The nation state which emerged - somewhat to the surprise of political prophets and historians - as the primary political force of the 20th century, finds itself today defending cultural homogeneity after abandoning economic, political, diplomatic and often military exclusivity. In the least policeable field, that zone of life which is closest to the emotions and to our individuality, it is rather strange to find the state so insistent, when sovereignty of all kinds has long been happily surrendered to the EC, the United Nations, Comecon, the European and World Courts, and a host of trans- and multinational enterprises and institutions. (Anthony Smith: "Nations", 1993, s.78)

1. Indledning

Et kendetegn ved det seneste årtis medieudvikling har ikke mindst været en omfattende internationalisering. Udbuddet af internationale tv- og radiokanaler via satellit og kabel er steget, EU blander sig i stigende grad i mediereguleringen, og informationsstrømme via internettet tillader brugerne at hoppe fra land til land på få sekunder.

Denne udvikling er ikke unik for medieområdet, men går hånd i hånd med en generel internationalisering af det danske samfund, økonomisk, politisk og kulturelt. Medieudviklingen er både en medvirkende årsag til og en konsekvens af, at Danmark på lige fod med andre europæiske lande er ved at udvikle sig i flerkulturel retning. Set i dette lys er problemstillingen ikke, hvordan internationale medier påvirker en uberørt nation, men snarere at diskutere, hvordan medierne generelt indgår i et samspil med den generelle samfundsmæssige internationalisering: f.eks. politikkens internationalisering og bosættelse af flygtninge og indvandrere.

I denne sammenhæng er det vigtigt at inddrage det forhold, at medier ikke er neutrale kommunikationskanaler. Mediestrukturen er med til at etablere, afgrænse og opretholde sociale relationer mellem forskellige grupper og enheder i samfundet. Internationaliseringen af medier og samfund stiller spørgsmålet, hvordan hidtidige sociale relationer bundet til den nationalstatslige ramme, det politiske demokrati, de kulturelle fora m.m. påvirkes og ombrydes. For eksempel: når den danske befolkning kulturelt set bliver mere heterogen, hvordan sikres så en fortsat fælles politisk kultur omkring opretholdelse af de parlamentariske institutioner?

Formålet med rapporten er mere præcist:

1. At præsentere og diskutere forskellige begreber og teorier om (mediernes) internationalisering, herunder spørgsmålet om kulturel afhængighed og påvirkning som følge af udenlandske mediers indflydelse. Specielt diskuteres forholdet mellem kulturel og politisk identitet i forhold til de fællesskaber, der etableres og reproduceres under indflydelse af medierne.

2. At præsentere en række mere faktuelle forhold vedrørende internationale medieforhold og politisk og kulturel påvirkning, herunder internationale tv-program- og nyhedsstrømme, samt forskellige etniske gruppers forbrug af nationale og internationale medier.

Medieudvalget har inden for det sidste halve år modtaget en del rapporter og andet materiale, der vedrører forholdet mellem medier og internationalisering: rapporter om udbud og forbrug af udenlandsk tv i Danmark, internationale nyhedsbureauer m.m. Der har ligeledes været afholdt en konference om mediekoncentration med særligt fokus på udviklingen i Europa og EU-reguleringen. For ikke at dublere dele af denne information har jeg i den empiriske del af denne rapport tilstræbt at belyse internationale forhold om medier og kultur, der ikke er behandlet i andres bidrag til Medieudvalget.

Rapporten inddrager en del empirisk materiale, men lægger hovedvægten på de principielle aspekter i en problemorienteret fremstilling. For at lægge op til debat er forskellige udviklingstendenser, begreber og modsætninger trukket ret entydigt op. Der er derfor heller ikke så mange forbehold, som man normalt finder i akademiske behandlinger af emnet.