6. Mediepolitiske helhedsmodeller

6.1. Indledning

I dette kapitel gennemgås de modeller for samlede løsninger på de elektroniske mediers område, som er blevet fremlagt i forbindelse med Medieudvalgets arbejde med betænkningen. Som sammenfatning er anført en skematisk sammenligning af de økonomiske konsekvenser af modellerne.

Modellerne spænder fra næsten total liberalisering til en stærk statsregulering. Mellem disse yderpunkter er der foreslået en række mellemløsninger, som varierer på forskellig vis.

I gennemgangen af de enkelte modeller ses der først på de overordnede politiske mål. Derefter beskrives modellens konkrete forslag, og til sidst vurderes konsekvenserne i forhold til det danske reklamemarked.

De fleste modeller er udarbejdet af medlemmer af Medieudvalget, men enkelte modeller er dog udarbejdet af andre. Model I og X er udarbejdet som en form for ekstremer for at illustrere, hvor langt det er praktisk muligt at gå i retning af hhv. liberalisering eller statsstyring.

Efter udarbejdelsen af de økonomiske konsekvensvurderinger, har et medlem af Medieudvalget, Raymond Olsen, ønsket at få medtaget yderligere en model. Denne model er anbragt som afslutning på kapitlet (Model A).

De økonomiske konsekvensberegninger
Vurderingerne af de økonomiske konsekvenser bygger på en rapport udarbejdet for Medieudvalget. Denne rapport er i sin helhed vedlagt som bilag 3. Såfremt man måtte ønske en detaljeret gennemgang af vurderingerne og deres præmisser, henvises til dette bilag. I dette kapitel er medtaget konsekvenserne for tv, radio, dagblade og magasiner. I bilaget er endvidere foretaget en vurdering af "nye medier", biograf - og outdoorsreklamering. I de skematiske oversigter vil disse reklamemedier være sammenfattet under "øvrige".

Som reference for fremskrivningen af modellerne er opstillet et scenario, der tager udgangspunkt i den nuværende situation på mediemarkedet. Referencescenariet er som de opstillede modeller fremskrevet til år 2005. Denne fremskrivning er baseret på status quo med hensyn til:

Nye medieformer vil dukke op på markedet omkring 1998. Omsætningen i disse nye medietyper antages at være nye økonomiske ressourcer, der tilføres mediemarkedet. Fremskrivningerne af reklamemarkedets udvikling er sket under forudsætning af en årlig stigning i bruttonationalproduktet på 3%. I den skematiske sammenfatning sidst i dette kapitel er endvidere anført en fremskrivning, der hviler på en årlig stigning i bruttonationalproduktet på 1%.

6.2. Model I

6.2.1. Mediepolitisk mål
Denne model tager udgangspunkt i den enkelte borgers muligheder for at udnytte sine økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den enkelte borger skal sikres reelle valgmuligheder, og det kan i et demokratisk samfund kun ske, hvis medierne er sikret fuldstændig uafhængighed af statsmagten. Dette forudsætter en omfattende frihed på hele medieområdet. Modellen anser public service diskussionen for en stor fejltagelse og et forkert udgangspunkt i mediedebatten. Med flere indbyrdes konkurrerende radio- og tv-stationer har begrebet tabt sin mening, både indholdsmæssigt og historisk. Derfor afskaffes begrebet, ligesom de hidtidige institutioner, knyttet til public service, nedlægges.

6.2.2. Modellens indhold
Licensen afskaffes, og forbrugerne stilles helt frit i forhold til, hvordan og hvor meget de vil betale for deres radio- og tv-forbrug.

Der indføres de samme ejer- og koncentrationsbegrænsninger, som gælder for det øvrige erhvervsliv - dvs. næsten ingen begrænsninger.

Der indføres helt frie finansieringsforhold, dvs. frie reklameregler, frie regler for betalings-tv og for tilskud til programvirksomhed.

De nuværende regionale og lokale radio- og tv-områder opretholdes.

DR og TV 2 lukkes. Bygninger og materiel sælges.

De to analoge, nationale tv-kanaler udbydes i koncession i en 15 års periode. Der stilles ingen programkrav. De højestbydende skal have koncessionerne.

De fire digitale, nationale kanaler udbydes i koncession i en 20 års periode. Der stilles ingen programkrav. De højstbydende skal have koncessionerne. På samme måde udbydes de fire nationale FM-radiokanaler.

De otte regionale tv-stationer udbydes som vinduer med egne reklameindslag i den anden analoge tv-kanals (TV 2) udsendelser i 15 års koncessioner. Netværk tillades, og der stilles ingen programkrav.

De lokale radio- og tv-stationer lukkes, når deres sendetilladelser udløber. Derefter udbydes de i koncession i en 10 års periode. Der stilles ingen programkrav, og netværk tillades.

Der indføres ingen særregler for kabel-virksomhed hverken med hensyn til ejerforhold eller programvirksomhed.

6.2.3. Modellens konsekvenser for reklameomsætningen

TV
Vækst p.a.: 4% i 1997-1999, 8% i 2000, 10% i 2001-2002, 8% i 2003, 6% i 2004 og 5% i 2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

På grund af den store udvidelse af antallet af reklamefinansierede stationer, med en dertil hørende markant kapacitetsudvidelse, vil man opleve et kraftigt prisfald for GRP (kontaktprisen: det vil sige, den pris det koster en annoncør "at nå" én seer), idet det vil blive købers marked med væsentlig konkurrence mellem de nye tv-kanaler. Prisfaldet antages at ville resultere i, at tv-markedets vækst vil være beskedent de første år, selv om der kommer mange tv-kanaler. Prisfaldet medfører desuden, at der vil tiltrækkes nye annoncører, som før annoncerede i dagblade og magasiner, idet kontaktprisen for tv-reklamer vil nærme sig prisen for reklamer i dagblade og magasiner. Det er dog vurderingen, at prisniveauet vil stabilisere sig, når de enkelte kanaler har fundet deres sendeprofil.

I forhold til en række af de øvrige modeller, hvor udbudet af reklametid i primetime er den stærkest begrænsende faktor, er denne model kendetegnet ved, at de begrænsende faktorer vil være landets økonomiske udvikling og størrelse, reklameniveauet pr. indbygger, erhvervsstrukturen og den danske mentalitet, det vil sige den eventuelle modvilje mod en stor reklameintensitet i medierne.

Radio
Vækst p.a.: 7% i 1997-2000 og 5% i 2001-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

Dagblade
Vækst p.a.: 3% i 1997 - 1998, 2,25% i 1999-2001 og 2% i 2002 2005.

Det er vurderingen, at dagbladene vil miste markedsandele, når tv mediet bliver styrket i en så stor grad, som det er tilfældet i denne model.

Det forventede fald i kontaktprisen for tv-mediet vil sætte dagbladene under stort pres, da kontaktprisen på tv, dagblade og magasiner vil nærme sig hinanden. Der er dog stadig de store produktionsomkostninger i forbindelse med produktionen af tv-reklamer at tage hensyn til, når annoncørerne skal vælge mellem de to medier.

Magasiner:
Vækst p.a.: 3,0% i 1997-1998 og 2,75% i 1998-2005.

Magasiner vil opleve de samme mekanismer, som tilfældet er for dagbladene. Effekten antages dog at blive noget mindre, fordi de tv orienterede ugeblade i denne gruppe (SE&HØR og BilledBladet) formodentlig vil opleve en substitution med tv-mediet. Det er derfor primært de traditionelle ugeblade, som vil opleve en øget konkurrence.

Tabel 19
Model I
MedierMio. kr.%
199520052005 (ref.)199520052005 (ref.)
TV1.4453.1002.28816,023,418,5
Radio1093341461,22,51,2
Dagblade4.7926.0606.16453,245,849,8
Magasiner2.4773.2733.32927,524,726,9
Øvrige1834604602,03,53,7
I alt9.00613.22712.388100100100
Kilde: Bilag 3

6.3. Model II

6.3.1. Mediepolitisk mål
Denne model er udarbejdet af Niels Thomsen. Modellens mål er at afvikle den nuværende "negative" mediepolitik, som er præget af forbud og restriktioner. Man bør kun bevare regler for kanaltildeling, som bunder i antallet af tilgængelige frekvenser, og etableringsregler, som er nødvendige for at sikre gennemskuelighed og programansvarlighed.

Desuden skal det være muligt i længden at opretholde et tilbud af solid information, åben debat, undervisning og kvalificeret kulturstof i både radio og tv.

6.3.2. Modellens indhold
Frekvensfordeling skal ske i et koncessionsråd eller elektronisk medienævn bestående af uafhængige eksperter med kendskab til områdets teknik, økonomi og medieudvikling. Hertil knyttes et sagkyndigt sekretariat, der tilvejebringer en løbende registrering af ejerforhold, ledelse, regnskaber, økonomi og programvirksomhed (statistik m.v.).

Man kan i første omgang gå ud fra den gældende fordeling og så siden gradvist supplere, når nye veje åbnes, og omfordele når de åremålsbegrænsede koncessioner skal forlænges. Udgangspunktet skal her være ansøgernes evne og vilje til at rejse de fornødne start- og garantibeløb og til at tilrettelægge et bæredygtigt driftsgrundlag.

DRs og TV 2s særstilling ophæves. Licensopkrævningen og de fleste begrænsninger på lokal- og regionalstationernes organisationsform, samarbejdsmuligheder og programmer ophæves. DR og TV 2 sættes på aktier, og indtægtsgrundlaget ændres fra licens til koncessioneret eller sponsoreret programvirksomhed, jvf. nedenfor, og reklamer.

Ifølge modellen har staten, som et led i den positive mediepolitik, pligt til at organisere de kvalitetstilbud, som er nødvendige for samfundets trivsel, men ikke kan eksistere i privat regi.

Disse tilbud kan ikke defineres ud fra producent- eller transmissionsvirksomhedens ejer- eller indtægtsforhold, men alene efter kvalitetsmål. Høje krav om pålidelighed, samfundsmæssig relevans, uafhængighed og integritet, balance og alsidighed skal have første prioritet i produktionen - med virkning for valg og kritik af både emner, kilder, formidlingsformer, medarbejdere og ledelse.

