23. Uddannelse og medier

23.1 Indledning

Lige fra begyndelsen af Medieudvalgets arbejde viste der sig stor interesse for spørgsmål om medier og uddannelse. Det gjaldt både generelt om medieuddannelsernes rolle i informationssamfundet og specifikt om behovet for journalistisk efter- og videreuddannelse.[10] I Medieudvalgets første betænkning, Betænkning om journalistisk efter- og videreuddannelse (nr. 1294; 1995), og i udvalgets tredje betænkning, Betænkning om børns og unges brug af massemedier (nr. 1300; 1995), blev der anbefalet en række initiativer til at styrke og forbedre uddannelsesmulighederne.

I det følgende står uddannelsesområder, som ikke er behandlet i udvalgets første og tredje betænkning, i fokus. Det drejer sig for det første om Danmarks Journalisthøjskole, Filmskolen, erhvervsuddannelser (f.eks. til grafiker og fotograf) og andre uddannelser, der kvalificerer de studerende til at arbejde inden for medieområdet. For det andet er det universiteternes undervisning og forskning, og for det tredje korte uddannelser især på voksenuddannelsesområdet.[11]

23.2 Medieuddannelser i informationssamfundet

Som påpeget i del I af denne betænkning spiller medierne en central rolle i dagens informationssamfund i almindelighed og for demokratiets udvikling i særdeleshed. Mediernes betydning er øget og vil formentlig få endnu større betydning for de kommende generationer.

Denne udvikling stiller nye krav til det danske uddannelsessystem. For det første bør alle unge sikres en grundlæggende teoretisk og praktisk medieindsigt. For det andet må uddannelser, der kvalificerer til professionelt arbejde i mediebranchen, give grundlag for at tilgodese de skiftende behov for arbejdskraft. Og for det tredje er der brug for en forbedring af forskningen og analysearbejdet inden for medier og journalistik.

På grund af de løbende, store forandringer i medieudviklingen er det svært eksakt at vurdere behovene for arbejdskraft med viden om og færdigheder i brugen af medier. Men generelt kan der peges på følgende områder på arbejdsmarkedet, der vil efterspørge arbejdskraft med medieuddannelse:

1. Mediebranchen, dvs. virksomheder i relation til de trykte medier, de gængse elektroniske medier og de nye multimedier samt reklamebranchen.

2. Informationsafdelinger/funktioner i virksomheder og offentlige institutioner. Informationschefer, informationsmedarbejdere m.fl. ansættes her til at varetage kommunikationsopgaver for den pågældende virksomhed eller organisation.

3. Nye mediemiljøer knyttet til kulturelle institutioner, såsom museer, biblioteker og medborgerhuse. Det gælder mediemiljøer, der især er resultat af informationsteknologiens nye muligheder - f.eks. multimediegallerier på museer og medieværksteder med benyttelse af internet på biblioteker.

4. Uddannelsessystemet med behov for en kvalificeret lærerstab til at uddanne kandidater inden for de tre ovennævnte kategorier. Dertil kommer behovet for flere lærere til at undervise i medier på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau.

De mange forskellige jobkategorier, der knytter sig til de fire områder, kræver hver især specialviden. Journalister, informationsmedarbejdere, marketingfolk, grafikere, lærere osv. udøver således funktioner, som er specifikke for deres fag.

Der vil sikkert også i fremtiden eksistere fagopdeling, men hovedtendensen er, at der sker en opblødning mellem traditionelle faggrænser på hele mediearbejdsmarkedet. Fagstrukturerne vil ændre sig væsentligt, og hidtil kendte skel synes at forsvinde.

Som eksempel på denne udvikling kan anføres journalistfaget. Mens journalistik på et trykt medie tidligere var afgrænset til at researche, skrive og redigere artikler, rummer arbejdet i dag mange andre funktioner: fra elektronisk databasesøgning og grafisk design til redaktionel færdiggørelse af hele avissider.

Dertil kommer, at kandidater fra Journalisthøjskolen i stigende omfang ansættes som informationsmedarbejdere uden for det traditionelle arbejdsområde, mediebranchen, mens kandidater fra universiteterne og andre unge uden journalistuddannelse finder beskæftigelse som journalister.[12] Som et andet eksempel på opblødningen af traditionelle faggrænser kan nævnes sammensmeltningen mellem litograf- og typograffaget; den fælles grafikeruddannelse henvender sig både til traditionelle grafiske virksomheder og til reklamebureauer, forlag og multimedievirksomheder.

Et tredje eksempel på ændringerne af faggrænser - med vidtrækkende konsekvenser også uden for mediebranchen - er, at stadig flere amatører får umiddelbar mulighed for at arbejde med professionelt medieværktøj. I takt med at desktop-anlæg, multimediecomputere, digitale kameraer mv. bliver mere 'brugervenlige', får større dele af befolkningen adgang til selv at udforme medieprodukter i rimelig teknisk kvalitet.

Årsagen til, at der sker en opblødning mellem traditionelle faggrænser på mediearbejdsmarkedet, skal først og fremmest findes i udviklingen af informationsteknologien. Digitaliseringen af medierne og tendensen til mediekonvergens[13] indebærer, at forskellige medietyper får stadig flere fælles berøringsflader. På den måde bliver det meget lettere for den enkelte journalist og mediearbejder at anvende mange medieudtryk (tekst, lyd og billeder) i én og samme arbejdsproces.

Opblødningen af faggrænserne medfører formentligt ikke, at behovet for specialviden bliver mindre, endsige forsvinder. Men udviklingen understreger, at den arbejdskraft, der beskæftiger sig med medier og kommunikation, først og fremmest har brug for generelle, professionelle kvalifikationer. Det gælder således viden om og færdigheder i at:

- vælge og analysere mængden af information udfra en kritisk stillingtagen;

- arbejde med både tekst, lyd og billeder - og med en kombination af disse medieudtryk;

- arbejde med design, typografi og grafiske udtryksformer;

- arbejde med fortælleformer - også i forbindelse med de nye digitale medier og deres muligheder for interaktiv formidling;

- vurdere etiske forhold bl.a. som følge af de nye tekniske muligheder for at manipulere med forskellige medieudtryk;

- arbejde med medieudformning og -planlægning ud fra merkantile og/eller kunstneriske vurderinger;

- samarbejde på tværs af faggrænser.

Ved at opnå disse generelle, professionelle kvalifikationer vil arbejskraften bedre være i stand til at omstille sig til de nye udfordringer, der til stadighed opstår på området.

23.3 De enkelte uddannelsesområder

For at vurdere medieuddannelsers rolle og muligheder vil der i det følgende blive sat fokus på tre uddannelsesområder: medierettede uddannelser, universiteterne og voksenuddannelsesområdet.

23.3.1 Medierettede uddannelser

I. Danmarks Journalisthøjskole

a. Status

Danmarks Journalisthøjskole (DJH) er en statsinstitution, som har til opgave at varetage videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse samt analyse-, udviklings- og forskningsopgaver inden for journalistik og hermed beslægtede fagområder.

DJH udbyder fire-årige grunduddannelser inden for almen journalistik og inden for billedjournalistik samt en tillægsuddannelse på 1/2 år og forskellige former for efteruddannelse. Tillægsuddannelsen giver merit i andre videregående uddannelser, men kan også bruges til efter- og videreuddannelse af kandidater fra andre uddannelser end Journalisthøjskolen.

