Kapitel 3: Den nuværende ordning

Efteruddannelse af journalister og andre redaktionelle medarbejdere sker i dag hovedsageligt gennem kurser og seminarer planlagt og udbudt af Den journalistiske Efteruddannelse (DjE), Danmarks Journalisthøjskole (DJH), Danmarks Radios to udviklingsafdelinger, de uddannelsesansvarlige i bladhusene og på TV 2 samt i form af selvorganiserede studieprojekter.

3.1. Den journalistiske Efteruddannelse og Danmarks Journalisthøjskole

Den overvejende del af journalisterne og andre redaktionelle medarbejdere ved medievirksomhederne i Danmark rekrutteres via en grunduddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Grunduddannelsen er den eneste egentlige journalistuddannelse i Danmark. Fra 1992 er der i grunduddannelsen indarbejdet en uddannelse til billedjournalist som en erstatning for mesterlæreuddannelsen som pressefotograf. Grunduddannelsen er normeret til fire år og indeholder såvel teori som praktisk træning bl.a. gennem et halvandetårigt praktikophold på medievirksomhederne.
Formålet med grunduddannelsen er, at de studerende opnår almene kvalifikationer, der sætter dem i stand til at arbejde i alle mediemiljøer. Der foregår ikke en direkte specialisering til bestemte medietyper, hvilket er med til at definere en række uddannelsesbehov af relevans for en nyordning for efter- og videreuddannelse.

Den journalistiske Efteruddannelse er hovedudbyderen af efteruddannelseskurser. Der planlægges årligt ca. 90 kurser og seminarer. Formålet med DjE er at tilbyde journalistisk efteruddannelse centralt, regionalt og lokalt.
DjE er en selvejende institution, som Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund står bag - og som Danmarks Radio også har tilsluttet sig. Repræsentanter fra magasinpressen, fagpressen og Danmarks Journalisthøjskole er tilforordnet bestyrelsen. Der er stort personsammenfald mellem medlemmerne af DJHs uddannelsesråd og DjEs bestyrelse.
DjE udbyder journalistisk efteruddannelse gennem et program, der udkommer hvert halve år. Det rummer primært kurser og seminarer, som institutionen selv arrangerer eller køber andre steder.
Den økonomiske drift af DjE hviler på bidrag fra Pressens Uddannelsesfond (PU) (2)og kursusgebyrer. I 1994 ydede uddannelsesfonden et tilskud på 6,3 mill. kr. til DjEs drift, mens der blev betalt 9,2 mill. kr. i kursusgebyrer. I henhold til overenskomster mellem Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund betales kursusgebyrerne for fastansatte journalister af arbejdsgiveren. For freelancere betales kursusgebyrer af Dansk Journalistforbunds ophavsretsfond og for ledige via journalistforbundets drift.
Fastansatte får fuld løn under efteruddannelse, hvilket er fastlagt i overenskomstaftaler. Freelancere må derimod selv dække den tabte arbejdsfortjeneste, mens ledige ved kurser, der holdes i Danmark, kan få dagpenge.
Erfaringer med DjE viser (3) at de fleste - ca. 60 % - af deltagerne i DjEs kurser er tilfredse med det faglige udbytte. Inden for de elektroniske medier er der dog udbredt kritik af, at DjEs kurser er for dagbladsorienterede.