I lyset af det medieudbud, der vil fremkomme fra anden side, kan man afstikke et virkefelt for den koncessionerede programproduktion til et overskueligt omfang og begrænsede omkostninger. Både lokal- og regionalstof, politistof, sport, popmusik, amerikanske actionfilm, gættelege, journalistisk telefon- og pladevendersnak, societyfilm og anden "familieunderholdning" skal nok komme fra markedet og lokale kræfter. Tilbage står opgaven med at producere og købe ind til følgende områder:

Produktionen af disse radio- og tv-programmer og sammensætningen af dem til fortløbende programmer bør udliciteres i store samlede blokke, først for et kortere åremål, siden for et noget længere (8-10 år), når den ønskede kvalitet er indarbejdet, og projektets økonomiske forsvarlighed er sikret. Modellen anser en samlet licitationskontrakt om en heldagsdækkende kanal for radio og tv - hver for sig eller sammen - for hensigtsmæssig, og med det givne udgangspunkt vil DR være et nærliggende valg. De programmer, der produceres inden for licenskontrakten, udsendes sammen med indkøbte lødige serier og programmer gennem én radiokanal og én tv-kanal. Men de stilles også gratis til rådighed for lokale stationer, der her kan få et kvalitativt løft og en materiel lettelse. Det samme tilstræbes ved fri adgang til programsamarbejde gennem netværk m.v.

De lokale stationers og selskabers ejerforhold og økonomi er som andre elektroniske mediers underkastet en offentligt tilgængelig registrering. Men i øvrigt fungerer de på markedsvilkår uden statstilskud. De kan organiseres enten som almindelige erhvervsvirksomheder i privat- eller selskabseje, som foreningsorganer eller som ikke-profitgivende institutioner. Driften finansieres dels ved reklamer og annoncer, dels ved evt. frivillig trykknap- og brugerbetaling, dels ved sponsorering samt private eller kommunale tilskud. Det er dog en forudsætning for sendetilladelsen, at stationens uafhængighed ikke gøres illusorisk ved tilskud fra én bestemt myndighed, ligesom der kan stilles specielle krav ved stationernes sammenlægning i kæder eller koncerner.

6.3.3. Modellens konsekvenser for reklameomsætningen (32)

TV
Vækst p.a.: 4% i 1997-1999, 8% i 2000, 10% i 2001-2002, 8% i 2003, 6% i 2004 og 5% i 2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

I forhold til en række af de øvrige modeller, hvor udbudet af reklametid i primetime er den stærkest begrænsende faktor, er denne model kendetegnet ved, at de begrænsende faktorer vil være landets økonomiske udvikling og størrelse, reklameniveau pr. indbygger, erhvervsstrukturen og den danske mentalitet, det vil sige den eventuelle modvilje mod en stor reklameintensitet i medierne.

Radio
Vækst p.a.: 7% i 1997-2000 og 5% i 2001-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

Dagblade
Vækst p.a.: 3% i 1997-1998, 2,25% i 1999-2001 og 2% i 2002-2005.

Det er vurderingen, at dagbladene vil miste markedsandele, når tv mediet bliver styrket i en så stor grad, som det er tilfældet i denne model.

Det forventede fald i kontaktprisen for tv-mediet vil sætte dagbladene under stort pres, da kontaktprisen på tv og dagblade og magasiner vil nærme sig hinanden. Der er dog stadig de store produktionsomkostninger i forbindelse med produktionen af tv-reklamer at tage hensyn til, når annoncørerne skal vælge mellem de to medier.

Magasiner
Vækst p.a.: 3,0% i 1997-1998 og 2,75% i 1998-2005.

Magasiner vil opleve de samme mekanismer som tilfældet er for dagbladene. Effekten antages dog at blive noget mindre, fordi de tv orienterede ugeblade i denne gruppe (f.eks. SE&HØR og BilledBladet) formodentlig vil opleve en substitution med tv-mediet. Det er derfor primært de traditionelle ugeblade, som vil opleve en øget konkurrence.

Tabel 20
Model II
MedierMio. kr.%
199520052005 (ref.)199520052005 (ref.)
TV1.4453.1002.28816,023,418,5
Radio1093341461,22,51,2
Dagblade4.7926.0606.16453,245,849,8
Magasiner2.4773.2733.32927,524,726,9
Øvrige1834604602,03,53,7
I alt9.00613.22712.388100100100
Kilde: Bilag 3

6.4. Model III

6.4.1. Mediepolitisk mål
Denne model er udarbejdet af Poul Erik Magnussen. Modellen gør opmærksom på, at hele mediebilledet i Danmark er ændret i de senere år. Lyttere og seere har fået mulighed for at vælge blandt et stort udbud af programmer fra både danske og udenlandske radio- og tv-stationer. Licensen er derfor ikke længere alene om at finansiere det stadigt voksende udbud, men er blevet suppleret af en voksende reklamefinansieret programvirksomhed. Udenlandsk ejede eller kontrollerede stationer sender nu med danske lyttere og seere som målgruppe. Denne udvikling er i virkeligheden kun lige begyndt.

I Danmark styres de elektroniske medier fortsat gennem et net af regler og lovgivning, som det er svært at gennemskue, og det er yderst tvivlsomt, om det i længden vil være muligt at sætte ret mange restriktioner for de elektroniske medier. Den teknologiske udvikling vil - uanset om alle finder det ønskeligt eller ej - føre til en næsten 100 % liberalisering i løbet af det næste årti.

Her overfor står det generelle hensyn til at ruste dansk tv og radio samt dansk tv- og radioproduktion, før liberaliseringen for alvor er en realitet. Hensynet til at bevare alsidige og mangfoldige kulturelle tilbud til danske lyttere og seere samt en uafhængig og tilstræbt objektiv national nyhedstjeneste bør have højeste prioritet.

Det mediepolitiske mål for denne model er således, at ytringsfrihed og valgfrihed, herunder valgmuligheder mellem alsidige, mangfoldige og dansk producerede programmer, skal forøges. Danskernes adgang til en væsentlig og tilstræbt objektiv nyhedsformidling skal sikres. Derfor skal etableringsretten, så langt som muligt, udvides i retning af forholdene for de trykte medier, under hensyn til at sendefrekvenser fortsat er en knap ressouce.

6.4.2. Modellens indhold
For at opnå disse mål opstiller modellen tre krav, der skal opfyldes.

For det første skal der være to koordinerede tv-kanaler, som med fuld licensfinansiering kan sammensætte deres programudbud ud fra seernes ønsker og behov uden først at anlægge cost-benefit-hensyn, f.eks. med vægt på danske programmer, herunder både relativt dyre programmer (dramatik, dokumentar) og programmer til særlige målgrupper (børn og andre skiftende mindretalsinteresser) i den bedste sendetid for målgruppen.

For det andet skal licens- og reklamefinansiering holdes adskilt, så det private tv-tilbud kan udvikles i fri konkurrence inden for de rammer, der fremgår af det tredje krav nedenfor.

For det tredje skal nyheds- og aktualitetsprogrammer af et nærmere bestemt omfang sikres i det samlede system,

Disse geografisk bestemte samfundsopgaver løses ved licensbetalt public service, ved koncessionsbetingelser for adgang til de begrænsede frekvenser for private kanaler og/eller med skattemidler.

Modellen forestiller sig, at kravene kan realiseres ved anvendelse af en af de fire mulige digitale tv-kanaler på det hidtil ubenyttede landsdækkende frekvenssæt. To af de digitale kanaler tildeles DR. Den ene skal anvendes til parallelsending af den nuværende, landsdækkende kanal, og den anden til en ny supplementskanal. Regionerne kan deltage i begge disse DR-kanaler, således at de daglige regionale udsendelser placeres på den allerede nu landsdækkende kanal. Det nævnes i modellen, at regionerne reelt allerede er licensbetalte, og et samarbejde mellem DR-TV og regionerne ses som en klar følge af den velbegrundede deling mellem en licensbetalt og en kommerciel sektor i tv-systemet. De to koordinerede kanaler bør endvidere som en del af public service opgaven samarbejde med ikke-kommercielle lokale tv-stationer ved at åbne sendetidsvinduer for dem regionalt og landsdækkende. To kanaler hos DR vil efter modellens skøn kunne realiseres uden licensforhøjelse gennem bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet og stordriftsfordelene.

Ifølge modellen er der brug for én national, reklamefinansieret kanal, nemlig på den nuværende TV 2-frekvens. Denne kanal skal baseres på en koncession, fordi den i praksis får et nationalt dækkende reklamemonopol. Koncessionsmodellen er generelt et smidigt redskab til at sikre de givne vilkårs overholdelse uden en politisk udpeget bestyrelse. F.eks. skal stationen have pligt til at drive en nyhedstjeneste på højt professionelt niveau og til at sende mindst 50% danske programmer, ligesom der kan stilles krav til sammensætningen af ejerkredsen. Kanalen skal naturligvis ikke pålægges koordinering med de licensfinansierede kanaler. Koncessionen skal antagelig auktioneres, og den skal indebærer at koncessionshaveren overtager TV 2 med aktiver og passiver.

Med hensyn til de to digitale kanaler, der ikke tildeles DR (i et eventuelt samarbejde med regionerne), kan TV 2 benytte den ene til parallelsending af det nuværende program. Der er ikke taget stilling til anvendelsen af den fjerde og sidste kanal. Det må afhænge af den mediepolitiske situation til den tid, hvad der er mest behov for.

Lokal-tv skal stilles frit, herunder med ret til at danne netværk. De lokale stationer vil få en lille hjælp ved regionernes overgang til licensfinansiering. De lokale stationer skal også have en koncession. Det vil endvidere være rimeligt af hensyn til konkurrencen med TV 2, at et lokalt netværk pålægges at finansiere en vis del lokale udsendelser, ligesom programfladen skal indeholde et minimum af danske programmer, stigende med netværkets markedsandel. På satellit- og kabelområdet tillades "local inserts" af reklamer. Uden de hidtidige public service forpligtelser skal TV 2 ikke beskyttes mod denne konkurrence.