Grunduddannelserne er opdelt i en teoretisk første del på 1 1/2 år, en praktisk uddannelse på 1 1/2 år og en teoretisk anden del på ét år. Under praktik modtager de studerende løn i henhold til overenskomst.

Med Lov om Danmarks Journalisthøjskole (1996) har skolen fået ny styrelsesstruktur: antallet af organer er reduceret, ledelsesansvaret er gjort mere klart, skolen har fået et betydeligt økonomisk selvstyre, og aftagerindflydelsen er blevet styrket og forenklet. Desuden oprettes der en selvstændig enhed i tilknytning til Journalisthøjskolen, Center for journalistisk efteruddannelse, for at styrke efter- og videreuddannelsen, analyse- og udviklingsarbejdet samt rådgivningen af medievirksomhederne.

Den nye lov medfører, at DJH får en ansvarlig bestyrelse med et flertal af udefra kommende medlemmer. Rektor får personaleledelsen og har i øvrigt ansvaret for at styre højskolen og dens økonomi inden for de rammer, bestyrelsen har fastlagt.

Studieadgangen til DJH beror på en procedure for udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Proceduren, der består i en optagelsesprøve, er overladt til skolen selv. Søgningen til skolen er stor sammenlignet med antal pladser (se tabel 23.3.1.1).

En undersøgelse[14] viser, at der på DJH's grunduddannelser optages "en broget flok studerende, der har gode forudsætninger af både teoretisk og praktisk art til at gennemføre journalist-/billed-journalist-uddannelsen". Den gennemsnitlige studerende er ca. 25 år og har en studentereksamen, HH eller HF. Ca. halvdelen optages efter første forsøg ved optagelsesprøven. Ca. 15% af de optagne har afsluttet en anden videregående uddannelse, og hele 52% har tidligere studeret ved en anden videregående uddannelse. Yderligere 18% har afsluttet en uddannelse ved forsvaret, inden for handel & kontor eller en håndværkeruddannelse.

Tabel 23.3.1.1

Antal ansøgere og optag til DJH-uddannelser 1996



Uddannelsesretning
ansøgere
optag
Grunduddannelse i almen journalistik
1384
225
Grunduddannelse i billedjournalistik
231
30
Tillægsuddannelsen
490
50
Med hensyn til Tillægsuddannelsen viser undersøgelser[15], at uddannelsen som helhed fungerer godt inden for de givne rammer. Men der peges også på, at de fleste studerende ikke føler sig sikre i anvendelsen af de indlærte færdigheder. Dertil kommer, at de fleste kandidater giver udtryk for, at de har manglet redskaber til at udfylde job i mediebranchen.

DJH har i 1996 været genstand for evaluering forestået af Evalueringscentret under Undervisningsministeriet. Resultatet heraf forventes at foreligge i efteråret 1996.

b. Udviklingsmuligheder

DJH er fundamentet for journalistisk uddannelse i Danmark, men er ikke det eneste rekrutteringssted for mediebranchen. Mange andre uddannelsessteder giver kompetence inden for det journalistiske arbejdsområde, og på den måde udsættes højskolen for en sund konkurrence, som efter Medieudvalgets opfattelse bør udbygges og gerne finde nye former. Konkurrencen bør udvikles med respekt for, at den egentlige grunduddannelse i journalistik foregår på DJH.

Søgningen til Journalisthøjskolen er meget stor sammenlignet med antallet af optagne studerende. Det har fremkaldt spørgsmålet, om de gældende optagelseskriterier sikrer den bedst mulige rekruttering til faget. Medieudvalget vil ikke pege på et bestemt alternativ til den eksisterende optagelsesprøve, men vil alene betone ønsket om, at en fremtidig prøve sikrer en bred rekruttering - både af studerende med sans for det gedigne journalistiske håndværk og af 'skæve typer'. Der er således brug for kandidater, der mestrer begge sider af journalistikken: håndværket og utraditionelle arbejdsformer.

Med hensyn til undervisningen har udvalget diskuteret, om der er behov for at sikre, at alle studerende på et tidligt tidspunkt i uddannelsen beskæftiger sig med både trykte medier, de gængse elektroniske medier og de nye multimedier. Højskolen er således blevet kritiseret for at knytte sig for snævert til skriftkulturen og forsømme andre medieformer. Udvalget har forståelse for kritikken, da det i en tid med digitalisering og konvergens mellem hidtil kendte medieformer ikke bør være et spørgsmål om at prioritere en bestemt medietype frem for andre. Udfordringen består i, at de studerende opnår nogle generelle kvalifikationer, som gør dem i stand til at arbejde med forskellige medieudtryk - i tekst, lyd og billeder samt i kombinationer heraf.

Skolen har i en selvevalueringsrapport til Evalueringscentret givet udtryk for, at den gør for lidt ud af radio- og tv-undervisningen, men at den gør så meget, som økonomien tillader. Skolens bevilling pr. årselev er betragteligt lavere end andre uddannelser, som uddanner til radio, tv eller multimedier.

I forhold til journalisters muligheder for tilbagevendende uddannelse og i forhold til samarbejdet med udenlandske uddannelsesinstitutioner ser skolen det som en vanskelighed, at dens uddannelser ikke indgår i et system, som gør uddannelsesdele konvertible på tværs af institutioner og landegrænser.

Ikke mindst i betragtning af den tiltagende internationalisering af uddannelserne og det store ønske blandt studerende om studieophold i udlandet, er det vigtigt snarest at finde løsninger på området.

Som led i at skabe fleksible muligheder mellem DJH og andre videregående uddannelser spiller Tillægsuddannelsen en central rolle. Rapporterne om Tillægsuddannelsen (omtalt i statusafsnittet) giver grundlag for at foreslå en udvidelse af uddannelsens varighed fra 1/2 år til ét år.

Medieudvalget støtter forslaget om at udbyde en ét-årig tillægsuddannelse i forhold til færdiguddannede kandidater, men mener at uddannelsen på 1/2 år samtidig bør fastholdes. På den måde sikres der en bred rekruttering af studerende med behov for både korte og længerevarende studieforløb.

Af særlig betydning for DJH's udviklingsmuligheder er forholdet til mediearbejdsmarkedet. Den nye styrelseslov for DJH har bl.a. til formål at styrke det eksisterende samarbejde mellem branchen og skolen, hvilket stiller krav til begge parter. Det gælder både med hensyn til dialogen om skolens generelle uddannelses- og forskningsvirksomhed og i konkrete spørgsmål om praktik.

Med det nye Center for journalistisk efteruddannelse er der også skabt et godt grundlag for samarbejde med mediebranchen.

Selv om det kan forventes, at analyse- og udviklingsarbejdet vil blive styrket i takt med udviklingen af Center for journalistisk efteruddannelse, vil Medieudvalget betone ønsket om at styrke forskningen i journalistik. Med de store forandringer, der sker på området for journalistik og medier i disse år, er det ikke tilstrækkeligt at udrede og forske i afgrænsede, dagsaktuelle problemer. Behovet for forskning i de større linier og perspektiver i udviklingen er også til stede.

Medieudvalget vil pege på behovet for især at prioritere forskningen på fire områder:

- ny informationsteknologi og journalistik;

- journalistikkens placering mellem en stadig mere kompleks kildeverden på den ene side og publikums situation og skiftende behov på den anden;

- journalistikkens rolle og muligheder i forhold til børns og unges brug af massemedier;

- de lokale mediers betydning for nærdemokratiet.

