6. Mediernes konvergens

6.1 Indledning

Udnyttelsen af den teknologiske udvikling - især digitaliseringen - skaber nye forhold mellem medierne og dermed nye medietilbud til brugerne.

Nøgleordet i denne udvikling er konvergens, dvs. en tilnærmelse mellem de enkelte medieformer. Skellet mellem trykte og elektroniske medier bliver mindre skarpt, og der opstår nye berøringsflader mellem f.eks. computeren og fjernsynet.

Udviklingen på området går stærkt i disse år, og vurderingen af dens konsekvenser må derfor tages med forbehold.

Som det vil fremgå, medfører mediekonvergensen ikke nødvendigvis, at medieudbudet bliver mere ensartet. Tværtimod tyder meget på, at den teknologisk betingede konvergens kan bidrage til at udvikle nye medieformer. Mediekonvergens og mangfoldighed i mediebilledet er således ikke modsætninger.

6.2 Kendetegn og udtryksformer

Konvergensen er kendetegnet ved, at fire medieområder får stadig flere fælles berøringspunkter. Som det fremgår af figur 6.2.1, drejer det sig om de trykte medier, broadcasting (dvs. radio og tv), telekommunikation og computeren.

Den afgørende faktor i konvergensen mellem de fire medieområder er digitaliseringen: alle informationer, hvad enten det er tekst, lyd eller billeder lagres, bearbejdes og overføres på samme enkle måde. Informationerne bliver populært sagt omdannet til en serie af nuller og ét-taller og 'pakket' (ved hjælp af kompressions-teknik), så de fylder mindst muligt. På denne måde kan store mængder information sendes hurtigt gennem telenettet.

Figur 6.2.1: konvergensen mellem fire medieområder.


Digitaliseringen og medie-konvergensen indebærer, at informationer fra alle medieområder kan lagres på det samme lagermedie (f.eks. en CD), og at de kan overføres på samme måde gennem telenettet.

Set ud fra et brugersynspunkt bliver den vigtigste konsekvens af udviklingen måske de øgede muligheder for interaktivitet, idet net-kapaciteten bliver stor nok til tovejs kommunikation i form af både tekst, lyd og billeder. På den måde bliver brugeren i stand til i langt højere grad end hidtil at vælge og sammensætte informationer og medieudbud.

I det følgende belyses nogle af de udtryksformer, som konvergensen har inden for to af de fire medieområder[2].

6.2.1 De trykte medier

På de trykte mediers område kommer konvergensen til udtryk i den elektroniske avis. Avisen distribueres på andre måder end den gængse trykte udgave:

- online, der giver brugeren mulighed for at søge nyheder og baggrundsinformation ved hjælp af computeren;

- cd-rom, der f.eks. tilbyder ét års artikler med mulighed for at søge på emneord;

- interaktiv tv-avis, der er en udbygget form for tekst-tv.

Konvergensen mellem de trykte medier og andre medieområder er ikke et nyt fænomen. F.eks. har der i mange år eksisteret telefon-aviser. Men meget tyder på, at udviklingen endnu er i sin vorden.

En rapport[3] til Medieudvalget vurderer konvergens-perspektiverne på dagbladsområdet således, at "der sker et gradvist stigende udbud af diverse elektroniske dagbladsprodukter og -tjenester, og der sker en gradvis tilvænning hos brugerne generelt til informations- og nyhedsformidling i elektronisk form. Denne udvikling vil naturligvis få betydning for den trykte avis i det almindelige mediebillede. I årene frem til år 2010 vil der dog næppe være tale om, at den trykte avis mere eller mindre dør, men nærmere at udbudet af de elektroniske dagbladsprodukter er komplementære i forhold til avisen."

I diskussionen om den elektroniske avis tegner der sig to scenarier. Det ene scenario lægger vægt på de nye teknologiske muligheder i at skabe 'den personlige avis', mens det andet betoner kontinuiteten mellem avisen i trykt udgave og avisen i elektronisk udgave.

Scenariet om den personlige avis tager udgangspunkt i, at den elektroniske avis ved hjælp af et indbygget computerprogram vælger og viser de artikler, som avisens bruger er interesseret i. Computeren registrerer, hvilke emner og type historier man normalt læser. Og med tiden kan avisen foreslå artikler, som den ikke eksplicit er blevet bedt om.

Ifølge 'kontinuitets-scenariet' vil læseren også i fremtiden have behov for en avis med professionelt redigeret og udvalgt materiale, som hver dag giver et alsidigt billede af nyhedsudbudet - med de overraskelser det kan indebære. Fremtidens elektroniske avis må derfor tilrettelægges efter dette elementære menneskelige behov, argumenteres der.