Ifølge modellen har den licensfinansierede radio de samme public service opgaver som tv med nyheds- og aktualitetsprogrammernes tilstræbte objektivitet og alsidighed samt kultur og folkeoplysning. Som medie udnyttes radioen bedst ved, at så mange kanaler som nødvendigt planlægges differentieret under samme hat. Derfor tildeler denne model den fjerde ubenyttede FM-kanal til DR, der endvidere skal kunne sende sine programmer på DAB, når dette bliver muligt. Dette skal give DR et fuldt udfoldet fire-kanal system på både FM og DAB. De øvrige DAB-sendemuligheder udbydes i koncession.

På det lokale radio-område foreslås den såkaldte to-lags model, hvor der afsættes ca. 25 1-3 kW-sendemuligheder til kommercielle lokalradioer. Radioerne kan danne netværk.

De ikke-kommercielle lokalradioer skal kunne støttes med skattemidler. Endvidere bør DR give plads - både regionalt og landsdækkende - for dele af disse radioers programmer.

6.4.3 Modellens konsekvenser for reklameomsætningen TV
Vækst p.a.: 6% i 1997, 5% i 1998, 4% i 1999-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

  1. Flere produkter (øl, spiritus og håndkøbsmedicin). Det vil have en effekt 50 mio. kr.
  2. Øget sendetid. Det vil have betydning i højsæsoner, og medføre en effekt på 25 mio. kr.
  3. Reklameafbrydelse af programmerne (breaks). Det vil kunne give en effekt på yderligere 100 mio. kr. Det er dog vanskeligt at vurdere effekten af breaks, fordi det vil være op til den enkelte tv-station at vælge en balance mellem det forretningsmæssige og hensynet til seernes tolerance.
Reklameomsætningen på TV 2s anden kanal vil afhænge af penetrationen for digital tv, jf. bilag 4.

Negativ effekt i forhold til referencescenariet:

Radio
Vækst p.a.: 6% i 1997-2000 og 4% i 2001-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:-
Netværk vil medføre, at der bliver øget vækst for radioreklamer. Det forudsættes, at salgsorganisationen bliver udbygget i forhold til i dag, og lokalradioerne må forventes at få mere kommercielt fokus (effekt: 10 mio. kr. i 1997, 15 mio. kr. i 1998 og 20 mio. kr. i 1999).-

Det antages desuden, at nye produkter på radiosiden vil have en effekt på 10 mio. kr i 1997.

Tabel 21
Model III
MedierMio. kr.%
199520052005 (ref.)199520052005 (ref.)
TV1.4452.9082.28816,022,218,5
Radio1092481461,21,91,2
Dagblade4.7926.1646.16453,247,049,8
Magasiner2.4773.3293.32927,525,426,9
Øvrige1834604602,03,53,7
I alt9.00613.11012.388100100100
Kilde: Bilag 3

Dagblade
Vækst p.a.: 3% i 1997-1998, 2,5% i 1999-2001 og 2,25% i 2002 2005.

De for modellen anslåede vækstrater antages ikke at blive påvirket af andre medietyper. Derfor er ovenstående vækstrater identiske med dem, der gælder for referencescenariet.

Magasiner
Vækst p.a.: 3% i 1997-2005.

De for modellen anslåede vækstrater antages ikke at blive påvirket af andre medietyper. Derfor er ovenstående vækstrater identiske med dem, der gælder for referencescenariet.

6.5. Model IV

6.5.1. Mediepolitisk mål
Denne model er udarbejdet af Bent Helvang. Ifølge modellen bør målet med fremtidens mediestruktur være, at der bliver plads til alle, der ønsker at være med.

Ud over det kulturpolitiske aspekt ved public service funktionen, der sikrer at alle facetter af det danske samfundsliv kommer til orde, er der også et geografisk og et erhvervspolitisk aspekt.

Ved at sikre, at alle niveauer af medier får mulighed for at eksistere, sikres der på nationalt, regionalt og lokalt plan et alsidigt udbud af medier, så forbrugerne får et righoldigt udvalg, både når det gælder information, nyheder og underholdning. Endelig sikrer attraktive forhold for de elektroniske medier i Danmark, at der bliver mulighed for på markedsøkonomisk basis at fastholde og udbygge en dansk medieindustri, som ikke alene økonomisk, men også kulturelt er af stor betydning for det danske samfund.

6.5.2. Modellens indhold
Modellen tager udgangspunkt i den nuværende frekvensfordeling samt de nuværende regler for satellitnedtagning. Det lægges endvidere til grund, at reklamereglerne løsnes, således at de svarer til minimumsreglerne i EU-direktivet. Under denne forudsætning forventes det, at tv-reklamemarkedet fordobles inden for fem år. På denne baggrund søger modellen at opstille en løsning, der skaffer plads til alle.

DR fortsætter som en licensfinansieret institution med public service forpligtelser. TV 2s hidtidige regionale stationer overgår til samarbejde med DR. Regional-tv er ifølge modellen en naturlig pendant til DRs regionalradio. De regionale tv-stationer bør derfor indgå i en licensfinansieret sammenhæng - enten som en del af eller i samarbejde med DR på DRs nuværende kanal. Som public service tv er det naturligt, at regional-tv er licensfinansieret.

Modellen anser det i længden for uholdbart for TV 2 at leve med de nuværende reklameregler, samtidig med at udenlandske satellitkanaler kan anvende mere lempelige regler. TV 2 (og andre tv-virksomheder) bør derfor have lov til at bruge de samme regler, nemlig tv-direktivets minimumsregler. Adskillelsen mellem TV 2 og TVR er uhensigtsmæssig og omkostningskrævende og bør derfor ophæves, så TV 2 kan fungere som én sammenhængende enhed. Den nuværende blandingsfinansiering af TV 2 er også uhensigtsmæssig og bevirker, at stationen i modsætning til det rent licensfinansierede DR og rent reklamefinansierede kanaler skal tage modsatrettede hensyn. TV 2 bør derfor være 100% reklamefinansieret. Samtidig vil det være naturligt, at TV 2 frigøres fra sine public service forpligtelser, så stationen står frit i konkurrencen med de øvrige kommercielle tv-kanaler. Endelig foreslår modellen, at TV 2 omdannes til et statsligt aktieselskab, hvor private får mulighed for at købe aktier, men hvor staten i første omgang bevarer en bestemmende indflydelse. Senere kan man privatisere TV 2 helt.

Den såkaldte tredje landsdækkende kanal, som er ubenyttet, reserveres til fire digitalt udsendte tv-kanaler. Herved kan DR få en ekstra tv-kanal. Derudover har DR behov for at kunne parallelsende sit nuværende program. De to øvrige kanaler reserveres til TV 2 og lokal-tv, der ligeledes har behov for at kunne parallelsende digitalt for at følge med udviklingen. På denne måde sikres alle de danske kanaler en plads i den digitale fremtid.

De lokale tv-stationer bør stå frit med hensyn til at indgå netværkssamarbejde, så især provinsens lokale tv-stationer får økonomisk mulighed for at etablere en fuld programflade. Det er forudsætningen for, at de kan overleve i den skærpede konkurrence. Hvis der skal være en realistisk mulighed for, at de lokale tv-stationer kan planlægge og forrente deres betydelige investeringer, kræver det sendetilladelser af længere varighed end i dag. Sendetilladelserne bør derfor være rullende 10-årige tilladelser. For at give større ensartethed og sikkerhed med hensyn til vilkårene for sendetilladelser bør der centralt fastsættes snævre rammer for, hvad de lokale nævn kan beslutte. Medlemmerne af de lokale nævn skal repræsentere såvel erhvervsmæssig som kulturel og mediemæssig indsigt. Med de mangeartede interesser, der i dag er repræsenteret på de enkelte lokale tv-frekvenser, vanskeliggører endelig bestræbelserne på at skabe en sammenhængende og attraktiv lokal programflade. Der bør derfor sættes en øvre grænse på fem sendetilladelseshavere pr. frekvens. Endelig bør sendestyrken forøges. Ændringerne for lokal-tv bør gennemføres allerede 1. januar 1996, da udviklingen i øjeblikket går meget hurtigt.

De ikke-kommercielle lokale tv-stationer, der opfattes som en del af en mere løs public service forpligtelse, kan sikres gennem offentlig støtte. Disse tv-stationer har ikke økonomisk mulighed for at realisere en fuld programflade og bør derfor sikres vinduer på andre tv-kanaler - mest naturligt på en licensfinansieret kanal.

Kabelfødt radio og tv samt satellitdistribueret radio og tv bør ikke pålægges andre restriktioner end dem, der er indbygget i EU reglerne.

Den fjerde landsdækkende radiokanal tildeles DR. De frekvenser, der ikke er tildelt DR, fordeles til lokale radioer på en sådan måde, at flest muligt af de radioer, der ønsker kommerciel drift, opnår dækningsområder, der gør dette muligt. Samtidig skal flest muligt af de ikke-kommercielle radioer gives en sendestyrke på 160 W.

De sidste 10 års udvikling inden for lokalradioområdet har desuden vist, at der er behov for at sikre såvel kommercielle som ikke kommercielle lokalradioer, så begge typer får de udfoldelsesmuligheder, som de har behov for.

De lokale radiostationer bør stå frit med hensyn til netværkssamarbejde, således at lokalradioerne f.eks. kan etablere en fælles national nyhedsformidling. Da kommercielle lokalradioer må betragtes som virksomheder, bør de med hensyn til ejerskabsregler underlægges samme regler som det øvrige erhvervsliv, herunder de trykte medier.

Ligesom på tv-området bør tilladelserne være 10-årige rullende tilladelser af hensyn til investeringerne.

De nuværende reklameregler lægger en betydelig begrænsning på lokalradioernes indtægtsmuligheder set i forhold til andre medier. Der bør her gælde de samme regler som for øvrige elektroniske medier i overensstemmelse med tv-direktivet.

