5. Økonomisk baggrund

51. Indledning

Radio- og tv-virksomheder i Danmark finansieres på forskellige måder, fra den rene licensfinansiering over blanding af licens og reklamer, tilskud fra lytterforeninger, ren reklamefinansiering til abonnementsbetaling.

I dette kapitel beskrives først de helt eller delvis licensfinansierede virksomheder. Dernæst opgøres den kommercielle radio- og tv-omsætning for 1990-1995. Mens resten af kapitlet således beskæftiger sig med virksomhedernes indtægter beskriver afsnit 5.5.1 en væsentlig del af omkostningerne, nemlig udgifterne til forskellige typer af danske og udenlandske tv-programmer.

Endelig forsøger kapitlet at se på den økonomiske udvikling for radio- og tv-virksomhed i de kommende år.

52. DRs og TV 2s økonomi

DR finansieres altovervejende ved hjælp af licensafgifter. Dertil kommer i et vist omfang sponsorbidrag, salg af programmer og andre ydelser.

TV 2 finansieres af reklameindtægter (via TVR), licensafgifter, sponsorbidrag, salg af programmer og andre ydelser. Kulturministeren fastsætter budgetrammerne for DR og TV 2 og fastsætter licensen med tilslutning fra Folketingets finansudvalg. Licensafgiften påhviler alle, der har et radio- eller tv-apparat, uanset hvilke programmer de lytter til eller ser.

Radiofonden, som administreres af DRs bestyrelse, modtager DRs andel af licensmidlerne, og herudover indgår renteindtægter af fondens formue. Ved den årlige fastsættelse af budgetrammerne bestemmer kulturministeren, hvilket beløb der må trækkes af fonden i det enkelte år.

TV 2-fonden administreres af TV 2s bestyrelse, og i den indgår TV 2s andel af licensen, overskud fra TV 2 Reklame og - hvis reklameindtægterne svigter - låneprovenu fra statsgaranterede driftslån. TV 2-fondens midler kan efter kulturministerens bestemmelse anvendes til TV 2s virksomhed - inkl. regionernes. Det sker, ligesom for DRs vedkommende, ved den årlige fastsættelse af budgetrammer. Desuden kan fondens midler bruges til betaling af renter og afdrag af driftslån.

Da licensindtægterne - dels på grund af DRs forsigtighed i udarbejdelse af indtægtsskønnene og dels på grund af overgang til et mere effektivt inkassosystem - gennem flere år har været større end forventet, har budgetrammerne for DR altså været udtryk for en overgrænse for, hvor meget DR måtte bruge af penge til drift og anlæg i de enkelte år. For TV 2s vedkommende har reklameindtægterne i alle årene bortset fra 1994 været mindre end forudsat, og TV 2s budgetrammer har derfor snarere været udtryk for, hvor mange penge TV 2 kunne regne med. Hvis reklameindtægterne svigtede, kunne der optages statsgaranterede driftslån til at dække mankoen mellem summen af licens- og reklameindtægter på den ene side og budgetrammen på den anden side. Alternativt kunne kulturministeren nedsætte TV 2s budgetramme.

Tabel 7 viser budgetrammerne for DR, TV 2-landsdækkende og TV 2 regionerne.

Tabel 7
DRs og TV 2s budgetrammer 1990-97
Mio. kr.19901991199219931994199519961997
DR1.9762.0562.0722.1212.2232.2612.3052.350
TV 2-DK523591572588667734698711
TV 2 Regioner167234225231264266271277
Kilde: Kulturministeriet. DRs udgifter til kortbølgevirksomheden er ikke medtaget. Den angivne fordeling af den samlede TV 2-budgetramme i årene 1995-97 er behæftet med en mindre usikkerhed.

Både DR, TV 2-Danmark og regionerne har mulighed for indtægter fra sponsorering, salg af programmer m.v. Disse indtægter lægges oven i de budgetrammer, kulturministeren fastsætter.

DR har mulighed for at forhøje den fastsatte budgetramme med op til 4% (den såkaldte "udsvingsramme") ved træk på Radiofonden og for at udnytte op til 50 mio.kr. af Radiofondens formue (den såkaldte "rettighedsfond") til indkøb af programmer til senere visning. For så vidt angår "udsvingsrammen", kræver udnyttelse af denne kun kulturministerens tilladelse, hvis beløbet ikke betales tilbage året efter.

