Indledning

Formålet med denne udredningsrapport er at undersøge multimedier og den teknologiske udvikling. Det gøres dels ved at beskrive multimediernes nuværende udviklingsniveau og vurdere deres implikationer inden for de centrale anvendelsesområder og dels ved at fremskrive deres sandsynlige fremtidige udviklingsbaner, vækst og samfundsmæssige konsekvenser.

Multimedier er et meget omfattende og et meget komplekst fænomen og et område, som tilmed for øjeblikket er inde i en turbulent udvikling. At give emnet en fuldstændig behandling ligger derfor langt uden for denne rapports rammer. Der vil derfor allerede fra starten blive foretage visse afgrænsninger og fokuseringer af genstandsfeltet såvel som af undersøgelsen: [1]

* Dels vil kun bestemte typer af multimedier blive behandlet, nemlig dem, som den berørte branche selv betragter som sådanne. Det vil mere konkret sige: MultimediePCen (MPC), Interaktivt TV (ITV) og TVkonsollen. [2] Derimod vil områder som konventionel computer-kommunikation eller computer-mediated-communication (CMC), Internettet m.v. blive betragtet som liggende uden for det primære genstandsfelt og derfor kun blive omtalt ganske kort i deres relation til multimedia, mens fænomener som f.eks. virtual reality slet ikke vil blive behandlet.

* Dels vil rapporten udelukkende fokusere på bestemte centrale temaer inden for multimedie-området.

* Dels vil rapporten ikke basere sig på selvstændigt foretagne empiriske undersøgelser af området - noget sådant ville ligge langt uden for de tidsmæssige og økonomiske rammer, der er givet for arbejdet - men primært bygge på allerede foreliggende undersøgelser og data med betydning for multimedier og teknologiudvikling. Undersøgelser og data, der her søges samlet og ordnet til struktureret information.

* Og endelig: I den nødvendige, generelle selektion vil kilder og data, der ikke er almindeligt kendte eller umiddelbart tilgængelige, blive prioriteret over kilder, der må formodes at være mere velkendte. [3]

At forudsige eller fremskrive teknologiske udviklinger kan være ganske vanskeligt. Da telefonen blev opfundet i 1875 i De forenede Stater, følte man sig i England af den teknologiske udvikling foranlediget til at nedsætte en regeringskommission. Den nåede efter moden overvejelse til enighed om, at selv om amerikanerne måske havde tænkt sig at bruge telefonen, så ville man ikke gøre det i England - da man stadig havde rigeligt med postbåde og kurerer. Lidt mere optimistiske var fremskrivningerne på den anden side af Atlanten. F.eks. forudså en amerikansk borgmester, at der ville komme en dag, hvor hver eneste by havde en telefon. [4]

Uanset om fremskrivningerne lægger sig i det forsigtigt-pessimistiske spor eller ude i den optimistiske overhalingsbane, så kan man være sikker på, at de for eftertiden vil fremstå som både naive og kuriøse. Fremtidsforskning er formentlig den forskning, der hurtigst forældes.

Tilsvarende vanskeligt er det i dag at forudsige, hvordan de multimediebaserede teknologier vil udvikle sig, og hvor hurtigt teknologiske forbrugsgoder vil trænge ind i husstandene. Telefonens indtrængen var faktisk relativ langsom. Det samme gjaldt radioen. TV havde derimod en relativt hurtigt stigende penetrationskurve. I arbejdssammenhæng bredte PCen sig også hurtigere, end hvad der var forventet. Mens E-mail'ens udbredelse f.eks. er gået langsommere end forudsagt. [5] Meget afhænger af forbrugerne, og deres adfærd er til en vis grænse uforudsigelig. For ikke på et tidspunkt at opnå samme status som det ovenfor omtalte kommissionsarbejde vil rapporten derfor, hvad fremtidsfremskrivningerne angår, primært holde sig til relativt veldokumenterede markedsprognoser og prognosticeringer af teknologiske udviklingstendenser. Og så i øvrigt påkalde sig alle tænkelige forbehold.