II. Filmskolen

a. Status

Den Danske Filmskole er en kunst- og håndværkeruddannelse, som blev oprettet i 1966. Filmskolen har til formål at uddanne de studerende til at arbejde med det fortællemæssige og filmiske håndværk samt at lade de studerende gennemgå en kunstnerisk dannelses- og modningsproces.

Filmskolen har fem klassiske linier af fire års varighed: fotograf, instruktør, klip/editor, tonemester og filmproducer. I 1988 startede den 11/2 årige manuskriptuddannelse og i 1992 en to-årig (i dag fire-årig) animationsuddannelse samt to tv-uddannelser: én for tv-tilrettelæggelse og én for tv-producere. Der optages hvert andet år seks elever på hver af de klassiske linier samt animationsuddannelsen og mellem 4-12 elever på de øvrige linier.

For at komme ind på skolen skal ansøgeren kvalificere sig til optagelsesprøven gennem en motiveret ansøgning samt to selvstændige værker på et fagområde. Selve optagelsesprøven består af op til fem trin med skriftlige opgaver, interviews og praktiske prøver, som har til formål at afdække ansøgerens talent, motivation og erfaring.

b. Udviklingsmuligheder

Den Danske Filmskoles væsentligste udviklingsmuligheder set i mediesammenhæng er følgende: skolens to nye tv-uddannelser, dens efteruddannelsesvirksomhed samt dens integration af den digitale teknologi i uddannelserne, som er grundfæstet i den fortællemæssige og kunstneriske filmiske tradition.

Tv-uddannelserne har fortsat forsøgsstatus. Uddannelserne giver en billedorienteret, historiefortællende og kvalitetspræget tilgang til tv-mediet, og tanken er at uddanne 'superbrugere' med det formål at tilføre det danske mediebillede nye dimensioner. For at kunne leve op til denne ambition er det skolens ønske at ligestille tv-uddannelserne med de øvrige klassiske linier, så de bliver permanente fire-årige uddannelser.

Skolen har ikke på noget tidspunkt sat sig som mål at etablere egentlige multimedie-uddannelser. I takt med den digitale teknologis indtog på skolen, er der imidlertid en tendens til, at animations-, tv- og filmuddannelserne glider ind over hinandens områder. Multimediet er en del af filmskolens dagligdag, og undervisningen integrerer denne nye teknik dag for dag. Fundamentet for skolens uddannelse vil dog uanset teknologiens nye landvindinger vedblive at være fortællingens lovmæssighed og det basale filmhåndværk.

I tiden ligger et stærkt krav til manuskriptets kvalitet, og derfor har skolen et stærkt ønske om at udvide denne uddannelse med 1/2 år. Dermed vil uddannelsen ikke kun beskæftige sig med filmfortællingen, men også kunne inddrage tv-serien.

III. Øvrige medierettede uddannelser

a. Status

erhvervsuddannelsesområdet er der en lang række uddannelser, der i vekslende grad indeholder elementer af medieuddannelser. Blandt de vigtigste udbydere er grafikeruddannelsen, der udbydes på syv erhvervsskoler. Herudover er vigtige udbydere Medieskolerne i Viborg og Københavns Tekniske Skole med 41/2 årige billedmedieuddannelser som film-, tv- og videomedarbejder og som fotograf.

De nuværende udviklingstendenser i erhvervsuddannelserne går i retning af at integrere uddannelser vedr. multimedieproduktioner og produktioner til internet med uddannelse til traditionelle kommunikationsopgaver.

Billedmedieuddannelserne er et eksempel på udviklingen: fra at være de første regulære uddannelser i kamera-, lyd-, lys- og redigeringsarbejde har de integreret elementer af journalistik og kvalificerer i dag også til multimedieproduktion.

Som overbygningsuddannelser til de medierettede erhvervsuddannelser bør Den Grafiske Højskole og Den Europæiske Filmhøjskole nævnes. Den Grafiske Højskole giver således gennem et to-årigt studium kompence som leder på områderne teknik/økonomi og kommunikation. Den Europæiske Filmhøjskole er ligeledes koncentreret om to-årige studier; målgruppen er professionelle film- og tv-folk fra alle europæiske lande.

Mange nye medieuddannelser er ved at etablere sig i disse år. Det gælder f.eks:

Linien for kommunikation ved Danmarks Designskole i København er en fem-årig uddannelse, der bl.a. giver mulighed for at specialisere sig i visuel kommunikation de sidste to år af uddannelsen. De studerende beskæftiger sig med multimedier - især på overbygningsuddannelsen. Mange kandidater ansættes i Danmarks Radio.

International Erhvervsinformation ved Niels Brock i København er et tre-årigt kommunikations- og informationsstudie tilrettelagt efter erhvervslivets behov. Kandidaterne er informationsmedarbejdere, der kan varetage kommunikationsopgaver for virksomheder og organisationer. Studiet veksler mellem teori og praksis i virksomhed.

Skolen for mediekunst ved Det kgl. Danske Kunstakademi er en seks-årig uddannelse, hvor der arbejdes med kunstnerisk produktion med hjælp af computere, fotografi, film og video. Kurser i bl.a. digital billedbehandling, animation og tredimensionelle visualiseringer sætter eleverne i stand til at arbejde med den nyeste teknologi.

Interaktiv multimedie-uddannelse ved Kunsthåndværkerskolen i Kolding er fem-årig med specialiseringsmuligheder de sidste to år. I 1995 startede skolen multimedieuddannelsen - med elementer som computerbilleder, brugerfladedesign og historiefortælling.

Tabel 23.3.1.2

Medierettede uddannelser - af minimum to års varighed

(tallene er årsopgørelser fra 1996)




Uddannelsens navn
Ansøgere
Optag
Bevilling pr.

årselev[16]

Grunduddannelserne,

Danmarks Journalisthøjskole

1615
255
48.700 kr.
Den Danske Filmskole[17]
297
30
258.700 kr.
Linien i kommunikation,

Danmarks Designskole

404
35
100.000 kr.
Skolen for mediekunst,

Det kgl. Danske Kunstakademi

500
35
146.000 kr.
Den Grafiske Højskole
417
46
67.800 kr.
International Erhvervsinformation,

Niels Brock

100
23
45.000 kr.
Interaktiv multimedie-uddannelse,

Kunsthåndværkerskolen

35
18
60.100 kr.
Billedmedieuddannelserne,

Medieskolerne i Viborg

1500
55
70.100 kr.
Billedmedieuddannelserne,

Københavns Tekniske Skole

1200
48
70.100 kr.
Medieøkonom-uddannelsen
150
60
52.600 kr.
Space Invaders
105
30
40.500 kr.[18]
Medieøkonom-uddannelsen, IMMA (Interactive Media & Marketing Academy) i Nakskov varer 2 1/4 år og kvalificerer til at blive projektkoordinator, programmør eller designer i relation til multimedieproduktioner.

Space Invaders i København er en to-årig uddannelse, der kvalificerer til at arbejde som multimediedesigner og koordinator af multimedieproduktioner.

Som det fremgår af tabel 23.3.1.2 er der stor søgning til uddannelserne i forhold til antal optagne studerende.

b. Udviklingsmuligheder

Flere af de 2-5 årige uddannelser til medier, der opstår i disse år, har karakter af knopskydninger inden for bl.a erhvervsuddannelserne.

Medieudvalget ser denne udvikling som et positivt tegn på, at uddannelserne ønsker at profilere sig i retning af et mediearbejdsmarked i forandring.