Public service institutionerne har traditionelt overvejende været finansieret gennem licensafgifter, men i nogle lande hidrører driftsmidlerne fra andre offentligt foranstaltede afgifter eller tilskud. I en række lande suppleres disse midler med indtægter fra reklamer.

Figur 5

Kilde: DR, TV-MEDIEFORSKNINGEN. Tv-stationerne er fra følgende lande: Tyskland (ARD, ZDF), Frankrig (FT 2, FT 3), Holland (NOS), Østrig (ÖRF) og Danmark (TV 2).

I Danmark og i en række andre lande anvendes licensfinansieringen som en sikring af public service institutionernes relative uafhængighed af markedsøkonomien og det politiske system. I Danmark er dette udmøntet således, at licensafgiftens størrelse efter indstilling fra kulturministeren godkendes af Folketingets finansudvalg senest i form af såkaldte flerårige licensforlig. Licensforliget indeholder ud over bestemmelse af den årlige licensafgift også en fordeling af licensmidlerne til DR og TV 2 og en fastsættelse af den maksimale overførsel af midler fra TV 2-Fonden til TV 2 samt en fastlæggelse af DRs og TV 2s årlige budgetrammer.

Der er således tale om, at de helt eller delvis licensfinansierede radio- og tv-virksomheders økonomiske rammer i realiteten er en del af den politiske beslutningsproces, mens udmøntningen af programvirksomheden inden for de af Folketinget fastsatte formålsbeskrivelser suverænt er tillagt virksomhederne selv som kompetenceområde og derfor ikke kan gøres til genstand for Folketingets og ressortministerens indblanding.

53. De lokale mediers økonomi

De økonomiske forhold for de lokale medier er mindre velbelyst end for DR og TV 2. I en undersøgelse fra 1995 af hele området vedr. lokal radio og tv(29) hedder det, at det ikke er muligt at give nogen kvalificeret dokumentation over lokalradioernes samlede økonomiske tilstand, omsætning m.v., og at det er endnu vanskeligere at sige noget om de økonomiske forhold for lokal-tv.

Lokalradioernes indtægter kommer fra flere forskellige kilder: reklame, sponsorindtægter, salg af sendetid, medlemskontingenter, bingospil, offentlige tilskud til konkrete projekter, kommunale tilskud, tipsmidler m.v. Mange radioer er på et økonomisk niveau, hvor de er meget sårbare - dels på grund af begrænsede indtægter og dels på grund af gæld.

Det er som nævnt endnu vanskeligere at sige noget om de lokale tv stationers økonomi - udover at det er dyrere at lave tv end radio. Reklame- og programsamarbejdet mellem Kanal Danmark stationerne har formodentligt medvirket til disse stationers overlevelse.

De lokale medier har kritiseret, at de - efter deres egen opfattelse - har været hæmmet i deres reklamesalg af, at TV 2 og TV3 via en aftale en aftale med Gallup har haft held til at forhindre, at lokal-tv optræder på de landsdækkende tv-meter målinger med seertal fra lokalområderne. Endvidere kritiseres det, at forbudet mod netværk forhindrer de lokale medier i at indgå annoncesamarbejde med lokale og regionale annoncører svarende til det, der kendes mellem annoncørerne og en lang række lokale dagblade.

Ifølge den ovennævnte undersøgelse gælder det for såvel lokal radio som tv, at "en samlet programflade for at tiltrække lyttere eller seere i væsentligt omfang må bestå af fremmedproduktioner både af økonomiske og attraktionsmæssige årsager. Mens fremmedproduktioner for radioernes vedkommende i det væsentlige består af musik, som ganske vist har sin pris, [...] vil fremmedproduktioner for tvs vedkommende primært sige udenlandsk producerede serier og underholdningsprogrammer eller danske programmer, som er produceret i et samarbejde, som det sker på Kanal Danmark. Den enkelte station har ikke selvstændigt nogen mulighed for at realisere en sådan programflade, som er nødvendig for at tiltrække seerne og for at opnå en økonomi, der kan finansiere de selvproducerede, lokale programmer." (30)

De kommercielle stationer har fremsat en række ønsker om bedre økonomiske muligheder. Det gælder bl.a. ønsker om tilladelse til netværk, 10-årige rullende sendetilladelser, EU-reklameregler, central udstedelse af sendetilladelser, højst fem sendetilladelser pr. frekvens, to-lags struktur samt en forøgelse af sendestyrken.

