Kapitel 5: Kilder til inspiration for en nyordning

Flere forhold tjener til inspiration for en nyordning for efter- og videreuddannelse af journalister og andre redaktionelle medarbejdere. De væsentligste inspirationskilder er udviklinger i teknologien, det fremtidige mediebillede og forbrugernes ændrede krav til mediernes redaktionelle indhold.
Erfaringer fra andre landes efteruddannelsesordninger og fra andre danske uddannelsesområder er imidlertid også relevante inspirationskilder for en nyordning.

5.1. Erfaringer fra andre lande

På medieområdet hersker der nogle forhold, der gør det muligt at hente inspiration hos andre skandinaviske lande. Selvom de tre lande har et meget forskelligt antal dagblade - med offentlige støtteordninger til 'svage' aviser i Norge og Sverige - og selvom vores naboer har flere landsdækkende kommercielle tv-kanaler end os, er forholdene sammenlignelige.
I Danmark, Norge og Sverige muliggør overenskomsterne således, at flertallet af de redaktionelle medarbejdere årligt kan deltage i et efteruddannelsesarrangement. De overenskomstbestemte private midler finansierer delvist de tre forskellige ordninger, der eksisterer i de skandinaviske lande.

5.1.1. Norge
I Norge foregår efteruddannelse hovedsageligt på Institutt for Journalistikk samt i mindre omfang på Pressens Lederprogram. På virksomheder og tv-stationer gennemføres interne uddannelser.
Institutt for Journalistikk i Fredrikstad er den største og mest veludviklede efteruddannelsesinstitution i Skandinavien. Dens gennemslagskraft kan bl.a. tilskrives følgende forhold:

Institutt for Journalistikk er både offentligt og privat finansieret. Instituttet modtager årligt ca. 8 mill. n.kr. fra den norske stat plus projektbevillinger og administrationsbidrag. Samlet er bidraget mere end 11 mill. n.kr. pr. år. Branchen deltager i finansieringen gennem overenskomstbestemte midler og ophavsretsmidler.
Instituttet har 18 fastansatte journalistiske medarbejdere/kursusledere plus to forskere og et administrativt personale tilknyttet.

Den norske ordning for journalistisk efteruddannelse er - ligesom den danske - under revision.

I Norge foregår der i disse år et arbejde med at koble de eksisterende efteruddannelsestilbud, som indeholder virksomhedsinterne aktiviteter, med et nyudviklet system for kompetencegivende journalistisk videreuddannelse. Arbejdet er ikke færdiggjort, men det kan fungere som en inspirationskilde for en dansk videreuddannelsesordning.

5.1.2. Sverige
Sverige har en ordning for efteruddannelse af journalister, der i et vist omfang er bestemt af, at der i Sverige arbejder mere end 15.000 journalister plus informationsmedarbejdere, og at en væsentlig del af disse ikke har modtaget grunduddannelse i journalistik.
I Sverige er der to institutioner, der udbyder efteruddannelse for professionelle redaktionelle medarbejdere. Der gennemføres også en række uddannelsesaktiviteter i de svenske medievirksomheder. Desuden foregår der specialkurser, videregående grunduddannelser og tillægsuddannelser på de svenske universiteter og grunduddannelsesinstitutioner.

På de to svenske efteruddannelsesinstitutioner kan der hentes inspiration særligt på følgende områder:
Pressinstitutet i Stockholm er en selvejende institution, der er finansieret af ophavsretsmidler og kontrolleret af arbejdsgiverne og det svenske journalistforbund. Pressinstitutet udbyder kortere efteruddannelsesaktiviteter i journalistik og i dele af den journalistiske produktionsproces. Instituttet har tre medarbejdere.
Instituttets aktiviteter er specielt interessante i relation til de kurser, som Pressinstitutet gennemfører på forskellige virksomheder. Normalt foregår det med et undervisningsprogram, som lægger vægt på et indhold af en almen professionel interesse. Der foregår også en vis indholdsmæssig bearbejdning af undervisningens indhold relateret til den virksomhed eller medarbejdergruppe, der er målet.