Ligesom for tv-området bør der sættes snævrere rammer for de lokale nævns kompetence. Der har været tendens til, at de lokale nævn stiller mere og mere præcise krav til programindholdet. Sådanne krav har i realiteten karakter af forhåndscensur og er, uanset om man i øvrigt måtte ønske at begrænse antallet af elektroniske medier, fuldstændig uforenelige med den grundlovssikrede ytringsfrihed.

Der er også brug for en forøgelse af de kommercielle lokalradioers sendeeffekt. Som udgangspunkt skal signalet over alt i sendetilladelsesområdet være at samme styrke som DRs programmer. For at opfylde dette krav må effekten være 3 kW og derudover skal senderen placeres i en forøget højde over jorden under hensyn til områdets udstrækning og geografiske beskaffenhed. De øvrige lokalradioer skal sættes op til 160 W sendestyrke.

For kommerciel lokalradiodrift er det uholdbart, at frekvensen skal deles med andre udbydere. Radioer, specielt i storbyer, kan have forskellige målgrupper. Kommerciel lokalradiodrift er samtidig også et konkurrencebetonet erhverv. Frekvensdeling med en konkurrent er ikke holdbar. Hvis én station har investeret mange penge i gode programmer med nyheder m.m. samt markedsføring af frekvensen, kan andre stationer på frekvensen blot optræde som "free riders". Desuden kan stationen, der ligger i "rygvind" på frekvensen, "dumpe" sine reklamepriser på grund af et lavere omkostningsniveau.

De lokale radioer bør ligesom DR have adgang til DAB sendemuligheder.

Koda- og Gramex-afgifterne skal nedsættes, så de står i forhold til radioernes indtægter.

6.5.3 .Modellens konsekvenser for reklameomsætningen TV
Vækst p.a.: 6% i 1997, 5% i 1998 og 4% i 1999-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

  1. Flere produkter (øl, spiritus og håndkøbsmedicin). Det vil have en effekt 50 mio. kr.
  2. Øget sendetid. Det vil have betydning i højsæsoner og medføre en effekt på 25 mio. kr.
  3. Reklameafbrydelse af programmerne (breaks). Det vil kunne give en effekt på yderligere 100 mio. kr. Det er dog vanskeligt at vurdere effekten for breaks, fordi det vil være op til den enkelte TV-station at vælge en balance mellem det forretningsmæssige og hensynet til seernes tolerance.

Reklameomsætningen på TV 2s anden kanal vil afhænge af penetrationen for digitalt tv.

Negativ effekt i forhold til referencescenariet:
Hvis de regionale tv-kanaler bliver licensfinansierede, antages det at have en negativ effekt på -20 mio. kr. i 1997 og -15 mio. kr. i 1998.

Radio
Vækst p.a.: 6% i 1997-2000 og 4% i 2001-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

Tabel 22
Model IV
MedierMio. kr.%
199520052005 (ref.)199520052005 (ref.)
TV1.4452.7932.28816,021,518,5
Radio1092681461,22,11,2
Dagblade4.7926.1646.16453,247,449,8
Magasiner2.4773.3293.32927,525,626,9
Øvrige1834604602,03,53,7
I alt9.00613.01512.388100100100
Kilde: Bilag 3

Dagblade
Vækst p.a.: 3% i 1997-1998, 2,5% i 1999-2001 og 2,25% i 2002 2005.

Det er vurderingen, at dagbladene på kort sigt ikke vil opleve et øget pres på grund af indførelse af en ekstra tv-kanal og en landsdækkende radiokanal.

Magasiner
Vækst p.a.: 3% fra 1997-2005.

De i modellen anslåede vækstrater antages ikke at blive påvirket af andre medietyper. Derfor er ovenstående vækstrate identisk med den, der er anført i referencescenariet.

6.6. Model V

6.6.1. Mediepolitisk mål
Denne model er udarbejdet af Anders Krarup. Modellen tager udgangspunkt i den øgede internationale konkurrence, som giver nye betingelser for den politiske beslutningsproces og danske medievirksomheder. DR og TV 2 vil møde en stærkere konkurrence om seernes bevågenhed, og TV 2 vil få stærkere konkurrence på reklameindtægterne.

Det kan således ikke lade sig gøre at opretholde status quo i det danske medielandskab. Målet for dansk mediepolitik må på denne baggrund være at sikre de optimale organisatoriske og finansielle rammer for national og regional dansk tv-produktion.

6.6.2. Modellens indhold
Den stigende konkurrence fra udenlandske stationer og et stigende samlet tv-forbrug bekræfter behovet for en fortsat stærk dansk public service funktion.

Ifølge denne model er konkurrence mellem DR og TV 2 på nyheds- og aktualitetsområdet om at være bedst til at udsende programmer, som er attraktive, d.v.s. udbytterige, underholdende og engagerende, en nødvendighed for totalt set at sikre de danske seere et alsidigt og mangfoldigt kvalitetsudbud af tv-programmer.

Den store samlede markedsandel, DR og TV 2 har, er dokumentation for, at beslutningen om at oprette to selvstændige public service stationer har bragt styrke og dynamik til dansk fjernsyn.

De nødvendige muligheder for at udvikle og øge produktionen og udbudet af dansk fjernsyn sikres med en fordeling af de fire mulige, digitale, jordbaserede tv-kanaler fra 1998 med to kanaler til DR og to kanaler til TV 2 med mulighed for styrkelse af den danske produktion, herunder de regionale udsendelser.

De nødvendige investeringer i bl.a. digitalt tv foreslås finansieret med éngangsbeløb fra de opsparede licensmidler eller med årlige tilskud over licensen.

DR-TV skal fortsat finansieres med licens.

TV 2 omdannes til et statsligt aktieselskab, men skal fortsat finansieres med en blanding af licens, reklameindtægter og øvrige indtægter. Det anses herunder for væsentligt, at ejerskabet til UHF sendernettet formelt tillægges TV 2, for at TV 2 kan udnytte nettet til nye tjenester og derigennem få optimale muligheder for at udbyde en bred vifte af ydelser på et forretningsmæssigt grundlag. Forholdet mellem reklame- og licensfinansiering foreslås vurderet ved samlede overvejelser hvert femte år af markedets udvikling og kravene til public service stationerne, herunder kravene til TV 2s regionale udsendelsesvirksomhed. De danske reklameregler skal tilpasses minimumsbegrænsningerne i EU-direktivet bortset fra, at reklameafbrydelser i programmerne ikke skal tillades.

Finansieringen skal sikre styrke til, at produktionen af dansk kvalitetsfjernsyn nationalt og regionalt fortsat kan udvikles i indbyrdes konkurrence mellem to public service stationer - for TV 2s vedkommende i samarbejde med det private produktionsmiljø og regionerne.

Det anses i modellen for en forudsætning for et fortsat dansk produktionsmiljø, at TV 2 fastholdes på entreprisemodellen i en public service funktion med tilstrækkelige midler til den ønskede programvirksomhed og -udvikling.

Den fjerde landsdækkende FM-kanal tildeles TV 2, som hermed får øgede muligheder for at opfylde den del af public service funktionen, der består i at bidrage til borgernes mulighed for at ytre sig og modtage information. Her har navnlig radioen en funktion som folkeligt debatforum og oplysningsmedie.

Alsidigheden i udbudet af landsdækkende radio forekommer at være tilsvarende væsentlig. Med en uafhængig, public service funderet radiokanal drevet af TV 2 vil DRs nuværende monopol på landsdækkende radio kunne brydes uden omkostninger for statskassen.

DAB-frekvenserne bør følge tildelingen af de analoge kanaler, således at DR kan videreføre sine tre landsdækkende kanaler og de ni distrikter på DAB, og TV 2 kan videreføre den uafhængige radiokanal på DAB.

De lokale medier, der har deres styrke og berettigelse i at bidrage til en styrkelse af den lokale, demokratiske debat - public access funktionen - opdeles i en tolagsstruktur, hvor medierne kan vælge mellem lokalt baseret reklamefinansiering eller finansiering under folkeoplysningsloven, evt. med kommunale tilskud.

De lokale medier må således vælge mellem denne finansieringsform eller rent kommercielle vilkår med lokale reklamer. De lokale medier må for at opfylde funktionen som lokale forpligtes på den lokale dimension i deres programudbud. Netværk tillades ikke. Sendetilladelserne udstedes fortsat lokalt.

6.6.3. Modellens konsekvenser for reklameomsætningen

TV
Vækst p.a.: 6% i 1997, 5% i 1998 og 4% i 1999-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

Alt i alt vil dette marked få tilført 85 mio. kr. i 1997. Det skønnes, at dette beløb vil blive tilført som en éngangseffekt via en øget reklameindsats fra annoncørernes side. Herefter vil disse produkter følge den anslåede vækstrate som beskrevet ovenfor.

Med hensyn til reklameomsætningen på TV 2s anden kanal, vil denne være afhængig af penetrationen for digitalt tv.

Tabel 23
Model V
MedierMio. kr.%
199520052005 (ref.)199520052005 (ref.)
TV1.4452.6142.28816,020,318,5
Radio1092981461,22,31,2
Dagblade4.7926.1646.16453,247,949,8
Magasiner2.4773.3293.32927,525,926,9
Øvrige1834604602,03,63,7
I alt9.00612.86612.388100100100
Kilde: Bilag 3

Radio
Vækst p.a.: 6% i 1997-2000 og 5% i 2001-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

Dagblade
Vækst p.a.: 3% i 1997-1998, 2,5% i 1999-2001 og 2,25% i 2002 2005.
Det antages at dagbladene på kort sigt ikke vil opleve et stort pres på grund af indførelsen af en ekstra tv-kanal og en landsdækkende radiokanal. Dog må presset på længere sigt formodes at vokse på dette medie.

Magasiner
Vækst p.a.: 3% i 1997-2005.

De i modellen anslåede vækstrater antages ikke at blive påvirket af andre medietyper. Derfor er ovenstående vækstrate identisk med referencescenariets.