Udviklingen - med forskellige knopskydninger og profileringer - har rejst spørgsmålet om behovet for en landsdækkende koordineret uddannelsesplanlægning, især på multimedieområdet.[19] Som mål for en sådan koordination er bl.a. anført, at det vil kunne sikre den fornødne geografiske spredning af uddannelsestilbudene.

Medieudvalget vil imidlertid fraråde en statsligt koordineret detailstyring på området, fordi den kan hæmme eller endda ødelægge udviklingen af nye uddannelsesintiativer. I en tid, hvor behovene for arbejdskraft på mediearbejdsmarkedet ændrer sig hurtigt, bør uddannelsernes profil ikke skabes og fastlægges ud fra centrale, statslige målsætninger, men ud fra de konkrete behov i lokalsamfundet.

Udvalget vil derfor pege på behovet for, at de enkelte uddannelser styrker samarbejdet med medievirksomheder og andre aktører i lokalsamfundet. Det drejer sig dels om en åben dialog vedrørende de kvalifikationer, de pågældende uddannelser kan og bør sigte på at opøve hos de studerende, dels om at styrke sammenhængen mellem teori og praksis i uddannelserne, hvilket ikke mindst er et spørgsmål om at skaffe gode praktikpladser til de studerende.

En indsats på det statslige, landsdækkende niveau kan koncentrere sig om at skabe overblik over og informere om de mange nye uddannelsestilbud - især på multimedieområdet - der eksisterer eller er undervejs. Informationen bør rette sig dels til de unge, som påtænker at uddanne sig på området, dels mediebranchen og andre aktører, som er potentielle aftagere af de færdiguddannede.

23.3.2 Medieuddannelser på universiteterne

Ved alle landets fem universiteter findes der medieuddannelser med egne profiler. Uddannelsernes faglige indhold og erhvervssigte er betydeligt bredere end andre af de uddannelser, som er omtalt i dette kapitel. Alle uddannelserne og deres forskningsmiljøer tilhører det humanistiske område i modsætning til de fleste andre lande, hvor de oftest tilhører det samfundsvidenskabelige område.

Uddannelserne varer op til fem år; de fleste er af relativ ny dato, og specielt de seneste ti år er der foregået en betragtelig udvidelse af uddannelsesudbudet og forskningen. Tilsvarende har søgningen til uddannelserne været voksende, hvorfor et stort antal ansøgere årligt må afvises. Skønsmæssigt optages der 500 nye studerende om året til uddannelserne. I kraft af deres faglige indhold og produktion af kandidater udgør uddannelserne en betydelig del af den samlede aktivitet inden for medierelaterede uddannelser.

Ud over de egentlige medieuddannelser giver en række andre fag mulighed for at beskæftige sig med medieområdet i form af discipliner, tilvalg eller suppleringsordninger. Disse er dog ikke berørt i denne fremstilling.

Som det fremgår af nedenstående beskrivelser af uddannelserne, lægges der vægt på de elektroniske medier, omend kandidaterne primært finder ansættelse uden for de egentlige medievirksomheder.

I modsætning til traditionelle universitetsuddannelser er medieuddannelserne i deres opbygning i betydelig grad praksisrettede. På alle uddannelserne indgår en lang række praktisk orienterede discipliner, ligesom de fleste uddannelser indeholder praktikelementer. Uddannelserne finder alle (bortset fra uddannelserne på Roskilde Universitetscenter) deres regelgrundlag i bekendtgørelsen for de humanistiske uddannelser, som i 1995 var genstand for en omfattende revision. I den forbindelse bortfaldt muligheden for, at praktik i op til et halvt år kunne lægges til den ordinære studietidslængde med ret til at modtage Statens Uddannelsesstøtte.

Uddannelsernes økonomi hidrører grundlæggende fra uddannelsestaksametre og forskningsbevillinger. Det er ikke umiddelbart muligt at identificere økonomien for de enkelte uddannelser, idet denne beror på den enkelte institutions budgetlægning.

Nedenfor beskrives de enkelte uddannelsers indhold, struktur og profil. Samtlige omhandlede uddannelser har i 1996 været evalueret af Evalueringscenteret under Undervisningsministeriet. Resultaterne heraf ventes at foreligge i efteråret 1996.

a. Status

Aalborg Universitet

Kommunikationsuddannelsen ved Aalborg Universitet blev oprettet i 1985 som en to-årig overbygning på grunduddannelsen i Humanistisk Informatik. Den kan i dag også tages som ét-årigt forløb i et bachelorstudium. Der optages ca. 85 studerende årligt.

Uddannelsens formål er at sætte de studerende i stand til at arbejde med interpersonel kommunikation, kommunikation i organisationer og medieformidlet kommunikation. Tværfaglighed og projektorganisering karakteriserer uddannelsen, ligeledes integration af teoretisk-analytiske og praktiske elementer.

Erhvervsmæssigt sigter den især mod informationsarbejde og kommunikationsanalyse i private og offentlige virksomheder og organisationer. Uddannelsen har kontakter med arbejdspladser, der benyttes i forbindelse med den frivillige ét-semesters praktik. Der er adgang til AV-laboratorium, edb-laboratorier og multimedielaboratorium.

De områder, der tegner uddannelsens faglige profil - interpersonel kommunikation, kommunikation i organisationer og medieformidlet kommunikation - udgør også de centrale forskningsområder.

På Aalborg Universitet findes medievidenskab som specialiseringslinie efter grunduddannelsen på danskstudiet (ét eller 1 1/2 år). Uddannelsen er placeret på Institut for Kommunikation.

Aarhus Universitet

Efter i en årrække at have udbudt en ét-årig suppleringsuddannelse i medievidenskab har Aarhus Universitet siden 1994 tilbudt en kandidatuddannelse på området og fra 1995 tillige en sidefagsuddannelse i film- og tv-kundskab.

På de tre uddannelser optages der årligt godt 100 studerende i alt, hvortil kommer en betydelig aktivitet under åben uddannelse med et årligt optag på omkring 65.

Kandidatuddannelsen, der i sit erhvervssigte er bredt anlagt, indeholder en grunduddannelse og en bacheloruddannelse. De studerende beskæftiger sig med mediernes produktion og struktur, mediernes æstetik og mediernes anvendelse (reception). Grunduddannelsen tager udgangspunkt i analytiske og teoretiske discipliner, anvendelsen af medier og mediesystemets strukturelle og samfundsmæssige aspekter. Uddannelsens anden del drejer sig om æstetik og reception, medier og teknologi samt organisationskommunikation.

I hele uddannelsesforløbet sigtes der mod en vekselvirkning mellem produktions- og analytiske færdigheder, hvor produktion omfatter såvel billed- og lydmedier som edb og multimedier. På uddannelsens anden del er praktik obligatorisk.

Uddannelsen råder over radio- og tv-produktionsudstyr samt edb-faciliteter, og der planlægges etableret et sammenhængende digitalt baseret system.

Københavns Universitet

Uddannelsen i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet er opdelt i en fælles bacheloruddannelse efterfulgt af to-årige kandidatoverbygninger i henholdsvis film- og medievidenskab. Der optages for tiden omkring 70 studerende årligt med en planlagt udvidelse til ca. 100.

Begge uddannelsesspor er tilrettelagt som generalistuddannelser, så erhvervssigtet er bredt og omfatter film- og tv-branchen, undervisningssektoren, forlags- og museumsbranchen samt informations- og kulturarbejde inden for offentlige og private virksomheder.