Hvad angår udformningen af den elektroniske avis synes der ikke at være de samme uenigheder som i spørgsmålet om avisens redaktionelle indhold. Der er således bred enighed om, at den elektroniske avis før eller siden vil få form af en bærbar 'tavle' ('the tablet'), som kan læses og bruges overalt. Den vil have en flad skærm, der kan vise tekst, lyd og billeder, og ved at trykke på skærmen eller ved hjælp af et trykknappanel kan man søge efter de ønskede informationer. Et tryk på skærmen på en kort forsideartikel trækker en længere, mere uddybende artikel frem. Et tryk på et foto starter en kort video, og et tryk på et fremhævet ord giver en ordforklaring. Og en kunstig stemme vil kunne læse hele artiklen op for forbrugeren.

6.2.2 Radio og tv

Med medie-konvergensen vil radio og især fjernsyn få nye funktioner. Fremtidens fjernsyn vil således bl.a. kunne anvendes til:

- video on demand (ønskevideo), så der via telenettet fremsendes film, man er interesseret i;

- tele-shopping, dvs. bestilling og betaling for varer;

- database-søgning, der giver oplysninger i tekst, lyd og billeder - som en udbygning af det nuværende tekst-tv.

Især konvergensen mellem tv-mediet og computeren er nu som før omstridt. På den ene side står det synspunkt, at de to medier vil smelte sammen til ét interaktivt multimedie, mens det på den anden side fremføres, at tv vil opretholde sin funktion som fritidsbeskæftigelse og computeren sin funktion som arbejdsredskab. Mellem disse to ydersynspunkter står to forskellige opfattelser af konvergensens udviklingsretning. Den ene opfattelse er, at computeren vil indoptage fjernsynets funktioner, så det bliver almindeligt at se tv på computerskærmen. Den anden opfattelse er, at det er fjernsynet, som indoptager computerens funktioner, så man i interaktion med fjernsynet kan hente, lagre, bearbejde og sende både tekst, billeder og lyd.

De fire scenarier for udviklingen i forholdet mellem computer og tv er fremstillet i figur 6.2.2.1.[4]

Figur 6.2.2.1

Scenarier for forholdet mellem computer og fjernsyn

scenarier
computer
fjernsyn
1. konvergens -> computer
den televisionerede computer

2. konvergens -> fjernsyn

det computeriserede tv
3. sammensmeltning
det interaktive multimedie
4. status quo
primært et arbejdsredskab
primært til fritidsbrug

Også med hensyn til radiomediet kan der peges på en konvergens i forholdet til computeren. I fremtiden vil det således være sandsynligt, at man ved hjælp af computer og telenettet kan hente og høre radioprogrammer. Lytningen vil kunne foregå tidsforskudt, så man ikke er afhængig af, at programmerne bliver sendt på bestemte tidspunkter.

6.3 De kritiske faktorer

Medie-konvergensens retning og udviklingstempo afhænger af mindst tre faktorer: teknik, økonomi og efterspørgsel. Det er kritiske faktorer i den forstand, at de hver især er forudsætninger for konvergensprocessen.

6.3.1 Teknik

Som tidligere omtalt er digitaliseringen, herunder udviklingen i den digitale kompressionsteknik, af særlig betydning for udviklingen af mediernes konvergens.

Mere konkret drejer det sig om moderniseringen og udnyttelsen af de eksisterende telenet: Det almindelige telefonnet, de jordbaserede sendernet, kabel-tv nettet og ISDN.

Som det fremgår af boks 6.3.1.1, er der både særlige muligheder og begrænsninger ved brug af nettene. Nogle net dækker geografisk bredt, men har for ringe kapacitet til tovejskommunikation af billeder. Andre net har nok stor kapacitet, men er dyrere at anvende.

Med overgangen til digital teknik øges telenettenes kapacitet, og det bliver muligt i højere grad at kombinere anvendelsen af nettene.

Spørgsmålet i denne proces drejer sig i høj grad om standarder.

Problemet med manglende standarder har f.eks. været særligt tydeligt på tv-området, idet der er forskellige tekniske standarder for tv-signaler i USA, Japan og Europa. Det betyder, at man ikke bare kan udveksle programmer mellem verdensdelene; de skal gennem en kompliceret elektronisk proces, der samtidig forringer kvaliteten.

