DEL III: DE TRYKTE MEDIER OG ANBEFALINGER

9. De trykte medier i Danmark - en præsentation

De trykte medier har en særlig placering i det demokratiske samfundsliv. Det er en placering, der udspringer af den frihed, de har i forhold til statsmagten. Enhver, der har mod, energi og ressourcer til at udgive et periodisk skrift, kan gøre det uden at spørge nogen offentlig myndighed om tilladelse.

Derved adskiller de trykte mediers forhold sig afgørende fra dem, der gælder for radio- og tv-virksomhed. Ikke blot har de frihed til at etablere sig, de er også fri for at leve med risikoen for, at de kan blive nedlagt eller suspenderet, hvis de ikke lever op til bestemte, politisk besluttede krav til indhold og ejerforhold.

Denne frihed er blevet brugt til vidt forskellige formål. I alt udkommer der flere tusinde periodiske publikationer i Danmark, fra daglige aviser til kvartalsskrifter, fra eksklusivt udformede magasiner til små, primitivt fremstillede foreningsblade. Nogle udkommer for at forfægte bestemte synspunkter og holdninger, andre for at formidle oplysninger inden for afgrænsede sagsområder, og atter andre for at tjene penge til deres udgivere. Og mens det for nogle bladtyper har vist sig vanskeligt - for ikke at sige umuligt - at etablere nye publikationer, er andre områder inden for de trykte medier præget af betydelige fornyelser.

Fælles for dem alle er det, at de skal operere under konkurrencevilkår, der bliver stadig skarpere. Det gælder ikke kun den indlysende konkurrence med andre medier, men også kampen om at få del i borgernes opmærksomhed og tid. Men bortset fra dette grundvilkår, der gælder for alle, er det halsløs gerning at ville sætte mangfoldigheden af trykte medier på én formel, når deres betydning i samfundslivet skal beskrives.

De forskellige bladtyper har vidt forskellige funktioner, og inden for hver enkelt bladgruppe vil det også være formålsløst at skære alle udgivelser over samme læst. De enkelte blade har hver for sig defineret deres særlige opgave og formål, og det afspejler sig i det udbud af tekst og billeder, de vælger at tilbyde deres læsere.

Af samme grund er det også forskelligt, hvilken betydning de forskellige typer og grupper af trykte medier har for den demokratiske samfundsform. Det afhænger i høj grad af deres indhold og deres udgivelseshyppighed. Og derfor indtager dagspressen meget naturligt en særlig stilling i denne forbindelse. Det er i høj grad denne del af de trykte medier, der tænkes på, når pressens betydning for demokratiet bliver genstand for offentlig debat.

Netop på den baggrund må det give anledning til alvorlige overvejelser, at antallet af selvstændige dagblade i det seneste årti er faldet markant, og at også det samlede oplag har vist en vigende tendens. De fleste danske dagblades økonomi er i dag så skrøbelig, at flertallet af de tilbageværende 33 selvstændige aviser meget vel kan være forsvundet eller overtaget af andre udgivere inden for de næste fem-ti år.

Det er en udvikling, der kan svække pressens betydning for den demokratiske samfundsform og dermed også denne samfundsform i sig selv. Det kan ske, hvis en yderligere ejerkoncentration fører til en begrænsning af mangfoldigheden og forskellighederne i dansk dagspresse.

Efter Medieudvalgets opfattelse er der ingen enkle svar på de problemer, der er forbundet med en sådan udvikling. Den følger i høj grad af de skærpede konkurrencevilkår og de frie vilkår, som det er af afgørende betydning for de trykte medier at fastholde. Hverken principielt eller praktisk er offentlige restriktioner og reguleringer en farbar vej, hvad erfaringerne i en række andre lande allerede har vist.

Imidlertid er det offentliges dispositioner langt fra betydningsløse for de trykte medier. Disse medier - og især dagspressen - nyder i dag godt af særligt gunstige ordninger på et par områder, der senere vil blive behandlet mere udførligt.