Bacheloruddannelsen indeholder faglige områder som formidling, mediehistorie, mediesociologi, mediereception og medieteori, mens overbygningsuddannelserne er opbygget omkring seks moduler samt et speciale. Det er muligt at lade det ene modul bestå i praktik i en virksomhed eller institution.

Uddannelsen råder over traditionelt tv-produktion- og redigeringsudstyr, hvortil kommer to nyligt etablerede multimedieenheder.

Odense Universitet

Uddannelsen i anvendt visuel kommunikation inden for film, tv og video blev oprettet i 1989. Den kan læses som en ét-årig suppleringsuddannelse og som en 1 1/2-årig sidefagsuddannelse.

Indgangsniveau er bestået grunduddannelse i et andet fag. Der optages 20-26 studerende hvert andet år. Uddannelsens mål er at sætte de studerende i stand til 1) at varetage arbejdsfunktioner inden for tilrettelæggelse af tv- og videoproduktion, 2) at undervise i gymnasiet og på HF, 3) at undervise inden for voksenuddannelse.

Der er kurser i produktionsteknik og 'visuel fortælleteknik' samt i historiske, analytiske og teoretiske tilgange. Afgangsopgaverne skal ligge såvel i den praktiske som i den teoretiske dimension. På grund af uddannelsens korte varighed er der ikke formaliseret praktik. Til gengæld søges både interne og eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med konkrete projekter.

Det tekniske udstyr består af kamera-, lyd- og lysenheder samt digital lyd- og billedredigering, studieadgang mv.

Uddannelsen søger at integrere udviklingen på multimedieområdet, men vil i øvrigt fortsat satse på den kombination mellem praktisk og teoretisk dimension, som hele tiden har kendetegnet den.

Roskilde Universitetscenter

Kommunikationsuddannelsen

Uddannelsen blev oprettet i 1978. Indgangsniveau er bestået humanistisk, samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig basisuddannelse (to år). Uddannelsen indgår i kombination med et andet fag i et tre-årigt overbygningsforløb.

Kommunikation er det største kombinationsfag på Roskilde Universitetscenter med et optag på 240 studerende årligt.

Uddannelsens hovedmål er faglig formidling af det fag, der læses sideløbende, eller formidling af bredere karakter. Uddannelsesprofilen er tværfaglig samt projektorganiseret og i øvrigt kendetegnet af, at både analytiske og praktiske færdigheder skal tilegnes. Efter en bred introduktion til faglig formidling i første modul, følger et analysemodul, hvor de studerende bekæftiger sig med målgruppe- eller organisationsanalyse, og et produktionsmodul, hvor de planlægger, fremstiller og evaluerer et produkt. Projektarbejdet støttes af kurser. Eksterne opdragsgivere inddrages i modul to og tre.

Der er mulighed for et frivilligt, ulønnet praktikophold i sidste semester.

Kandidaterne finder ansættelse inden for mange typer institutioner, organisationer og virksomheder, private som offentlige, der beskæftiger sig med kommunikation.

Det tekniske udstyr består af en række videooptage- og redigeringsenheder, lyd/dias-værksted, lydstudie, computere mv.

Pladsmangel er et alvorligt problem på grund af den hurtige udbygningstakt gennem de senere år, hvor optaget er ændret fra 45 studerende årligt til 240.

PR-uddannelsen

Uddannelsen blev oprettet i 1986. Indgangsniveauet er en bestået samfundsvidenskabelig eller humanistisk basisuddannelse. Uddannelsen er en særlig variant (toning) af 1 1/2 års Virksomhedsstudier og 1 1/2 års Dansk. I uddannelsen indgår et speciale, der skal integrere de to fag og omhandle kommunikationsspørgsmål, der er centrale for organisationers strategi og ledelse.

Et særligt tilrettelagt frivilligt praktikforløb af et halvt års varighed er knyttet til uddannelsen.

Uddannelsen drejer sig om de meningsdannende og politikdannende processer, som organisationer og virksomheder deltager i, og som er deres eksistensbetingelser. Forskningsprofilen tegnes af problemstillinger om legitimitet, ansvar, etik, forhandlingsøkonomi, organisation, ledelse, sprog- og kommunikationsanalyse.

Det årlige optag er ca. 30. Kandidaterne finder ansættelse i informationsfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer.

b. Udviklingsmuligheder

Beskrivelsen ovenfor synes at tegne billedet af velkonsoliderede uddannelser med bredde i fagligt indhold og erhvervssigte. Det brede erhvervssigte gør dem sammenlignelige med den angloamerikanske tradition, men utraditionelle i forhold til de gængse humanistiske uddannelser i Danmark. En årsag til dette traditionsbrud er formentlig medieuddannelsernes alder og etableringsbetingelser, idet de stort set alle er udviklet de seneste år og ofte har skullet supplere de eksisterende uddannelser med henblik på nye erhvervsmuligheder. Det er antageligt også en årsag til, at uddannelserne især vedrører de elektroniske medier.

En anden årsag til, at de trykte medier er underbetonet, kan ligge i de forskningsmiljøer, som uddannelserne har deres udviklingsmæssige udgangspunkt i, idet disse i adskillige år især har drejet sig om radio, tv og film. Med de nyere uddannelsers erhvervssigte og dermed faglige krav til den forskningsbaserede undervisning kan der således være tale om en selvforstærkende proces, som yderligere stimuleres af den vægtning, de elektroniske medier, multimedier og informationsteknologier har haft inden for forskningsrådsfinansierede initiativer mv. Under alle omstændigheder har den forskning, der bedrives i forbindelse med uddannelserne, en klar orientering med radio, tv, film og informationstek-nologi, således som det fremgår af Forskning i Danmark. Humaniora (Forskningsministeriet 1996).

Endelig kan en del af forklaringen på de valgte profiler inden for uddannelser og forskning antagelig findes i det forhold, at medieuddannelserne ofte organisatorisk og fagligt er knyttet til uddannelser og forskningsmiljøer, som beskæftiger sig med informatik og informationsvidenskab.

Herudover præger det uddannelserne, at de alle fagligt og udviklingsmæssigt har rod i en humanistisk faglighed, hvilket bl.a. har betydet, at medieforskning med et samfundsvidenskabeligt udgangspunkt ikke er fremherskende i Danmark. Dette kan være med til at forklare den mærkbare mangel på kvantitative, strukturelle og sociologiske forskningsresultater (om f.eks. demokratiske processer, opinionsdannelse etc.), som gør sig gældende i Danmark i modsætning til de fleste andre lande, herunder de nordiske.

Der er næppe tvivl om, at de danske medieuddannelser og deres forskningsmiljøer er særdeles godt rustede i forhold til den fremtidige udvikling inden for de elektroniske medier og disses konvergens med hele det informationsteknologiske kompleks. Såvel uddannelser som forskning er i høj grad karakteriseret ved en tværfaglig profil, og det forhold, at uddannelser og forskning ofte organisatorisk indgår i eller ligger i tæt tilknytning til informationsteknologisk rettede miljøer, synes at være et godt grundlag for en uddannelses- og forskningsmæssig synergi, hvorimod som sagt de trykte medier er stillet noget i baggrunden.

Som nævnt oplever de pågældende uddannelser i disse år en stigende søgning. Der optages årligt omkring 500 studerende, hvoraf kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitetscenter alene tegner sig for omkring halvdelen. Selvom der er et vist studenterfrafald, er det en ganske betydelig kandidatproduktion set i forhold til, hvad arbejdsmarkedet kan forventes at opsuge.