Boks 6.3.1.1

De eksisterende telenets funktioner

- det almindelige telefonnet dækker hele Danmark, men mangler kapacitet til at fremføre store informationsmængder tilstrækkeligt hurtigt;

- de jordbaserede sendernet til radio- og tv-spredning samt tv-satellitter er også landsdækkende, men giver kun mulighed for énvejskommunikation;

- satellitdistribution kan dække mere end et enkelt land, men brugerne skal for at modtage signalet selv investere i det fornødne udstyr;

- kabel-tv nettet har potentiale til tovejskommunikation - men nettet dækker kun ca. 60 procent af befolkningen;

- ISDN (Integrated Services Digital Network) er et landsdækkende, digitalt bredbåndsnet, som kan anvendes til tovejskommunikation af tekst, lyd og billeder - men nettet er dyrere at benytte end andre net.

For at løse disse tekniske spørgsmål gennemføres der en lang række standardiseringsprojekter på europæisk og globalt niveau.

6.3.2 Økonomi

Tele Danmarks takster for benyttelse af net med stor kapacitet (det digitale bredbåndsnet) har givet anledning til kritik. Det blev fra mange sider påpeget, at bredbåndsnettet ikke blev udnyttet af danske virksomheder - f.eks. til videokonferencer og andre multimedietjenester - fordi priserne var for høje.

Sideløbende med debatten om priserne kom spørgsmålet om liberalisering af tele-infrastrukturen mere på tale - både på dansk og internationalt niveau. Et hovedmål med liberaliseringen var at øge konkurrencen på teleområdet og nedsætte priserne for brug af telenettet.

På baggrund af kritikken og på foranledning af Forskningsministeriet har Tele Danmark sænket priserne for benyttelse af bredbåndsnet med ca. 65%.

6.3.3 Efterspørgsel

En medie-konvergens med en god og billig teknik kan ikke gennemføres, hvis ikke brugerne efterspørger det pågældende produkt.

F.eks. har der længe været gode tekniske og økonomiske forudsætninger for indførelse af videotelefon i Japan, men tilsyneladende har befolkningen ikke ønsket en sådan variant af medie-konvergensen.

Spørgsmålet om de menneskelige behov er af afgørende betydning - også når det gælder medie-konvergensens retning og tempo.

6.4 Reguleringsmæssige perspektiver

Den nuværende regulering af telekommunikationsområdet og radio- og tv-området findes i henholdsvis telelovgivning og lovgivning om radio og tv.

Konvergensen mellem telekommunikation og brodcasting (radio og tv) vil sandsynligvis i løbet af få år kræve en ens regulering på de to områder - især med hensyn til nye multimedietjenester som video on demand og teleshopping.

De trykte medier er ikke i nær den samme udstrækning som broadcasting- og telekommunikationsområdet offentligt reguleret. I det omfang de trykte medier udvider deres virkeområde til de elektroniske medier, melder spørgsmålet sig også her om behovet for ens regulering.

Mediernes konvergens aktualiserer således spørgsmålet om en ensartet lovgivning på hele medieområdet, så der bliver fælles vilkår for de enkelte medievirksomheder til at udøve retten til ytringsfrihed nårsomhelst og hvorsomhelst.

I telelovgivningen er der åbnet mulighed for, at forskningsministeren kan fastlægge regler for nye tjenester, der er en konsekvens af medie-konvergensen. Det gælder typisk video on demand og homeshopping, hvor ministeren f.eks. kan indføre regler om reklame og sponsorering samt regler til beskyttelse af børn og unge.

Som argumenter for hurtigst muligt at indføre nye regler på området kan anføres:

- medievirksomheder, reklamebureauer og andre relevante aktører vil fra starten vide, hvilke betingelser der gælder for udvikling og benyttelse af de nye tjenester;

- brugerne kan føle sig trygge ved, at de nye tjenester ikke alene udvikler sig på kommercielle præmisser, men at der fra politisk side er sikret et grundlag, der også tilgodeser forbrugerinteresser.

Som argumenter for at undlade eller afvente indførelsen af regler på området kan anføres:

- de nye tjenester er nye fænomener både i form og indhold, og det er derfor vanskeligt i dag at tage stilling til, hvad det er, man regulerer;

- ved at lade området fungere alene på kommercielle præmisser, vil det kunne udvikle sig hurtigere end i en reguleret form.


Fodnoter

[2]Med hensyn til de to områder - telekommunikation og computer - der ikke er nærmere behandlet her: se næste kapitel, Nye medier, i denne betænkning.

[3]Robert Neimanas, Aviserne og den teknologiske udvikling, Medieudvalget 1995.

[4]For en nærmere redegørelse for og diskussion af de fire scenarier: se rapporten af Jens F. Jensen, Multimedier og teknologiudvikling, Medieudvalget 1995.