Kapitel 4: Behov for efter- og videreuddannelse

4.1. Opprioritering af efteruddannelse - den livslange uddannelse

Overalt i samfundet registreres der i dag et stigende behov for efteruddannelse og videreuddannelse.
For at kunne beskrive, forstå og arbejde i et stadigt mere informationsbaseret, komplekst og internationaliseret samfund kræves der ændrede kvalifikationer. Ikke mindst inden for det, man traditionelt betegner som de kreative fag, iagttages et stort samfundsmæssigt behov for højt uddannet arbejdskraft.
Det enkelte menneske opfatter det også i stigende grad som både nødvendigt og personligt attraktivt at efteruddanne sig i takt med den informationsteknologiske udvikling og den stigende efterspørgsel fra virksomhederne på både veluddannede generalister og eksperter.

Fra statsministeren, fra andre folkevalgte politikere og i samfundet generelt formuleres der i disse år et krav om at styrke den journalistiske faglighed - med bl.a. det formål at forbedre kvaliteten af mediernes dækning af den demokratiske proces. Der peges specifikt på behovet for en øget indsats i den journalistiske efter- og videreuddannelse.
En sådan indsats kan bl.a. ses som et led i regeringens og Folketingets generelle opprioritering af voksen- og efteruddannelse.

En forøget efteruddannelse har ud over en indsats, målrettet for at forbedre det redaktionelle indhold i tv, radio, aviser og andre trykte medier, også andre samfundsmæssige funktioner. I Rapport fra udvalget om voksen- og efteruddannelse, Finansministeriet 1994, er betydningen af efteruddannelse sammenfattet i bl.a. følgende konklusioner:
Efteruddannelse:

Den øgede indsats på voksen- og efteruddannelsesområdet kan ses som et led i en ny samfundsmæssig uddannelsesordning - den livslange uddannelse.
Med livslang uddannelse menes ikke, at journalister og andre redaktionelle medarbejdere i fremtiden skal sidde på skolebænken i årevis. Begrebet betyder, at et livslangt arbejde i dag ikke alene kan udføres på basis af de faglige færdigheder, man lærte sig som mesterlærling eller under en uddannelse, da man var ung, plus de erfaringer, som arbejdslivet senere har givet én. I dag er det bredt anerkendt, at det er nødvendigt løbende at opdatere og forny sine kvalifikationer og ind imellem måske også at omskole sig.
Et system til livslang uddannelse vil efter al sandsynlighed blive opbygget inden for en række erhverv i de kommende årtier i forskellige former og varieret omfang.
Medieudvalget ser en øget indsats inden for den journalistiske efter- og videreuddannelse som et væsentligt element i opbygningen af et livslangt uddannelsessystem målrettet til de elektroniske medier, dagbladene og andre formidlingsvirksomheder.
For flertallet af redaktionelle medarbejdere vil det i år 2005 - 2010 i højere grad end i dag være en del af et livslangt karriereforløb at deltage i efter- og videreuddannelse.
En del af den livslange uddannelses- og udviklingsproces vil fysisk foregå på den enkeltes arbejdsplads og vil ske i samspil med kolleger og det medieprodukt, som virksomheden udgiver.

4.2. De generelle behov

De professionelle kvalifikationsbehov, som en ny efter- og videreuddannelsesordning skal kunne imødekomme, er særdeles alsidige.
Samfundet omkring medierne rejser hele tiden nye krav til journalistikkens form og indhold - også i disse år. Politikere i det offentlige og private samt andre betydningsfulde kræfter blandt kilderne og forbrugerne tilkendegiver, at mediernes dækning - journalistikkens indhold - bliver mere præcis, forklarende og internationalt orienteret.
Den daglige produktion af journalistik i massemedier foregår i dag på mange forskellige måder, f.eks.: Hundredvis af forskellige medier med klart forskellige produktionsbetingelser og deadlines rejser naturligvis krav om en række forskellige færdigheder hos deres medarbejdere.

