3. Kultur: Individuel, innovativ og intens

Jo mere foranderlig og opdelt vores hverdag er, og jo mere uoverskuelig vores fremtid synes at blive, jo mere får vi brug for at skabe mening med galskaben. Derfor vender mange mennesker sig i disse år mod den kulturelle dimension. For her får vi faktisk nogle reskaber i hænde til at tolke vores erfaringer og til at eksperimentere med andre måder at opleve livet. Og vi gør det ofte sammen med andre mennesker.
Flere forskere taler om, at det danske samfund er blevet 'kulturaliseret' i de sidste 10-15 år (Nielsen 1993): Vi bruger bibliotekerne mere, ser mere tv, går til koncerter, lyrikaftener og foredrag om filosofi (Fridberg 1994). Den kulturelle dimension er blevet opprioriteret, og børn og unge er hovedaktører i denne proces. Det gælder både de udtryksformer, voksne skaber for dem, og de aktiviteter, de selv skaber. De tydeligste eksempler på denne opprioritering af den kulturelle dimension ser vi i børn og unges fritid, som generelt set er blevet mere innovativ, mere individuel og mere intens.
De innovative tendenser ses måske tydeligst i den vækst, der er sket i børn og unges kulturelle produktion: De laver tegneserier og computergrafik, løber på rulleskøjter og går på billedskoler, spiller musik og laver lokalradio som aldrig før. De nye medier som computer og video spiller ofte hovedrollen i disse udfoldelser, og navnlig drengene går forrest i at eksperimentere med den nye teknik.
De individuelle tendenser ses især på idrætsområdet, som traditionelt set hører til på første- eller andenpladsen blandt børn og unges favorit-aktiviteter i fritiden. Store holdidrætsgrene som fodbold og håndbold har mistet mange medlemmer, mens individuelle idrætsgrene som svømning og badminton har klaret sig noget bedre (Bøje & Eichberg 1994: 114). Derimod vinder jogging og aerobic stærkt frem, altså individuelle sportsgrene som man jo sjældent dyrker i foreninger. Det ser ud til, at flere og flere større børn og unge i dag foretrækker at dyrke individuelle sportsgrene, som de samtidig selv organiserer.
De mere individuelle tendenser er knyttet til mere uformelle måder at være sammen på. Mange børn og unge ejer i dag både sociale og kulturelle ressourcer, der gør det muligt, at de selv kan tilrettelægge deres fritid. Og de muligheder udnytter de i stadig stigende grad. Især drenge dropper allerede i 10-11 års alderen ud af fritidsordninger og rykker hjem på værelset, til tv'et og spillecomputeren. Piger 'går til' flere forskellige ting end drenge i fritiden, og de bliver også længere tid i spejderorganisationerne, korene og gymnastikforeningerne, hvor de fleste af drengene koncentrerer sig om sporten. Blandt de 7-12 årige er pigerne mest aktive i den organiserede fritid, mens det for de 13-15 årige bliver drengene: Her har 85% af drengene mod 79% af pigerne stadig én eller flere faste fritidsaktiviteter (Andersen 1995: 75). De mere uformelle organisationsformer ser ud til at give fritiden en interessant kønsmæssig krølle: Det er pigerne og de unge kvinder, som tidligere havde deres sociale og kulturelle forankring i hjemmet, der nu sammen med veninderne 'erobrer' de offentlige rum. Omvendt søger flere og flere drenge og unge mænd tilbage til hjemmet - med eller uden kammerater.
De mere intense tendenser i fritiden ses først og fremmest i, at mange børn og unge har ringe 'fri tid', dvs. tid hvor de ikke 'skal' noget eller 'gør' noget. Fritiden er intens forstået på den måde, at den for de fleste er fyldt godt op med svømmetimer og fodbold, spejdermøder og guitarspil. Topscorerne er de 12-årige, hvor 91% har faste aktiviteter, mod 60% af de 17-årige og lidt over halvdelen af samtlige voksne (Andersen 1994: 28). Samtidig er fritiden også intens i sit indhold: Mange børn og unge søger mod kulturelle udtryk, der giver dem intense oplevelser - fra den tre-årige dreng, der tuner ind på Cartoon Network lørdag morgen og hans 12-årige søster, der bare skal klare en ny bane på Barbie-spillet i sin Game Boy, til den 17-årige, der dyrker bungy jump og triatlon (Nielsen 1994).
Medierne er centrale katalysatorer for disse intense oplevelser. Mange børn og navnlig unge ikke mindst fra mellemlagene søger nemlig i disse år mod billeder, musik og kroppen for bevidst eller ubevidst at skaffe sig anderledes indsigter og sideblik på deres hverdag: At spille trommer, lave video eller stå på skateboard fungerer som en parentes i en iøvrigt presset hverdag.Ved for en tid at stille sig uden for det 'almindelige liv' afprøver man allerede indvundne (medie)erfaringer og opøver kompetencer, der siden udvikles, når man igen træder ind i hverdagen. Mange børn og unge lærer mest om medierne, når de mindst ved det (Drotner 1991).
Ikke overraskende er hverdagskulturen ligeså sammensat og modsætningsfyldt som hverdagen. For begge køn og alle aldre er den kulturelle dimension blevet vigtigere til at skabe sammenhæng. Samtidig udfoldes hverdagens kulturer i en række adskilte områder, der gør det sværere at skabe denne sammenhæng. I dette spændingsfelt bliver medierne centrale.