7. Mediepolitiske målsætninger og forslag

Det politiske demokratis kvaliteter og livsduelighed afhænger ikke kun - ej heller primært - af mediepolitiske forhold. De politiske institutioners indretning samt befolkningens sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige forhold har afgørende betydning for demokratiets aktuelle tilstand og for befolkningens tilslutning til det. I særdeleshed har folkets aktive deltagelse i politiske processer, og individernes opfattelse af, at diskussioner og beslutninger har betydning for dem - og at de selv har indflydelse på dem - betydning for demokratiets tilstand. Når dette er sagt, er det samtidig klart, at mediepolitiske forhold ikke er uvæsentlige for den demokratiske proces.

En væsentlig side af mediepolitikken i et demokratisk samfund vedrører befolkningens deltagelse i den offentlige diskussion, herunder muligheden for medieadgang. Dette deltager-perspektiv er bl.a. blevet berørt i denne rapports afsnit om meningsdannelse (mediernes funktion som kanal). Deltager-perspektivet er ligeledes behandlet i Klaus Bruhn Jensens rapport til medieudvalget "Borgerlige ord. Modtagernes perspektiv på nyhedsmedierne i den demokratiske proces", hvor der tillige er en række væsentlige anbefalinger om øget støtte til borgernes adgang til at udtrykke sig i medierne. Deltager-perspektivet og anbefalinger herom skal derfor ikke gentages eller uddybes her. I stedet vil jeg i det følgende fokusere på nyhedsmediernes funktion som selvstændig tilvejebringer og kritisk formidler af politisk stof.

Hvad angår nyhedsmediernes rolle som bindeled mellem politiske institutioner og befolkning giver den aktuelle udvikling efter min vurdering anledning til, at følgende tre overordnede målsætninger i særlig grad bør vejlede den mediepolitiske indsats:

I. En styrkelse af journalistikken både videns- og ressourcemæssigt så den i højere grad er i stand til at tage udfordringen op fra de politiske institutioners udvikling: Politikkens stigende kompleksitet, decentralisering og internationalisering.

II. En sikring og udbygning af den journalistiske uafhængighed af kommercielle interesser. Den politiske kommunikation og journalistikken bør i mindst muligt omfang påvirkes af kommercielle hensyn, både hvad angår indhold, form og ressourcer.

III. En sikring af et mediesystem, hvor hele befolkningen tager del i den politiske kommunikations kredsløb. Tendensen til en opsplitning af befolkningen i brugere og ikke-brugere af politisk relevant kommunikation bør imødegås. Meningsdannelsen må ikke skævvrides af en ulige magtfordeling i samfundet.

For hver af disse overordnede målsætninger kan der iværksættes mange forskelligartede og konkrete mediepolitiske initiativer. I det følgende skal jeg i lyset af de overordnede målsætninger pege på en række konkrete foranstaltninger, som jeg finder særlig relevante at foreslå på baggrund af den foretagne analyse.

Forslag vedrørende journalistikkens vidensniveau og ressourcer.

* Hvor journalistisk arbejde tidligere har stillet krav om generelle færdigheder, vil der i fremtiden være stigende behov for mere specialiserede færdigheder. Hvor journalisten tidligere har været en generalist, der undtagelsesvist kunne specialisere sig, vil der i fremtidens komplekse mediesamfund i stigende grad blive brug for specialister, der kan generalisere og formidle.

* Styrkelse af efteruddannelse. Alle, der arbejder med journalistik i medier, bør sikres mulighed for efteruddannelse. Uddannelse bør ikke kun være et adgangskort til den journalistiske virksomhed, men en løbende aktivitet, der varer hele arbejdslivet.

* Mulighederne for efteruddannelse bør omfatte alle fagområder: den journalistiske professions egne fagområder (research, fremstillingsformer, jura, etik) samt samfundsvidenskabelige, tekniske og humanistiske discipliner, herunder sprog, der ikke mindst i lyset af internationaliseringen bliver mere og mere væsentlig. Efteruddannelse bør kunne tages både ved journalisthøjskolen og alle landets videregående uddannelsesinstitutioner.