Universitetsuddannelser er i udgangspunktet forskningsbaserede. Men det er iøjnefaldende, at der til de nævnte uddannelser kun er knyttet omkring 20 forskningsårsværk og ca. 20 ph.d. studerende, når det må antages, at der med de angivne optagelsestal er en gennemsnitlig studenterbestand på omkring 1.500.

Medieuddannelserne finansieres for så vidt angår undervisnings- og apparaturdelen primært af de ministerielt fastsatte uddannelsestaksametre, som udløses i forhold til uddannelsernes produktion af eksaminer omregnet til såkaldte studenterårsværk.[20] I 1996 er dette taksameter 48.700 kr. for universiteterne, mens det for andre medieuddannelser (bortset fra Danmarks Journalisthøjskole) ligger betydeligt højere. Medieuddannelsernes betydelige og nødvendige vægtning af færdigheds- og værksteds/laboratorieorienterede discipliner samt behovet for omfattende teknisk udstyr, som hurtigt forældes, synes med andre ord ikke at afspejle sig i bevillingerne.

Samtlige uddannelser indeholder praktikdimensioner, som må anses for helt afgørende, hvis kandidaterne skal kunne leve op til arbejdsmarkedets behov. Hidtil har en sådan praktik med hjemmel i bekendtgørelsen kunnet etableres ud over den normerede studietid. Med det i 1995 reviderede bekendtgørelsesgrundlag er dette imidlertid ikke længere muligt, hvorfor praktikordninger må indgå i den ordinære studietid og således vil være medvirkende til en yderligere komprimering af det samlede uddannelsesforløb. Hertil kommer, at vilkårene for universitetsstuderende i praktikophold ved medievirksomheder ikke i alle henseender synes optimale på grund af lokale eller generelle aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

23.3.3 Voksenuddannelserne

a. Status

Der findes i dag mange mediekurser af 4-25 ugers varighed inden for voksenuddannelserne. Kurserne tilbydes af Arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU), Voksenuddannelsescentre (VUC) og aftenskoler.

Området er i stærk vækst af to grunde. Dels prioriterer regeringen uddannelsesindsatsen højt som led i aktivering af arbejdsløse, dels er medier og informationsteknologi attraktive kursusemner.

Indholdet i kurserne er meget forskelligt, men det dominerende udbud drejer sig om multimedier, dvs. interaktiv brug af computeren til at behandle tekst, lyd og billeder.

Generelt er der ingen adgangskrav til kurserne - bortset fra et muligt deltagergebyr. Kurserne er i vid udstrækning offentligt finansierede.[21] Det er forskelligt, hvilken kompetence kurserne giver. Nogle bidrager til at kunne komme ind på en længerevarende uddannelse, mens andre 'kun' giver et kursusbevis.

b. Udviklingsmuligheder

De mange mediekurser, der udbydes på AMU- og VUC-centre samt aftenskoler, kan betragtes som vækstlag i det samlede medieuddannelsessystem. Uddannelserne kan give viden om og inspiration til at deltage i længerevarende medieuddannelser. I nogle tilfælde er uddannelserne tilstrækkelige til at kvalificere til praktisk medieproduktion. Det gælder f.eks. med hensyn til at lave lokalradio, hvor kravene til graden af professionalisme kan variere.

23.4 Anbefalinger

Anbefalinger på tværs af de enkelte uddannelsesområder

a. Medieudvalget anbefaler, at der sikres større gennemsigtighed i det samlede medieuddannelsessystem. De uddannelsessøgende, mediebranchen og andre interessenter bør have bedre adgang til en samlet information om de aktuelle tilbud af medieuddannelser, uddannelsernes målsætninger, kandidaternes kvalifikationer mv.

b. Medieudvalget anbefaler, at der gives bedre muligheder for at meritoverføre mellem de enkelte uddannelsesdele, så den studerende kan tilrettelægge og gennemføre uddannelser på tværs af fagskel. Det gælder både i forholdet mellem danske medieuddannelser og i forhold til udenlandske uddannelser.

Anbefalinger på de enkelte uddannelsesområder

c. Medieudvalget anbefaler, at Danmarks Journalisthøjskole sikres økonomisk mulighed for at tilbyde uddannelser til radio og tv-mediet og til nye multimedier i større omfang end nu.

d. Medieudvalget anbefaler, at Tillægsuddannelsen ved Danmarks Journalisthøjskole udbydes både som 1/2-årig uddannelse og som ét-årig uddannelse for færdiguddannede kandidater.

e. Medieudvalget anbefaler, at tv-uddannelserne på Filmskolen gøres til permanente fire-årige uddannelser, og at manuskriptuddannelsen udvides med 1/2 år.

f. 1. Et flertal anbefaler, at medieuddannelserne ved universiteterne sikres bedre muligheder for at styrke samarbejdet med relevante aftagervirksomheder. Den ordning, hvorefter de universitetsstuderende kan komme i praktik i op til et halvt år ved at forlænge den ordinære studietid med ret til Statens Uddannelsesstøtte, bør genindføres.

Anbefales af: Gunhild Agger, Ebbe Dal, Bent Helvang, Torben Holmbäck, Lisbeth Knudsen, Torben Krogh, Peter Harms Larsen, Torben Dalby Larsen, Tove Malzer, Frands Mortensen, Hans Carl Nielsen, Ole Steen Nielsen, Raymond Olsen, Chresten W. Reves, Ole Prehn og Trine Sick.

f. 2. Et mindretal kan ikke tilslutte sig anbefalingen under punkt f 1.

Anbefales af: Kate Bluhme, Ole Kidmose, Kim Minke og Lars Poulsen.

g. Medieudvalget anbefaler, at erhvervsuddannelsesområdet tilskyndes til at ajourføre og koordinere uddannelserne på området grafisk design, medie og kommunikation, så dette uddannelsesområde bliver en del af det etablerede erhvervsuddannelsessystem.

h. Et flertal anbefaler, at der med hensyn til de mange nye medieuddannelser - bl.a. på multimedieområdet inden for erhvervsuddannelserne - sker en styrkelse af samarbejdet mellem de lokale uddannelsesinstitutioner og medievirksomheder. Det drejer sig om at skabe en åben dialog om kvalifikationsbehovene samt - mere konkret - om at skaffe praktikpladser.

Anbefales af: Gunhild Agger, Ebbe Dal, Bent Helvang, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen, Anders Krarup, Torben Krogh, Peter Harms Larsen, Torben Dalby Larsen, Poul Erik Magnussen, Tove Malzer, Frands Mortensen, Hans Carl Nielsen, Ole Steen Nielsen, Raymond Olsen, Ole Prehn og Chresten W. Reves.

ad a.

Medieudvalget anbefaler, at der sikres større gennemsigtighed i det samlede medie-uddannelsessystem. De uddannelsessøgende, mediebranchen og andre interessenter bør have bedre adgang til en samlet information om de aktuelle tilbud af medieuddannelser, uddannelsernes målsætninger, kandidaternes kvalifikationer mv.

De skiftende behov for arbejdskraft på medie-arbejdsmarkedet samt de mange nye medieuddannelser, der opstår i disse år, øger kravet til gennemsigtighed. Derved styrkes forudsætningerne for, at de uddannelsessøgende kan træffe kvalificerede uddannelsesvalg, og at virksomhederne kan rekruttere relevant arbejdskraft.

ad b.

Medieudvalget anbefaler, at der gives bedre muligheder for at meritoverføre mellem de enkelte uddannelsesdele, så de studerende kan tilrettelægge og gennemføre uddannelser på tværs af fagskel. Det gælder både i forholdet mellem danske medieuddannelser og i forhold til udenlandske uddannelser.