6.7. Model VI

6.7.1. Mediepolitisk mål
Denne model er udarbejdet af Frands Mortensen. Modellen søger at tage højde for den kendsgerning, at en kulturelt begrundet dansk mediepolitik for de elektroniske medier efter vedtagelsen af teleforligets fase 1 og i forventning om indholdet af dets fase 2 alene kan forholde sig til de jordbaserede sendemuligheder. En særlig dansk politik på kabelområdet er ikke realistisk, og en særlig dansk politik for anvendelsen af satellitkommunikation synes heller ikke fremgangsrig. Her kan kun fælleseuropæiske regler få fornøden gennemslagskraft (dog med forbehold for regler om reklameafbrydelser af programmerne).

Desuden søger modellen at fastholde den enestående position, de landsdækkende danske tv-kanaler har i forhold til nationens brug af tv-mediet. Netop fordi Danmark ikke har tilladt ren kommerciel udnyttelse af landsdækkende jordbaserede frekvenser, men reserveret dem til public service anvendelse, kan man konstatere et relativt stort forbrug af nationalt tv af en vis kvalitet. Den danske løsning med to public service tv-kanaler i indbyrdes konkurrence og med en blandingsfinansiering af den ene, mens den anden er rent licensfinansieret, der har været udsat for megen national kritik og international undren, har i praksis vist sig meget robust og succesrig. Den bør derfor videreføres så længe som muligt.

Herudover har modellen følgende målsætning:

6.7.2. Modellens indhold
DR deles i to helt selvstændige institutioner: TV 1 og DR-Radio. Institutionerne licensfinansieres, og de får egne bestyrelser og ledelser. DRs hidtidige licens deles mellem TV 1 og DR-Radio.

TV 2 opretholdes i sin nuværende skikkelse, dvs. med regioner, blandingsfinansiering og med restriktioner på reklameafbrydelse af programmerne. Der gennemføres gældssanering for TV 2, sammenlægning af TV 2 og TVR, friere budgetforhold m.v. TV 2s økonomi skal styrkes ved hjælp af forøget licens, som dels skal udfylde de mangler, der allerede er i dag, dels skal kompensere for det reklameindtægtstab, TV 2 kommer ud for i fremtiden.

Det tredje frekvenssæt for landsdækkende tv tages i brug omkring 1998 som fire digitale kanaler. To kanaler gives til TV 1 og to til TV 2.

Det fjerde landsdækkende FM-frekvenssæt gives til DR-Radio, der således får rådighed over alle fire radiokanaler, som kan koordineres i forhold til lytterne.

DAB-systemet udnyttes på den måde, at DR-Radio skaffes plads til paralleludsendelse af de eksisterende kanaler. De øvrige DAB muligheder tages der ikke stilling til endnu. Det vil sige, at de indtil videre står ubrugte hen.

DR-Radio kan herefter frit samarbejde med begge de to uafhængige, landsdækkende public service tv-stationer.

Der oprettes mellem 20 og 30 lokale, reklamefinansierede radiostationer med større sendeeffekt end de nuværende lokalradioer. Disse stationer får monopol på radioreklame i deres geografiske område, hvilket betyder at de kan tjene så meget, at de kan levere en rimelig forbedring af kvaliteten - især på nyhedsområdet. At der ikke findes en landsdækkende reklameradio, gør også deres forhold bedre. Sendetilladelserne erhverves via koncession fra et centralt nævn. De får tilladelse til netværk på nyheder og natudsendelser. Ellers skal de udøve programvirksomheden selvstændigt.

I så vidt muligt hver kommune (sendemulighederne for de kommercielle radioer prioriteres højere) kan der oprettes ideelle lokale radiostationer finansieret af lokale midler (ikke reklame). Lokale nævn uddeler tilladelse næsten som i dag. Netværk er ikke tilladt. Derimod vil der være mulighed for "vinduer" hos regionalradioerne.
Der oprettes på koncessionsbasis, hvor det er frekvensmæssigt muligt, en række kommercielle, reklamefinansierede lokale tv stationer. Netværk tillades. Reklamereglerne bliver de samme som for TV 2. I koncessionsbetingelserne opstilles krav om tilbageføring af en del af den samlede indkomst fra de netværkede aktiviteter til de lokale stationer, der skal producere lokale nyheder og aktualitetsstof.

Ideelle, lokale tv-stationer, finansieret af lokale midler (ikke reklame) gives ikke egne frekvenser, men sikres vinduer i de kommercielle kanaler (som et led i disses koncessionsbetingelser). De kan dog også forhandle sig til vinduer hos regional-tv.

De penge, der kommer ind ved uddeling af koncessioner til kommerciel radio- og tv-virksomhed, samles i en fond. Herfra anvendes midlerne til uddannelse af personer, der arbejder i de ideelle, lokale radio- og tv-stationer samt til støtte af eksperimenter, særligt bekostelige udsendelsestyper og lignende hos de ideelle radio- og tv-stationer.

Kabelfødt radio med reklamer bliver lovligt. Det samme gælder kabelfødt tv. Der skal her gælde samme reklameregler som for satellitradio og -tv. "Local inserts" af reklamer i satellit retransmissioner gøres lovlige.

6.7.3. Modellens konsekvenser for reklamemarkedet

TV
Vækst p.a.: 6% i 1997, 5% i 1998 og 4% i 1999-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

På længere sigt vil TV 2s anden kanal - i takt med penetrationen af digitalt tv - også udvide markedet.

Radio
Vækst p.a.: 4% i 1997-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

Dagblade
Vækst p.a.: 3% i 1997-1998, 2,5% fra 1999-2001 og 2,25% i 2002 2005.

Det antages at dagbladene ikke på kort sigt vil opleve noget stort pres på grund af indførelsen af en ekstra tv-kanal og en landsdækkende radiokanal. Dog må presset på længere sigt på dette medie formodes at vokse.

Magasiner:
Vækst p.a.: 3% i 1997-2005.

De i modellen anslåede vækstrater antages ikke at blive påvirket af andre medietyper. Derfor er den anførte vækstrate identisk med den, som gælder for referencescenariet.

Tabel 24
Model VI
MedierMio. kr.%
199520052005 (ref.)199520052005 (ref.)
TV1.4452.7142.28816,021,218,5
Radio1091601461,21,21,2
Dagblade4.7926.1646.16453,248,149,8
Magasiner2.4773.3293.32927,526,026,9
Øvrige1834604602,03,63,7
I alt9.00612.82712.388100100100
Kilde: Bilag 3

6.8. Model VII

6.8.1. Mediepolitisk mål
Denne model er udarbejdet af Frede Jørgensen (33). Modellen søger især at styrke opfyldelsen af public service målsætningerne for DR og TV 2.

6.8.2. Modellens indhold
DR og TV 2 fastholdes som public service radio- og tv-stationer. Styrkelsen af public service skal ske gennem:

DR og TV 2 skal fortsat sende på de eksisterende VHF- og UHF-net. Det ubenyttede landsdækkende UHF-frekvenssæt anvendes til fire digitale tv-kanaler. To af de digitale kanaler anvendes til parallelsending af DRs og TV 2s nuværende programmer. Desuden tilbydes DR og TV 2 hver en kanal mere. Hvis DR og/eller TV 2 ikke ønsker at udnytte denne mulighed, udbydes kanalen eller kanalerne i licitation.

Det ubenyttede fjerde landsdækkende FM-frekvenssæt tildeles DR. Når digital radio (DAB) bliver mulig, skal DR have mulighed for at udsende alle sine programmer ad denne vej. Modellen tager ikke stilling til udnyttelsen af de resterende DAB-muligheder.

DR finansieres af licensmidler, mens TV 2 finansieres af licensmidler og reklameindtægter i forholdet 1:3. Både DR og TV 2 kan have supplerende indtægter ved sponsorering.

De danske reklameregler skal udnytte direktivets muligheder fuldt ud, dog må reklamer kun bringes mellem programmerne.

TV 2s gæld skal eftergives. Radiofonden og TV 2-fonden nedlægges, hvilket bl.a. betyder, at TV 2 umiddelbart kan råde over reklameindtægterne. Overskydende licensmidler fordeles halvårligt mellem DR og TV 2 i forhold til den budgetterede licensindtægt.

TV 2 omdannes til et statsligt aktieselskab og får ejerskabet til det UHF-sendernet, stationen anvender. TV 2 kan herefter udnytte nettet til andre tjenester. DR og TV 2 må gerne drive anden virksomhed og udnytte overskuddet, når blot aktiviteterne har egen økonomi og ikke belaster public service virksomheden.

På lokalradio-området indføres en to-lagsmodel, bestående af kommercielle lokalradioer og idébetonede nærradioer. De kommercielle lokalradioer får et større dækningsområde end mange af de nuværende lokalradioer. De skal have frihed til at samarbejde så meget de vil, f.eks. om økonomi, reklamer og udsendelser. Til gengæld må der ikke ydes offentlige tilskud til dem. Sendetilladelserne skal udstedes centralt, evt. af det audiovisuelle råd.

De idébetonede nærradioer skal sende til et område på maksimalt 1 4 kommuner afhængigt af befolkningsunderlaget. Det forudsættes, at den eller de kommuner, radioen sender til, betaler gebyrer for brug af frekvenserne og stiller sendefaciliteter til rådighed. Den enkelte nærradio betaler selv APL-linje og studiefaciliteter.

Når nærradioen ikke selv sender, skal dens sendemulighed, hvis nærradioen selv ønsker det og uden udgift for nærradioen, kunne benyttes af den nærmeste kommercielle lokalradio. En årlig tips- og lottopulje skal gøres til en permanent støtteordning for nærradioer efter ansøgning. Der skal ikke ydes yderligere statslige tilskud.

Lokal-tv skal have samme frihed som de kommercielle lokalradioer, dog således at mindst 15% af programfladen i tidsrummet fra kl. 16 til 24 (fraregnet reklamer og teleshop) skal være lokalt relateret. Sendetilladelserne udstedes centralt, evt. af det audiovisuelle råd. I forbindelse med sendetilladelsen fastsættes et teknisk, geografisk og økonomisk passende dækningsområde.

