Kapitel 1: Området journalistisk efter- og videreuddannelse

1.1. Afgrænsning af området

Journalistik er formidling - udført ved hjælp af færdigheder under stadig udvikling. Journalistik er oplysning, en forudsætning for den offentlige debat og nødvendig for, at demokratiets kontrolmekanismer kan fungere.
For at kunne fremstille et journalistisk produkt må en redaktionel medarbejder beherske grundlæggende færdigheder som sprog, sans for nyhedskriterier samt research- og populariseringsteknikker. En redaktionel medarbejder bør besidde almen viden og være velorienteret om samfundsudviklingen. En redaktionel medarbejder skal kunne fornemme læsernes, lytternes og seernes behov i deres roller som brugere af medier og samtidig kunne arbejde med de nye kommunikationsteknologier.
Journalistik er en godt 300 år gammel faglighed i stadig forandring. Den redaktionelle produktionsproces rejser hele tiden krav om nye og justerede kvalifikationer.
Læsernes, lytternes og seernes ændrede krav til mediernes form og indhold påvirker i disse år det journalistiske arbejde på afgørende vis. Det samme gør teknologiudviklingen, specielt digitaliseringen af tekst, lyd, billeder og video/tv. Nedbrydningen af de faggrænser, som tidligere definerede forskellene på en journalist, en typograf, en radio- og tv-tekniker, en pressefotograf, en tegner og en layouter, fortsætter i hastigt tempo.

Denne betænkning foreslår en samlet nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse rettet til alle massemedier: De trykte medier, radio, tv, de nye multimedier, online-medier og de informationsjournalistiske medier. Betænkningen foreslår en dynamisk ordning, som tilbyder fagets udøvere uddannelsestilbud af kortere og længere varighed, tilbud der udvikles i takt med, at kravene fra virksomhederne og kvalifikationsbehovene hos fagets udøvere ændres.
Med journalistisk efteruddannelse menes der i betænkningen et tilbud om opdatering af faglige færdigheder og almen eller specifik baggrundsviden, om introduktion til nye jobfunktioner eller tilbud om nye professionelle færdigheder, der sætter deltagerne i stand til bedre at kunne imødekomme ændrede kvalifikationsbehov.
Efteruddannelse er traditionelt kortere kurser eller seminarer. Men det omfatter også målrettede udviklingsprocesser og konsultativ bistand til samarbejdsprocesser på de enkelte medievirksomheder.
Journalistisk videreuddannelse er i betænkningen defineret som længerevarende uddannelsesforløb, der videreudvikler færdigheder eller opbygger ny viden hos deltagerne. Videreuddannelserne eksamineres/dokumenteres, og undervisningens kvalitet garanteres af personer med faglig autoritet. Videreuddannelse kan gives både i de journalistiske jobfunktioner, i sprog, i journalistiske arbejdsmetoder og i viden om stofområdernes indhold.

1.2. Definition af målgruppen

Journalistisk efter- og videreuddannelse er ikke alene for journalister. I dag er arbejdet i den journalistiske proces karakteriseret ved, at en række faggrupper samarbejder om form og indhold af det produkt, der er beregnet til offentliggørelse. Radio- og tv-udsendelser, avisartikler og blade produceres i mindre og mindre omfang i en kæde af funktioner, hvor produktet - som på et samlebånd - bliver færdiggjort skridt for skridt.
Journalistisk arbejde er i stigende omfang baseret på teamwork under hele produktionen. Det gælder både på radio- og tv-stationerne, i bladhusene og i de nye elektroniske online-medier.

Selvom tværfaglighed og inddragelse af nye fagligheder i den journalistiske produktionsproces er en klar tendens, er det stadigvæk de grundlæggende journalistiske færdigheder og genrer samt en beherskelse af sprog og kommunikationsteknologi, der konstituerer den journalistiske faglighed. Samtidig er der på mange områder veldefinerede forskelle på de kvalifikationer, som skal til for at producere journalistik i trykte medier, radio, tv og online-medier.

Målgruppen for den nye efter- og videreuddannelsesordning er bred:alle, der bidrager til den redaktionelle del af den journalistiske produktionsproces.
I denne betænkning beskrives målgruppen som:de redaktionelle medarbejdere. Det er i dag ca. 6.200 journalister/programmedarbejdere, anmeldere, kommentatorer, redaktionssekretærer, redaktører, pressefotografer, grafikere, layoutere, designere m.fl. Målgruppen omfatter også redaktionelle researchere og lydfolk, producere, fotografer og redigeringsteknikere på de elektroniske medier.

Målgruppen deles ind i fire områder (se skemaet nedenfor):

  1. Trykte medier - herunder dagbladenes elektroniske ydelser
  2. Tv og radio - herunder private produktionsselskaber
  3. Multimediebranchen - herunder online-medier
  4. Andre virksomheder - herunder informationsvirksomheder.
Arbejdsløse, som ønsker beskæftigelse inden for et af områderne, er også en del af målgruppen. Freelancere, der arbejder inden for områderne, er ligeledes med.
Det må betones, at målgruppen, de redaktionelle medarbejdere, ikke kan defineres én gang for alle: Den er konstant i forandring - ikke mindst på grund af den teknologiske udvikling, som bl.a. medfører stadig flere berøringsflader mellem de trykte og de elektroniske medier.
En nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse må tage højde for disse forandringer. Dens struktur må være så fleksibel og dynamisk, at den vil kunne tilgodese nye behov i branchen.

Målgruppen for en nyordning
for journalistisk efter- og videreuddannelse
trykte medierelektroniske mediermultimedierandre
journalist
anmelder
kommentator
redaktionssekretær
lokalredaktør
redaktør
redaktionschef
pressefotograf
billedredaktør
billedjournalist
nyhedsgrafiker/
visualizer
layouter
bladtegner
m.fl.
programmedarbejder
produktionsmedarbejder
producer
producent
programchef
tv-fotograf
billedjournalist
lydfolk
redigeringstekniker
tekster/versionist
nyhedsgrafiker/
visualizer
m.fl.
journalist
billedjournalist
designer
grafiker
layouter
programudvikler
m.fl.
informationsmedarbejder
informationschef
underviser/DJH
forlagsmedarbejder
forlagsredaktør
m.fl.