Et fleksibelt system af medieuddannelser, som kan udvikle sig i overensstemmelse med arbejdsmarkedets skiftende behov, stiller krav til uddannelsesstrukturen. Det bør gøres mere klart, hvilken kompetence de enkelte uddannelseselementer opøver, og hvordan den studerende kan drage nytte af at kombinere mediestudier ved forskellige uddannelsesinstitutioner.

ad c.

Medieudvalget anbefaler, at Danmarks Journalisthøjskole sikres økonomisk mulighed for at tilbyde uddannelser til radio og tv-mediet og til nye multimedier i større omfang end nu.

Studietiden er i dag 2 1/2 års undervisning på skolen og 1,5 års praktik. Ud af de 2 1/2 års undervisning bør ca. ét år kunne bruges til undervisning i radio, tv og multimedier. I studietiden 1995/96 forventes det, at der vil være 560 årselever.

Danmarks Journalisthøjskole har reelle problemer med at opfylde undervisningsbehovene inden for radio, tv og multimedier. Det er derfor helt afgørende, at skolen tilføres flere offentlige midler. Kommer der ikke en sådan tilførsel af ekstra økonomiske ressourcer, vil skolen derfor være tvunget til ved omprioriteringer at skaffe flere midler til en mere kvalificeret, tidssvarende undervisning inden for områderne radio, tv og multimedier. En sådan omprioritering vil selvsagt svække undervisningen på andre centrale områder og dermed generelt svække niveauet for uddannelserne på skolen.

Taksten pr. årselev er 39.600 kr. i studieåret 1995/96. Dertil kommer 9.100 kr. pr. årselev til dækning af fællesudgifter. Taksten for undervisning i radio, tv og multimedier bør være mindst på højde med den takst, der bruges ved uddannelse af fotografer, film-, tv- og videomedarbejdere på de tekniske skoler eller uddannelsen af designere. Det vil betyde, at taksten pr. årselev skal være ca. 55.000 kr.

Skolens bevillinger skal dermed forhøjes med ca. 3,5 mill. kr. = (55.000 - 39.600) kr. * 560/2,5 svarende til en forøgelse på ca. ti procent af skolens samlede bevillinger.

ad d.

Medieudvalget anbefaler, at Tillægsuddannelsen ved Danmarks Journalisthøjskole udbydes både som 1/2-årig uddannelse og som ét-årig uddannelse for færdiguddannede kandidater.

Ved at udbyde Tillægsuddannelsen som en ét-årig uddannelse vil den opnå større faglig bredde og dybde. Samtidig bør det 1/2-årige forløb bevares, så der sikres en bred rekruttering af studerende med behov for både korte og længerevarende studieforløb. Tillægsuddannelsen kan således opbygges af to moduler på hvert 1/2 år.

Merudgiften ved 1/2 års forøgelse af Tillægsuddannelsen med 25 studerende er 48.700 kr. * 25/2 = 608.750 kr. Dertil kommer et tillæg for undervisningen i radio, tv og multimedier, så den samlede merudgift er ca. 700.000 kr.

ad e.

Medieudvalget anbefaler, at tv-uddannelserne på Filmskolen gøres til permanente 4-årige uddannelser, og at manuskriptuddannelsen udvides med 1/2 år.

Ved at gøre tv-uddannelserne permanente vil de blive sidestillet med Filmskolens øvrige linier, og ved at udvide manuskriptuddannelsen med 1/2 år vil den kunne give de studerende kompetence i også at arbejde med tv-serier.

ad f 1.

Et flertal anbefaler, at medieuddannelserne ved universiteterne sikres bedre muligheder for at styrke samarbejdet med det lokale medie-arbejdsmarked. Den ordning, hvorefter de universitetsstuderende kan komme i praktik i op til et halvt år ved at forlænge den ordinære studietid med ret til Statens Uddannelsesstøtte, bør genindføres.

Anbefales af: Gunhild Agger, Ebbe Dal, Bent Helvang, Torben Holmbäck, Lisbeth Knudsen, Torben Krogh, Peter Harms Larsen, Torben Dalby Larsen, Tove Malzer, Frands Mortensen, Hans Carl Nielsen, Ole Steen Nielsen, Raymond Olsen, Chresten W. Reves, Ole Prehn og Trine Sick.

Et flertal beklager bortfaldet i 1995 af bekendtgørelsesgrundlaget for, at praktik i op til et halvt år kunne lægges til den ordinære studietid med ret til SU. Derfor foreslår flertallet, at Undervisningsministeriet genindfører den tidligere ordning.

Flertallet er bekendt med, at der allerede i dag er praktikaftaler med medievirksomheder med lokalt aftalt løn. Disse aftaler bør opretholdes, og initiativer til nye fremmes. Men da behovet for praktik er meget omfattende, kan det ikke forventes opfyldt alene ved lokale aftaler (bl.a. om løn) mellem lokale uddannelsessteder og virksomheder. En SU-ordning er et nødvendigt grundlag.

Anbefalingen af en opprioritering af praktik i medieuddannelserne bør ikke ske på bekostning af uddannelsernes teoretiske dele. Uddannelsernes akademiske sigte må bevares, samtidig med at der tilstræbes en stærkere vekselvirkning mellem teori og praksis. Det gælder både i selve medieuddannelserne og i medieforskningen.

ad f 2.

Et mindretal kan ikke følge anbefalingen under punkt f 1.

Anbefales af: Kate Bluhme, Ole Kidmose, Kim Minke og Lars Poulsen.

Et mindretal lægger vægt på, at der i dag inden for de fleste medierettede uddannelser er indgået velfungerende aftaler om løn- og arbejdsvilkår samt uddannelsesforhold for studerende i praktik (bl.a. grafiske uddannelser, fotograf- og av-assistent uddannelser og journalistuddannelser).

Det er ordninger, der bygger på et fælles ansvar for uddannelsernes forløb mellem uddannelsessteder, mediearbejdsgivere og faglige organisationer.

Mindretallet kan ikke tilslutte sig, at der på mediearbejdsmarkedet indføres praktik med ret til Statens Uddannelsesstøtte. Et eventuelt øget behov for praktikanter bør løses gennem et aftalemæssigt samarbejde mellem uddannelsesstederne og de relevante virksomheder og organisationer.

ad g.

Medieudvalget anbefaler, at erhvervsuddannelsesområdet tilskyndes til at ajourføre og koordinere uddannelserne på området grafisk design, medie og kommunikation, så dette uddannelsesområde bliver en del af det etablerede erhvervsuddannelsessystem.

Anbefalingen skal ses i lyset af, at der i disse år oprettes og udvikles mediekurser inden for voksen- og efteruddannelsessystemet, som umiddelbart kan fremstå som alternativer til de etablerede erhvervsuddannelser på f.eks. det grafiske område. Medieudvalget har forståelse for væksten af kurser, der ofte er et led i aktivering af arbejdsløse. Men både af hensyn til kursisterne og virksomhederne på mediearbejdsmarkedet er det vigtigt at afklare disse kursers kompetenceniveau i relation til erhvervsuddannelserne og andre uddannelser. Det må således stå klart - bl.a. i forbindelse med markedsføringen af kurserne - at der ikke her kan gives kompetence på samme niveau som en egentlig erhvervsuddannelse.

ad h.

