DEL II: MEDIEUDVIKLINGEN

5. Indledning

Medierne og mediestrukturen er i disse år under stor forandring. Denne del af betænkningen behandler en række aspekter af medieudviklingen.

Det væsentligste teknologiske aspekt af udviklingen er digitaliseringen af medierne. Digitaliseringen betyder, at alt indholdet i de forskellige medier rent teknisk får samme form. Hvadenten det drejer sig om tal, tekst, grafik, lyd, billeder eller video omsættes det til samme form for digitale impulser, der kaldes bits. Udover hidtil kendte manipulationsmuligheder betyder digitaliseringen, at alle former for informationer kan overføres meget hurtigt og begge veje samtidig, så der kan etableres interaktivitet mellem udbyderen af informationer og modtageren af informationer.

Denne udvikling, hvor mediernes indhold rent teknisk kan sættes på samme form, medfører dels en konvergens mellem de eksisterende medietyper, og dels er der udviklet nye medier, som er helt digitale.

For de trykte mediers vedkommende har digitaliseringen især betydning i produktions- og redigeringsfasen. Samtidig oplever de trykte medier en begyndende konkurrence på både redaktionelt indhold og annonceomsætning fra digitale medier som f.eks. internet. Derfor afprøver mange trykte medier i øjeblikket selv deres muligheder for at udvikle digitale tjenester.

Radio- og tv-medierne er i færd med at blive digitaliserede både i produktions- og distributionsfasen. Det betyder bl.a., at antallet af radio- og tv-kanaler vil mangedobles i løbet af kort tid. De mediepolitiske aspekter af denne udvikling har Medieudvalget tidligere behandlet.[1] De nye digitale medier, som f.eks. internet, anvender computere i både produktions- og forbrugsleddet. Udbredelsen af disse medier vokser meget stærkt, jf. de senere afsnit i denne del af betænkningen. Det er desuden karakteristisk for disse medier, at de er internationale.

Med hensyn til de nye mediers mediepolitiske relevans er det blevet fremført, at de digitale medier nok er udtryk for en ny og væsentlig forbedret transmissionsteknologi, men at der ikke tilbydes forbrugerne noget, som mere traditionelle medier ikke også kan tilbyde. Den væsentlige samfundsmæssige debat foregår i f.eks. aviser og radio/tv. Desuden tilbyder disse medier også en form for interaktivitet i form af læserbreve, telefonprogrammer m.v. Man kan derfor se internet og andre nye medier som gode redskaber for informationssøgning m.v. svarende til bibliotekernes funktion, men uden særlig mediepolitisk relevans.

Et andet argument for at nedtone de mediepolitiske aspekter af de nye medier er, at internet, hvor computeren er arbejdsredskabet, ses som et kommunikationsmiddel, som f.eks. telefonen, snarere end som et egentligt massemedie. Hertil kan det for det første fremføres, at computerens anvendelse ikke er begrænset til en bestemt funktion. Den kan anvendes til enkel kommunikation i form af elektronisk post, til søgning og down-loading af programstof og til udbud af interaktive tjenester. For det andet udbydes der i stigende grad internet-tjenester, hvis indhold er blevet til på baggrund af det, der bl.a. karakteriserer traditionelle massemedier, nemlig en egentlig redaktionel proces med en udvælgelse og tilrettelæggelse af indholdet i forhold til brugerne.

De nye medier kan ses som det første udtryk for, hvad den digitale udvikling kommer til at betyde. Det vil givet få mediepolitiske konsekvenser, at grænserne mellem tidligere adskilte medier nedbrydes, og at det er muligt for enhver at kopiere, manipulere og videredistribuere mediernes indhold uden teknisk kvalitetstab. Det samme gælder det forhold, at enhver via internet og uden større investering kan oprette sin egen medievirksomhed og på globalt plan tilbyde nyheder, debat og underholdning.

Sammenfattende kendetegner det de nye digitale medier, at de rummer elementer af gængse medietyper samtidig med, at de organiserer informationerne (tekst, billeder og lyd) på en anderledes måde i forhold til brugeren. De nye digitale medier giver således brugeren mulighed for at orientere sig i omfattende informationsmængder på en enklere måde, og når det gælder internet, er det tilmed muligt over store afstande og på kort tid at overføre informationer tilpasset den enkelte bruger.

Foruden mediekonvergens behandler denne del af betænkningen også mediernes internationalisering og den stigende mediekoncentration. En følge af internationaliseringen er, at international regulering får stigende betydning. En række internationale fora, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af mediepolitik behandles, ligesom medieregulering i andre lande beskrives.

For så vidt angår mediekoncentration, diskuteres begrebets betydning, og tendenserne til mediekoncentration i Danmark og andre lande beskrives.


Fodnoter

[1]Medieudvalget, Betænkning om de elektroniske medier, bet. nr. 1300, 1995.