Kapitel 2: Journalistik og medier i informationssamfundet

2.1. Samfundet, demokratiet, public service

Journalistikken i dagblade og andre trykte medier samt radio og tv er af afgørende betydning for demokratiets trivsel. Det er vanskeligt at forestille sig en demokratisk samfundsform, som ikke rummer de funktioner, de klassiske presseteorier opregner. Ifølge disse teorier er de fire vigtigste opgaver for medierne:
  1. at være et forum for meningsudveksling mellem borgerne og mellem vælgere og folkevalgte om de krav, borgerne kan stille til samfundsmagten;
  2. at formidle information om det politiske systems overvejelser og handlinger, således at borgerne ved frie valg kan træffe afgørelser om, hvem de vil stemme på;
  3. kritisk at overvåge, om myndigheder og andre magtfulde institutioner og enkeltpersoner lever op til samfundets spilleregler;
  4. at formidle information til den enkelte borger, som sætter ham eller hende i stand til bedre at styre sin tilværelse som myndigt menneske.
I moderne velfærdssamfund lægges yderligere vægt på to ideale funktioner: For det første bør samfundet via medierne inddrage også svage grupper i informationsformidlingen. Omsorgen for, at dette sker, har bl.a. fundet udtryk i Betænkningen om udvidet statslig information om love m.v., Statsministeriet 1977. For det andet bør medierne fungere som borgernes kanal for egne ytringer, efterhånden ofte beskrevet som 'public access'. Begrebet har eksisteret, længe før udtrykket blev kendt. Dagbladenes debatspalter har således traditionelt haft denne funktion.
Men medieudviklingen understreger samfundets forpligtelse til at sikre 'public access', uanset om det vil være økonomisk selvbærende. Der findes da også statsligt og kommunalt drevne medieværksteder, ligesom DR siden 1972 har stillet båndværksteder til rådighed for publikum. Lokalradio har været stærkt præget af ideen om 'public access'. På de trykte mediers område arbejder dagbladenes skolekonsulent-tjeneste 'Avisen i undervisningen' bl.a. med at gøre skoleelever bevidste om, at aviser også kan bruges aktivt af borgerne.

I journalistikken som i andre hel- og halvprofessionelle erhverv forekommer jævnligt modsætninger mellem renlivede kommercielle betragtninger og professionelle idealer med oprindelse i historisk tradition og i uddannelse. Medieudviklingen har i de senere år aktualiseret og forstærket debatten om disse modsætninger. Ifølge den kommercielle opfattelse har kunden altid ret, og journalistikken og medierne må levere den vare, som efterspørges. I en professionspræget opfattelse har medierne og journalisterne et selvstændigt ansvar, som går videre end markedsstyringen.
Det forekommer tydeligt, at mere og mere overlades til markedsstyring, ikke mindst på radio og tv-området. Men også de trykte mediers situation præges mere af konkurrence. Efterspørgselsstyringen skaber tendenser til mediekoncentrationer, monopoldannelser og indsnævring af mangfoldigheden. Tendenserne ses på de trykte mediers område også i Danmark og har kunnet iagttages inden for dansk lokalradio og lokal-tv.
En effektiv konkurrencelovgivning på medieområdet har overalt i Europa vist sig vanskelig at udforme og endnu vanskeligere at håndhæve. Udviklingen har skabt bekymring for, at publikum glemmer sin statsborgerrolle og henfalder til forbrugerisme. Bekymringen har øget interessen for det såkaldte 'public service'-begreb: at journalistikken og medierne må levere noget mere og bedre end det mest efterspurgte. Begrebet knyttes primært til radio/tv-området, hvor det foreligger som en forpligtelse, og indtil for få år siden havde man i Danmark den situation, at der gennem et monopol på udbudet af radio og tv skete en vis styring af forbruget. Men i dag er forbrugeren konge også på medieområdet.
Denne situation understreges ved udviklingen i informationsteknologi. Der kommer stadig flere typer af offentliggørelse, hvor den enkelte bruger søger og køber information efter helt egen interesse. Muligheden for at opretholde en nationalstatslig dagsorden og en fælles folkelig referenceramme vil blive svækket af den kommercielle og teknologiske udvikling. Tendensen til dannelsen af et samfund bestående af grupper og subkulturer vil alt andet lige blive forstærket.
I de seneste år har opmærksomheden om disse forhold været koncentreret om to emner: Den svigtende interesse for traditionel journalistisk formidling af samfundsrelevant information hos især de yngre aldersklasser. Og en fra politisk hold ofte skarp kritik af mediernes journalistik, som karakteriseres som overfladisk, for hurtig, forkortet og uvidende.
Modsat breder der sig en fornemmelse af, at offentlig meningsudveksling om politik er blevet rituel, mens de vigtige diskussioner og egentlige beslutninger er rykket ind i lukkede fora af toppolitikere, embedsmænd, organisationsfolk og eksperter. Internt i mediebranchen er der bekymring for, om dagsordenen sættes af interessegrupper, der benytter medieprofessionel ekspertise.