54. Den kommercielle omsætning

Der findes ikke nogen samlet autoritativ kilde til opgørelse af reklameomsætningen for danske radio- og tv-virksomheder. Medieudvalget har dels ved anvendelse af eksterne konsulenter, jf. bilag 3, og dels ved at samle en række af markedets større aktører, jf. bilag 4 (31), forsøgt at lave en opgørelse, som er vist i tabel 8 for radiomediets vedkommende og tabel 9 for tv's.

Tabel 8
Radioreklame i Danmark 1990-95
Mio.kr.199019911992199319941995
Landsdækk.182020202224
Lokalt727580858585
I alt9095100105107109
Kilde: Medieudvalgets regnegruppe

Der skelnes i opgørelsen mellem den reklameomsætning, der stammer fra landsdækkende reklamer og den omsætning, der er lokalt baseret. Den lokale omsætning udgør gennemsnitligt 80% af markedet.

Tabel 9
Tv-reklame i Danmark 1990-95
Mio.kr.199019911992199319941995
TVR5847327638339371.026
Lokal tv26426682100108
TV32547102175254296
Øvrige-----14
I alt6358219311.0901.2911.444
Kilde: Medieudvalgets regnegruppe

Omsætningen for tv-reklamer er vokset væsentligt kraftigere end omsætningen for radioreklamer. Tv-reklamernes andel af den samlede reklameomsætning i Danmark i perioden 1990-95 er steget fra 9% til 16%.

For lokal-tv's vedkommende skal det bemærkes, at en enkelt station - Kanal 2 - tegner sig for ca. 3/4 af den samlede omsætning.

Omsætningen på tekst-tv indgår i opgørelsen. Denne omsætning er beregnet til 4,5 mio.kr. i 1993 og 8,5 mio.kr. i 1994. I 1995 og 1996 forventes omsætningen at blive hhv. 19 mio.kr. og 27 mio.kr. Alt tyder således på, at tekst-tv vil stige kraftigt i omsætning i de kommende år.

Figur 6

Omsætningen på abonnements-tv (pay-tv) indgår ikke i opgørelsen. I konsulentrapporten, jf. bilag 3, estimeres dette markeds størrelse til 130-140 mio. kr. i 1994. Dette marked er vurderet til stigninger på 10-12% om året fra 1990 til idag.

55. Udgifter til tv-programmer

Mens de foregående afsnit beskæftigede sig med indtægtsmuligheder for de elektroniske medier, handler dette afsnit om omkostninger, nærmere bestemt om udgifterne til tv-programmer.

Det skal indledende bemærkes, at tv's økonomi ikke kan sammenlignes med de trykte mediers. Film og tv-programmer kan genbruges i modsætning til indholdet af de trykte medier. Som konsekvens heraf er import af tv-programmer til meget lave "genbrugspriser" en vigtig del af tv-markedet. Udenlandske tv programmer spiller også en vigtig rolle, fordi den sproglige barriere ikke er nær så høj (den overvindes med tekstning) for tv som for trykte medier. Disse grundlæggende forhold for tv's økonomi er udgangspunktet for, at danske programmer fremtræder som langt dyrere end importerede programmer, selvom disse oprindeligt kan have langt højere produktionsomkostninger.

Omkostningerne for tv-stationer afhænger først og fremmest af programsammensætningen. Der er stor forskel på programudgifter mellem en tv-station med stor egenproduktion på den ene side og en tv-station, som ikke selv producerer, men hovedsageligt sender færdigproducerede udenlandske programmer, på den anden side.

Dette afsnit viser variationer i timepriser for programmer inden for hver kategori, og der angives gennemsnitlige timepriser for programkategorierne. Opgørelsen er lavet på basis af flere danske tv-stationers programudgifter i 1994 og inkluderer tv-stationernes administrationsomkostninger. Inden for hver kategori kan timepriserne variere meget, og priserne vil altid være afhængige af forudsætningerne for det enkelte program, jf. beskrivelsen af de enkelte programkategorier nedenfor.

