10. Resumé

I første afsnit, indledning, præciseres rapportens formål:

- For det første at præsentere nogle forskningsresultater og teorier om nyhedsmediernes betydning for det politiske demokrati, herunder at pege på en række faktorer, der er bestemmende for nyhedsmediernes indhold, og at pege på, hvilken indflydelse nyhedsmedierne har på den offentlige meningsdannelse.

- For det andet at pege på nogle centrale udviklingstendenser inden for nyhedsmedierne og de deraf følgende konsekvenser for samfundsdebatten. Dette sættes i relation til nogle generelle udviklingstræk i de politiske institutioner.

- For det tredie at udpege og diskutere centrale problemer i den igangværende udvikling og på denne baggrund indkredse relevante mediepolitiske målsætninger og forslag.

I andet afsnit, det politiske demokrati, gives indledningsvis nogle præciseringer af, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan tale om et velfungerende demokrati. Dernæst peges på nogle centrale udviklingstendenser i de politiske institutioner: markedsorienteringen af den offentlige sektor og politikkens forvandling til servicevirksomhed, fagspecialiseringen af politikken samt decentraliseringen og internationaliseringen af de politiske beslutningsprocesser.

I tredie afsnit, et mediebaseret demokrati, gives et rids af nyhedsmediernes historiske udvikling, herunder partipressens tilbagegang og medieoffentlighedens stigende selvstændiggørelse. Endvidere præsenteres begrebet medielogik, som peger på de særlige former, som mediernes fremstilling af virkeligheden er præget af.

I fjerde afsnit, modeller af nyhedsjournalistikkens institutionelle placering, gennemgås det, på hvilken måde mediernes politiske journalistik indgår i et samspil med en række andre institutioner inden og uden for det politiske system. 3 modeller bruges til at illustrere forskellige aspekter af dette samspil. Den første og overordnede model viser, hvordan nyhedsjournalistikken er et produkt af påvirkning fra de forskellige typer af aktører, der har interesse i kommunikationen. Den anden model peger på nyhedernes funktion som politisk arena, og den tredie model peger på konsekvenserne af indflydelsen fra kommercielle interesser.

I femte afsnit, teorier om politisk meningsdannelse gennem medier, gives en oversigt over forskellige videnskabelige hypoteser om meningsdannelse og brug af politisk kommunikation. Følgende elementer gennemgås: To trinshypotesen, den selvstændige og den rituelle brug af nyhedsmedier, forholdet mellem indkodning og afkodning af mediebudskaber, mediernes dagsordensættende funktion og tavshedsspiralen. Afslutningsvis opstilles der nogle normative fordringer til massemedierne i forhold til deres funktion som spejl, modspiller og kanal.

I sjette afsnit, udviklingstendenser i nyhedsformidlingen, gives der først en analyse af servicejournalistikkens udbredelse i avisen. Ved servicejournalistik forstås forbrugs- og livsstilsjournalistik. Dernæst gives en længere analyse af udviklingen på TV-nyhedsområdet, hvor monopolbruddets og konkurrencens konsekvenser belyses på baggrund af danske, nordiske og internationale analyser. Dernæst gives en samlet belysning af hele nyhedssystemets udvikling (presse, radio, TV). Der peges på mulige konsekvenser for det politiske demokrati, hvis det hidtidige system bestående af omnibuspresse og public service medier erstattes af det "delte pressesystem".

I syvende afsnit, mediepolitiske målsætninger og forslag, understreges det indledningsvis, at demokratiets livsduelighed ikke alene - ej heller primært - er afhængig af mediepolitiske forhold. Dernæst fremsættes en række konkrete forslag til mediepolitiske initiativer på nyhedsformidlingens område med udgangspunkt i følgende overordnede målsætninger:

I. En styrkelse af journalistikken både videns- og ressourcemæssigt, så den i højere grad er i stand til at tage udfordringen op fra de politiske institutioners udvikling: Politikkens stigende kompleksitet, decentralisering og internationalisering.

II. En sikring og udbygning af den journalistiske uafhængighed af kommercielle interesser. Den politiske kommunikation og journalistikken bør i mindst muligt omfang påvirkes af kommercielle hensyn, både hvad angår indhold, form og ressourcer.

III. En sikring af et mediesystem, hvor hele befolkningen tager del i den politiske kommunikations kredsløb. Tendensen til en opsplitning af befolkningen i brugere og ikke-brugere af politisk relevant kommunikation bør imødegås. Meningsdannelsen må ikke skævvrides af en ulige magtfordeling i samfundet.