vigtigt, at der i mediebranchen, som bl.a. har til opgave at holde samfundets økonomiske og politiske magthavere under lup, findes en gennemsigtighed med hensyn til dens egne økonomiske og organisatoriske forhold.

Med internationaliseringen, mediekoncentrationen på tværs af landegrænser og den eksplosive teknologiske udvikling i medieindustrien bliver det stadig vanskeligere for borgerne og forbrugerne af medierne at gennemskue, hvem der er afsender af en given information, og hvilken troværdighed eller særlige interesser af økonomisk, politisk eller erhvervsmæssig karakter der måtte være knyttet til udgiveren af den pågældende information.

Demokratiet bygger på mangfoldighed i nyhedsformidlingen og meningsdannelsen i samfundet. Medierne indtager en stigende betydning i forhold til udviklingen af demokratiet. Dermed bliver forsvaret for ytringsfriheden og opretholdelsen af pluralisme i medieudbudet ikke alene en sag for medierne, men en sag for alle.

22.2 Anbefalinger

a.1.

Et flertal afviser forslaget under punkt a.2. om etablering af et medieråd.

Anbefales af: Gunhild Agger, Kate Bluhme, Ebbe Dal, Torben Holmbäck, Torben Krogh, Anders Krarup, Peter Harms Larsen, Torben Dalby Larsen, Poul Erik Magnussen, Tove Malzer, Kim Minke, Frands Mortensen, Ole Steen Nielsen, Raymond Olsen, Lars Poulsen, Ole Prehn, Chresten W. Reves, Trine Sick og Niels Thomsen.

a.2. Et mindretal anbefaler, at der etableres et uafhængigt rådgivende organ kaldet Medierådet. Medierådet skal have en selvstændig initiativadgang til at foranstalte udgivelser, afholdelse af seminarer og analyser m.v., som kan være med til at belyse forskellige sider af mediernes virksomhed, ejerskab, arbejdsvilkår og indhold.

Anbefales af: Bent Helvang, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen og Hans Carl Nielsen.

ad a.1.

Et flertal afviser forslaget under punkt a.2. om etablering af et medieråd.

Anbefales af: Gunhild Agger, Kate Bluhme, Ebbe Dal, Torben Holmbäck, Torben Krogh, Anders Krarup, Peter Harms Larsen, Torben Dalby Larsen, Poul Erik Magnussen, Tove Malzer, Kim Minke, Frands Mortensen, Ole Steen Nielsen, Raymond Olsen, Lars Poulsen, Ole Prehn, Chresten W. Reves, Trine Sick og Niels Thomsen.

Flertallet henviser til, at der i kapitel 24 anbefales en fortløbende dokumentation af medieudviklingen, samt at der i kapitel 21 anbefales et kontaktudvalg vedrørende information om internationale forhold af betydning for mediebranchen.

De opgaver, som i anbefaling a.2. knyttes til et medieråd, bør efter flertallets opfattelse løses i et samarbejde direkte mellem mediebranchens parter og de relevante offentlige institutioner. Dette direkte samarbejde vil ikke fremmes ved etablering af en form for officielt filter mellem de forskellige parter.

Endelig ønsker flertallet ikke at medvirke til etablering af et organ, der kan opfattes som et permanent statsligt medieudvalg.

ad a.2.

Et mindretal anbefaler, at der etableres et uafhængigt rådgivende organ kaldet Medierådet. Medierådet skal have en selvstændig initiativadgang til at foranstalte udgivelser, afholdelse af seminarer og analyser m.v., som kan være med til at belyse forskellige sider af mediernes virksomhed, ejerskab, arbejdsvilkår og indhold.

Anbefales af: Bent Helvang, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen og Hans Carl Nielsen.

Mindretallet finder, at analysen af medieudviklingen i betænkningens del I og II - herunder ikke mindst konstateringen af medieudviklingens betydning for udviklingen af demokratiet, tendenserne til kraftig mediekoncentration på tværs af landegrænser og medietyper og sammensmeltningen af teknologier - helt indlysende bør give anledning til, at Medieudvalgets arbejde afsluttes med konkrete anbefalinger også på dette område. Sådanne forslag må naturligvis forholde sig til den kendsgerning, at medieudviklingen foregår på markedsøkonomiske vilkår og i en stadig mere intens konkurrencesituation.