Danmarks Journalisthøjskole gennemfører også efteruddannelseskurser. Til og med 1993 udbød DJH dem selv. Fra og med 1994 sker det gennem DjE, som herefter køber kurserne hos DJH. Tilskuddet fra Pressens Uddannelsesfond udbetales samlet til DjE.
Med hensyn til løn under deltagelse i kurser gælder det samme som ved DjE.
Fra 1992 har DJH udbudt en etårig diplomuddannelse i form af hjemmestudier og weekendseminarer.
Efteruddannelsen er ligesom diplomuddannelsen i dag alene finansieret ved brugerbetaling. Pressens Uddannelsesfond ydede i 1994 0,3 mill. kr. i tilskud og Dansk Journalistforbund 0,6 mill. kr., mens kursusgebyrer udgjorde 0,5 mill. kr.
Inden for de seneste to år har ca. 5 % af de redaktionelle medarbejdere gennemført en diplomuddannelse eller en anden længerevarende uddannelse, men to ud af tre medarbejdere ytrer interesse for at påbegynde en videreuddannelse (4)
Danmarks Journalisthøjskole tilbyder endvidere en tillægsuddannelse af 1/2 års varighed. Tillægsuddannelsens formål er at give universitetsstuderende og akademikere en praktisk uddannelse i journalistik og populariseringsteknikker.
Det kan bemærkes, at DJH er lovmæssigt forpligtet til at drive forskning - bl.a. for at styrke grund-, efter- og videreuddannelsen. I en periode fra 1970 til begyndelsen af 1980'erne blev forskningsopgaven varetaget af Institut for Presseforskning, men efter nedlæggelsen af dette institut har DJHs forskningsaktivitet været begrænset af en bevilling på blot 2,4 årsværk.

Nordisk Journalistcenter(NJC), som er en institution under Nordisk Ministerråd, er den eneste offentligt finansierede efter- og videreuddannelse af danske journalister. NJC gennemfører hvert år flere kortere kurser og en tre-måneders videreuddannelse, hvor fire-fem danske journalister optages.

3.2. Andre former for efteruddannelse

Sideløbende med efteruddannelsen og diplomuddannelse gennem DjE og DJH gennemføres der også efteruddannelse på anden vis: Dansk Journalistforbund arrangerer kurser for arbejdsløse medlemmer af forbundet, virksomhederne arrangerer egne kurser, og der gennemføres individuelle studierejser til udenlandske institutioner og medievirksomheder.

Med hensyn til efteruddannelse internt på virksomhederne kan der skelnes mellem uddannelserne på de elektroniske og de trykte medier:

3.2.1. De elektroniske medier
Tidligere var Danmarks Radio (DR) stort set den eneste udbyder af systematisk efteruddannelse til de elektroniske medier. I lighed med alle andre større statslige radiofonier opbyggede DR en stor, intern uddannelsesafdeling til både grund- og efteruddannelse.
I forbindelse med omstruktureringen af radio og tv i 1993 oprettede DR to nye udviklingsafdelinger for hhv. radio og tv. De to udviklingsafdelinger (RU og TVU) samler og integrerer alle former for personale-, organisations- og programudvikling (for radioens vedkommende endvidere integreret med medieforskning og eksperimenterende programproduktion). Indsatsen er mediespecifik, produktrettet og tværfaglig, og de to udviklingsafdelingers samlede budget er 50 mill.kr. pr. år.
Denne virksomhed eksisterer fortsat, men DR er nu også tilsluttet Pressens Uddannelsesfond med indflydelse på og adgang til Den journalistiske Efteruddannelses kursusudbud.
TV 2-systemet har ikke opbygget nogen egentlig uddannelsesafdeling, men har en funktion, som koordinerer og tilrettelægger de fleste uddannelsesaktiviteter, der i høj grad er interne og produktionsrettede.

De lokale radio- og tv-stationer kan i kraft af deres organisation, som i et vist omfang er baseret på frivillig, gratis arbejdskraft, næsten karakteriseres som små lærepladser. Omfanget af egentlig professionel efter- og videreuddannelse må antages at være minimalt.

3.2.2. De trykte medier
Inden for dagbladsområdet har der gennem en årrække været gennemført omfattende efteruddannelse i forbindelse med indførelsen af elektronisk udstyr i den redaktionelle proces.
Større bladvirksomheder har desuden tradition for intern uddannelsesaktivitet, specielt vedrørende journalistiske færdigheder, herunder dansk og i et vist omfang fremmedsprog. Hertil kommer jævnlig intern foredragsvirksomhed med in- og eksterne bidragydere.
Provinspressen har fortrinsvis betjent sig af DjEs kursustilbud. Imidlertid har en række bladhuse gennem de seneste år afholdt en del kurser, der bl.a. har haft til formål at skabe uddannelsesmæssig baggrund for redaktionel produktudvikling. Enkelte af disse aktiviteter har været gennemført i samarbejde med DjE, andre med anden form for ekstern konsulentbistand. Det må formodes, at denne type efteruddannelse vil blive hyppigere i de kommende år.

fagpressens og magasinpressens område er efteruddannelsesaktiviteten meget begrænset. Tilkendegivelser fra branchens organisationer vidner imidlertid om, at indsatsen kan forventes forstærket de kommende år.