Tabel 10
Omkostninger til tv-programmer (1.000 kr.)
ProgramkategorierSkønnet gennemsnit pr. time
(danske programmer)
Spredning
(danske programmer)
Prisrelation
dansk : udenlandsk
Landsdækk. nyheder400200 - 600ej relevant
Aktualitet og debat600150 - 1.500ej relevant
Oplysning og kultur500200 - 2.0005 : 1
Dramatik og fiktion1.800600 - 15.00020 : 1
Musik700200 - 1.2007 : 1
Underholdning500250 - 3.8005 : 1
Sport2502 : 1

Trods disse forbehold er der efter Medieudvalgets opfattelse alligevel tale om oplysninger, som kan indgå i grundlaget for diskussionen om mediepolitiske modeller.

Tabel 10 viser gennemsnits-timepriser for danske programmer inden for de forskellige programkategorier, spredningen mellem de dyre og de billige danske programmer samt prisforholdet mellem danske og udenlandske programmer. Gennemsnitsprisen er skønnet på baggrund af timepriser sammenholdt med antallet af sendetimer inden for den enkelte kategori i 1994. Opgørelsen omfatter kun timepriser for førstegangsudsendelser. Timepriser for genudsendelser er - bortset fra dansk dramatik - generelt meget lave. Timeomkostningerne repræsenterer skønnede gennemsnit og angives i runde tal.

Landsdækkende nyheder, herunder sportsnyheder, er kun danske programmer. Spredningen er interessant, fordi almene nyheder eksklusive sportsnyheder er tre gange så dyre som sportsnyheder. Timeprisen for regionale og lokale tv-stationers nyhedsprogrammer kan - alt efter forholdene - ligge langt under gennemsnitsprisen, men der er - især for de lokale stationers vedkommende - en stor spredning.

Også for aktualitet og debat følger det af sagens natur, at der næsten kun er danske programmer. Udenlandske aktualitets- og debatprogrammer om eller til danskere er sjældne. Gennemsnitstimeprisen dækker over en spredning fra ca. 150.000 kr. for enkle studiesamtaler til ca. 1,5 mio. kr. for dokumentarprogrammer eller komplicerede studieprogrammer med indlagt ENG (Electronic News Gathering) og/eller SNG (Satellite News Gathering). Magasiner præget af en større redaktion og en betydelig research ligger tæt på det skønnede gennemsnit.

Oplysning og kultur består af både danske og udenlandske programmer. Timepriserne er henholdsvis 500.000 kr. og 100.000 kr. Det vil sige, at prisrelationen mellem danske og udenlandske programmer er 5:1. Også her er spredningen omkring de danske programmers gennemsnit meget betydelig. Spredningen går fra ca. 200.000 kr. pr. time for standardiserede transmissioner, over ca. 1 mio. kr. pr. time for komplicerede og researchede studieprogramserier til ca. 2 mio. kr. pr. time for filmede enkeltreportager eller dokumentarfilm.

Det er velkendt, at dramatik og fiktion er den dyreste programtype at producere. Gennemsnitsprisen for dansk tv-dramatik er 1,8 mio. kr. pr. time. Da den udenlandske dramatik i gennemsnit koster knap 100.000 kr pr. time, er prisforholdet mellem dansk og udenlandsk tv-dramatik omkring 20:1. For det beløb en times dansk dramatik koster, kan man således sende 20 timers udenlandsk dramatik. Eller man skal reducere sendetiden med 20 timers udenlandsk dramatik for at få råd til en times dansk dramatik.

Der er en endnu større spredning af timepriserne inden for dramatik end for andre programtyper. Billigst er dukkedramatik for børn til ca. 350.000 kr. pr. time. Dukkedramatikken er dog så speciel, at den er holdt uden for spredningsoversigten.

Dramatik med skuespillere kan inddeles i tre niveauer:

  1. Enkel, filmet børnedramatik med få skuespillere, studieproducerede enkeltspil eller serier ligger mellem 600.000 kr. og 4 mio. kr. pr. time. Afgørende er antallet af skuespillere og antallet af afsnit.
  2. På mellemniveauet findes serier og enkeltspil på film i nutidsomgivelser med flere skuespillere til 4-11 mio. kr. pr. time.
  3. Den dyreste danske dramatik er historiske serier med mange medvirkende og store designudgifter (dekoration, kostumer m.v.), hvor timeprisen kan være 15 mio. kr. eller mere.
Når gennemsnitsprisen på denne baggrund er angivet som 1,8 mio. kr. i timen, viser det, at dansk tv-dramatik kvantitativt domineres af de billigere former. Den billigste dramatik koster i gennemsnit stort set det samme som de dyreste faktaprogrammer.