Kabelfødt radio og tv skal henvises til finansiering via abonnement, dekodersalg og lignende. Der må ikke benyttes reklamer, sponsorering eller teleshop, heller ikke i form af local inserts.

Det nuværende lovgrundlag for fællesantenneforeninger og kabel programfordelere skal endvidere revideres betydelig med henblik på at skabe større frihed og mere demokrati på området.

6.8.3. Modellens konsekvenser for reklameomsætningen

TV
Vækst p.a.: 6% i 1997, 5% i 1998 og 4% i 1999-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

Med hensyn til reklameomsætningen på TV 2s anden kanal, så vil denne naturligvis være afhængig af penetrationen af digitalt tv.

Radio
Vækst p.a.: 6% i 1997-2000 og 4% i 2001-2005.

Radioreklameomsætningen vil stige, når netværk tillades og radiostationerne tildeles større dækningområde. De lokale stationer vil have mulighed for at samarbejde gennem enten gensending af programmer eller egentlig netværk (networking). Det vil antageligt medføre, at stationerne får et mere kommercielt fokus samt give en vis synergieffekt. Effekten forventes at blive 10 mio. kr. i 1997, 15 mio. kr. i 1998 og 20 mio. kr. 1999.

Det antages at nye produkter i EU-direktivet på radiosiden vil have en effekt på 10 mio. kr. i 1997.

Dagblade
Vækst p.a.: 3% i 1997-1998, 2,5% i 1999-2001 og 2,25% i 2002 2005.

Det antages, at dagbladene på kort sigt ikke vil opleve noget stort pres på grund af indførelsen af en ekstra tv-kanal og en landsdækkende radiokanal. Dog må presset på længere sigt formodes at vokse på dette medie.

Magasiner
Vækst p.a.: 3% i 1997-2005.

De for modellen anslåede vækstrater antages ikke at blive påvirket af andre medietyper. Derfor er den nævnte vækstrate identisk med den, som er anført i referencescenariet.

Tabel 25
Model VII
MedierMio. kr.%
199520052005 (ref.)199520052005 (ref.)
TV1.4452.7482.28816,021,218,5
Radio1092481461,21,91,2
Dagblade4.7926.1646.16453,247,649,8
Magasiner2.4773.3293.32927,525,726,9
Øvrige1834604602,03,63,7
I alt9.00612.95012.388100100100
Kilde: Bilag 3

6.9. Model VIII

6.9.1. Mediepolitiske mål
Denne model er udarbejdet af Susanne Christiansen. Den tager udgangspunkt i et ønske om at vedligeholde og udbygge en stærk ikke-kommerciel sektor for både radio og tv med så righoldigt og alsidigt programudbud som muligt. Det anses for nødvendigt af bl.a. demokratiske grunde i den stadig stigende konkurrence med kommercielle medier fra såvel national som international side.

I denne model ses de lokale ikke-kommercielle medier som en del af public service medierne - ikke sådan at forstå, at hvert enkelt lokalt medie skal leve op til de samlede public service forpligtelser, men at den samlede sum af lokale medier, såvel folkeoplysende, debatskabende som idébaserede bidrager til samfundets krav om public service.

Det er vigtigt, at der sikres et stærkt ikke-kommercielt tilbud, der dækker såvel lokal som regional og national debat og nyhedsformidling, og samtidig giver mulighed for alle borgeres adgang til at ytre sig på egne præmisser uafhængig af f.eks. økonomisk formåen, religiøs eller politisk opfattelse.

6.9.2. Modellens indhold Radio
For radioområdet gælder ifølge modellen, at DR skal have den fjerde landsdækkende FM-kanal for at sikre så stærk en ikke-kommerciel radiospredning som muligt. Forudsætningen er dog, at DR samarbejder med de ikke-kommercielle lokalradioer, f.eks. via Danmarkskanalen.

Hver kommune skal tildeles mindst én frekvens til brug for lokalradiovirksomhed, og sendestyrken skal være så kraftig som muligt. Den skal afpasses efter geografiske forhold og ikke efter spørgsmål om kommerciel/ikke-kommerciel virksomhed. Der skal helt bestemt ikke tillades stærkere sendestyrke til kommercielle lokalradioer - hvorfor skal kommercielle stationer lyde bedre end ikke-kommercielle?

Der skal gives tilladelse til kommercielle lokalradioer, hvis der er tilstrækkeligt med sendemuligheder. De skal gives fuld frihed og må finansiere sig selv.

TV
På tv-området bør DR ifølge modellen have to tv-kanaler under forudsætning af, at DR samarbejder med de ikke-kommercielle lokal-tv stationer, f.eks. gennem en forpligtelse til at sende lokale produktioner. Det er desuden i et sådant samarbejde, tv-værksteder uden egen sendetilladelse kunne få lov til at sende.

TV 2 bør ifølge modellen have den fjerde (digitale) tv-kanal med et krav om i højere grad at opfylde deres public service forpligtelse.

Ikke-kommerciel lokal-tv skal sendes via egen sendetilladelse - og/eller i samarbejde med DR.

Kommercielle tv-stationer pålægges ingen begrænsninger, og sendetilladelse kan gives nationalt, regionalt eller lokalt. Disse stationer må - lige som de kommercielle lokalradioer - finansiere sig selv.

Generelt
Produktionen af ikke-kommercielle lokalmediers udsendelser skal ifølge modellen kunne foregå i kommunale medieværksteder, hvor de ydre rammer frit stilles til rådighed for lokalstationerne. Selve driften af lokalstationerne skal finansieres via statslige tilskud (evt. via en mediefond eller via en del af forhøjede licensmidler) samt via egenbetaling.

Således vil lokalmedierne blive finansieret efter den såkaldte højskolemodel, d.v.s. at 1/3 statsfinansieres, 1/3 kommunalfinansieres, og 1/3 selvfinansieres. Det samlede offentlige tilskud til lokalradiovirksomheden vil udgøre omkring 200 mill. kroner årligt. Det samlede offentlige tilskud til lokal-tv virksomhed kendes ikke, men bliver noget højere.

Modellen lægger vægt på at tage afstand fra det forslag, der har været fremme i mediedebatten om at oprette 26 "regio-lokale" kommercielle radioer med stor sendestyrke. Som begrundelse anføres det, at det teknisk vil det give en række ulemper at dække Danmarks kommercielle lokalradiobehov med 26 regiolokale stationer. Det vil f.eks. betyde en skævdeling af landet kulturelt set, da ikke alle egne af landet vil få mulighed for at få en regiolokal sender.

En væsentlig forudsætning for ideen om de 26 regiolokale kommercielle radioer er, at det kun er disse stationer, der må have reklameindtægter. Er det overhovedet lovligt at forbyde andre også at skaffe sig reklameindtægter? Og hvor går grænsen imellem sponsorater og reklame?

Koncessionen og driften af en regiolokal station vil blive relativ dyr, og det er spørgsmålet, hvor mange der i givet fald har råd til at byde på én af 26 regiolokale sendere. Det vil blive stærke (udenlandske) kapitalkræfter, som vil kunne byde på en eller flere af stationerne - og hvorledes skal det lokale indhold i udsendelserne så sikres?

Der findes i dag 88 kommercielle lokalradioer i Danmark. Med hvilke kulturpolitiske begrundelser skal man koncentrere lokalradiovirksomheden i stedet for at vedligeholde og styrke mangfoldigheden?

6.9.3. Modellens konsekvenser for reklameomsætningen

TV
Vækst p.a.: 6% i 1997, 5% i 1998 og 4% i 1999-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:
Ekstra reklamefinansieret reklamekanal til TV 2, hvor reklameindtægten følger penetrationen for digitalt tv, jf. bilag 3.

Negativ effekt i forhold til referencescenariet:
Negative effekter i forhold til referencescenariet: Ikke-netværk for lokale tv-stationer antages at få en negativ engangseffekt på -15 mio. kr. i 1997.

Radio
Vækst p.a.: 3% i 1997-2005.

Det antages at der sker en håndhævelse af loven om netværk, hvilket vil medføre, at der ikke sker en vækst for radioreklamer. Dette må formodes at have en negativ effekt, som dog ikke er vurderet.

Det må forventes, at de bedste sendeflader allerede er besat, og dermed vil det ikke bringe nye kommercielle lokale radio-kanaler af betydning ind på markedet.

Dagblade
Vækst p.a.: 3% i 1997-1998, 2,5% i 1999-2001 og 2,25% i 2002 2005.

De for modellen anslåede vækstrater antages ikke at blive påvirket af andre medietyper. Derfor er den nævnte vækstrate identisk med den, som er anført i referencescenariet.

Magasiner
Vækst p.a.: 3% i 1997-2005.

De for modellen anslåede vækstrater antages ikke at blive påvirket af andre medietyper. Derfor er den nævnte vækstrate identisk med den, som er anført i referencescenariet.

Tabel 26
Model VIII
MedierMio. kr.%
199520052005 (ref.)199520052005 (ref.)
TV1.4452.4752.28816,019,718,5
Radio1091461461,21,21,2
Dagblade4.7926.1646.16453,24949,8
Magasiner2.4773.3293.32927,526,526,9
Øvrige1834604602,03,73,7
I alt9.00612.57612.388100100100
Kilde: Bilag 3

6.10. Model IX

6.10.1. Mediepolitisk mål
Denne model er udarbejdet af Preben Sepstrup og Peter Duelund (34). Modellen er kendetegnet ved en udstrakt grad af koordinering mellem public service institutionerne, samt at den tredie landsdækkende tv frekvens forbeholdes analog transmission. Der lægges vægt på opfyldelsen af følgende mål:

Radio- og tv-medier i offentligt regi skal drives efter public service principper. Det vil sige, at de skal have en alsidig programflade, et væsentligt islæt af dansk producerede programmer, en forpligtelse til at støtte dansk produktion af kulturelle produkter i bred forstand, uafhængighed af private, statslige og specifikke politiske interesser og give alle borgere lige adgang til at modtage programmerne i samme kvalitet og til samme pris.

Der skal være et konkurrencedygtigt udbud af dansk produceret tv, som kan værne og styrke dansk sprog, kultur og demokrati. Dansk produceret tv skal kunne konkurrere med udbudet og forbruget af udenlandsk produceret tv.