* Den enkelte borgers mulighed for at vurdere et nyhedsprodukts kvalitet er ikke stor, og må i høj grad basere sig på tillid. Én måde at kvalificere publikums vurdering af nyhedsformidlingens kvalitet er ved at redegøre for nyhedsmediets brug af ressourcer til journalistik. På samme måde som politiske partier er blevet underlagt krav om offentlige regnskaber, bør nyhedsmediers regnskaber være åbne. Specielt bør det være synligt, hvor meget det enkelte nyhedsmedie ofrer på forskellige områder af sin journalistiske virksomhed. Nyheder formidlet ad elektronisk vej opfattes ofte som gratis af modtagerne, som vand der blot kan tappes af hanen. Derfor er også den politiske vilje til at satse penge på dette område ofte begrænset. Ligesom det rene drikkevand er blevet værdisat inden for de senere år, er der behov for et holdningsskifte på nyhedsområdet, hvor værdien af kvalitetspræget information synliggøres.

* For at styrke mangfoldigheden og alsidigheden i nyhedsmediernes udbud bør der sikres bedre finansieringsmuligheder for regional-/lokalradio og TV. Der må gives et reelt grundlag for at producere nyheds- og aktualitetsstof af kvalitet. Græsrodsradio og -TV, der i praksis kun kan producere en beskeden sendeflade, bør sikres adgang til et større publikum, eksempelvis gennem oprettelse af 'græsrodsvinduer' i større og kommercielle kanalers programflade.

Forslag vedrørende kommercialiseringen af journalistikken.

* Ved tildeling af sendetilladelser til private aktører til lokal og national radio og TV bør der stilles fordringer om, at stationerne producerer og udsender nyheds- og aktualitetsstof præget af væsentlighed og alsidighed. Erfaringen viser, at uden sådanne forpligtelser er incitamentet til at producere og udsende sådant stof ofte ringe.

* Der bør tillige være en mekanisme, der sikrer, at en sådan forpligtelse overholdes. I praksis er væsentlighed og alsidighed vanskeligt at måle og politisk kontroversielt. Da nyhedsformidlingen samtidig skal sikres uafhængighed af politiske myndigheder, må man udvikle en indholdsmæssig neutral målestok. Ressourceforbrug udgør en sådan neutral målestok. En sendetilladelse, hvortil der er knyttet forpligtelser til nyheds- og aktualitetsstof, kan således ledsages af et krav om, at en vis procentsats af driftsudgifterne bliver brugt til egenproduktion af nyheds- og aktualitetsstof.

* Der må inden for den journalistiske profession udvikles klare retningslinier, en adfærdskodeks, for servicejournalistikken og dens relation til det private marked. Servicejournalistik bør nyde samme uafhængighed og være præget af samme kritiske sans, som den øvrige journalistik.

Forslag vedrørende mediesystemet og meningsdannelsens demokratiske karakter.

* Jeg vil opfordre til, at der nedsættes et offentligt og uafhængigt råd, hvis formål er at indsamle aktuel information og skabe debat om nyhedsmediernes udvikling og den offentlige meningsdannelse. Et sådant "mediedemokratiets forbrugerråd" skal bidrage til diskussion og sikring af mangfoldighed i medierne, journalistisk uafhængighed af statslige og kommercielle interesser, kritisk og kvalitetsbetonet journalistik m.m. Rent praktisk kan et sådant råd arrangere seminarer, høringer o.lign. og være et offentligt mødested for mediedemokratiets forskellige aktører. Rådet kan årligt udgive en sammenfattende redegørelse for udviklingen, der også kan indeholde en række detailanalyser af aktuelle emner. Af hensyn til nyhedsmediernes uafhængighed bør et sådant råds virksomhed alene være af oplysende og vejledende karakter. Et sådant råd kunne basere en stor del af sin virksomhed på stipendier: journalister, forskere, politikere og andre interesserede kunne i kortere perioder opnå støtte til at foretage analyser. Analyser bør publiceres i en form, så de er alment tilgængelige for befolkningen, gerne som journalistik i nyhedsmedierne.

* Det er kun i meget beskeden grad kortlagt, hvordan magten over meningsdannelsen er fordelt i Danmark. Der mangler en videnskabeligt baseret viden om, hvilke sociale og institutionelle grupper, der har særlig indflydelse på meningsdannelsen, hvilke der står udenfor, og på hvilken måde, den offentlige meningsdannelsesproces er sammenbundet med de politiske beslutningsprocesser. Der foreslås derfor iværksat en udredning af disse forhold med særlig henblik på at belyse de mediemæssige aspekter. I kraft af sagsforholdenes komplekse og forbundne karakter kunne en sådan udredning med stor fordel foretages i sammenhæng med en generel magtudredning i Danmark.