Danske spillefilm i tv er et eksempel på "genbrug" af dansk dramatik. Prisen afhænger af produktionsform og eventuelle produktionsaftaler samt filmens popularitet. Den gennemsnitlige timepris er omkring 600.000 kr. Som det fremgår ved sammenligning med tallene ovenfor, er spillefilm således et prismæssigt attraktivt alternativ til tv-dramatik.

Med hensyn til udenlandske dramatik- og fiktionsprogrammer henter danske tv-stationer traditionelt langt den største del i USA og Storbritannien. Prisstigningerne på disse programmer har været beherskede, selvom der de seneste år er kommet flere udbydere i Danmark, og konkurrencen derved er skærpet.

Det må dog forventes, at prisstigningerne vil eskalere. Der har allerede vist sig tegn herpå. Årsagerne er tv-stationernes ønske om at sikre sig de bedste programmer, behovet for "stærke" programmer på sendeplanen og det forhold, at flere skandinaviske tv-stationer køber ind sammen.

Selvom produktionen af tv-programmer er meget stor i Storbritannien og især i USA, er der i hver sæson kun ganske få programmer, der er så attraktive, at alle danske tv-stationer forsøger at købe dem, og det er ikke usandsynligt, at der i de næste par år vil være prisstigninger på i gennemsnit 20% om året. Udenlandske dramatik- og fiktionsprogrammer vil dog fortsat være blandt de billigste tv-programmer.

Samtidig ser distributørerne forøgede muligheder for at afsætte programmer, hvorfor de typisk kræver, at de attraktive programmer "pakkes" med andre, mindre attraktive programmer. Hvis dette forhold regnes med, kan prisniveauet for udenlandske programmer stige yderligere.

Musik er et relativt lille programområde. Kategorien indeholder programmer lige fra dansk producerede koncerter med symfoniske orkestre og solister til musikvideoer. De danske tv-produktioner er dyre - op til 1,2 mio. kr. pr. time - mens udenlandsk producerede koncerter ligger på niveau med udenlandsk dramatik og fiktion, og de allerbilligste programmer er musikvideoer. Musikvideoerne betragtes ofte af musikere og pladeselskaber som en del af markedsføringen, hvorfor prisen formentligt ikke altid dækker de faktiske produktionsomkostninger.

Underholdning består fortrinsvis af dansk producerede programmer. Næst efter dramatik og fiktion er underholdning den kategori, der rummer de dyreste danske programmer. Direkte transmissioner fra store, arrangerede begivenheder kan koste tre til fire gange så meget som gennemsnittet. Underholdning kan dog også produceres væsentligt billigere, eksempelvis i serier (quiz programmer m.v.).

Kategorien sport indeholder transmission af sportsbegivenheder og særlige sportsudsendelser, mens sportsnyheder som nævnt er placeret under kategorien nyheder. Sport er den billigste type af danske programmer, men er til gengæld blandt de dyreste udenlandske programmer.

Stigningen i priser på rettigheder til sportsbegivenheder har været betydelig de seneste år. Den internationale vækst i antallet af tv kanaler, især reklamefinansierede satellit-kanaler og betalingskanaler, vil bevirke en yderligere forøget konkurrence om rettighederne til attraktivt programstof på sportsområdet. Rettighederne til attraktive danske sportsgrene er også påvirket af denne udvikling. I 1996 dækker DR-TV og TV 2 for første gang de olympiske lege i fællesskab. Baggrunden herfor er bl.a. det store beløb, der kræves af den internationale rettighedshaver.

Programmer til børn (målgruppe: 3-12 år) indgår i alle de ovennævnte programkategorier. Når børneprogrammerne skilles ud, koster de inden for samme produktionsformer naturligvis det samme som voksenprogrammer. Danske programmer for børn findes som enkle studieprogrammer til mellem 200.000 kr. og 400.000 kr. pr. time. Mere dramatiserede indslag koster 500.000-600.000 kr. pr. time, og aktualitetsprogrammer med en redaktion koster - ligesom for voksne - ca. 900.000 kr. pr. time. Børnedramatikken, som den kendes, er allerede ovenfor placeret som den billigste dramatik overhovedet. Det skyldes ønsket om at kunne sende dramatik til børn næsten dagligt. Da udenlandsk børnedramatik typisk koster det samme som voksendramatik (ca. 100.000 i timen), bliver prisforholdet mellem dansk og udenlandsk børnedramatik kun ca. 10:1.