Offentligt tv skal styrke private billedproducenter. Udbudet af offentligt tv skal medvirke til at realisere en almen kulturpolitisk målsætning om at fremme en selvstændig, mangeartet, privat, dansk film-, video- og tv-produktion.

Det lokale demokrati skal styrkes gennem radio og tv. Den lokale og regionale ytrings- og informationsfrihed skal øges ved hjælp af radio og tv.

Ud over disse mål er modellen baseret på, at erhvervslivet skal have adgang til at bruge tv i markedsføringen (reklame og sponsorering), og at også tv-kanaler baseret på public service principper tildels skal kunne finansieres gennem reklamer m.v.

Endvidere gælder at udnyttelsen af det ledige tv-frekvenssæt til analog transmission bør indebære, at det offentlige fremmer en yderligere udbygning af infrastrukturen for modtagelse af satellit tv, såfremt dette er nødvendigt/ønskeligt for at realisere de markedsøkonomisk orienterede mediepolitiske målsætninger.

6.10.2. Modellens indhold
Den tredie landsdækkende tv-frekvens benyttes til analog transmission. DR-TV og TV 2 skal fortsætte en (koordineret) konkurrence med de principielt samme sendeflader i analoge signaler på de nuværende VHF- og UHF-net.

DR-TV, TV 2 og en "Danmarkskanal" på den "ledige" UHF-frekvens skal være rent licensfinansierede.

Licensen skal pristalsreguleres. Momsen på licensen skal bortfalde, og det fulde beløb skal gå til driften af public service systemet. Alternativt eller supplerende forhøjes licensen med 10-20 %.

Den tredie analoge kanal skal udnyttes til et tredje program ("Danmarkskanalen") som udelukkende anvendes til distribution af dansk producerede udsendelser.

Programmerne skal bestå af:

Samtidig skal genudsendelsesvirksomheden på de nuværende DR- og TV 2-sendeflader ophøre eller begrænses væsentligt.

Programplanlægningen mellem DR, TV 2-Danmark og Danmarkskanalen tilrettelægges således, at den i videst muligt omfang fungerer efter det ideelle kontrapunktiske programplanlægningsprincip, altså i et hensigtsmæssigt mix mellem dansk og udenlandsk produktion, programkategorier, nye produktioner og genudsendelser.

Nyhedsudsendelsernes placering skal koordineres. De regionale nyhedsudsendelser placeres på Danmarkskanalen, som ikke skal sende andre deciderede nyhedsudsendelser.

Det kan tænkes, at være hensigtsmæssigt, at den koordinerede konkurrence (1 og 2) og samproduktion af Danmarkskanalen afløses af en arbejdsdeling mellem de tre kanaler på samme måde, som det i dag kendes fra DR-Radios tre FM-kanaler.

Organisatorisk kan man forestille sig en form for koncern med bestyrelse og ledelse med en koordinerende stabsfunktion og en række datterselskaber under sig, muligvis med egne bestyrelser og ledelser og dermed størst mulig individuel uafhængighed. Essensen er skabelsen af en selvstændig radioorganisation samt et koordinerings-, planlægnings- og samarbejdsorgan for tre tv selskaber, der inden for rammerne skal have størst mulig selvstændighed.

Eventuelt kan de sendemuligheder, som i dag anvendes til lokal-tv også udbydes i koncession med adgang til netværk. Ellers skal lokale radio- og tv-stationer have tilført et mål af offentlige midler. Det kan være fra lokale og centrale kulturbudgetter, måske fra en lov om lokal licens, måske fra nogle af de samme kilder som det offentlige, nationale system.

Der skal være fri adgang for udenlandsk tv via satellit uden mulighed for "local inserts" og fri adgang til etablering af nye danske satellit- eller kabel-kanaler med reklamefinansiering og/eller abonnement. EU-direktivets reklameregler skal endvidere være gældende i Danmark.

Mulighederne for modtagelse af satellit-tv fremmes mest muligt med henblik på at give de bedst mulige vilkår for privat tv.

På radioområdet skal de fire landsdækkende FM-kanaler samles i en organisation, der indgår som en selvstændig del af den nationale public service organisation. I en fire-kanalstruktur kan den nationale radio i højere grad betjene hele landet og formidle stof fra regionerne. Endvidere frigøres radioen fra forpligtelsen til at drive kor og orkestre og kan frit købe musik m.v., hvor det ønskes.

På lokalradioområdet vælges en to-lagsmodel som foreslået af Ole Prehn og Per Jauert.

6.10.3. Modellens konsekvenser for reklameomsætningen

TV
Vækst p.a.: 6% i 1997, 7% i 1998 og 4% i 1999-2005.

Negativ effekt i forhold til referencescenariet:
TV 2s landsdækkende jordbaserede reklameindtægter vil fra 1997 falde bort, og reklameindtægten vil delvist tilgå de kommercielle satellitkanaler. Den negative effekt i 1997 anslås at være -1.000 mio. kr., svarende til TV 2s estimerede omsætning.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:

Det vil i 1997 give en positiv effekt på 500 mio. kr. samt en stigning frem til år 2000, hvor der tilføres 100 mio. kr. i 1998 og 50 mio. kr. i henholdsvis år 1999 og år 2000, som satellitkanalerne indtjener via TV 2s kommercielle frafald.

Local insert i satellit- og kabel-født tv vil medføre en øget vækst på 50 mio. kr. i 1997.

Radio
Vækst p.a.: 3% i 1997-2005.

Det antages at der sker en håndhævelse af loven om netværk, hvilket vil medføre, at der ikke bringes øget vækst for radioreklamer. Denne må formodes, at have en negativ effekt, som dog ikke er vurderet.

Dagblade
Vækst p.a.: 3% i 1997-1998, 2,5% i 1999-2001 og 2,25% i 2002 2005.

Det faldende reklameforbrug for tv vil påvirke dagbladsmarkedet i gunstig retning i 1997. Det skyldes, at annoncørernes markedsbudgetter antages at blive fastholdt, samtidig med at dagbladene er det nærmeste medie, der giver en dækning, som er landsdækkende og rammer markedet bredt.

Den positive engangseffekt er anslået til at være på 100 mio. kr. i 1997, men mediet vil på sigt igen miste disse penge, i takt med at de kommercielle satellit-kanaler vil vinde frem. Den negative effekt vil således være 25 mio. kr. i 1998-2005.

Magasiner
Vækst p.a.: 3% i 1997-2005.

Det formodes at magasiner vil få 25 mio. kr. i 1997 på grund af den manglende reklamemulighed i tv-mediet, men mediet vil på længere sigt igen miste disse penge i takt med at de kommercielle satellit tv-kanaler vil vinde frem. Den negative effekt vil således være på 10 mio. kr. i 1998 og 1999, samt -5 mio. kr. i år 2000.

Tabel 27
Model IX
MedierMio. kr.%
199520052005 (ref.)199520052005 (ref.)
TV1.4451.9532.28816,016,218,5
Radio1091461461,21,21,2
Dagblade4.7926.1726.16453,251,249,8
Magasiner2.4773.3313.32927,527,626,9
Øvrige1834604602,03,83,7
I alt9.00612.06312.388100100100
Kilde: Bilag 3

6.11. Model X

6.11.1. Mediepolitisk mål
Modellen lægger afgørende vægt på at sikre valgmuligheder, alsidighed og mangfoldighed for befolkningen, idet dette er forudsætningen for at give folkestyret de bedste vilkår. Kun via en reelt alsidig information kan den frie meningsdannelse udfolde sig til gavn for den nationale demokratiske proces og det nationale kulturlivs vækst.

Opgaven med at garantere denne alsidighed på såvel det nationale som det regionale og lokale niveau kan bedst løses, hvis markedsmekanismerne reguleres, og hvis de suppleres med medier, der ikke har deres økonomiske fundament i en markedsøkonomi. Samtidig er en ikke-markedsmæssig økonomisk forankring den eneste sikkerhed for, at nyhedsformidlingen kan udvikles med udgangspunkt i upartiskhed, pålidelighed og ikke mindst væsentlighed. Kun med stærke ikke-kommercielle medier kan samfundet sikres et kvalitetspræget medieudbud.

Det er derfor også et klart mål at sikre samfundets valgte repræsentanter en central og nødvendig løbende indflydelse på den samlede medieudvikling, således at eventuelle markedsmæssigt begrundede skævheder i det samlede system kan korrigeres ved hurtig indsats. Derfor bør de offentligt kontrollerede massemedier jævnligt have deres vilkår til debat, og såvel de økonomiske rammer som de indholdsmæssige mål bør løbende kunne justeres af de politisk valgte repræsentanter.

Det centrale mål er ikke at bringe så mange professionelle aktører ind på de forskellige niveauer (nationalt, regionalt og lokalt), men at tilpasse det samlede udbud, således at den overordnede alsidighed i såvel politisk som kulturel forstand hele tiden kan nås.

6.11.2. Modellens indhold
DR fastholdes i sin nuværende skikkelse, det vil sige som en enhedsinstitution med både radio og tv. Dette giver omfattende stordriftsfordele til fordel for den samlede alsidighed og ressourceanvendelse især på nyhedsområdet.

For at sikre den optimale indholdsmæssige spændvidde i anvendelsen af de danske landsdækkende radiokanaler tildeles DR den fjerde landsdækkende radiokanal.

TV 2 opretholdes også i sin nuværende skikkelse, det vil sige som en kombineret landsdækkende og regional tv-station. Blandingsfinansieringen videreføres. Den strukturelle adskillelse mellem TV 2 og TVR videreføres, også for at sikre vandtætte skotter mellem programmerne og reklamerne. En gældssanering skal løse TV 2s økonomiske problemer. Den nuværende ministerudpegning af TV 2s bestyrelse afskaffes til fordel for en mere repræsentativ, politisk udpegning. Modellen fra DR kan med fordel anvendes.

De nuværende public service krav opretholdes over for DR og TV 2.