3.2.3. Selvorganiserede uddannelsesprojekter
Ifølge rapporten Behov for journalistisk efter- og videreuddannelse har 12 % af de adspurgte personer været på 'selvkomponeret' efter- eller videreuddannelse inden for de seneste to år. Undersøgelsen redegør ikke for karakteren af disse aktiviteter, og der foreligger ikke øvrige systematiske oplysninger herom. Alligevel kan der nævnes et par eksempler på typiske, selvarrangerede uddannelsesforløb:
Studierejser til udlandet er både eftertragtede og udbredte. De spænder fra rene 'kig over skulderen'-arrangementer over deltagelse i korte kurser, seminarer, workshops og kongresser til længerevarende studieforløb ved uddannelsesinstitutioner.
Finansieringen er lige så varieret og kan helt eller delvis bestå i arbejdsgiverstøtte, fonds- og legatmidler, ophavsretsmidler, egenfinansiering samt kombinationer heraf.
Sproguddannelse er ligeledes et udbredt fænomen med stor variation: fra aftenskoleundervisning til kompetencegivende universitetskurser (Åbent Universitet).

Der findes en række studiestøtteordninger til finansiering af selvorganiserede studieprojekter. Midlerne til studiestøtten kommer fra Dansk Journalistforbunds ophavsretsfond. De tre af studiestøtteordningerne administreres af DjE på vegne af Journalistforbundet og Freelancegruppen. Andre studiestøtteordninger administreres af medarbejderforeninger i f.eks. Danmarks Radio og TV 2 eller af faglige organisationer som Pressefotografforbundet. Men for både Freelancegruppen og Pressefotografforbundet og de nævnte medarbejderforeninger gælder, at de er dele af Dansk Journalistforbunds system.
Studiestøtten kan søges af redaktionelle medarbejdere og freelancere på grundlag af en beskrivelse af et seriøst selvorganiseret studieprojekt og et troværdigt budget. Der gives ikke støtte til f.eks. journalistisk research og reportagerejser, og arbejdsløse kan ikke modtage studiestøtte.

3.3. Finansiering

Sammenfattende kan det bemærkes, at al journalistisk efteruddannelse og diplomuddannelsen i dag er brugerfinansieret - uden offentlig medfinansiering.
Finansieringen består primært af bidrag fra Pressens Uddannelsesfond (PU) og deltagergebyrer. Dertil kommer midler fra Dansk Journalistforbunds ophavsretsfond og virksomheders investeringer i egne kurser og i medarbejdernes selvorganiserede projekter.

Det er svært at opgøre de samlede omkostninger til journalistisk efteruddannelse i Danmark. Et skøn viser imidlertid, at branchen i dag bruger mindst 50 mill. kr. om året.
Heraf bruges 16 - 18 mill. kr. til efteruddannelse og diplomuddannelse via Den journalistiske Efteruddannelse og Danmarks Journalisthøjskole.

