2. Den delte dag

Hverdagen i dag er en opdelt hverdag. Der er rum til arbejde for de voksne og institutioner for børnene og de unge, rum til fritid og rum til forbrug. Nutidens barneliv er blevet kaldt et ghetto-liv (Juncker 1994), der er ukendt for de fleste voksne, og det samme kan i vidt omfang siges om unges hverdag. Det giver færre fælles erfaringer på tværs af generationerne. Til gengæld giver det børn og unge flere fælles erfaringer inden for deres egen generation.
De erfaringer skabes i høj grad via skolen. Her spiller det en vigtig rolle, at uddannelsestiden er blevet forlænget: Helt op i tyverne fastholder mange en fælles identitet som uddannelsessøgende. Uddannelse er i dag den faktor, som mere end noget andet virker ind på, hvorledes man anvender og udnytter sine kulturelle muligheder. Det gælder også udnyttelsen af medierne. Den situation ser ud til at fortsætte i fremtiden og måske endda blive forstærket.
Vuggestuer, børnehaver og siden skolen og måske fritidshjemmet og ungdomsskolen udgør i dag det vigtigste grundlag for, at børn og unge kan skabe og udvikle fælles generationserfaringer. Men mange store børn og unge foretrækker at give udtryk for disse erfaringer uden for institutionerne. For dem er det i fritiden, 'livet leves'. Det er her, man søger meningen med livet. Skolen er nok en identitetsmæssig basis, men for mange er fritiden det identitetsmæssige fokus. For dem er skolen vigtig, fordi den er uundgåelig; men den er også betydingsløs, fordi den ikke engagerer. Kvalitative undersøgelser både herhjemme og i udlandet antyder, at det mest afgørende skel i hverdagen for mange børn og unge ikke er skellet mllem pligt og lyst, men skellet mellem en forjættende fritid og en mere forudsigelig skoletid (Roe 1983, Feilitzen mfl. 1989, Drotner 1991). Dette skel har afgørende betydning for mediebrugen.