Den tredje landsdækkende tv-kanal skal anvendes til udsendelse af digitalt tv, det vil sige til fire tv-kanaler. DR tildeles to af kanalerne og TV 2 de andre to. I takt med forbrugernes muligheder for at modtage digitalt tv udbygges disse kanaler med nyt programstof.

De digitale sendemuligheder på radiosiden (DAB) forbeholdes Danmarks Radio. Antallet af kanaler inden for hver DAB-blok begrænses til højst fire, bl.a. for at begrænse udbudet til det økonomisk forsvarlige. De kanaler, som DR ikke umiddelbart anvender, forbliver ubenyttede.

For at fastholde de lokale radio- og tv-virksomheders lokale indhold og ledelse skal de nuværende regler opretholdes, dog med skærpelse af netværksforbudet, med styrkelse af de lokale nævns muligheder for at føre selvstændig mediepolitik samt et forbud mod retransmission af lokal radio i nabo-nabokommuner.

Finansieringen skal ske på samme måde som hidtil. Amter og kommuner skal dog tilskyndes til at give tilskud til lokal radio- og tv-virksomhed i større omfang og på linje med andre kulturelle aktiviteter.

6.11.3. Modellens konsekvenser for reklameomsætningen

TV
Vækst p.a.: 6% i 1997, 5% i 1998 og 4% i 1999-2005.

Positiv effekt i forhold til referencescenariet:
Den digitale penetration for ekstra kommerciel TV 2-kanal.

Negativ effekt i forhold til referencescenariet:
Stramning af netværk for lokale tv-stationer antages at få en negativ engangseffekt på -15 mio. kr. i 1997).

Radio
Vækst p.a.: 3% i 1997-2005.

Negativ effekt i forhold til referencescenariet:
Det manglende netværk vil medføre, at der ikke bringes øget vækst for radioreklamer. Det vil dog ikke give en nævneværdig effekt.

Dagblade
Vækst p.a.: 3% i 1997-1998, 2,5% i 1999-2001 og 2,25% i 2002-2005.

De for modellen anslåede vækstrater antages ikke at blive påvirket af andre medietyper. Derfor er den anførte vækstrate identisk med den, som er anført i referencescenariet.

Tabel 28
Model X
MedierMio. kr.%
199520052005 (ref.)199520052005 (ref.)
TV1.4452.4752.28816,019,718,5
Radio1091461461,21,21,2
Dagblade4.7926.1646.16453,249,049,8
Magasiner2.4773.3293.32927,526,526,9
Øvrige1834604602,03,73,7
I alt9.00612.57612.388100100100
Kilde Bilag 3

Magasiner
Vækst p.a.: 3% i 1997-2005.

De for modellen anslåede vækstrater antages ikke at blive påvirket af andre medietyper. Derfor er den anførte vækstrate identisk med den, som er anført i referencescenariet.

6.12. Modellernes konsekvenser for reklameomsætningen

Nedenfor er medieforbruget for hver medietype pr. model i år 2005 ved en årlig stigning i bruttonationalproduktet på 3% anført.

Sammenstillingen er indekseret, hvor indeks 100 er lig med reklameforbruget i mio. kr. i 1995. Indekstallene er beregnet på baggrund af 1995-priser.

I parentes er anført indekstallene ved en årlig stigning i bruttonationalproduktet på 1%.

Tabel 29. Reklameforbrug i år 2005 ved en 3% stigning i BNP.
1995 = indeks 100 TVRadioDagbladeMagasinernIalt
Referencemodel158 (126)134 (106)129 (98)134 (102)138 (106)
I. Markedsmodel215 (165)307 (261)126 (97)132 (102)147 (113)
II. N. Thomsen215 (165)307 (261)126 (97)132 (102)147 (113)
III. P. E. Magnussen201 (154)227 (174)129 (98)134 (102)146 (111)
IV. B. Helvang193 (147)246 (191)129 (98)134 (102)145 (110)
V. A. Krarup181 (143)274 (213)129 (98)134 (102)143 (110)
VI. F. Mortensen188 (147)147 (121)129 (98)134 (102)142 (109)
VII. F. Jørgensen190 (148)227 (174)129 (98)134 (102)144 (110)
VIII. S. Christiansen171 (137)134 (106)129 (98)134 (102)140 (107)
IX. Sepstrup/Duelund135 (92)134 (106)129 (98)134 (102)134 (100)
X. Statsreguleret model171 (137)134 (106)129 (98)134 (102)140 (107)
Kilde: Bilag 3

6.13. Den tre-delte model - en dansk helhedsløsning

Som nævnt i indledningen til dette kapitel har et medlem af Medieudvalget, Raymond Olsen, efter udarbejdelsen af de økonomiske konsekvensberegninger, bedt om at få medtaget endnu en helhedsmodel.

6.13.1. Mediepolitisk mål
Den skitserede "tredelte model" søger at skabe tilfredsstillende vilkår for og omkring det folkelige.

Den "tredelte model" ønsker således at styrke den danske/grundtvigske højskoletradition, som den lever og afspejler sig i de folkelige bevægelser.

Den voksende økonomiske markedsregulering og internationalisering af såvel landsdækkende som globale medier peger med stigende tydelighed på, at det i fremtidens medielandskab vil være de "nære medier", regionalt/lokalt tv og radio, der vil blive bærere af den nationale kultur og egenart.

Den "tredelte model" vil i videst mulig omfang tilgodese og fastholde vore danske nationale, kulturelle og åndelige værdier, sådan som befolkningen oplever dem.

6.13.2. Modellens indhold
Modellen angiver følgende anvendelse af de landsdækkende tv kanaler:

Kanal 1 (Danmarks Radio):Varetager public service forpligtelse. Licensfinansieret.
Kanal 2 (TV 2-Danmark):Fri for public service forpligtelse. Reklamefinansiering
Kanal 3 (Folkekanalen)
A:Regionalt tv: Selvstændig licensfinansieret virksomhed og public service forpligtelse.
B:Lokalt idébetonet tv: Offentlig støtte efter taxameterordning (højskoleprincippet) suppleret af licensbidrag fra folkelige "tv foreninger". Den tredje kanal er således en to-lags model.
Den "tredje tv-kanal" anvendes således til analog transmission.

Det er en begribelig model, og den er pædagogisk forståelig, samtidig med at den tilgodeser centrale mediepolitiske holdninger til tv-virksomhed:

  1. Public service medier.
  2. Kommercielle medier.
  3. Idébetonede regionale/lokale medier.
Den "tredelte model" tilgodeser ligeledes:
  1. En statsstyret offentlig model.
  2. En kommerciel og markedsreguleret kanal.
  3. En folkelig idébetonet kanal.
Præmisser
"Folkekanalen", den tredie kanal rummer de regionale tv-stationer, der derved frigøres fra TV 2-Danmark. Her opretholdes en delvis public service forpligtelse, og der gives ret til netværk.

"Folkekanalen" rummer sendeflade til Danmarks folkelige bevægelser i bredeste betydning, og brugerne har selv det redaktionelle ansvar for dette "åbne vindue". Eksempelvis folkeoplysningsforbund, fagbevægelser, kirkelige foreninger og sammenhænge, idræts- og gymnastikforeninger, vælgerforeninger o.s.v.

"Folkekanalen" kunne give plads til en overset mediefaktor: Statens Filmcentral. Statens Filmcentral (SFC) mangler et bredt forum for sin folkelige danske film- og kortfilmproduktion. Såvel den nyeste produktion som den historisk arkiverede filmmasse og eventuelt i samarbejde med Det Danske Filmmuseum.

Det ville skabe en åben forbindelse ud til det totale uddannelsessystem og bibliotekerne.

Hvordan "Folkekanalen", den tredie kanals sendeflade, skal fordeles mellem de regionale tv-stationer og de idébetonede producenter samt evt. SFC, skal der ikke tages stilling til her.

Den del af den to-delte tredie kanal, der overlades til de folkelige bevægelser og sammenhænge, kunne administreres og fordeles via oprettelse af tv-foreninger, der skulle bestå af licensbetalende medlemmer, hvorved dette "lag" friholdes for reklamer. Medlemstallet bestemmer procentdelen af sendefladen, der tildeles foreningen.

Dette princip indebærer, at enhver forening eller folkelig gruppering kan få sendetilladelse, når den har et minimum af medlemmer. Et tal der fastsættes politisk.

TV-foreningernes medlemsbetaling supplerer den offentlige støtte. Det er centralt, at de enkelte tv-foreninger og institutioner som f.eks. SFC og Filmmuseet selv varetager det redaktionelle ansvar for egen sendeflade.

Mediepolitiske kommentarer
Den "tredelte model" undgår blandingsøkonomi gennem adskillelse af ren kommerciel/markedsreguleret finansiering og finansiering gennem licensmidler.

Der er tale om tre forskellige "idé-grundlag", der ikke kæmper om samme økonomiske midler, hvorved "kannibalisme" undgåes.

Såvel nordiske lande som en række europæiske lande er helt aktuelt på vej væk fra strukturer med blandingsøkonomi, som vi på dansk grund kender det i dag.

Den "tredelte model" sikrer tre medietyper, og bevarer derigennem konkurrencemomentet som stimulerende faktor.

Den "tredelte model"s krav om ret til selvstændigt redaktionelt ansvar for egen sendeflade skal fjerne den mistillid, der i dag råder for de landsdækkende kanalers administration af folkeligt stof. En latent mistillid, der bunder i årelang erfaring af såvel enkeltpersoner, folkelige grupperinger som entreprise-markedet.

Presseetisk såvel som teknisk bør der naturligvis fastsættes en "nedre grænse" for den produktion, der indgår i "Folkekanalen"s folkelige lag.

Denne model fratager aktuelt de landsdækkende medier en tredje kanal, idet den digitale udvikling næppe kan forventes realiseret en årrække frem.

Skulle de tekniske muligheder åbne for helt nye løsninger, kan problematikken om fordeling af sendemulighederne på landsplan alligevel forventes taget op til nyvurdering, men dette kan det folkelige landskab ikke vente på. De regionale/lokale medier har en central plads i fremtidens mediebillede.