Resumé

Udredningsrapportens formål er at undersøge multimedier og den teknologiske udvikling, dels ved at beskrive multimedias nuværende udviklingsniveau og implikationer inden for de centrale anvendelsesområder og dels ved at fremskrive deres sandsynlige fremtidige udviklingsmuligheder og samfundsmæssige konsekvenser.

På baggrund af den aktuelt rådende begrebsforvirring argumenterer rapporten for vigtigheden af præcise definitioner af grundbegreber som 'multimedia', 'hypermedier' og 'interaktive medier'. I udredningens konkrete sammenhæng foreslås multimedia defineret som: den samtidige brug af flere medieudtryk (som f.eks. tekst, levende billeder, stillbilleder, animation, grafik, lyd), der bliver integreret og kontrolleret af en computer. Under denne definition kan der så yderligere skelnes mellem henholdsvis interaktive og ikke-interaktive multimedier samt mellem lineære og ikke-lineære (dvs. hyperstrukturerede) multimedier.

Den ovennævnte definition peger på tre centrale former for multimedier: MultimediePC'en, Interaktivt TV og CD-baserede konsoller (som almindeligvis tilkobles TV-apparatet), der bliver de tre multimedieformer, udredningen primært søger at fokusere på - og som samtidig er de typer, den berørte branche selv betragter som multimedier.

Et af rapportens hovedsynspunkter er, at multimedia i dag er genstand for en regulær kamp - både som begreb, teknologi og industri. En kamp, der har sin baggrund i den kolossale vækst og de enorme indtjeningsmuligheder, der tilskrives branchen i fremtiden. Hovedaktørerne i denne kamp, som alle har store økonomiske interesser på spil i multimedia, er: computerbranchen (hjemmePC'er og forretningscomputere samt software(specielt game)-industrien), TV-industrien (TV-selskaberne og kabeloperatørerne) og telekommunikationsselskaberne.

Nogle af rapportens vigtigste konklusioner, hvad angår fremskrivnings-perspektivet, kan opsamles som følger:

* Selv om der stadig er vanskeligheder, hvad angår teknik, standardisering, økonomi, industrialliancer osv., vil udbredelsen af multimedia og multimedie-titler forventeligt stige kraftigt i løbet af de næste år. Inden for branchen er forventningerne kolossale, og flere eksperter har spået, at multimedia inden for en relativ kort årrække vil være en af de største enkeltsektorer i USA.

* På kort sigt har multimediePCen baseret på CDen som distributionsmedie de bedste muligheder for at etablere sig som den foretrukne multimedieplatform i hjemmet.

* På lidt længere sigt vil netværksbaserede online-multimedier blive mere dominerende. Tilsvarende vil computerbaseret kommunikation generelt - som den nu f.eks. kendes fra Internet m.v. - med de nuværende vækstrater opleve en eksplosiv udvikling over de kommende år.

* Og på langt sigt - og det vil i denne forbindelse sige over 10-15 år - men med en relativ langsom udbygningshastighed vil Interaktivt TV, forstået som koblingen af TV-modtagere, set-top boxes, kabelnet (med mulighed for returvejssignaler) og medieservere, blive en betydende multimedie-platform i hjemmet.

* Derimod vil CD-konsollerne, dvs. de CD-baserede (underholdnings)maskiner, som almindeligvis tilkobles TV-apparatet, der har betydelige markedsandele i USA, men hidtil ikke har spillet nogen større rolle i Danmark, heller ikke i fremtiden opnå nogen større udbredelse som hjemmets multimedieplatform.

* Betragtet i et internationalt perspektiv ligger Danmark, hvad angår antallet af datalinier, PCere i husstanden, IT-arbejdspladser osv., meget langt fremme. Det stiller landet i en gunstig position i forhold til den internationale konkurrence i det fremvoksende såkaldte informationssamfund.

