4. Medierne heler og deler

Massemedierne transporterer informationer fra afsender til modtager. Informationerne transporteres ved hjælp af forskellige tegn - lyde, bogstaver, billeder - der ofte indgår i større helheder - reportagefoto, tv-krimier, avisledere. Disse tegnmæssige helheder indgår som centrale kilder til at skabe kulturel mening i dag. Medierne bliver herved både sociale og kulturelle ressourcer. Forskellige medier vægter imidlertid forskellige aspekter: Trykt fiktion og radio styrker evnen til at forestille sig rum og figurer, tv træner fx vores evne til at aflæse bevægelse og afkode todimensionelle billeder, mens computeren ser ud til at styrke evnen til at kombinere forskellige sanseindtryk (Greenfield 1984, Christensen & Kryger 1995).
Set i forhold til brugerne, er medierne blevet en integreret del af hverdagen - fra clock-radioen vækker os om morgenen, til vi tager den afsluttende kanalrundfart på tv inden sengetid. Medierne er for mange børn og unge tillige det kulturelle kit, der binder en ellers opsplittet hverdag sammen: Time-nyhederne er med til at skabe hverdagens rytme for den 17-årige lærling, walkman'en med Åh abe følger den seks-årige både i bussen og på badeværelset, og Brenda og Brandon er samtale-emner både før, under og efter, de 20-årige veninder ser Beverly Hills.
Medierne udgør derfor de måske vigtigste kilder, som børn og unge anvender til at tolke sig selv og deres omverden og skabe sammenhæng i hverdagen. Lidt generelt kan man sige, at medierne tilsammen giver en række fælles tolkningsressourcer til de erfaringer, som børn og unge gør sig i familien og blandt kammeraterne, i børnehaven, skolen og andre institutioner.
Børn og unge har imidlertid forskellig baggrund for at udnytte og udvikle disse ressourcer. Her spiller køn og alder, samt social og etnisk baggrund stadig en afgørende rolle. Disse forskelle medvirker til, at medierne bliver forskellige, idet de bliver brugt. Medierprodukterne er altså en del af hverdagens fælles ressourcer, men idet disse produkter omsættes og anvendes, indgår de som en del af hverdagens forskellige livsformer. Hvilke medier, man gør brug af, har selvsagt stor betydning for, hvilke ressourcer man opøver og vedligeholder: Hvis man aldrig træner sin læsefærdighed, bliver man en langsom læser, også selvom man ikke er egentlig læsehæmmet. Og hvis man sjældent ser film, har man et ringe kendskab til filmiske genrer. For børn og unge, der endnu ikke har fastlagt deres vaner og værdier, er det måske særlig afgørende at se medierne i relation til de livsformer, som medierne bruges inden for.
Vi har set, at to forhold er afgørende for disse livsformer: For det første er hverdagen opsplittet, og her er det specielt skellet mellem fritid og skole, som er vigtigt. For det andet er den kulturelle dimension blevet opprioriteret, og her ser vi tendenser til, at børns og unges fritidskulturer bliver mere innovative, mere individuelle og mere intense. Det er derfor naturligt at opdele den følgende oversigt over tendenser i børn og unges mediebrug i forhold til henholdsvis fritidens og skolens mediekultur.