Medieudvalgets primære opgave er ikke at tilgodese medierne selv, men derimod medieforbrugernes interesser i fremtidens informationssamfund. Derfor er et uformelt internationalt kontaktudvalg for en udvalgt kreds af brancherepræsentanter og en årlig mediestatistisk årbog ikke et tilstrækkeligt svar på medieudviklingen og dens udfordringer til os alle.

Når mediernes indflydelse på samfundets dagsorden stiger, når mediernes antal og udbud eksploderer i de kommende år, er der brug for at sikre forbrugerne en gennemskuelighed i markedet, en adgang til konkret viden om mediernes ejerskaber, alliancer, fusioner m.v. og en troværdig løbende information og debat om medieudviklingen. Den opgave kan ikke løses ved et medieudvalgsarbejde hvert tiende år. Den informationsopgave bør tilgodeses som en løbende proces.

Medieudvalget har da også i en tidligere delbetænkning selv understreget behovet for, at mediekundskab bliver et integreret led i undervisningen på alle niveauer i uddannelsessystemet. Vil man sikre, at denne undervisning kan foregå på et seriøst og troværdigt fælles grundlag, hvad angår oplysning og viden om medieområdet, er der behov for løbende debat og information om medieudviklingen.

Flere steder i både de skandinaviske lande og EU har svaret på den beskrevne medieudvikling været fastsættelse af ejerskabsbegrænsninger til medierne og andre restriktioner. En sådan lovgivning har mange smuthuller og hjælper ikke nødvendigvis den enkelte medieforbruger til et bedre overblik. Jo mere mediekoncentrationen sker på tværs af landegrænserne, bl.a. i kraft af nye og billige kommunikationsteknologier, desto mere umuligt bliver det at kontrollere den type af lovgivning. Derfor er løsningen større åbenhed og gennemskuelighed, så medieforbrugerne selv har en chance for at se, hvad det er, de får serveret og af hvem.

Der er ikke på nogen måde tale om en fortsættelse af Medieudvalgets arbejde, som afsluttes med denne betænkning. Medierådet skal heller ikke overtage funktioner fra allerede eksisterende organer som f.eks. Pressenævnet eller fra et eventuelt nyt kontaktorgan mellem branchen og regeringen om internationale pressespørgsmål.

Medierådet skal bestå af maksimalt ti medlemmer udpeget af statsministeren. Rådet skal sammensættes af en blanding af folk med konkret medieerfaring, forskere og forbrugerrepræsentanter.

Modellen for Medierådets informationsopgave kan med fordel hentes i det svenske "Rådet för mångfald inom massmedierna".

Rådets opgaver kan defineres således:

* at fremme mangfoldigheden og gennemskueligheden i medieudbuddet.

* at kortlægge og analysere tendenser til mediekoncentration af ejerskab og andre former for indflydelse på medierne både på dansk og internationalt plan.

* at varetage oplysnings- og informationsvirksomhed omkring medierne og deres betydning - herunder ikke mindst deres betydning for de unge medieforbrugere.

* at føre en for offentligheden tilgængelig oversigt over de vigtigste medievirksomheder og deres ejere.

* på opfordring fra Statsministeriet og Kulturministeriet at være uafhængige rådgivere i pressespørgsmål.

* rådet kan på eget initiativ komme med udtalelser om aktuelle pressespørgsmål.

* rådet udgiver en årlig statusrapport om den internationale og danske udvikling på medieområdet samt om aktuelle pressespørgsmål.

Ytringsfriheden er i Danmark en grundlovssikret ret. Kun et mangfoldigt medieudbud kan sikre, at ytringsfriheden får et reelt indhold. Medieudviklingen kommer i de kommende år til at foregå i et ekstremt tempo, og den vil hele tiden komme til at stille demokratiet - politikerne såvel som vælgerne - overfor nye udfordringer.

Det er set i dette lys, at et uafhængigt Medieråd skal gøre nytte og bidrage til en bred offentlig, velfunderet og sammenhængende debat om emnet.