Mangfoldigheden i fagets uddannelsesbehov kan også anskueliggøres gennem en beskrivelse af sammensætningen af medlemsskaren i Dansk Journalistforbund. Forbundet organiserer tæt ved 100 % af de redaktionelle medarbejdere og optager dels ansøgere med traditionel journalistisk eller pressefotografisk grunduddannelse, dels ansøgere uden sådannne forudsætninger, men som arbejder redaktionelt - fastansat eller freelance. Disse to typer af medlemmer i Journalistforbundet har en række sammenfaldende, men også på visse områder forskellige efter- og videreuddannelsesbehov.
Optaget af medlemmer i Dansk Journalistforbund i 1994 kan tjene til at belyse spredningen af den journalistiske arbejdskraft uden forudgående journalistisk uddannelse.
Af de 410, der blev optaget som medlemmer i Dansk Journalistforbund i 1994, havde 195 en grunduddannelse fra faget. 49 havde anden journalistrelevant uddannelse (f.eks. pressefotograf), mens 166 blev optaget uden journalistfaglig uddannelsesmæssig forudsætning. Af dem havde 105 mindre end tre års erfaring med journalistisk arbejde.
De 105 blev uden grunduddannelse ansat til at udføre journalistiske arbejdsfunktioner på både dagblade, tv, elektroniske nyhedstjenester og i informationsjournalistiske medier, og de 105 - alene fra året 1994 - repræsenterer en gruppe af medarbejdere på medierne, hvor efterspørgslen efter journalistisk efter- og videreuddannelse er betydelig.

Blandt flertallet af fagets uddannede udøvere opstår der også gennem et langt arbejdsliv et behov for en generel opdatering af evnerne til at kunne arbejde journalistisk. Mange får brug for en ajourføring af de journalistiske metoder, nyhedsbegrebet, genrerne, de sproglige færdigheder, den moderne præsentationsteknik m.m. En ajourført og fornyet viden om stofområdernes indhold er også vigtig for de fleste på ét eller andet tidspunkt i deres karriere.

Efteruddannelsesbehovene i faget er ikke kun betinget af den enkeltes personlige ønske om nye færdigheder og supplering af traditionel viden. Behovene opstår grundlæggende som et resultat af en hastig og vedvarende teknologisk udvikling og gennem markante forandringer i læsernes, lytternes og seernes krav til mediernes journalistiske indhold og brugbarhed. Samlet er det udviklinger, der medfører en nedbrydning af faggrænserne og skaber nye arbejdsfunktioner, nye begrebsdefinitioner og fremmer tværfagligheden, og som også skaber den enkeltes behov for at deltage i de forskellige uddannelsesaktiviteter.

Behovet for i en uoverskuelig omverden at få sorteret, beskrevet og sat i perspektiv er stort, og ønsket om at dække dette behov rettes i stigende omfang til de store dagblade og dele af radioens og tv's programflade. Den journalistiske fremstilling bruges af mange virksomheder og institutioner som en del af et beslutningsgrundlag, og der argumenteres overalt for, at medierne i de kommende år skal søge en dybere og mere præcis dækning af miljøforhold, samfundet og hverdagslivet herhjemme og i udlandet.
Der kan således identificeres et samfundsmæssigt behov for, at danske journalister generelt forøger deres almen- og specialviden, og at de dermed forbedrer kvaliteten i dækningen af stofområderne.

En ny efter- og videreuddannelsesordning skal kunne inddrage det hele i sit tilbud - ikke i hvert enkelt program, men over en lang række af varierede tilbud.

4.3. En undersøgelse af behov

Set fra den enkelte persons og virksomheds synsvinkel har behovet for journalistisk efter- og videreuddannelse i årevis været utilstrækkeligt belyst. Der har manglet en grundig, uafhængig og aktuel analyse.
Med det formål at beskrive og dokumentere uddannelsesbehov og -ønsker fik Medieudvalget i vinteren 1994/95 gennemført en undersøgelse med titlen 'Behov for journalistisk efter- og videreuddannelse - en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse blandt ledere og medarbejdere'. Undersøgelsen bestod af to dele. Den kvantitative del blev gennemført ved hjælp af spørgeskemaer udsendt til 669 medlemmer af Dansk Journalistforbund og 200 redaktører på tv, radio, dagblade, magasiner, fagblade og distriktsblade. Svarprocenterne i de to delgrupper var henholdsvis 62 % og 77 %. Den kvalitative del bestod af interviews med 24 ledere og 32 medarbejdere. Svarene fra den kvalitative undersøgelse blev brugt ved udarbejdelsen af spørgeskemaet.
Formålet med undersøgelsen var bl.a. at belyse: Det blev præciseret, at undersøgelsen skulle afdække alle typer af behov, uanset om de ville kunne dækkes af interne eller eksterne uddannelsesforløb og institutioner.

Der er følgende hovedkonklusioner i undersøgelsen:

Medieudvalget har specielt hæftet sig ved disse hovedkonklusioner fra behovsundersøgelsen, og konklusionerne indgår som en del af dokumentationen for de anbefalinger af aktiviteter i en nyordning for efter- og videreuddannelse, som vil blive beskrevet i kapitel 6.