Sammenfattende kan det siges, at for visse programtyper - nyheder, aktualitet/debat og underholdning - er udenlandske indkøb ikke et relevant alternativ til danske programmer. Udenlandske indkøb er derimod realistiske muligheder inden for oplysning/kultur, dramatik, musik, børneprogrammer og sport, men der er store variationer mellem programkategorierne i prisforholdet mellem danske og udenlandske programmer.

56. Udviklingen i de kommende år

5.6.1. Forudsætninger
Såvel Medieudvalgets regnegruppe bestående af markedets centrale aktører som konsulentfirmaet KPMG C.Jespersen Management A/S har analyseret og fremskrevet udviklingen i reklameomsætning på radio- og tv-området i Danmark. Regnegruppens prognoser går frem til år 2000, mens konsulentfirmaets går til 2005. Resultaterne heraf er udførligt beskrevet i bilag 3 og 4. I dette afsnit præsenteres hovedresultaterne med særlig vægt på regnegruppens resultater.

Udviklingen i reklameomsætningen og herunder den del af reklameomsætningen, som vedrører de elektroniske medier, er fremfor alt afhængig af udviklingen i samfundsøkonomien som helhed. Analyserne har derfor været foretaget både under forudsætning af høj vækst (3%) i bruttonationalproduktet (BNP) og lav vækst (1%).

Foruden udviklingen i samfundsøkonomien som helhed er der tre andre forhold af særlig betydning:

Forventningerne til udviklingen i disse faktorer er nærmere beskrevet i bilag 3-4. Det er regnegruppens forventninger (bilag 4), som ligger til grund for de følgende prognoser.

5.6.2. Udviklingen i radioreklame
Prognoserne på radioområdet viser en forholdsvis beskeden stigning i den samlede omsætning. Det er tænkeligt, at der er et større økonomisk potentiale i radioreklame, men det er ikke skønnet at kunne realiseres inden for fem år. Årsagen hertil er bl.a., at dette marked indtil videre har været præget af en del uro.

Tabel 11
Omsætning radioreklame
Mio. kr.19961997199819992000
Status quo126130131139145
Netværk135139140149155

Kilde: Medieudvalgets regnegruppe
Tabel 11 viser dels en fremskrivning i reklameomsætningen under et uændret regelsæt og dels virkningen af at tillade netværk. Det fremgår, at indførelse af netværk betyder et "løft" i omsætningen på ca. 10 mio. kr.

Det diskuteres, om den ledige landsdækkende FM-kanal skal etableres som en reklamefinansieret radiokanal. Tabel 12 viser, hvilken virkning det vil få for lokalradioernes reklameomsætning.

Tabel 12
Omsætning radioreklame (kommercielt P4)
Mio. kr.19961997199819992000
P46070758083
Lokalradioer10394919192
I alt163164166171175
Kilde: Medieudvalgets regnegruppe

Tabellen viser, at nok betyder en landsdækkende kommerciel radiokanal en væsentlig nedgang i omsætningen for lokalradioerne, men samtidig tilføres radiomediet som sådan nye reklamemidler.

Det er tidligere nævnt, at en ændring af frekvensplanlægningen, således at der etableredes en række lokalradioer med stærkere sendestyrke, er blevet overvejet. Tabel 13 viser virkningen af at der etableres 37 "stærke", kommercielle lokalradioer. Det er samtidig forudsat, at de øvrige lokalradioer fortsat må sende reklamer.

Tabel 13
Omsætning radioreklame (lag af kommercielle 3 kW-sendere)
Mio. kr.19961997199819992000
37 "stærke" radioer120124125133139
Små lokalradioer2930303233
I alt149154155165172
Kilde: Medieudvalgets regnegruppe

Ligesom indførelsen af en kommerciel, landsdækkende radiokanal betyder det nye lag af 3 kW-radioer, at der samlet set tilføres flere midler, omend det går langsommere end i P4-scenariet. Langt den største del af omsætningen vil blive koncentreret på de "stærke", kommercielle radioer, der vil få næsten lige så stor omsætning som alle lokalradioer tilsammen i "status quo" scenariet.