Det er bl.a. i lyset af denne udvikling og disse diskussioner, at Medieudvalget har overvejet, hvorledes en styrket efter- og videreuddannelse kan udruste danske journalister og øvrige redaktionelle medarbejdere med viden og professionelle færdigheder, som er nødvendige for at kunne producere de informerende, kritiske, debatterende medietilbud, som et demokratisk samfund behøver, og som borgerne vil tage imod.

2.2. Modtagernes krav om præcision, sammenhæng og service

På dagbladsområdet ser det ud til, at udviklingen i disse år fortrinsvis begunstiger den bredt informerende omnibusavis - på både nationalt, regionalt og lokalt niveau. Dette modsiger ikke den ofte beskrevne tendens til mere målrettet og specialiseret information - netop denne udvikling har også været tydelig inden for omnibusavisens rammer. Faste rubrikker, sider og sektioner helliges specielle emner og stofområder, og det fremgår klart af læsetidsanalyser, at den enkelte bruger læser selektivt.
Specialiseringen ses tydeligt på tidsskriftsmarkedet. Men også på internationalt tv vokser udbudet af specialkanaler henvendt til målgrupper eller helliget et afgrænset stof.

I dette specialiserede marked stilles der nye krav til journalisten. Krav om kildekritik, præcision og dokumentation gælder al journalistik, men de antager særlige og forskellige former inden for forskellige emneverdener.
I et demokrati som det danske er det et journalistisk kerneområde at beskrive de centrale politiske og samfundsmæssige udviklinger, som borgeren minimalt må vide noget om. Her ændrer kravene til journalisten sig ligeledes. Dilemmaet mellem publikums skrøbelige interesse på den ene side og de ideelle krav om fuldgyldig information på den anden skal søges løst med til dels nye arbejdsmetoder og præsentationsformer.
I takt med at fælles referencerammer svækkes, skal der foretages nye afvejninger af, hvad der forudsættes bekendt, og hvad der behøver forklaring og perspektiverende udbygning. Viden om og accept af samfundets opbygning, mål, værdier og udviklingsretning vil ikke være til stede i samme mål som hidtil blandt det store flertal af borgerne. Formidlingen mellem samfundets grupperinger bliver sværere. Det mindre homogene samfund med mange undergrupper, kulturer og subkulturer stiller krav om, at der formidles et repræsentativt billede af mangfoldigheden. Billedet skal være forståeligt, acceptabelt og nuanceret, uden at centrale samfundsmæssige værdier som ligeværd, social udvikling og hensyn til almenvellet opløses.
Alle disse nye krav til åbne, alsidige og afbalancerede informationskanaler forudsætter, at journalister og medier kan leve op til stadig nye krav til viden og arbejdsmetoder.

