DEL I
1. Et flydende fundament: Barndom og ungdom i dag

At vokse op i et kompliceret samfund som vores, der har forandring som sit fundament, betyder for det første, at man vokser op uden sikkerhedsnet: Det, du lærer i dag, kan du muligvis ikke anvende i morgen. At vokse op i et moderne samfund betyder for det andet, at man lærer til senere brug. Det er barndommens og ungdommens grundlæggende paradoks: Man lærer ved at lære, ikke ved at gøre. Dette paradoks skaber rammerne for børn og unge, og det giver både frihed og tvang: Som ikke-voksen kan du lære ting, du ikke behøver kunne anvende senere (fx lære at fløjte, lege gemme, stå på skateboard). Men du er samtidig tvunget til at lære ting, du først behøver anvende senere (fx integraleregning, kommatering).
I dag er dette grundlæggende paradoks skærpet. Set i forhold til deres forældre og især deres bedsteforældre er børn og unge mere uafhængige, hvad angår kulturel udfoldelse og individuel selvbestemmelse. Omvendt er de mere afhængige, hvad angår økonomi, bolig og social indflydelse (Drotner 1991). Når barndommen og ungdommen bliver mere modsætningsfuld, bliver det også vanskeligere at bestemme, hvad barndom og ungdom egentlig er for nogle størrelser. Begyndelsen er måske ikke så svær at fastlægge, men det er derimod overgangene mellem de forskellige livsfaser. Når en ni-årig pige tilrettelægger sin dag, så hun kan følge med i den amerikanske ungdoms-serie Beverly Hills 90210, tilhører hun så en ungdomskultur? Og når 17-18 årige unge mænd dyrker rollespillet Dungeons & Dragons til langt ud på natten, er de så en del af børnenes legekultur?
At det bliver sværere at sætte skarpe grænser mellem børn, unge og voksne, virker tilbage på børn og unge selv. At blive voksen betyder ikke, at man udvikler sig 'frem' mod et bestemt og velkendt resultat. Voksen bliver man, men hvilken slags? Man kan med nogen ret hævde, at det er blevet mere flertydigt at skabe sig en identitet. Flere forskere påpeger, at større børn og unge derfor er blevet mere refleksive - mere bevidste om, hvor de er i processen (Ziehe & Stubenrauch 1982/1983; Beck, Giddens & Lash 1994). Som en 15-årig pige sagde til mig, da hun beskrev forholdet til sin familie: "Jeg skændes virkelig meget med min mor, sådan om morgenen ... også fordi man er i puberteten og sådan" (Drotner 1991: 43). Denne refleksivitet skærpes af, at også de yngste generationer i dag bevæger sig mellem forskellige områder i deres hverdag - selv mindre børn lærer, at reglerne er forskellige i børnehaven, blandt kammeraterne i gården og hjemme hos mor og far.