4.4. De nye og mediespecifikke behov

Med rapporten Behov for journalistisk efter- og videreuddannelse er der blevet foretaget en grundig undersøgelse af, hvilke temaer og færdigheder der efterspørges blandt de ca. 6200 redaktionelle medarbejdere, og som redaktørerne finder væsentlige - også for virksomhederne. Ifølge undersøgelsen er der næsten sammenfaldende opfattelser mellem ledere og medarbejdere af efteruddannelsesområdernes betydning.
De mest efterspurgte temaer blev i prioriteret orden: Emnerne er velkendte i de nuværende uddannelsestilbud, men med den høje prioritering af f.eks. 'idéudvikling, fortælleteknik og samarbejde' er det tydeligt, at der i stigende omfang efterspørges et kreativitetsfremmende input, der kan styrke den enkeltes evne til at fungere i en mere og mere procesorienteret produktionsgang, hvor produktet ikke så meget går fra hånd til hånd, fra maskine til maskine, men udføres af et team i samarbejde og på en teknologi, der kan udøve mange af delfunktionerne frem til det færdige produkt. Dette gælder specielt for radio- og tv-produktionen, men også i stigende omfang i de trykte medier.

Den omfattende digitalisering af journalistikkens grundmateriale vil i de kommende 10 år få afgørende betydning for redaktionernes opbygning og for efterspørgslen på uddannelse. Det forhold, at informationer på tekst og i tale, cleansound, stillbilleder, video, grafik og musik omkodes til computernes bits og bytes, vil medføre, at de klassiske opdelinger mellem trykte medier og elektroniske medier, radio og tv, mere og mere ophæves. Multimedier med interaktivitet bliver til massemedier.
Som et resultat af denne udvikling vil mange redaktionelle medarbejdere få et påtrængende behov for oplæring i, hvordan man betjener det nye apparatur og arbejder med det digitaliserede råmateriale. En del skrivende journalister skal f.eks. kunne optage interviews på video. Pressefotografer skal fremover beherske mørkekammerets billedbehandling på en billedcomputer.
I specielt de elektroniske medier foregår der i disse år en hastig nedbrydning af gamle faggrænser. Betjeningen af tv- og radioteknologien bliver spredt ud på flere faggrupper. Som følge af en stadig bredere definition af, hvad der er journalistiske arbejdsopgaver, opstår der nye typer af mediespecifikke uddannelsesbehov, og et stigende antal medarbejdere har brug for kurser som: Teknik for journalister og journalistik for teknikere. Der er også brug for flere efteruddannelsesaktiviteter, der gennem processer integrerer journalistik, lyd- og billedoptagelse og studieværtsfunktionen i hinanden.

4.5. Freelanceres, selvstændiges og arbejdsløses behov

I faget eksisterer der en større gruppe af selvstændige og freelancere, som sælger journalistiske produkter og i perioder arbejdskraft til alle typer af medier. Knapt 15% af Dansk Journalistforbunds medlemmer er freelancere. Rundt om i landet findes også en del mindre selvstændige produktionsselskaber, der leverer journalistik til tv, radio og til de trykte medier.
Særligt inden for tv-mediet og i stigende omfang også på radio er der en klar udvikling i retning af, at mere arbejde bliver varetaget af ikke-fastansatte medarbejdere. TV 2's landsdækkende sendeflade er opbygget omkring en entreprisemodel, hvor store og små produktionsselskaber sælger udsendelser og journalistisk arbejdskraft til TV 2, og Danmarks Radio går i samme retning på en del af programfladen.

I Dansk Journalistforbund har der i en årrække været ca. 8% arbejdsløse medlemmer. De arbejdsløse har et stort behov for efteruddannelse og omskoling bl.a. for at øge deres mobilitet.
De ikke-ansatte journalisters og pressefotografers uddannelsesbehov er i form og indhold ikke afgørende anderledes end de behov, som fastansatte redaktionelle medarbejdere udtrykker. Men gruppen er vigtig at holde sig for øje, når rammerne og økonomien for en nyordning for journalistisk efteruddannelse skal fastlægges. Selvstændige, freelancere og arbejdsløse bør i udstrakt omfang have mulighed for at kunne få deres uddannelsesbehov opfyldt på lige vilkår med det store fastansatte flertal - af hensyn til både virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og til den enkeltes trivsel, menneskeligt og professionelt.