Metodisk baserer udredningsrapporten sig således - meget kort markeret - på traditionelle teknikker som litteratursøgning og -bearbejdning, dataindsamling fra et bredt spekter af kilder, granskninger af centrale markedsanalyser, brancheprognoser og fremskrivninger af industrielle udviklingstendenser samt enkelte interviews med relevante personer og organisationer. Mere specifikt trækkes der på metoder hentet fra mediesociologi, markedsanalyse og -prognosticering samt såkaldt 'social fremskrivning'.[6] Hvad teori angår, bygger rapporten - også meget kort fortalt - på modeller, teser og koncepter fra teknologi- og mediesociologi, teknologihistorie og SCOT (The Social Construction of Technology). [7] Og endelig hvad strukturering angår, baserer rapporten sig på den opdeling i produktion-distribution-konsumtion (m.h.t. den synkrone dimension) samt i et aktuelt perspektiv og et fremskrevet eller fremtidigt perspektiv (m.h.t. den diakrone dimension), som er lagt til grund for en del af Medieudvalgets arbejde, specielt i forbindelse med arbejdet omkring 'den teknologiske udvikling'.[8]

Det sidste punkt kræver et par kvalificerende kommentarer: Opdelingen i produktion-distribution-konsumtion er oplagt, når man taler om de traditionelle (broadcast) medier som TV, radio og den trykte presse. Disse medier er nemlig både, hvad angår teknologier, institutionelle rammer, arbejdsfunktioner, fysisk placering osv. tegnet af en skarp opdeling i sådanne tre momenter, hvor hver moment har en relativ autonomi i forhold til de andre. Tages TVmediet som eksempel er det således forholdsvis let at se forskel på afsender, kanal og modtager eller på de teknologiske apparater, der bruges til produktion (f.eks. TVkameraer), distribution (sendemaster) og konsumtion (TVmodtagere), ligesom der er en klar institutionel og fysisk opdeling mellem de tre sfærer.

Med multimedier forholder det sig imidlertid noget anderledes. Dels er produktionsteknologien ofte identisk med konsumtionsteknologien (f.eks. MultimediePCen) og i nogen grad også med distributionsteknologien. Dels griber de tre sfærer hele tiden ind i hinanden m.h.t. institutionelle forhold, fysisk lokalitet osv. Og endelig betyder multimediernes såkaldte interaktive aspekt, at de tidligere klare demarkationslinier mellem afsender og modtager, producent og konsument, forfatter og læser etc. problematiseres og delvist nedbrydes. Eksempelvis er det alt andet end indlysende om de aktiviteter, der foregår i forbindelse med distribuerede netværk (som f.eks. Internet), hvor en given bruger søger, sammenstiller og stiller informationer til rådighed, kan kategoriseres som produktion, distribution eller konsumtion. Anskuet fra en vis vinkel er multimedier og de interaktive aspekter således netop et anslag mod traditionelle (broadcast-)modeller af typen: produktion-distribution-konsumtion.

Alligevel er modellen søgt efterlevet i det følgende. Det sker primært for at sikre sammenligneligheden i forhold til Medieudvalgets generelle arbejde og øvrige udredningsrapporter. De steder, hvor anvendelsen af modellen har givet anledning til problemer, er der så søgt mod mere pragmatiske løsninger. Herunder er den tendens til redundans, som modellen næsten automatisk giver anledning til, når den anvendes på de nye medier, så vidt muligt søgt undgået. Det er visse steder sket ved - hvad der måske kan forekomme som - mere arbitrære afgørelser af, hvad der lader sig kategorisere som produktion, distribution eller konsumtion (hvor skal CDmediet eksempelvis placeres? henhører det under produktion? distribution? eller konsumtion?). Endelig må det også noteres, at analyseobjektets manglende vilje til at falde på plads i denne matrice netop er en central pointe ved de nye medier, som løbende vil blive kommenteret.

Rapportens fremstilling er organiseret således, at alle centrale, indholdsmæssige informationer er placeret i den løbende brødtekst, mens noteapparatet er reserveret til eksakte henvisninger til citerede og refererede kilder, dokumentation samt supplerende referencer og oplysninger. Denne organisering af materialet skulle gøre det muligt både at læse rapporten uden inddragelse af noteapparatet, dvs. som en ren figuration af information, og at læse den med inddragelse af noteapparatet, dvs. som information indplaceret i et (forhåbentlig) oplysende baggrundslandskab.