Men de nye krav er ikke indfriet hermed. Det fremtidige velfærdssamfund vil stille større krav til den enkelte om at kunne tilrettelægge sin egen tilværelse med hensyn til forbrug, ernæring, miljørigtig adfærd, sundhed, samliv, uddannelse, efteruddannelse, forsikring, pension, fritid og en række andre forhold. Den enkelte borger vil derfor have behov for, at journalister og medier kan levere øget service og vejledning om mulighederne.
Læsere, lyttere og seere vil også stille krav om en formidling, som giver et dækkende billede af den betydning, lokale, regionale, nationale og overnationale forhold har for den enkelte og herunder stille krav om en type information, som forklarer og perspektiverer, hvordan disse niveauer spiller sammen. Det må påregnes, at dette behov i høj grad kan opfyldes af lokale medier, hvis betydning næppe vil aftage, men tværtimod meget vel kan vokse.

2.3. Virksomhederne - teknologiudviklingen, multimedierne

Inden for den trykte presse har udviklingen gennem de seneste tyve år været præget af overgangen fra industrialderens teknologi til informationssamfundets teknologi. Stærkt arbejdsdelte og arbejdskraftforbrugende processer er forladt til fordel for computerhjulpne systemer, hvor journalister indsamler, skriver, redigerer og layouter artikler og forarbejder fotos og grafik. Processen har færre led og forbruger mindre arbejdskraft end tidligere, men til gengæld er kravene til de skrivende og redigerende medarbejdere blevet bredere og mere komplicerede. Den eneste 'industrialder-teknologi', som er tilbage i den trykte presse, er selve trykningen. Dertil kommer distributionen, som stadig foregår med bl.a. lastbil og bladbud.
Papiraviserne vil antagelig i mange år bevare deres dominerende betydning. Men spådomme lyder på, at den resterende industrialder-teknologi vil blive forladt. Det vil være en logisk følge, dels af den allerede stedfundne udvikling, dels af de problemer med distribution, den trykte presse oplever mange steder i verden, og af den affaldsproduktion, som følger af det papirbårne medium.
De spådomme, som for øjeblikket er mest gængse, forudser, at en del trykte medier gradvist vil blive afløst af en 'intelligent', let, bærbar, elektronisk skærm, som kan fremvise tekst, grafik, stillbilleder og levende billeder med lyd på brugerens initiativ og forlangende (interaktivt) eller i form af et færdigpakket/færdigredigeret produkt, hvis kunden ønsker det.
Det er oplagt, at de journalistiske aspekter af udviklingen kun udgør en lille del af helheden. Overordnede industripolitiske og verdensmarkedspolitiske overvejelser og mange andre brugsformer end journalistik tiltrækker sig størst interesse blandt de politiske og økonomiske beslutningstagere.

tv- og radioområdet har udviklingen været præget af ny teknologi og voldsomt ændrede markedsvilkår. Fremkomsten af satellitteknologi, anvendelig både i indsamling af nyheder og i spredning af dem, har delvis ændret deadline-begrebet i nyhedsformidlingen og dermed stillet nye krav til journalistikken. Muligheden for 'live' dækning af begivenheder og radio- og tv-stati onernes øgede antal daglige nyhedsudsendelser har til dels ændret nyhedsformidlingens karakter. Der er ikke mere tale om sammenfatninger af det seneste døgns begivenheder, men snarere om jævnlige opdateringer af løbende historier.
Der har imidlertid kun i ringe grad været gjort forsøg på at klarlægge de ændrede muligheder for publikums forståelse af nyhedsformidlingen eller de medfølgende ændringer i journalisternes relation til kilderne. Dog kom der i fagkredse en intens debat, da man under Golfkrigen havde set, hvordan nyheder blev viderebragt i samme nu, de blev indsamlet. Debatten er gået på, hvorvidt denne 'live' dækning gik ud over kildekritik, pålidelighed og forståelse af krigens baggrund.