Et flertal anbefaler, at der med hensyn til de mange nye medieuddannelser - bl.a. på multimedieområdet inden for erhvervsuddannelserne - sker en styrkelse af samarbejdet mellem de lokale uddannelsesinstitutioner og medievirksomheder. Det drejer sig om at skabe en åben dialog om kvalifikationsbehovene samt - mere konkret - om at skaffe praktikpladser.

Anbefales af: Gunhild Agger, Ebbe Dal, Bent Helvang, Ole Kidmose, Lisbeth Knudsen, Anders Krarup, Torben Krogh, Peter Harms Larsen, Torben Dalby Larsen, Poul Erik Magnussen, Tove Malzer, Frands Mortensen, Hans Carl Nielsen, Ole Steen Nielsen, Raymond Olsen, Ole Prehn og Chresten W. Reves.

Flertallet mener, at et lokalt samarbejde mellem uddannelsessteder og virksomheder er den vigtigste forudsætning for, at nye uddannelsesinitiativer udvikles i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Desuden beror løsningen af praktikproblemerne i høj grad på et tillidsforhold mellem lokale parter.

En indsats på det statslige, landsdækkende niveau kan koncentrere sig om at skabe overblik over og informere om de mange nye uddannelsestilbud - især på multimedieområdet - der eksisterer eller er undervejs. Informationen bør rette sig dels til de unge, som påtænker at uddanne sig på området, dels mediebranchen og andre aktører, som er potentielle aftagere af de færdiguddannede.

En statslig detailstyring af de nye uddannelsesinitiativer er derimod ikke ønskelig, da den vil kunne hæmme eller ødelægge de lokale muligheder.

* * *

Særudtalelse fra Niels Thomsen

Undertegnede mener ikke, at der i det samlede medieudvalgs drøftelser er gennemført de fornødne åbne og tilbundsgående undersøgelser af kvalitet og behov på det afgørende vigtige spørgsmål om uddannelsen og rekrutteringen af journalister og andre med ansvar for mediernes indhold. Jeg tillægger det helt afgørende vægt, da det berører en generel professionel kvalitetsdimension af selvforstærkende karakter og vidtrækkende betydning for demokratiets trivsel.

Tværs igennem de mange forskellige anbefalinger vedr. de mange forskellige slags medieuddannelser savnes der en grundlæggende fremhævelse af den nuværende alvorlige mangel på yngre redaktionelle medarbejdere med tilstrækkelig baggrundsviden, kritisk sans og udtryksevne til at rapportere, redigere og kommentere udviklingstendenser og begivenheder i samfundsudviklingen. De tekniske og organisatoriske vilkår for løsningen af denne opgave i fremtidens mediesamfund kan ikke nu overskues med nogen sikkerhed. Men det er sikkert, at informationen også i fremtiden vil udgøre et uundværligt råstof for den demokratiske debat og beslutningsproces. Sikkert er det også, at hvervet vil stille stigende krav til sine udøvere - teknisk og praktisk, men først og fremmest m.h.t. viden og forståelse af det omhandlede stofs art og sammenhæng.

Det har ikke på Medieudvalgets plenummøder været drøftet, hvorvidt den hidtidige blandede praktisk/teoretiske uddannelse omkring Journalisthøjskolen i tilstrækkelig grad uddannede journalister med en sådan ballast - ej heller om den nyligt vedtagne ændring af skolens styrelsesform vil bidrage hertil. Det er heller ikke blevet konstateret, hvorvidt de forskellige slags medieuddannelser ved universiteterne, der hovedsageligt bygger på kundskab om litteratur og film, kan siges at indebære en saglig og professionel kvalificering til informationen om samfundsforhold. Men denne er massemediernes hovedopgave i demokratiet - og den sikres ikke ved indlæring af hverken teori eller praksis vedr. sportsreportage, billedjournalistik eller filmæstetik. Disse sidste kriterier har været trumfkort i de senere års kampe om seertal og oplag, og dermed står de nu øverst i ungdommens professionsambitioner. Men de bør ikke styre statens indsats i uddannelsen i journalistik og mediefag.

De anbefalinger, som Medieudvalget enigt eller delt har fremsat i sin slutbetænkning, kan hver for sig have rimelige begrundelser. Men jeg kan ikke tilskrive nogen af dem noget reelt positivt perspektiv i forhold til den grundlæggende målsætning, men blot henstille, at spørgsmålet senere henvises til fornyet overvejelse.


Fodnoter

[10]Få måneder efter nedsættelsen af Medieudvalget afholdt udvalget en mediekonference med deltagelse af en lang række interesseorganisationer. Mere end halvdelen af indlæggene på konferencen drejede sig om uddannelse og medier.

[11]Foruden de nævnte uddannelsesområder foregår der uddannelser på de enkelte medievirksomheder. Især har Danmarks Radio en betydelig intern uddannelsesvirksomhed, som omfatter grund-, efter- og videreuddannelse af alle faggrupper. For en nærmere redegørelse for uddannelserne på virksomhederne: se Medieudvalgets Betænkning om journalistisk efter- og videreuddanelse, nr. 1294; 1995, side 22-23.

[12]I et notat af 17. maj 1996 fra Dansk Journalistforbund, Organisering i Dansk Journalistforbund 1995, fremgår det, at forbundet i 1995 optog 405 aktive medlemmer, hvoraf 186 havde bestået grunduddannelsen på Danmarks Journalistuddannelse. De øvrige, dvs. flertallet af nyoptagne, havde en anden uddannelsesmæssig baggrund.

[13]Om digitalisering og mediekonvergens: se del II i denne betænkning.

[14]Lars Andersen m.fl., Spørgeskemaundersøgelse af grunduddannelsen i journalistik ved Danmarks Journalisthøjskole, DJH 1995.

[15]Lars Andersen m.fl., Tillægsuddannelsen ved Danmarks Journalisthøjskole 1985-1994, DJH og Medieudvalget 1995, og Peter Kramhøft m.fl., Selvevalueringsrapport Tillægsuddannelsen, DJH 1995.

[16]Bevillingstallene for Kulturministeriets uddannelser, dvs. Filmskolen, Skolen for mediekunst og Space Invaders, er ikke direkte sammenlignelige med tallene for Undervisningsministeriets uddannelser. For Kulturministeriets uddannelser angives den totale bevilling pr. institution fordelt pr. elev, mens Undervisningsministeriets uddannelser får taksametertilskud (uddannelsernes produktion af eksaminer omregnet til såkaldte studenterårsværk).

[17]Antal ansøgere og optaget er et gennemsnit af tallene fra 1995 og 1996. Bevillingerne pr. årselev er inkl., at eleverne i løbet af uddannelsen selv producerer film, hvilket er meget omkostningskrævende.

[18]Tilskud fra Kulturministeriet på forsøgsbasis fra 1996 til og med 2000. Herudover modtager uddannelsen tilskud fra EU, private fonde mv.

[19]Spørgsmålet blev f.eks. diskuteret på en høring om multimedieuddannelser på multimediemessen 1995 i Odense.

[20]Et studenterårsværk svarer til de eksaminer, en studerende teoretisk skal bestå om året i henhold til studieordningerne. Reelt ligger en studerendes præstationer på mellem 0,5-0,7 årsværk.

[21]Medieudvalget har i forbindelse med denne betænkning taget initiativ til at kortlægge ressourcefordelingen på området. Bl.a. fordi det er svært at skelne udgifterne til mediekurser fra andre kursusaktiviteter, har det ikke været muligt at gennemføre den ønskede kortlægning.