En opretholdelse af disse ordninger (0-moms, lave portotakster og statslige bidrag til Dagspressens Finansieringsinstitut) er i sig selv en afgørende forudsætning for, at udviklingen ikke bliver endnu mere dyster, end den i forvejen truer med at blive. Men samtidig er det en stort set enig branche, der fraråder andet og mere end en justering af allerede gældende ordninger. Der er en udtalt frygt for, at direkte statslige støtteordninger kan medføre, at den for de trykte medier så livsvigtige selvstændighed i forhold til statsmagten vil blive undergravet. Mens denne risiko ikke kan afvises som utænkelig, er der dog blandt udvalgets medlemmer forskellige vurderinger af, hvor nærliggende den reelt ville være, idet nogle medlemmer finder diskussionen om frygten for de direkte statslige støtteordninger til dagspressen absurd taget i betragtning, at dagspressen allerede i dag modtager op imod en milliard kroner om året i statslig støtte.

Samtidig står det klart, at der bør være snævre grænser for lovgivningens omfang, når det gælder de trykte medier.

Det er netop fraværet af reguleringer og forskrifter, der giver disse medier deres særlige placering og betydning i det repræsentative folkestyre. Det er en styreform, der er afhængig af et vist oplysningsniveau i befolkningen som helhed og af begreber som politisk ansvarlighed, fri meningsudveksling mellem de valgte og vælgerne og åbenhed i politiske og administrative anliggender. Netop i den forbindelse spiller de trykte medier en central rolle.

Det gør de på vidt forskellig vis, og derfor er der grund til at se nærmere på de fire hovedtyper, som de trykte medier sædvanligvis opdeles i.

1. Dagbladene

Hvad, der især karakteriserer dagbladene som mediegruppe er deres brede dækning. Det gælder geografisk, fra de små lokalaviser til de store landsdækkende aviser, og det gælder i forhold til avisernes forskelligartede målgrupper. Dagbladene er således en samfundsfaktor, som et bredt flertal af den danske befolkning har en tæt daglig kontakt til.

Det er imidlertid ikke kun fordi dagspressen dækker så brede befolkningsgrupper, at dens funktion for samfundsdebatten er fundamental.

Det skyldes i al sin enkelhed, at den dagligt afsætter ganske betydelig spalteplads til en mangfoldighed af meningsytringer. Det er en funktion, de fleste aviser har opprioriteret i de senere år, utvivlsomt i bevidstheden om, at der her er et område, hvor de stadig vil være konkurrencemæssigt overlegne i forhold til andre medietyper, men lige så utvivlsomt ud fra en bevidsthed om det ansvar, der knytter sig til at udgive et dagblad i dagens Danmark.

Det betyder ikke, at de enkelte aviser ikke udgives med andet og mere for øje end blot at informere den danske offentlighed bedst muligt. For selv om avisernes tid som politiske kamporganer for længst er passé, så har de enkelte udgivere selvfølgelig stadig et formål med at investere deres penge. Hvis det ikke var tilfældet, ville vore dages største bladkoncern, den Berlingske, f.eks. være lukket i dag. Det samme ville Det Fri Aktuelt, Kristeligt Dagblad, Information og flere andre.

Men netop denne prioritering er et af de stærkeste vidnesbyrd om, at dagspressen også af dem, der udgiver og udformer den, opfattes som en uundværlig del af den demokratiske samfundsform.

I det omfang, denne opfattelse deles af den brede offentlighed - hvad der ikke er grund til at tvivle på - og af de politiske beslutningstagere - hvad der også er grund til at formode - så er der ingen anledning til at frygte, at dagspressen vil miste sin centrale position, som det massemedie, der er vigtigst for den demokratiske samfundsforms overlevelse og udvikling.

2. Distriktsbladene

Distriktsbladene er ikke noget nyt fænomen i mediebilledet, men de har i dag fået en større betydning for den lokale nyhedsformidling og debat.

Ikke mindst i lyset af det voldsomt stigende medieudbud synes distriktbladenes funktion som et lokalt forankringspunkt at blive stadig mere betydningsfuld for mange danskere.

Baggrunden må forstås som udslag af både en positiv og negativ udvikling.