2.4. De redaktionelle medarbejderes kvalifikationsbehov, tværfagligheden

En teknisk udvikling i stor hast bevirker i disse år, at journalister i stigende grad skal beherske flere funktioner i produktionsprocessen. Både journalistiske og økonomiske overvejelser driver denne udvikling frem. En tv-journalist skal efterhånden selv kunne betjene en stor del af det tekniske udstyr. Medarbejdere med traditionel tv-teknisk funktion inddrages oftere i den journalistiske proces, og skellet mellem teknisk og journalistisk produktion bliver flydende. Nye programtyper udvikles og produceres af tværfagligt sammensatte redaktioner.
Også i de trykte medier integreres flere teknisk betonede funktioner i den journalistiske proces, og multimedier vil i løbet af få år kræve tværfaglige kvalifikationer af hidtil uset omfang. Disse udviklinger afføder omfattende nye efter- og videreuddannelsesbehov.
På de traditionelle redaktionelle arbejdsområder stiller et samfund med flere og mere komplekse vidensfelter og aktivitetsområder øgede krav til de specialiserede journalister, som har et af disse felter som deres stofområde. Det er blevet vanskeligere for de specialiserede journalister at følge med udviklingen på deres særlige områder. Ønsket om og behovet for efteruddannelse er for journalisten ikke mindre end hos de specialiserede eksperter, som udgør en stor del af de mundtlige kilder.

Det er dog ikke nok, at den redaktionelle medarbejder har specialviden. Vedkommende skal også have tilstrækkelig tværfaglig kompetence til at kunne levere den baggrundsinformation, som er nødvendig, for at den enkelte forstår de ellers flagrende enkeltbegivenheder. En undersøgelse, som Danske Dagblades Forening har foretaget om unges avislæsning, illustrerer behovet:
Mange unge, som ikke eller kun sporadisk læste avis, syntes, at de manglede forudsætninger for at kunne forstå avisernes centrale artikler om politik, økonomi, internationale forhold, sociale forhold m.v. De hidtil kendte genrer og formidlingsformer synes ikke at kunne løfte den opgave, som ideelt set skulle være journalistikkens bidrag til at modvirke fremmedgørelse, polarisering, voksende informationskløfter m.v. En del af løsningen kan måske findes i ny informationsteknologi. Men det kræver under alle omstændigheder en stor journalistisk udviklings- og efteruddannelsesindsats at komme så vidt.

2.5. Forholdet til kilderne - journalisters adgang til information

Informationsteknologien har givet mediernes redaktionelle medarbejdere ny og næsten ubegrænset adgang til ufatteligt store mængder arkivbundet og øjeblikkelig information fra det offentlige, fra store kommercielle databaseværter og fra den internationale finansverdens informationssystemer. Journalisten skal imidlertid - for at drage nytte af de nye muligheder -kunne finde, sortere og kildekritisk vurdere oplysninger, som er frembragt i processer og forefindes i former, som indtil videre oftest er ugennemsigtige.
Samtidig mødes medierne af en stadig mere målrettet informationsindsats fra interesseorganisationer, virksomheder og myndigheder, som tilbyder skræddersyet information billigt og ordnet. Mediernes og journalistikkens integritet udfordres dermed i stigende grad.
I forhold til traditionelle kilder i f.eks. administration, politik og videnskab er journalisten stillet over for ønsket og kravet om dækkende formidling af en stadig mere kompleks og specialiseret viden på den ene side og modtagernes efterspørgsel efter lettilgængelige historier på den anden.