5.6.3. Udviklingen i tv-reklame
Udviklingen er fremskrevet under flere forskellige forudsætninger. For det første er den samlede omsætning fremskrevet under forudsætning af henholdsvis 3% og 1% vækst i BNP. Tabel 14 viser denne fremskrivning. Det fremgår, at udviklingen i BNP spiller en betydelig rolle for reklameomsætningen.

Tabel 14
Tv-reklame i Danmark 1995-2000
Mio. kr.199519961997199819992000
3% vækst1.4451.5631.6951.8251.9622.086
1% vækst1.4451.4631.4781.4941.5101.526
Kilde: Medieudvalgets regnegruppe. Beløbene er angivet i 1995-priser.

Tabel 15 viser fordelingen af reklameomsætningen mellem tv stationerne uden nye aktører.

Tabel 15
Omsætning tv-reklame (uden nye aktører)
%19931994199519961997199819992000
TV 27673716865625956
TV31620212326293235
ZTV/TV6--123456
Lokal-tv88876543
Local insert--------
Ny satellit--------
I alt10010110199100100100100
Kilde: Medieudvalgets regnegruppe

Som det fremgår af tabellen forventes TV 2s (TVRs) andel af omsætningen at falde til fordel for satellit-stationerne, TV3, ZTV og TV6. Denne udvikling hænger sammen med TV3s fremgang i seerandele, bl.a. som følge af at stadig flere husstande vil blive i stand til at modtage satellit-tv, jf. kap. 4.11.P> Tabel 16 viser udviklingen under forudsætning af, at lokal-tv netværk ikke tillades, men at der introduceres nye satellit-kanaler. Denne fremskrivning er således også baseret på den gældende lovgivning.

Tabel 16
Omsætning tv-reklame (ej netværk, nye satellit-kanaler)
%19931994199519961997199819992000
TV 27673716762575451
TV31620212020212222
ZTV/TV6--113444
Lokal-tv88865544
Local insert--------
Ny satellit---610131619
I alt100101101100100100100100
Kilde: Medieudvalgets regnegruppe

Tabel 17 viser alene virkningen af at tillade netværk på lokal-tv området. Der er således ikke regnet med nye satellit-kanaler.

Tabel 17
Omsætning tv-reklame (netværk lokal-tv)
%19931994199519961997199819992000
TV 27673716461575449
TV31620212223242527
ZTV/TV6--122334
Lokal-tv8881214161820
Local insert--------
Ny satellit--------
I alt100101100100100101100100
Kilde: Medieudvalgets regnegruppe

For TV 2s vedkommende er virkningen af nye satellit-kanaler, der vurderes til at kunne få en andel af omsætningen på 19% (se tabel 16), ikke særligt forskellig fra virkningen af at tillade lokal-tv netværk. TV 2 estimeres til en andel på 51% i tabel 16 mod 49% i tabel 17. Det svarer til en forskel på 42 mio.kr. i år 2000 i 3% fremskrivningen.

For lokal-tv betyder udviklingen, som er vist i tabel 16, en andel af omsætningen på 4% mod 20%, hvis netværk tillades.

Tabel 18
Omsætning tv-reklame (netværk, nye satellit-kanaler, local insert fra 1999)
%19931994199519961997199819992000
TV 27673716358534643
TV31620212019202021
ZTV/TV6--111244
Lokal-tv8881316161718
Local insert------11
Ny satellit---3691213
I alt100101101100100100100100
Kilde: Medieudvalgets regnegruppe

Indførelsen af netværk for lokal-tv, der således i højere grad vil fremstå som en landsdækkende kanal, vurderes at betyde, at lokal-tv kan opnå 20% af reklameomsætningen i år 2000. Med en BNP-stigning på 3% om året svarer det til 417 mio.kr. Det vil i særlig grad være TV 2, som bliver "ramt" af dette. TV 2 vil i år 2000 have 146 mio.kr. mindre i omsætning.

Tabel 18 viser virkningen af - foruden netværk - at tillade såkaldt local inserts fra 1999. Desuden forventes der at dukke flere satellit-kanaler op. Tabellen viser, at TV 2 så kun vil kunne opnå en andel på 43% af det samlede provenu.