* Det er en udbredt vurdering inden for branchen, at de tekniske og hardwaremæssige problemstillinger i de kommende år vil glide i baggrunden til fordel for de indholdsmæssige spørgsmål. Hvis forbrugerne skal overbevises om, at multimedia er det nye elektroniske forbrugsgode, må de nødvendigvis tilbydes attraktive programmer. Den mest interessante udvikling kommer derfor til at foregå på software-området, dvs. omkring medie-indholdet og programmerne, ligesom det bliver de kreative og innovative ressourcer, der bliver afgørende. Og i modsætning til hardware-siden er det netop på disse områder, danske producenter har mulighed for at gøre sig gældende.

* Multimedier kan primært forventes at få betydning inden for anvendelsesområder som: forretningslivet, reklamer og marketing, biblioteker og museer, uddannelse og undervisning, edutainment, offentlig og privat informations- og service-virksomhed (informationskiosk, virksomhedspræsentationer etc.), nyhedsformidling, videnskabelig forskning og formidling samt underholdning og spil.

* Det altafgørende for den videre udvikling af multimedia og de enkelte typer af multimedier er imidlertid - som det løbende påpeges i rapporten - hvad brugerne og forbrugerne vil have, og hvad de er villige til at betale for. Og forbrugeradfærd har altid været behæftet med en høj grad af uforudsigelighed.

* Endelig er det et genkommende diskussionstema i rapporten, at den overordnede opdeling i produktion-distribution-konsumtion, der almindeligvis lægges til grund for forståelsen af de traditionelle broadcast-medier som TV og radio samt den trykte presse, er mindre velegnet, hvad angår forståelsen af de nye multimedier. Bl.a. fordi produktions-teknologi og konsumtions-teknologi og i nogen grad også distributions-teknologi her ofte falder sammen, samt fordi multimediers såkaldte interaktive aspekt bevirker, at de tidligere klare grænser mellem afsender og modtager, producent og konsument, forfatter og læser delvis nedbrydes.

Hvad lovgivning og andre regulerende tiltag angår, udpeger rapporten følgende problemkatalog, som bør bringes i overvejelse:

* Dereguleringen af telekommunikationsmarkedet - som det med dansk tilslutning er foreslået af EU - således at kommerciel succes kommer til at afhænge af konkurrence på kvalitet, service og priser snarere end af statssubsidier, herunder klare regelsæt for udbygning og reinvesteringer i den kommunikations- og informations-teknologiske infrastruktur, hvad angår f.eks. kabelnet og telenet, således at 'amerikanske tilstande' undgås.

* Tilpasning af netmedier under den almene medie-lovgivning samt evt. specifik lovgivning for de ny medier, herunder bl.a. valget mellem alternativer som: kontrol eller ytringsfrihed, censur eller informationsoverflow etc.

* Sikring af alles lige adgang til de nye kommunikations- og informationsmedier; samt regler for hvilke tjenester, der kan og skal udbydes af hvilke distributionssystemer ('must carry'-problematikken).

* Harmonisering af lovgivningen for teletjenester og TV-tjenester, der fra brugerens synspunkt er direkte sammenlignelige, men som i øjeblikket er underlagt to vidt forskellige lovgivninger, således at f.eks. video-on-demand og teleshopping, der opfattes som teletjenester, ligger uden for indholdsregulering, mens pay-per-view og near-video-on-demand, der opfattes som TV-tjenester, er underlagt loven om radio- og fjernsynsvirksomhed og derfor er stramt indholdsreguleret.

* Sikring af forbrugerne mod monopolisering og begrænsninger i det frie forbrugsvalg, f.eks. i tilfælde af at det samme selskab sidder på flere led af den informations- og kommunikationsteknologiske 'føde-kæde'.

* Lovgivning omkring tjenesteudbyderes brug og salg af database-information vedr. abonnenters bruger-adfærd, præferencer og konsummønstre til tredje part.

* Den allerede eksisterende og muligvis forstærkede tendens til en opdeling af samfundet i et informationsteknologisk A- og B-hold.

* Datasikkerhed og kryptering i forbindelse med data-kommunikation.

Copyright-lovgivning i tilknytning til digitale medier.

* Regler for offentlig biblioteksudlån af edb-programmer og digitale lagermedier.

* Sikring af multimedia-produkter og netværksressourcer baseret på dansk sprog og kultur via forskellige former for støtte til initiativer, produktioner, miljøer.