Dilemmaet er åbenbart: På den ene side opstår nye krav til journalisters professionelle research- og fremstillingsfærdigheder. På den anden side venter nye problemer for journalistikkens placering i samfundslivet. Mange forudser, at udviklingen væk fra færdigredigerede produkter hen mod journalistiske produkter, som brugeren selv disponerer i et 'interaktivt' samspil med producenten, også vil ændre betingelserne for journalisters samspil med deres kilder. Samme udvikling kan også ændre den dagsordensættende funktion, medierne har i dag. Den redigerende funktion, som allerede er blevet sat under pres af den teknologiske udvikling, vil blive yderligere kompliceret. Behovet for på én gang at udvikle nye organisationsformer og efter- og videreuddanne redigerende medarbejdere til de nye vilkår er betragteligt.
I alle tilfælde er der tale om udfordringer og dilemmaer, som journalistikken ikke kan give op over for, hvis den vil bevare sin demokratiske betydning.

2.6. Research-, analyse- og udviklingsarbejde

Forskning i medieforhold, journalistik og kommunikationsteknologi har på en række områder betydning for journalistikken og for mediernes placering i informationssamfundet.
Medieforskningen afdækker og etablerer dele af et beslutningsgrundlag og en fælles forståelse for mediernes samfundsmæssige rolle i denne brydningstid, hvor kommunikation og informationsbearbejdning får nye udtryksformer og en stigende betydning.
Journalistikforskningen beskriver og vejleder journalistikken i dens mange udtryks- og offentliggørelsesformer. De redaktionelle medarbejdere kan hente inspiration i journalistikforskningen til det løbende arbejde med professionalisering af journalistikkens indhold, form og målgruppe-segmentering.

I Danmark er journalistikken i dens tidsafhængige udtryk hovedsageligt skabt gennem en erhvervsfaglig erfaringsudveksling og et kontinuerligt redaktionelt udviklingsarbejde, der kun i begrænset omfang har været baseret på egentlig forskning i journalistik og medier.

Denne begrænsede brug af forskningsresultater i udviklingsprocessen har haft flere årsager:

Disse forhold har bl.a. ført til, at redaktører, journalister og andre redaktionelle medarbejdere i tidens løb har manglet eksempler på medie- og journalistikforskning, der direkte har været anvendelige i arbejdet med at forbedre journalistikken og medievirksomheden.
Forskning i journalistikkens mål og midler i Danmark har hidtil ikke i tilstrækkeligt omfang været baseret på en identifikation af de udfordringer, som journalistikken og medierne står overfor.
I Medieudvalget er der enighed om, at der er behov for en øget forskning i journalistik og medier i Danmark. Denne forskning bør fortsat foregå især på universiteterne og på Danmarks Journalisthøjskole.

I dette kapitel er beskrevet grundlaget for en række af de nye krav, som i de kommende ti år stilles til danske journalisters professionelle færdigheder. Grundlaget kan sammenfattes i tre punkter:

Der er i Medieudvalget enighed om, at disse ændrede krav til de redaktionelle medarbejderes kvalifikationer er medbestemmende for, at en kommende ordning for journalistisk efter- og videreuddannelse må indeholde et analyse- og udviklingsarbejde - bl.a. baseret på anvendelse af forskningsresultater.

Det er vanskeligt at opstille en entydig definition på 'analyse' sat i relation til f.eks. 'forskning'. I området 'anvendt forskning' er der flydende grænser mellem analyse (baseret på inddragelse af forskningsresultater) og forskning.
Analyse som arbejdsmetode kan dog beskrives ved hjælp af de elementer, som analysen er opbygget af:

Som eksempler på væsentlige områder for et analyse- og udviklingsarbejde kan nævnes: De fremtidige efter- og videreuddannelsestilbud kan bedst opnå den fornødne aktualitet, kvalitet og faglige relevans, hvis arbejdet med at forny indholdet i undervisningen og med at skabe nye undervisningsformer bl.a. bygger på et målrettet analyse- og udviklingsarbejde.

Det er Medieudvalgets opfattelse, at en sådan kombination af analyse, udvikling og undervisning - inspireret af journalistik- og medieforskning - kan bidrage til at forbedre kvaliteten af de journalistiske arbejdsprocesser og af produkterne.
Ad den vej kan de ovenfor beskrevne dilemmaer, udfordringer og problemer komme nærmere en løsning.