Dansk Journalistforbunds medlemmer har i langt hovedparten af forbundets overenskomster adgang til betalt efteruddannelse uden tab af fritid.
En række elementer går igen i mange overenskomster. F.eks. gælder følgende for Fællesoverenskomsten (provinsdagblade, medlemmer af Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, DDFF), Det Berlingske Hus, Ritzaus Bureau, Aller, Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medievirksomheder (FAEM) m.fl.: Alle har adgang til én uges efteruddannelse hvert år. Ikke anvendt tid kan overføres til kommende år, dog kan højst seks uger opsamles. Efteruddannelsen foregår primært ved kurser støttet af PU, men kan også ske efter aftale, når formålet har journalistisk relevans. Medarbejderen kan ikke modsætte sig ledelsens forslag om at anvende opsparet tid til relevant efteruddannelse. Ledelsen kan ikke nægte tilladelse til relevant journalistisk efteruddannelse. De nævnte virksomheder bidrager alle til PU.
Eksempler på variationer heraf:
Politikens Hus: Generel adgang til at søge betalt efteruddannelse, ikke bundet til en årlig uge. Fuldt medlem af PU.
Jyllands-Posten: Årlige efteruddannelsesuger kan anvendes 'på forskud'. Garanti for budgetteret efteruddannelsespulje. Ret til individuelle projekter. Fuldt medlem af PU.
Danmarks Radio: DR er forpligtet til at gennemføre introducerende uddannelse og løbende efteruddannelse. Skriftlig uddannelsesplan for hver enkelt medarbejder. Fuldt medlem af PU.
TV 2: Ret til årlig efteruddannelsesuge, dog inden for en bestemt samlet beløbsramme pr. år. Ikke medlem af PU.
Samordningen af Arbejderbevægelsens Fagblade og Tidsskrifter(SAFT), freelance-aftale: Der betales årligt et beløb (p.t. kr. 60.000 kr.) som bidrag til freelanceres deltagelse i kurser på Den journalistiske Efteruddannelse. Tilsvarende bidrages for freelance pressefotografer.
Amter og kommuner: Delvist medlem af PU.
Staten: I juni 1995 er der i overenskomstforhandlinger mellem Dansk Journalistforbund og Finansministeriet opnået enighed om tilslutning til PU for journalister, ansat i statens tjeneste.

Ved overenskomstfornyelsen i foråret 1995 mellem DDFF og DJ forhøjedes det årlige bidrag pr. medarbejder til Pressens Uddannelsesfond med virkning fra 1. marts 1996 fra 1.980 kr. til 2.300 kr. Denne forhøjelse er senere indarbejdet i flere andre overenskomstfornyelser - bl.a. på Danmarks Radio.
Medieudvalget tolker disse resultater som et klart signal om, at der er stor vilje hos branchens virksomheder og ansatte til fortsat at prioritere indsatsen for journalistisk efter- og videreuddannelse.

3.4. Den historiske baggrund

Hvad angår den historiske baggrund for den nuværende ordning for journalistisk efter- og videreuddannelse i Danmark kan der opstilles nedenstående historiske oversigt over journalistisk uddannelse.

Historisk oversigt over journalistisk uddannelse
1946: Første journalistkurser ved Aarhus Universitet

1954: Institut for Presseforskning og Samtidshistorie oprettes ved Aarhus Universitet

1962: DJH oprettes - der gennemføres også en række efteruddannelseskurser

1970: Institut for Presseforskning oprettes under DJH

1971: Den fire-årige grunduddannelse oprettes

1975: Pressens Uddannelsesfond oprettes

1979: Mange danske journalister får overenskomstmæssig adgang til efteruddannelse på typisk en uge om året

1979: DjE oprettes

1980: DjE udbyder de første kurser

1981: Institut for Presseforskning nedlægges

1984: Tillægsuddannelsen på DJH oprettes

1989: DJH genoptager arbejdet med selvstændigt at udbyde efteruddannelseskurser

1992: Start på forsøg med Diplomuddannelsen på DJH

1994: DJH begynder at udbyde efteruddannelseskurser via DjE


Fodnoter:

2. Om Pressens Uddannelsesfond (PU): se organisationsdiagrammet ovenfor. [tilbage]

3. Erfaringerne fremgår af rapporten Behov for journalistisk efter- og videreuddannelse (s.13). Undersøgelsen er nærmere omtalt i kapitel 4 i denne betænkning. [tilbage]

4. Kilde: Behov for journalistisk efter- og videreuddannelse, s. 4 og 12. [tilbage]