Til den positive side hører, at efterhånden som de politiske intentioner om decentralisering og nærdemokrati sætter sig igennem, øges også interessen og behovet for lokal information og debat. Specielt i det storkøbenhavnske område - men også i selve Københavns Kommune som følge af forsøgene med bydelsråd - opfylder distriktsbladene et stigende behov hos læserne.

Til den negative side hører, at nedgangen i antallet af lokale dagblade tydeligvis efterlader et tomrum, som distriktsbladene i disse år forsøger at udfylde efter bedste evne.

Når distriktsbladene generelt kan opvise en næsten 100% dækning i deres område, hænger det naturligvis sammen med, at de leveres uden omkostninger for læseren. Det er imidlertid ikke i sig selv forklaringen på, at folk også læser i bladene, hvilket flere undersøgelser samstemmende peger på, at størstedelen af befolkningen gør (jf. kap. 11).

Nok så væsentligt er det, at distriktsbladene har formået at udvikle et produkt, der appellerer bredt. Det må ikke mindst tilskrives, at tidligere tiders rosende produktomtale og såkaldte "bestillingsjournalistik", der for år tilbage udgjorde hovedindholdet i mange af bladene, er på retræten til fordel for en mere nuanceret journalistisk behandling af diskussioner og begivenheder i lokalområderne.

3. Magasinpressen

Magasinpressen - og ikke mindst ugebladene - har traditionelt været Prügelknabe i den kulturkritiske debat.

I takt med, at stadig nye sider af tilværelsen er blevet genstand for offentlig debat, er det blevet åbenbart, at magasinpressen udfylder en vigtig funktion i mange danskeres hverdag. Det gælder primært i forhold til hverdagsliv, fritid, uddannelse, familieliv, job og karriere. Det er dog nok områder, der traditionelt er blevet opfattet som hørende til uden for den politiske sfære, men som ikke destomindre udgør fundamentet for identiteten og selvforståelsen, og som derfor indirekte spiller en central rolle for befolkningens måde at engagere sig i de demokratiske beslutninger.

Specielt i disse år, hvor der er en stigende bekymring for kløften mellem de informationsstærke og de informationssvage, er det åbenbart, at ugebladene tilbyder de læsesvage og informationssvage dele af befolkningen en måde at holde sig ajour med samfundsudviklingen på. Det er ligeledes blevet klart, at magasinpressen og i særdeleshed ugebladene for nogle befolkningsgruppers vedkommende udgør den eneste kontakt til det trykte medie - en kontakt, der er af vital betydning, hvis ikke antallet af funktionelle analfabeter skal stige i de kommende år med de negative følger for den demokratiske deltagelse, det uundgåeligt vil få.

4. Fagpressen

Fagpressen er den af de fire mediegrupper, der vanskeligst lader sig definere entydigt. Hvor går f.eks. grænsen mellem, hvad der er et fagblad, og hvad der er et magasin.

Men selv hvis man ser bort fra sådanne definitoriske problemer, er fagpressen også en mediegruppe, der omfatter så forskelligartede bladtyper, at det er næsten umuligt at sammenfatte deres betydning under ét.

Det har beklageligvis ofte ført til, at denne mediegruppe er blevet overset, når man i den offentlige debat har drøftet det danske medielandskab.

Skal man udpege en fællesnævner for de mange fagblade, må det være deres dybtgående behandling af udvalgte emner.

Fagpressens centrale betydning må ikke mindst ses i lyset af, at mange andre mediers målgrupper er blevet stadig bredere, hvilket har efterladt et stor behov for specialinformation.

I en tid, hvor det for mange synes stadigt vanskeligere at overskue de mange informationer, tilbyder fagbladene en mulighed for fordybelse.

En bladtype, der har haft særligt svært ved at opnå store økonomiske bæredygtige oplag, er de almene og blandede tidsskrifter. Den vigtige rolle, som sådanne publikationer spiller i udlandet med hensyn til formidling af seriøs information og debat om samfunds- og kulturspørgsmål, er dog til en vis grad i Danmark udfyldt af mere fagspecialiserede tidskrifter. De indeholder regelmæssige oversigter, indlæg og anmeldelser, der dels når den særligt aktive opinion og dels indirekte et bredere publikum gennem omtale i de egentlige massemedier.