Institutionen for fortbildning av journalister - FOJO er en efteruddannelsesinstitution tilknyttet Högskolen i Kalmar. FOJO finansieres især af det svenske undervisningsministerium med ca. 6 mill. s.kr. årligt. Der betales også deltagergebyrer fra virksomhederne. FOJO har seks journalistiske medarbejdere/kursusledere og et administrativt personale.
FOJO lægger vægt på at kombinere kortere kursusaktiviteter med anvendt forskning og udgivelse af faglige publikationer. Institutionen udgiver to årlige kursusprogrammer.
En af institutionens væsentligste opgaver er at tilbyde journalistisk efteruddannelse til medarbejdere i medierne, der ikke har en journalistisk grunduddannelse. På FOJO kan der således hentes erfaringer og eksempler på, hvordan undervisningsprogrammer for ikke-grunduddannede teknikere, fotografer, journalister m.fl. kan udarbejdes.
FOJO har også et stærkt internationalt engagement finansieret af den svenske stat. Institutionen gennemfører kurser i f.eks. de baltiske lande og bringer journalister fra tredje verdenslande til Sverige til længerevarende kurser.

5.1.3. USA
Uden for Skandinavien påkalder især to institutioner i USA sig interesse som inspirationskilde: American Press Institute i Reston ved Washington og The Poynter Institute for Media Studies i Florida.
Begge efteruddannelsesinstitutioner arbejder med en sådan professionel kvalitet i undervisningens indhold, i kredsen af oplægsholdere og kursusledere samt i den pædagogiske indsats, at der på flere områder kan hentes inspiration her. Begge institutioner markedsfører én gang om året deres aktiviteter gennem et omfattende program, der primært udbyder kurser, workshops og seminarer, men også andre typer aktiviteter.

The Poynter Institute adskiller sig fra andre institutter ved at etablere forsøgsprojekter i samarbejde med amerikanske medievirksomheder. Igennem forsknings- og udredningsprojekter identificeres udviklingstendenser og afdækkes nye muligheder i journalistikken, sproget og artikel-/programformerne. Disse muligheder afprøves konkret i samarbejde med medievirksomheder. Projekterne afrapporteres og giver ofte nogle - for virksomhederne og deres medarbejdere - direkte brugbare undersøgelsesresultater.

5.2. Erfaringer fra andre uddannelsesområder

Som en anden inspirationskilde til en nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse kan nævnes erfaringer fra andre danske uddannelsesområder.

Medieudvalget har i den forbindelse hæftet sig ved erfaringer fra sygeplejerskeuddannelsen, Den Grafiske Højskole og Mikroelektronisk Center ved Danmarks Tekniske Universitet.

Inden for efter- og videreuddannelse af sygeplejersker arbejdes der med koordination mellem sundhedsinstitutionens målrettede udviklingsstrategier og undervisningens form og indhold. De nye færdigheder og den faglige inspiration, som deltagerne får, skal kunne omsættes i ændringer i det daglige arbejde. Institutionernes udviklingsstrategier og medarbejdernes uddannelse søges kombineret, så de gensidigt forstærker og befordrer hinanden.

For Den Grafiske Højskoles vedkommende kan det fremhæves, at der foregår en frugtbar vekselvirkning mellem efteruddannelse, anvendt forskning og konsultativ assistance i tæt samarbejde med virksomheder og medarbejdere i den grafiske branche. Højskolens bestyrelse har overvejende repræsentation fra branchens egne virksomheder og organisationer, hvilket bidrager til, at skolens efteruddannelse og øvrige aktiviteter afspejler branchens skiftende behov.

Mikroelektronisk Center (MIC) ved Danmarks Tekniske Universitet har et koncept, som minder om Den Grafiske Højskoles. Dels foregår undervisning, forskning og konsultativ virksomhed i dynamisk sammenhæng. Dels har branchen betydelig indflydelse på centrets ledelse og aktivitet. Til forskel fra Den Grafiske Højskole er centret ikke en selvejende institution med en grunduddannelse, men et selvstændigt institut under en offentlig institution, Danmarks Tekniske Universitet.
Medieudvalget er opmærksom på, at Mikroelektronisk Center - til trods for, at det er er tilknyttet en offentlig institution - har stort spillerum for egne aktiviteter i nøje koordination med branchen.

Selvom Medieudvalget gerne lader sig inspirere af efteruddannelsesmodeller fra andre områder, må det dog betones, at en nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse efter udvalgets opfattelse hverken kan eller bør konstrueres som en tro kopi af andre modeller. Nyordningen må først og fremmest modsvare særlige vilkår og behov i mediebranchen samt de individuelle og samfundsmæssige behov for livslang uddannelse.
Skulle de aktiviteter og den model, som betænkningen i de følgende kapitler foreslår, støde an mod tilvante måder at konstruere efter- og videreuddannelse på i Danmark, vil Medieudvalget derfor appellere til at gå nye veje for at føre betænkningens anbefalinger ud i livet.